• Ekstraversion: Dette refererer til en persons grad af socialitet og ud dørs-orientering. Ekstroverte mennesker trives i sociale situationer, søger interaktion med andre mennesker og finder glæde i udadrettede aktiviteter som at mødes med venner eller deltage i gruppeaktiviteter.

• Neuroticisme: Dette træk måler en persons tendens til at opleve negative følelser som angst, depression og vrede så ofte eller intensivt som muligt. Højere scoringer på neuroticism kan indikere frygt for kritik eller svigt, modvilje mod ændring eller usikkerhed over for ens egen evne til at håndtere stressende situationer positivt.

• Åbenhed over for oplevelse: Dette træk måler graden af mental fleksibilitet, nysgerrighed om livet sammenlignet med konservatismen overfor det ukendte eller det nye livsgensynspunktet i almindelighed anses ofte for et markant adskillelsestegn mellem unge ("åbne") voksne ("konservative"). Åbne personligheder er ofte informatørerne blandt jeres venner; de er villige til at prøve nye ting ud af ren interesse snarere end et behov; de nyder kunst og litteratur mere end den gennemsnitlige person.

• Samvittighedsfuld Ness: Dette træk beskriver graden af en persons motivering baseret på principper snarere end på belønning en dels fra omverdenen. Personen med lave scores kan være mere selviske/ egoistisk.

• Venlighed (empati, anerkendt, respekt, positiv kognitiv og adfærd.

En personlighedsforstyrrelse er en mental sundhedstilstand, der påvirker en persons tænkning og adfærd.

Det kan manifestere sig i karaktertræk, følelser eller interaktioner med andre.

Der er mange typer af personlighedsforstyrrelser, herunder antisociale personlighedsforstyrrelser (som narcissistisk og borderline), undgående (avoidant) personlighedsforstyrrelse, paranoid personlighedsforstyrrelse og mange flere.

Disse forstyrrelser kan være meget forskellige i symptomerne de viser, men de har alle til fælles at de påvirker en persons evne til at fungere normalt i deres daglige liv og relationer med andre mennesker.

Grænsen for, hvornår man taler om direkte forstyrrede personlighedstræk, er i høj grad kulturbestemt. Hvis et menneskes personlighedstræk afviger meget fra gennemsnittet i den kultur, man lever i, kan det betyde, at man kan få diagnosen personlighedsforstyrrelse.

Ifølge WHO's ICD-10-diagnosesystem har man en personlighedsforstyrrelse, hvis man opfylder diagnoselistens generelle kriterier for hovedgruppe F6.

Ved personlighedsforstyrrelser generelt skal personlighedstrækkene:

• være gennemgribende unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige

• gå ud over en selv eller omgivelserne

• have varet siden barndom eller ungdom

• ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom eller misbrug

• være til stede på mindst to af følgende områder:

  • erkendelser og holdninger

  • følelser

  • evne til at kunne kontrollere impulsive handlinger og udskyde tilfredsstillelse af behov

  • relationer til andre.

2. 10 bud på den sunde personlighed:

   • Kan mærke og vise følelser.

   • Kan fungere selvstændigt og tage ansvar for eget liv.

   • Har selvtillid og udvikler egen identitet.

   • Kan vise og have tillid til andre.

   • Kan vise kærlighed og leve sig ind i andres situation.

   • Har en moden samvittighed.

   • Har en indre frihed til at tænke og føle.

   • Kan være spontan og kreativ.

   • Kan tilpasse sig i samliv, under uddannelse og i arbejde.

   • Kan reagere hensigtsmæssigt og fleksibelt ved udfordringer.

• Være stridslysten og reagere aggressivt, ikke mindst hvis man bliver forhindret i at følge sine impulser.

  
  

  Mindst to af følgende karaktertræk:

  • Have en tendens til at handle impulsivt og uoverlagt.

  • Reagere stærkt følelsesmæssigt og eksplosivt, dvs. at man let går amok.

  • Mangle udholdenhed, dvs. at man har problemer med at gøre tingene færdige.

  • Have et ustabilt og lunefuldt humør.

