<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Vacciner by 2Wz9tdRjqq ci79vKfDam</title>
      <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp</link>
      <description>Udviklingen af vacciner i et historisk perspektiv
Rød=Teknik.
Blå=Samfund.
Hvid=Vacciner.</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2021-11-19 08:03:17 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2026-01-20 19:47:11 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet.net/icons/png/1f52c.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>1796 Koppeinokulation</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901598121</link>
         <description><![CDATA[<div>Den engelske læge Edward Jenner iagttager at malkepiger der fik en mild infektion med Kokopper&nbsp;ikke blev så syge af Kopper(virus), som personer der ikke har været udsat for kokopper.&nbsp; <br>Herefter behandler Jenner flere personer, via inokulation(podning) med pus fra en person der har kokopper. Jenners store opdagelse er at man kan sprede denne beskyttelse til personer der ikke har været i kontakt med køer. <br>Det er ikke den første koppeinokulation i verdenen, men Jenner er den første der systematiserer, via eksperimenter og kontrolforsøg, samt spreder viden om effekten ved inokulation. <br>Ordet vaccine kommer fra det latinske ord for kvæg "Vacca".<br><a href="https://ugeskriftet.dk/videnskab/vaccination-i-historisk-perspektiv">ugeskrift for læger</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/aa88936da2924f3500c69395dfcdf1b0/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 08:05:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901598121</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1880 Vaccine mod Hønsekolera</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901607493</link>
         <description><![CDATA[<div>Louis Pasteur udvikler en vaccine mod hønsekolera (bakterie), baseret på svækkede bakteriekulturer.<br><a href="https://ugeskriftet.dk/videnskab/vaccination-i-historisk-perspektiv">ugeskrift for læger</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/6ce4ccfe7424e68751fbd7d4463e25bd/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 08:12:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901607493</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1881 Vaccine mod Miltbrand</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901612523</link>
         <description><![CDATA[<div>Louis Pasteur udvikler vaccine mod Miltbrand (bakterie) hos får, baseret på svækkede bakteriekulturer.<br>Miltbrand er først og fremmest en sygdom hos større planteædende dyr som heste, kvæg, får og svin. Miltbrand-bakterien, kan indkapsle sig ved at danne sporer, der kan overleve længe både i og udenfor levende organismer.<br><br></div><div>95 % af alle tilfælde af miltbrand hos mennesker er hudinfektioner der kan behandles med antibiotika. Langt mere sjælden, men også langt alvorligere, er miltbrand i lungerne og i mave-tarm-kanalen.<br><a href="https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/bakteriesygdomme/miltbrand/">sundhed.dk</a><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/c828284579b2b16abe59b767fb36f827/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 08:15:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901612523</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1885 Vaccine mod Rabies</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901625239</link>
         <description><![CDATA[<div>Louis Pasteur udvikler vaccine mod Rabies (bakterie) først til hunde, men senere også til mennesker. Begge vacciner er baseret på svækkede bakteriekulturer.<br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/h/hundegalskab">ssi</a><br><a href="https://ugeskriftet.dk/videnskab/vaccination-i-historisk-perspektiv">ugeskrift for læger</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/f6bfb0861aec93a0080efa90e78d63a3/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 08:24:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901625239</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1901 Vaccine mod Stivkrampe og Difteri </title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901643824</link>
         <description><![CDATA[<div>Tyske forskere udvikler vacciner (antitoxiner) mod stivkrampe (tetanus) og Difteri – i begge tilfælde er der ikke tale om at bekæmpe selve bakterien, men i stedet et giftstof der bliver udskilt af bakterierne. <br><br>Stivkrampe var tidligere en ret almindelig sygdom i Danmark, både blandt spædbørn og voksne, men hyppigheden faldt drastisk efter indførelse af vaccination mod sygdommen i 1950, og sygdommen er nu sjælden med 0-2 tilfælde årligt. Særligt ældre over 65-70 år, som måske aldrig er blevet vaccineret, er i risiko, hvis de får et forurenet sår.<br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/s/stivkrampe">ssi</a><br><br>Difteri var tidligere en almindelig infektion i Danmark, og så sent som i 1943 var der en epidemi i København. Efter indførelse af vaccination i 1950 faldt hyppigheden drastisk, og der har ikke været tilfælde af klassisk halsdifteri i Danmark siden 1998.<br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/d/difteri">ssi</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/be9fc237b041b514187566ae0a0ab341/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 08:38:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901643824</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1930-40</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901680140</link>
