<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Plastik by </title>
      <link>https://padlet.com/emil_johan_fredrick_guntofte/lxj0u8ysjoqr</link>
      <description>Plastik</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-01-16 10:17:10 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2019-01-16 11:04:27 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Video 1:</title>
         <author>emil_johan_fredrick_guntofte</author>
         <link>https://padlet.com/emil_johan_fredrick_guntofte/lxj0u8ysjoqr/wish/321151868</link>
         <description><![CDATA[<div>Store og små havdyr indtager plastik i store mængder, mikroplasten som de indtager sætter sig fast i fordøjelsessystemet, og herefter udvikler hårde konsekvenser. Mikroplasten kan ses i f.eks. afføringen eller i mavesækken.<br>Passiv plastik er plastik, som bliver indtaget gennem vandet hos et dyr, når dyret drikker store mængder vand bliver det indtaget igennem vandet, som sagt mikroplast.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-16 10:33:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emil_johan_fredrick_guntofte/lxj0u8ysjoqr/wish/321151868</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tekst 1:</title>
         <author>emil_johan_fredrick_guntofte</author>
         <link>https://padlet.com/emil_johan_fredrick_guntofte/lxj0u8ysjoqr/wish/321152348</link>
         <description><![CDATA[<div>Ingen dyr er skabt til at indtage plastik, plastik bliver kan blive set i afføringen. Når dyrene indtager plastik er det hverken, aggressivt eller passivt.<br><br><br>Måden marine dyr indtager plastik, kan være forskelligt. F.eks. muslinger og østers filtrerer vandet for føde gennem deres gælleapparater. Herefter er der også bardehvalerne, som f.eks. finhvalerne, der i tager 70.000 liter vand ind på en gang, men nogle typer hajer, også filtrerer havvandet for at lave føde.<br><br>Nordlige stillehav på ø-gruppen Midway, som finder sted midt i en af de største "plastiksuppe". The Great Pacific Garbage Patch, over 90% af albatrosungerne plastik i deres fordøjelsesystem. De ældre voksne albatrosser fisker i havoverfladen med deres næb, hvor fanger deres føde. De kan f.eks. fange blæksprutter. Men blæksprutterne indtager også plastikaffald, derved får overfladen af dyrene også overtaget det.<br><br>Hvis man kigger nærmere på mallemukken, som finder sted i den danske del af Nordsøen. Har helt op til 95% af mallemukkerne plastik i mavesækken.<br>Selv dyreplanktonet som er en vigtig del af fødekæden, indtager også plastik. Passivt.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-16 10:35:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emil_johan_fredrick_guntofte/lxj0u8ysjoqr/wish/321152348</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Plastik i fødekæden</title>
         <author>emil_johan_fredrick_guntofte</author>
         <link>https://padlet.com/emil_johan_fredrick_guntofte/lxj0u8ysjoqr/wish/321156840</link>
         <description><![CDATA[<div>I dagens Danmark, ved man ikke så meget om hvordan plastik bliver transporteret gennem fødekæden, men efter man forskninger, og bud så er man rimelig sikker på hvordan processen foregår.<br>Polyethylen, polypropylen og polyvinylchlorid er de mest brugte plastiktyper.<br><br>En måde plastik kan ende på havbunden er ved at, det bliver indtaget af dyrene, og udskilles via fækalier. En anden konsekvens kan være hvis plastikken ender på havbunden, og der kommer storm og det bliver skylder op på stranden, så fylder det der. <br><br>En grund til at dyrene forveksler  plastik med mad, er at fiskenes syn sans forveksler mad emnet. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-16 10:53:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/emil_johan_fredrick_guntofte/lxj0u8ysjoqr/wish/321156840</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