• Usikker og forstyrret identitetsfølelse: Mennesker med EUP, borderlinetypen har ofte et meget ustabilt selvbillede. Den ene dag kan personen med EUP være meget optimistisk og selvovervurdere egne evner og karaktertræk. Kort tid efter kan hun devaluere sig selv og føle sig helt værdiløs.
  

• Relationer til andre: Mennesker med EUP, borderlinetype har ofte ustabile relationer med andre, fordi de har en tendens til enten at idyllisere eller devaluere deres pårørende og andre omkring dem.

  
  

De har ofte en form for sort-hvid-tænkning, hvor indtryk opfattes som enten positive eller negative. I sort-hvid-tænkning indgår ofte ordene: altid/aldrig, elsker/hader, succes/fiasko og alle/ingen.

Mennesker med EUP, borderlinetype har ofte et stort behov for omsorg og kontakt og vil ofte "teste" andre for at se, om de er til at stole på og virkelig vil dem det godt. Den afprøvende adfærd kan være meget belastende for omgivelserne, som kan tage afstand til personen med EUP, borderlinetype. Dette bestyrker deres oplevelse af afvisning og svigt, og at de ikke er noget værd

2. Hvordan kan du anvende din viden/teori om personlighedsforstyrrelser til at tilpasse din tilgang til en patient med en diagnosen personlighedsfortyrrelse?

3. Hvordan kan du arbejde med patienter med personlighedsforstyrrelser for at fremme deres selvværd og livskvalitet?

4. Hvordan kan du håndtere udfordringer og konflikter, der kan opstå i samarbejdet med patienter med personlighedsforstyrrelser?

5. Hvordan kan du skabe en positiv og styrkende dialog med patienter med personlighedsforstyrrelser for at støtte dem i deres behandlingsforløb?

6. Hvordan kan du som SSA'er være opmærksomme på dine egne fordomme og holdninger i arbejdet med patienter med personlighedsforstyrrelser?

7.Hvordan påvirker personlighedsforstyrrelser en persons daglige liv og interaktioner med andre

8.Hvordan kan stigmatiseringen af personlighedsforstyrrelser påvirke en persons vilje til at søge hjælp og støtte

9.Hvordan kan en forståelse af personlighedsforstyrrelser hjælpe os med at være mere empatiske og forstående over for andre

Inden for dit kompetenceområde kan jeg benytte al min viden om observation, professionelle relationer, psykiatrisk sygepleje, kontaktpersonens roller og miljøterapi.

Formålet er at støtte det enkelte menneskes recovery-proces.

Psykiatrisk sygepleje er den teoretiske og praktiske udførelse af sygeplejens psykiske dimension og har stort fokus på relationen og partnerskabet mellem patient eller bruger og personale.

• Mennesker med personlighedsforstyrrelser kan ofte med stor fordel bevidst benytte fysisk aktivitet og sansestimulering som en hjælp til at håndtere deres symptomer, til at falde til ro eller til at aflede meget svære tanker. Det kan dreje sig om alt fra konditionstræning, styrketræning, oplevelser i naturen, brug af dyne med ekstra vægt m.m.

At anvende min viden og teori om personlighedsforstyrrelser til min tilgang til en patient kan hjælpe med at forbedre forståelsen og håndteringen af deres specifikke behov.

Identifikation af diagnosen: Det første skridt er at identificere patientens diagnose. Dette vil give mig en bedre forståelse af de udfordringer, de står overfor, og hvordan jeg som SSA bedst kan støtte dem.

Forståelse af deres adfærd: Personlighedsforstyrrelser kan manifestere sig i mange former for adfærd, så det er vigtigt at observere og analysere denne adfærd nøje. Dette vil hjælpe mig med at identificere trigger-omgivelser eller situationer, som kan udløse angreb eller stressreaktioner i patienten.