         <description><![CDATA[<div>I løbet af 1930’erne og 1940’erne blev der udviklet flere nye vacciner mod gul feber, kighoste, plettyfus og tick-borne encephalitis (Centraleuropæisk hjernebetændelse). <br><br>Gul feber (virus) giver i milde tilfælde feber, hovedpine og kvalme. Navnet kommer af at patienterne i alvorlige tilfælde får der skader på lever, nyrer og hjerte, og gulsot.<br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/g/gul-feber">ssi</a><br><br>Symptomerne på kighoste (bakterie) er kraftige hosteanfald efterfulgt af en hylende (”kigende”) vejrtrækning og eventuelt opkastning. Hos spædbørn, der ikke er vaccinerede, kan kighoste have et alvorligt og i værste fald livstruende forløb. Kighoste anses ikke for at være farlig for andre aldersgrupper med et normalt immunsystem, men sygdommen kan være yderst ubehagelig og udmattende.<br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/k/kighoste">ssi</a><br><br>Plettyfus fremkaldes af bakterien Rickettsia prowazekii og forårsager høj feber, udslæt og evt. død. Bakterien overføres af lus. Plettyfus var især et problem under krigen. <br><a href="https://folkedrab.dk/artikler/kamp-mod-plettyfus-med-dansk-vaccine">https://folkedrab.dk/artikler/kamp-mod-plettyfus-med-dansk-vaccine</a><br><br>Centraleuropæisk hjernebetændelse skyldes en virus der overføres af flåter. I Danmark er de fleste tilfælde forbundet med ophold på Bornholm, hvor TBE-virus og sygdommen har forekommet i over 50 år<br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/t/tbe">ssi</a><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://folkedrab.dk/artikler/kamp-mod-plettyfus-med-dansk-vaccine" />
         <pubDate>2021-11-19 09:03:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901680140</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1953 Poliovaccine</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901833793</link>
         <description><![CDATA[<div>Jonas Salk udvikler den første poliovaccine i 1952. Salk udviklede vaccinen ved at svække levende virus med formaldehyd. Denne fremgangsmåde blev stærkt kritiseret i samtiden, men førte til en virksom vaccine. En undersøgelse i 1952 viste at amerikanske forældre kun frygtede atomkrig mere end polio. <br>Sygdommen var frem til midten af 1950'erne en almindelig og frygtet i Danmark. Især 1950'erne var præget af meget store polioepidemier i Danmark, og der er stadig patienter, der plages af senfølger efter de lammelser, de fik dengang.<br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/p/polio">ssi</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/d919163ec42f9870b9156ad89e733e52/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 11:00:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901833793</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1963 Mæslinger</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901855338</link>
         <description><![CDATA[<div>Mæslinger er en virus. Den spreder sig via snot eller små dråber, der hænger i luften, når smittede fx hoster. Derfor er sygdommen ekstremt smitsom.&nbsp; Vaccinen mod mæslinger indgik fra 1987 i MFR vaccinen. <br>Forløbet af mæslinger kan variere fra et relativt mildt forløb med udslæt og feber til alvorlig sygdom med betændelse af hjernehinderne. I de alvorligste tilfælde er mæslinger livstruende, og i udviklingslandene er mæslinger en vigtig årsag til børnedødsfald. I Europa ender hvert fjerde til femte mæslingetilfælde i barnealderen med hospitalsindlæggelse.<br>Vaccinen blev udviklet af amerikanske forskere der isolerede virus, ved at tage blodprøver af en række studerende under et udbrud i Boston i 1954.<br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/m/maeslinger">ssi</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/2e7a25c0f95e905d273391689c4731d3/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 11:17:48 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901855338</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1967 Røde Hunde</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901879572</link>
         <description><![CDATA[<div>Røde hunde er normalt en harmløs sygdom, som man uden problemer kommer sig over i løbet af 5-10 dage. Når det er vigtigt at vaccinere, skyldes det en høj risiko for fosterskader (850/1000), hvis gravide bliver smittet, særligt hvis det sker i den første del af graviditeten.<br>Vaccinen er en svækket udgave af den levende virus. <br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/r/roede-hunde">ssi</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/33ecb9484ca930059fbfba0a57e8d253/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 11:37:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901879572</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1969 Fåresyge</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901882492</link>
