<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Industrialiseringens innovationer by Camilla Silberbauer</title>
      <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e</link>
      <description>England i 1700-tallet</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-03-19 10:10:50 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-02-19 23:43:40 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>1. Hvilke forbedringer lavede Watt på Newcomens dampmaskine? </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247996866</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>James Watt tog i 1969 patent på to forbedringer af Newcomens ildmaskine:&nbsp;</li><li>Han reducerede det store energitab</li><li>Han anvendte dampens udvidelses kraft til at bevæge stemplet i maskinen.&nbsp;</li></ul><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:19:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247996866</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 1</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247996897</link>
         <description><![CDATA[<div>Opfundet i 1712.<br>Det var den første praktisk virkende dampmaskine nogensinde.<br>Damptrykket blev ikke udnyttet som kraftkilde, men kun til at skabe undertryk i en cylinder.<br>Der var stærke kræfter på spil eftersom der var vakuum på den ene side af stemplet i cylinderen og atmosfæretryk på den anden side.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:19:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247996897</guid>
      </item>
      <item>
         <title> Hvordan virker Newcomensdampmaskine? 2. Hvad blev den brugt til? 3. Hvad betød det for industrialiseringsprocessen?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247996935</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:19:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247996935</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvordan så det før-industrialiserede samfund ud? </title>
         <author>bangannekatrine</author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997022</link>
         <description><![CDATA[<div>Det før-industrialiserede samfund, var et håndværkssamfund, hvor alt blev produceret i hånden, og derfor tog meget lang tid, i forhold til i dag. Det var meget ligefordelt mht. hvor mange, der boede på landet og i byerne. Det før-indistrualiserede samfund var inden 1750, hvor den første industrielle revolution begyndte, og her så man ofte ikke ud over familien, og byerne, økonomisk set.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:20:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997022</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1 Hvad gik Norfolk systemet ud på? </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997437</link>
         <description><![CDATA[<div>Samling af Britiske landbrug<br>Systematisk arbejde med at effektivisere landbruget<br>Skulle kunne ernære en voksene befolkning<br>Produktionen skulle foregå smartere og hurtigere<br>Også mulighed for bedre kvægavl</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:23:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997437</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2  Hvorfor gav det højere udbytte?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997441</link>
         <description><![CDATA[<div>De nye smartere metoder gav højere udbytte<br>B.la. fandt man ud af at udnytte al jorden hvert år frem for kun 2/3</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:23:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997441</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3 Hvad betød det for industrialiseringsprocessen?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997445</link>
         <description><![CDATA[<div>Der kunne være mad til den voksende befolkning, og derfor kunne de nu arbejde&nbsp;<br>Der skulle færre folk til mindre arbejde, og derfor kunne flere folk arbejde i byerne nu</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:23:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997445</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 3:</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997480</link>
         <description><![CDATA[<div>Mange kulforekomster kunne nu bruges og udnyttes i praksis pga. Newcomens maskiner.&nbsp;<br>Det var en kickstart til alle de følgende, meget bedre, maskiner. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:23:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997480</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997506</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/265503072/d196778fcb4e8913335cb641d9c4bd70/skomager.jpg" />
         <pubDate>2018-04-03 06:23:50 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997506</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 2:</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997582</link>
         <description><![CDATA[<div>Newcomens 'Ildmaskine' var pålidelig og holdbar. Maskinen kunne fjerne 480 L vand i minuttet fra en 45 m dyb mineskakt. DetKulforekomster kunne udnyttes i praksis. Det var dog ikke den bedste løsning pga det store energispild. Kun 0,7 % af kullets varmeenergi blev omsat til nytte arbejde.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:24:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997582</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kan I belyse eksempler på innovationer, som de andre grupper ikke behandler?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997684</link>