Anvendelse af teoretisk viden i praktik. Ifølge teoretikers vi har lært i skole fx.:

• Hildegard Peplau (USA sygeplejeske om relations med patienten)

• Joys Travelbee (menneske til menneske forholdet)

• Jan Kåre Hummelvoll (9 hjørnesten & patient-sygeplejske-fælleskab)

• Daniel Sterns (udviklingsteori om kerneselvet)

• John Bowlbyls (tilknytningen)

• Sigmund Freuds (personlighedsmode)

• Patricia Degan (personlig medicin)

• Alain Topor & Ron Coleman (recovery-process)

• Aaron T. Becks (kognitive psykologi)

• Jean Piagets (den kognitive udvikning)

• Anerkendelse af diagnosen: Det første skridt er at anerkende diagnosen og den indflydelse, det kan have på patientens liv. Dette vil hjælpe dem med at føle sig set og forstået, hvilket kan bidrage til en øget følelse af selvværd.

• Opbygning af tillid: Mennesker med personlighedsforstyrrelser har ofte lav selvtillid på grund af de negative tanker og adfærdsmønstre, de oplever som et resultat af deres lidelse. At opbygge tillid mellem dig og din patient kan hjælpe dem med at åbne op om deres tanker og følelser i et trygt miljøklima.

• Ærlighed om min rolle --> "(jeg som SSA vil repræsentere sundhedssystemet ikke hele mennesket)"

• Min kompetencer, samt mine egne grænser.

• Jeg vil sæt stort fokus på styrker & praktiser mindfulness.

• Udvikling af problem håndteringsstrategier & psykisk støtte

• Skabe en god relations med patienten og få balance.

• Kommunikation: God kommunikation er nøglen til at håndtere enhver form for konflikt eller udfordring. Det er vigtigt at lytte aktivt, undgå dømmende sprog og give klare instruktioner for at opretholde åben og respektfuld kommunikation.

• Empati: At vise empati kan hjælpe med at navigere i eventuelle konflikter eller udfordringer, der måtte opstå i forholdet mellem mig og patienten. Dette vil ikke kun bidrage til et mere trygt miljøklima, men også hjælpe dig med bedre at forstå patientens perspektiv på situationen.

• Jeg vil sæt stor fokus på at holde grænser.

• Jeg vil anvende krisestyringsstrategier.

• Fokus på positive aspekter: I stedet for kun at fokusere på problemer eller negative aspekter ved personlighedsforstyrrelsen, Jeg vil prøv at finde og fremhæve de positive aspekter i patientens liv. Dette vil hjælpe dem med at se ud over deres udfordringer og fokusere mere på det gode i deres liv.

• Aktiv lytning: At vise empati gennem aktiv lytning kan hjælpe med at skabe en positiv dialog. Dette indebærer ikke kun at lytte til, hvad patienten siger, men også til den underliggende betydning bag ordene.

• " Ærlig feedback" - givet på en respektfuld måde - kan også bidrage til dialogen ved at opbygge tillid mellem dig og din patient.

• Deltagelse": Du burde deltage aktivt i samtalerne om det gode livslikets aspekter som kan skje berører denne diagnosen," eksempler inkludere arbejdslivet.

• relationer

• Skabe tryghed

• Selvreflektion: Jeg tager tid til regelmæssigt at reflektere over min egen praksis og de holdninger, jeg bringer ind i mit arbejde. Dette gør jeg regelmæssigt fx. meditation, fitness, gåtur.

• Uddannelse: Når jeg lærer mere om personlighedsforstyrrelser og deres årsager. Jo mere viden jeg har, jo mindre sandsynligt er det, at jeg vil lade forudindtagede holdninger påvirke min interaktion med patienterne.

• Åben kommunikation: Jeg vil tale åbent om mine egne følelser og holdninger i teamet eller supervisionen. Det kan også være nyttigt at diskutere specifikke situationer, hvor en patients adfærd har udløst stærke reaktioner hos mig selv eller andre medarbejdere på afdelingen/holdet/teamet etc.. Dette skaber rum for empatisk dialog og leder til bedre forståelse af den anden parts perspektiv/oplevelse af situationen samt indblik i mine egne bias - både fra samfundsmæssige normative snitflader som kultur mv., men også fra egen fortid.