         <description><![CDATA[<div>Fåresyge skyldes infektion en virus. Sygdommen forårsager - udover almindelig utilpashed og feber - en karakteristik hævelse af ørespytkirtlerne<br>Varige mén efter fåresyge er sjældne, men der kan indtræde ensidig døvhed. Hos ca. en tredjedel af større drenge eller mænd med fåresyge forekommer testikelbetændelse. Denne komplikation er hyppigst i alderen 15-29 år. Sterilitet hos mænd pga. fåresyge er dog sjælden. En ikke helt sjælden komplikation til fåresyge er meningitis.<br><br>Som med mæslinger og røde hunde er vaccinen mod fåresyge en injektion med levende men svækket vira.<br><a href="https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsleksikon/f/faaresyge">ssi</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/5cc1486c03cd4bd019e8978f26af46c9/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 11:40:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901882492</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1924 Tuberkulose</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901884857</link>
         <description><![CDATA[<div>Allerede i 1804 havde den franske forsker Albert Calmette isoleret bakterien M. bovin i mælk fra køer. Fra 1908 forsøger han sammen med kolleger at opdyrke bakterien i en svækket form, ved at dyrke den i et medium, men succen kommer først i 1924 hvor de er klar med en vaccine. <br><br>Personer med TB i lungerne smitter ved hoste, primært i perioden indtil sygdommen opdages. En ubehandlet patient med smitsom lunge-TB vil i gennemsnit smitte ca. 10-15 personer. Efter 2 ugers effektiv behandling anses smitterisikoen for ophørt.<br><br>&nbsp;2017 var der ifølge WHO 10 millioner nye TB-tilfælde og ca. 1,6 millioner dødsfald i hele verden.<br><a href="https://ugeskriftet.dk/videnskab/vaccination-i-historisk-perspektiv">ugeskrift for læger</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/1f1be9e0b6099ea1cb67d4abd6fb53aa/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 11:42:22 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901884857</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1945 Influenza Vaccine</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901965225</link>
         <description><![CDATA[<div>I 1945 frigives den første influenza vaccine til brug. Under 1. Verdenskrig havde den spanske syge kostet livet for 1/67. Allerede i 1930'erne identificerede og isolerede amerikanske forskere virus A+B. I 1940'erne lykkes det forskere fra Michigan University at fremstille en stabil, men svækket virus fra befrugtede hønseæg. <br><a href="https://www.cdc.gov/flu/pandemic-resources/pandemic-timeline-1930-and-beyond.htm">cdc.gov</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/a8302b70e63323fbc83856bd54fd8e73/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 12:41:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1901965225</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2012 HPV-Virus</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902059769</link>
         <description><![CDATA[<div>Fra 2912 tilbydes danske piger vaccinationer mod HPV (virus).<br>HPV er navnet på et virus (Humant Papillovirus), som smitter via seksuelt samvær. HPV består af over 150 virustyper, hvoraf nogle overføres ved seksuel kontakt - samleje eller slimhinde-mod-slimhinde-kontakt.<br><br></div><div>Mindst 15 af disse virus kan give celleforandringer, der i nogle tilfælde kan føre til kræftformer som livmoderhalskræft. To typer kan give kønsvorter (kondylomer). ​Mange er smittede uden at de udvikler kræft.<br>I de fleste tilfælde bekæmper kroppen selv virus i løbet af op til 1 år.<br><br>HPV Infektionen giver ingen symptomer og langt de fleste infektioner forsvinder igen af sig selv. Nogle kvinder får imidlertid en kronisk infektion med HPV-typerne 16 og 18, som kan føre til celleforandringer og i værste fald livmoderhalskræft.</div><div><br>Med HPV-vaccinen ser vi for første gang en storskala udbredelse af de teknikker som kampen mod Hiv har skabt.&nbsp;Vaccinen er en injektion med virus-lignende proteiner som som kroppen betyder at kroppen derefter kan genkende og bekæmpe den rigtige virus.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/eff8dfcc6d4ac9f4d60d2489fd6523ea/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 13:34:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902059769</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2021 Covid-19 vaccinen</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902171805</link>
         <description><![CDATA[<div>mRNA-vaccinerne mod COVID-19 er en ny type vacciner, som ikke indeholder svækket eller dødt coronavirus, som vacciner ellers ofte gør. I stedet indeholder de en genetisk kode for det såkaldte corona spike-protein. Ud fra denne kode kan kroppens celler midlertidigt producere corona spike-proteinet. mRNA-molekylet nedbrydes efter kort tid.<br><a href="https://coronasmitte.dk/viden-om-covid-19/artikler/2021/september/hvad-er-en-mrna-vaccine">coronasmitte.dk</a></div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/c4251cc63dec770e851c0b00b2bc1cf8/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 14:20:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902171805</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1600 - Mikroskopet</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902290175</link>