         <description><![CDATA[<div>Der var 2 industrielle revolutioner. I den anden, kom der især gang i produktion af telefonen, radioen, tv, telegrafi - altså en stor gruppe elektroniske apparater blev opfundet. innovativt fordi: Radio er en fornyelse af telegrafi, og tv er en fornyelse af radio osv...&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:25:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997684</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvad menes der med ”innovationer” i sammenhæng med industrialiseringen?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997698</link>
         <description><![CDATA[<div>I 1700-tallet kommer der for alvor fokus på ideudvikling og innovation. Inde for dette område er Storbritannien i front. Det er ikke længere nok blot at få en god ide – man skal også have evnen til at producere, og videreudvikle sin ide. Der lægges med andre ord vægt på, om ideen bliver anvendt i praksis.  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:25:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247997698</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1. Hvorfor begyndte Abraham Darby at eksperimentere med stenkul til jernfremstilling?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998246</link>
         <description><![CDATA[<div>Trækul var en knap energiressource. Der var mangel på trækul. Man ville før eller siden løbe tør. Dermed var prisen på trækul også høj</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:28:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998246</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2. På hvilken måde fornyede Darby den traditionelle måde at fremstille jern på? </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998357</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>Stenkul indeholder urenheder, hvilket vil sige at Darby’s første proces var at omdanne kul til koks ved hjælp af en opvarmningsproces, uden luftadgang. På denne måde forsvandt en række gasser, bla. en del svovlforbindelser.</li><li>Når man får kul omdannet til koks, står man med et let, porøst og renere materiale med meget høj brændværdi - og det kunne bruges til at udvinde råjern&nbsp;</li></ul><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:28:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998357</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3. Hvilke gevinster havde det engelske samfund af Darby’s opfindelse – nævn mindst to!</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998396</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>Man slap ud af den økologiske fælde, som jernproduktionen havde skabt; den truende skovdød blev afværget.</li><li>Storbritannien havde længe måttet importere råjern fra det skovrige Sverige, men kunne nu tværtimod blive eksportør af jern og jernvarer.&nbsp;</li><li>Strategisk fordel for Storbritannien</li></ul><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:29:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998396</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2. Hvilke nye muligheder gav Watts maskine?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998451</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>Dampmaskinen blev en ideel drivkraft for de nye store spindemaskiner.&nbsp;</li><li>Omsættelses af stemplets beævgelse var et kæmpe kvalitetsspring i industrialiseringen&nbsp;</li><li>Var med til at påvirke urbanisering, da produktionen ikke længere var afhængig af vandkraft, men i stedet mekanikere til at reparere dampmaskinerne og gode transportforhold for råvareforsyning. Derfor var placeringen af fabrikker mere ideel i byerne.</li></ul><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:29:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998451</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3. Hvad betød det for industrialiseringsprocessen?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998466</link>
         <description><![CDATA[<div>Dampmaskinerne ændrede forholdet mellem land og by, og gjorde byerne til den vigtigste skueplads for verdens første industrialiseringsproces.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:29:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998466</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Andet fakta:</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998498</link>
         <description><![CDATA[<div>Første rigtige dampmaskine (en dobbeltvirkende rotationsmaskine) opfindes i 1782 af James Watt for firmaet Boulton og Watt.&nbsp;</div><var>   <figure class="attachment attachment--preview" data-trix-attachment="{&quot;contentType&quot;:&quot;image&quot;,&quot;height&quot;:196,&quot;url&quot;:&quot;https://lh4.googleusercontent.com/a4ScVklBU4xBVh0bsIpYgJjXay54snfm4PqaO_Y3k1TlwS0idfWJrL-SZGL_0ZTRv4crsN3lDDsOHRdij2yeZOm6ePaX0MZA8OUrpJ8GjN7QsSawVp3S5rPjetqRC3zwNHDUSu9g&quot;,&quot;width&quot;:258}" data-trix-content-type="image"><img src="https://lh4.googleusercontent.com/a4ScVklBU4xBVh0bsIpYgJjXay54snfm4PqaO_Y3k1TlwS0idfWJrL-SZGL_0ZTRv4crsN3lDDsOHRdij2yeZOm6ePaX0MZA8OUrpJ8GjN7QsSawVp3S5rPjetqRC3zwNHDUSu9g" width="258" height="196"><figcaption class="attachment__caption"></figcaption></figure>&nbsp;</var>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:29:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998498</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998814</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/234660567/8c50b8dcb31c90c18f1750affc73b576/DAMP.jpg" />
         <pubDate>2018-04-03 06:31:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247998814</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247999368</link>
         <description><![CDATA[<div>https://da.wikipedia.org/wiki/Dampmaskine</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/202120386/f2e5e8144973654319688ce922719923/Newcomen_atmospheric_engine_animation.gif" />
