Der er to vigtige punkter i henholdsvis 1972 og 1975

1) Vesttyskland anerkender DDR og Oder-Neisse-grænsen (som ligger mellem DDR og Polen). Det er første gang, de gør dette officielt.

2) Højdepunktet var konferencen i Helsinki om sikkerhed og samarbejde i Europa. Her deltog udover de europæiske lande også USA og Canada. Helsinki-erklæringen, som kom i stand, indeholdte disse 3 punkter:

a) Omhandlede principperne for relationerne mellem staterne i Europa. Her lovede deltagerlandede at respektere hinandens suverænitet og gav afkald på at anvende magt mod hinanden.

b) Omhandlede økonomisk samarbejde.

c) Deltagerlandede lovede af respektere menneskerettighederne, som de var formuleret i FN-pagten, inkl. meningsfrihed og ytringsfrihed. Endelig anerkendtes det enkelte lands ret til national selvbestemmelse.

DENNE ERKLÆRING BLEV ET FUNDAMENT FOR DE OPPOSITIONELLE GRUPPER I SOVJETUNIONEN OG ØSTEUROPA.

I Polen i 1980 udbrød der strejke på Lenin-skibsværket i Gdansk, som udtrykte 21 krav til den kommunistiske ledelse.

De føste 3 lyder:

a) Frie fagforeninger

b) Retten til strejker og sikkerhed for de strejkende, garanteres.

c) Garanteret ytringsfrihed til at trykke og publicere samt adgang til massemedier for repræsentanter for alle trosretninger.

Årsagerne til Sovjetunionens sammenbrud:

Oppositionen og Gorbatjovs reformpolitik

Gorbatjov åbnede for udvikling, i og med han ønskede afspænding, nedrustning og økonomisk samarbejde med Vesten. Han ville have folket med til at reformere kommunismen, men med det kom afsløringer om partiet ud, samt et folk der i forvejen følte sig undertrykte, førte det til opløsning af et-partisystemet. Han nedrustede og udgjorde dermed en mindre trussel for USA og Vesten.