• Sociale færdigheder: Personer med personlighedsforstyrrelser kan have svært ved at forstå sociale normer, hvilket kan gøre det udfordrende for dem at navigere i sociale situationer. De kan ofte virke naive, arrogante eller overdrevne i deres adfærd.

• Følelsesmæssig dys regulering: Mange personlighedsforstyrrelser er forbundet med problemer med at regulere følelser, hvilket kan føre til ekstreme humørudsving og reaktioner, der ikke passer til omgivelserne. Dette kan gøre det vanskeligt for denne person at opbygge og vedligeholde sunde relationer.

• Misforståelser: På grund af deres unormale adfærd eller udtalelser, kan personen ofte misforstået eller stigmatiseret af andre mennesker, hvilket yderligere kompliceret interpersonelle relationer og skabt isolering fra de normale samfundsmæssige rytmer som job-skole osv.. Dette skabt barriererne mellem dem og de mennesker omkring dem - familier/venner mv., samt institutionelle rammer som arbejdsmarked/uddannelse etc..

• Sundhedsmæssige konsekvenser: Ubehandlede personlighedsforstyrrelse(r) har også store risiko-muligheder inden for eksisterende/nye kroniske sygdomme (fx diabetes type II), såsom dårligt styret diabetes mellitus kunne potentielt eskalere disse kroniske sygdomme yderligere på lang sigt!

• Frygt for dom: Mange mennesker med personlighedsforstyrrelser frygter, at de vil blive mødt med dømmende eller forudindtagne holdninger, hvis de deler deres oplevelse med andre. Denne frygt kan afskrække dem fra at søge den hjælp og støtte, de har brug for.

• Lav selvværd: Stigmatiseringen kan også påvirke et lavt selvværd, hvilket gør det sværere for denne person at bede om eller acceptere hjælp fra andre. De kan føle sig utilstrækkelige eller unormale som følge af deres diagnose, hvilket yderligere kompliceret deres evne til at søge den nødvendige støtte.

• Tabu emne: I mange kulturer er psykisk sundhed stadig et tabuemne, og behandlingen af personlighedsforstyrrelser er ingen undtagelse herfra. Dette tabu skaber en barriere for åben samtale om disse problemer og gør det sværere for dem til uden opfordring/provokation/trussel om indlæggelse/tvang

• Social isolations --> øve psykisk lidelser/sygdommen-selvskade.

  Som nævnt tidligere i dit spørgsmål isoleres man ofte fra sociale netværk pga antisociale adfærdsformer uden tanke over konsekvenser + konflikten opstår!! Denne isolation skabte igen barriererne mellem dem og de mennesker omkring dem - familier/venner mv., samt institutionelle rammer som arbejdsmarked/uddannelse osv.. Pga. disse isolerede livsbetingelser inkl. affektive problemer / traumer (fx barndomstrauma)

• Fremme af tolerance: Når vi har en bedre forståelse af personlighedsforstyrrelser, er vi i stand til at se ud over de udfordringer, som mennesker med disse diagnoser står overfor. Dette kan hjælpe os med at udvikle mere tolerante holdninger og acceptere folk som de er, uanset deres diagnose eller adfærd.

• Empatisk kommunikation: Ved at lære om de udfordringer, som mennesker med personlighedsforstyrrelser står overfor, kan vi blive bedre til at kommunikere effektivt med dem. Vi kan lære at spørge om resten "hvad betyder dette for dig?" eller "hvordan føler du det?" på en ikke-dømmende måde, hvilket skaber et rum for åben dialog og mulighed for mere empatisk interaktion.

• Stigmatiseringsbekæmpelse: Ved at øge vores viden om personlighedsforstyrrelser kan vi også blive bedre rustet til at bekæmpe stigmatiseringen af disse diagnoser. Dette gør det lettere for mennesker med disse diagnoser til søge den hjælp og støtte, de har brug for - både fra professionelle sundhedspersonale og fra deres familie og venner - hvilket igen bidrager til en mere inkluderende samfundsmoral på tværs af alle sektorer!

5403h4soa

SOSU ZBC Roskilde

Maglegårdsvej 8. 4000 Roskilde

Tlf. 55 78 88 88