         <pubDate>2018-04-03 06:34:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247999368</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Norfolk system</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247999420</link>
         <description><![CDATA[<div><figure class="attachment attachment--preview" data-trix-attachment="{&quot;contentType&quot;:&quot;image&quot;,&quot;height&quot;:336,&quot;url&quot;:&quot;https://caribbeanclimateblog.files.wordpress.com/2016/08/crop-rotation.jpg&quot;,&quot;width&quot;:483}" data-trix-content-type="image"><img src="https://caribbeanclimateblog.files.wordpress.com/2016/08/crop-rotation.jpg" width="483" height="336"><figcaption class="attachment__caption"></figcaption></figure></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:35:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/247999420</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000063</link>
         <description><![CDATA[￼]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:39:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000063</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1. Hvorfor blev bomuldstekstiler stærkt efterspurgte i løbet af 1700-tallet?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000154</link>
         <description><![CDATA[<div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Det var billigere at producere end rigtig uld, og samtidig var det også mere behageligt at gå i. Almindelige mennesker havde nu mulighed for at købe et ekstra sæt arbejdstøj - og det havde de ikke haft råd til før bomulden rigtig boomede. &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:39:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000154</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2. Hvori bestod ”flaskehalsproblemet” – og hvordan blev det løst? </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000203</link>
         <description><![CDATA[<div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Problemet var, at efterspørgslen var for stor i forhold til, hvor hurtigt man kunne producere bomuldsstoffet. Det løste man ved at lave nogle større væve, så der var mulighed for at producere mere stof med samme eller mindre arbejdskraft. Der blev også opfundet spindemaskiner, der enten kunne drives med håndkraft eller med vandhjul.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:39:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000203</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000212</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/278488693/e2a644e81f7bc5bbde161f88e47f8997/In_England__Abraham_Darby_developed_the__coking_process_in_the__early_1700s__which_advanced__metallu.jpg" />
         <pubDate>2018-04-03 06:39:57 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000212</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3. Hvilken betydning fik Arkwrights og Cromptons spindemaskiner for industrialiseringsprocessen?</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000249</link>
         <description><![CDATA[<div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Der kom endnu en spindemaskine, kaldet mulddyret, i 1779. Den var en krydsning af de 2 andre spindemaskiner. Arkwrights var med til at organisere produktionen, fordi det stod på et bestemt sted og Cromptons spindemaskine som hedder mulddyret kunne have flere 100 spind på en maskine. Det resulterede i den mekaniserede og organiserede spindemaskine, der blev revolution indenfor tekstilindustrien.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:40:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000249</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Eksempel: </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000378</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/265503047/97fcd66d78d5f7fca1b0a322df94704c/Billede1.png" />
         <pubDate>2018-04-03 06:40:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248000378</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Newcomens ildmaskine</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248001751</link>
         <description><![CDATA[<div><figure class="attachment attachment--preview" data-trix-attachment="{&quot;contentType&quot;:&quot;image&quot;,&quot;height&quot;:525,&quot;url&quot;:&quot;https://lh4.googleusercontent.com/bNCHc7gYDm3U6XnLHNWDzwIfUttoQIONUQszs0bSIaiY9y3DFfgBeu_xNCvzpsnifd5zKPG8LsNTrG5jZmLL-BwaG5NCpSUvZw=w1896-h1784&quot;,&quot;width&quot;:364}" data-trix-content-type="image"><img src="https://lh4.googleusercontent.com/bNCHc7gYDm3U6XnLHNWDzwIfUttoQIONUQszs0bSIaiY9y3DFfgBeu_xNCvzpsnifd5zKPG8LsNTrG5jZmLL-BwaG5NCpSUvZw=w1896-h1784" width="364" height="525"><figcaption class="attachment__caption"></figcaption></figure></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:48:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248001751</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Watts forbedrede maskine</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248001815</link>
         <description><![CDATA[<div><figure class="attachment attachment--preview" data-trix-attachment="{&quot;contentType&quot;:&quot;image&quot;,&quot;height&quot;:461,&quot;url&quot;:&quot;http://www.fysikhistorie.dk/merer3/aniwatt.gif&quot;,&quot;width&quot;:600}" data-trix-content-type="image"><img src="http://www.fysikhistorie.dk/merer3/aniwatt.gif" width="600" height="461"><figcaption class="attachment__caption"></figcaption></figure></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-04-03 06:48:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/cas6/lun1eej3t91e/wish/248001815</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