         <description><![CDATA[<div>De første mikroskoper med linser der kan indstilles fremkommer i 1600 tallet. Forstørrelsen i disse mikroskoper var begrænset, og ofte knyttet til optikerens dygtighed. Det biologiske gennembrud kommer i 1665 hvor en hollandsk videnskabsmand opdagede mikroorganismer.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/c16adcf0f2760032e197d67e33072e34/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 15:08:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902290175</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1890&#39;erne Lysmikroskopet</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902301933</link>
         <description><![CDATA[<div>Med fremkomsten af elektriciteten udviklede man ved århundredeskiftet lysmikroskopet.&nbsp; Med et lysmikroskop er det muligt at se bakterier, som typisk har en størrelse på 1 til 10 mikrometer. For eksempel er en gennemsnitlig E. coli-bakterie 2 mikrometer stor.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/f685db4ad3517221fccfe27a9dccd5ca/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 15:13:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902301933</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1934 Elektronmikroskopet</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902309365</link>
         <description><![CDATA[<div>Med opfindelsen af elektronmikroskopet bliver det for første gang muligt at se vira. De fleste virusser er mellem 20 og 300 nanometer.<br>Elektronmikroskopet virker ved at man afbøjer elektroner der gennemstrømmer et medie.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/9642bba3d84b09c15e8d53b6a08f9483/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 15:16:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1902309365</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1760 Kronprins Christian podes </title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1903006755</link>
         <description><![CDATA[<div>&nbsp;I 1760 blev den 11-årige kronprins, den senere Christian VII podet med koppevirus.<br><br>&nbsp;Ved at tage koppemateriale fra en patient og ”indpode” det i armen på en frisk person fik vedkommende i de fleste tilfælde et mildere sygdomsforløb og en beskyttelse mod senere smitte med kopper. <br><br>Da komplikationerne og dødsfald som følge af inokulationen ikke var uvanlig, var metoden meget omdiskuteret og dødeligheden var på omkring 2%.<br><a href="https://dsr.dk/sites/default/files/473/det_sidste_tilfaelde_af_kopper_i_danmark.pdf">Dansk medicinhistorisk årbog 2005</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/27dc6102752599540c9dd9b83989bfdf/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 22:26:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1903006755</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1902 Statens Serum Institut oprettes</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1903009695</link>
         <description><![CDATA[<div>Statens Serum Institut (SSI) blev indviet den 9. september 1902 for at sikre fremstilling og forsyning af anti-difterisk serum til danske patienter.<br>Etableringen af SSI faldt sammen med det internationale gennembrud inden for mikrobiologi og immunologi. SSI påtog sig derfor snart en række nye opgaver i form af udvikling af andre terapeutiske antisera, udvikling af vacciner, udførelse af bakteriologiske og serologiske diagnostiske undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser og epidemibekæmpelse.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/3c81d7bba9d6f06be90480229ba17d84/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 22:30:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1903009695</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2016 Statens Serum Institut sælges til private</title>
         <author>a2fglyelod</author>
         <link>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1903010442</link>
         <description><![CDATA[<div>Regeringens økonomiudvalg vurderede i marts 2014, at det ikke længere var nødvendigt og ej heller rentabelt for staten at producere vacciner, og derfor blev det besluttet, at SSI’s vaccineproduktion skulle sælges. Det blev samtidig vurderet, at staten heller ikke skulle producere og sælge substrater og dyrkningsmedier.&nbsp;<br><br></div><div>I marts 2016 indgik det daværende Sundheds- og Ældreministeriet samt Statens Serum Institut aftale med den svenske kapitalfond Adelis Equity om køb af SSI Diagnostica med endelig overdragelse den 1. oktober 2016. I juni 2016 indgik Sundheds- og Ældreministeriet samt Statens Serum Institut aftale med AJ Vaccines A/S om salg af vaccineproduktionen. Overdragelsen af vaccineproduktionen til AJ Vaccines A/S skete den 16. januar 2017.<a href="https://www.ssi.dk/om-ssi/instituttets-historie"><br>ssi</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1057282445/60935ac4716bea2b41451fa27324077f/image.png" />
         <pubDate>2021-11-19 22:31:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/a2fglyelod/lx0ig4zdad9wiwp/wish/1903010442</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
