Journal nr. 87 - Dårekisten - Se Tv udsendelsen om Madam Aagaard, der dør i dårekiste i 1799.
Læs om grundsyn i psykiatrien i bogen s. 63- 71 og diskuter hvilket grundsyn filmen lægger op til og hvordan I tror grundsynet er i dag. Kom med et bud på hvilket grundsyn der skaber mest livskvalitet for den enkelte patient. Begrund Jeres svar.
Belys psykiatriens udvikling fra middelalderen og til nu. Lav evt en tidslinje, mind map eller andet. I kan finde inspiration på dette link

Log på mitCFU med unilogin – filmen ligger under mine materialer. - https://hval.dk/mitcfu/ 

Målet:

7.1 Eleven kan anvende viden om socialpsykologi og omgivelsernes betydning for at sikre værdighed og respekt for den enkelte borger.

1. Middelalderen: Psykiske lidelser set som dæmonisk besættelse eller straf fra Gud. Behandlingen bestod primært af religiøse ceremonier eller eksorcismer. Personer med psykiske lidelser blev ofte isoleret fra samfundet og behandlet som afvigere.

   
   

2. 1500-1600-tallet: Sindssyge isoleret i institutioner. Der blev oprettet institutioner, hvor mennesker med sindslidelser blev indespærret. Det var dog primært for at beskytte samfundet fra de "sindssyge" snarere end at behandle dem. (lænket mennesker)

   
   

3. 1700-tallet: Skift i opfattelse: Psykiske lidelser begyndte at blive betragtet som sygdomme frem for moralske fejl eller dæmonisk besættelse. I 1769 blev det første egentlige psykiatriske hospital, Københavns Tukthus, oprettet, hvor behandling af sindslidelser begyndte at tage form. (dårekiste, spændetrøje)

   
   

4. 1800-tallet: Begyndelsen på moderne psykiatri

   I løbet af 1800-tallet begyndte lægevidenskaben at spille en større rolle i behandlingen af psykiske sygdomme. Man begyndte at skelne mellem forskellige typer af sindslidelser.

   Sct. Hans Hospital (1816): Dette hospital blev en central institution for psykiatrisk behandling i Danmark. Her blev der arbejdet med at udvikle mere humane behandlingsmetoder, dog stadig med anvendelse af tvang.

5. 1900-tallet: Fremskridt i behandling: I begyndelsen af 1900-tallet kom der fremskridt som psykoanalyse og biologiske behandlingsmetoder som elektrochokterapi (ECT). Medicinsk behandling, især efter opdagelsen af psykotrope lægemidler( fxAntipsykotika,Antidepressiva m.m.) i 1950'erne, revolutionerede behandlingen af psykiske lidelser. (Lobotomi), ECT

   Psykiatriloven af 1938: Her blev der lagt fokus på at forbedre forholdene for sindslidende og give dem bedre behandlingstilbud. Tvang blev mere reguleret.

   Deinstitutionalisering (1960’erne-1990’erne): Der opstod en bevægelse væk fra store psykiatriske hospitaler mod lokalpsykiatriske tilbud og behandling i samfundet. Dette kom efter kritik af de ofte dårlige forhold på store psykiatriske institutioner.

6. 2000-tallet:

   Patientinddragelse: Psykiatrien i dag lægger stor vægt på patientinddragelse, respekt for den enkeltes værdighed og rettigheder. Der er fokus på at minimere brugen af tvang og skabe bedre behandlingsforløb for patienter.

   Psykisk sundhed som prioritet: Der er kommet øget opmærksomhed på psykisk sundhed i det danske samfund, og psykiske sygdomme ses nu som almindelige sygdomme, der kræver behandling og støtte. Kampagner for mental sundhed og mindre stigmatisering af psykiske lidelser har præget de seneste årtier.

7. 2020'erne: Digitalisering og nye behandlingsmetoder.

   Den seneste udvikling indebærer brug af teknologi og digitale løsninger, herunder telemedicin og online terapi. Desuden er der stor fokus på forskning inden for psykiatriske lidelser og forbedrede behandlingsmetoder, som fx mere målrettet medicinering og psykoterapi.

før 1970

CNS (centralnervesystem)

Neurotransmitter (signalstoffer)

Antidepressiver øger neurotransmitter i hjernen

AntiPsykotiske midler mindsker Neurotransmitter i hjernen

Stiller rigtige diagnoser

ECT

SSA observerer

Læge ordinerer

Obs på ernæring og vejning

Psykologisk Grundsyn

1970 - 2000

Livshistorie

Psykoterapi

Bevidst om tanker og handling

SSA: Tale og faglig viden, støtte

Sociale Grundsyn

2000 og fremad

Samfunds forhold

Borgere der i kortere/længere tid er handicappet af sygdom

Vi er sociale væsner

Støtte og pleje tager udgangspunkt i resoucer hos hvert menneske.

2009 FN Handicapkonvent = respekt + bestemme i eget liv.

Mindre behandling

Mere indsats

SSA: støtte til livsværdier samt hjælp til hverdagen.

Rehabilitering og Recovery-proces

Jeg foretrækker at have en samtale med borgeren for at finde de underliggende årsager til deres problemer, i stedet for at springe direkte til at give medicin. Det er ofte mere værdifuldt at forstå personens situation og behov, før man griber til medicinsk behandling.

Jeg foretrækker at have en samtale med borgeren for at finde de underliggende årsager til deres problemer, i stedet for at springe direkte til at give medicin. Det er ofte mere værdifuldt at forstå personens situation og behov, før man griber til medicinsk behandling.

At vi alle er sociale væsener, der forsøger at leve et hverdagsliv. FN handicapkonvention beskriver at vi alle skal have respekt og bestemme over eget liv. Jeg mener at indsats i eget liv er i hvertfald lige så vigtigt som medicin som bliver brugt meget i det Biologiske grundsyn. Tit tror jeg at medicin bliver brugt sammen med indsats. En diagnose er måske mindre vigtig, behøver vi alle sættes i bås?

Det psykologiske grundsyn spiller også ind da vores livshistorie (og det miljø vi er vokset op i) har en vigtig rolle i vores liv, både posetivt og negativt.

Jeg lægger mig op af det Sociale Grundsyn, da jeg helst vil klare de situationer jeg kommer i med samtale terapi, meditation og healing. Jeg ved godt at ved svære psykiske sygdomme kræver det også medicin, for at kunne nå frem til at der kan gøres en indsats hos et menneske.

Ved at kombinere disse tre grundsyn får patienterne mulighed for et liv med større værdighed og selvbestemmelse, hvor både deres psykiske, fysiske og sociale behov bliver taget i betragtning.

Det sociale syn også spiller en rolle i filmen, hvor Madam Aagaard bliver isoleret og indespærret, fordi hun ses som en trussel eller en byrde for samfundet. Hendes mand var bange for, at naboerne oplever raseri i hjemmet og var skam over hende. Det her en form af stigmatisering og derfor vælger man at fjerne hende fra fællesskabet og gemme hende væk.

Nutidens syn:

I dag har vi en meget mere helhedsorienteret tilgang, der ser på både psykologiske, sociale og biologiske aspekter af psykisk sygdom. Vi ved nu, at sindet påvirkes af både fysiske, mentale og sociale faktorer. Denne viden har ændret måden, vi behandler psykiske sygdomme på, så vi nu fokuserer på patientens samlede trivsel og livskvalitet.