Igennem længere tid er Bertha blevet meget glemsom og datteren bemærker at hun er blevet usoigneret. Bob vil ikke rigtig tale om at der er noget galt med Bertha. Da han en dag finder Bertha siddende med sine bukser på hovedet og er dybt frustreret over hun ikke kan få blusen over hovedet, bliver han klar over at der er noget galt. Bertha bliver udredt og får diagnosen alzheimers. 

Bertha har svær demens diagnose. Hun er indlagt gentagende gange over 6 uger pga UVI, og hun lukker sig mere og mere ind i sig selv og mister sin motoriske evne, sproget forsvinder og hun er mere eller mindre i en bevidstløs tilstand. Hun er fuld plejekrævende, og hun skal have hjælp til at spise. Bertha får en plejehjemsplads. Hun er der i få dage og bliver indlagt igen med UVI. Ved hver indlæggelse minder datteren plejepersonalet om at de kan bruge talekort for at kommuniker med Bertha, og hun skal have sin demens kat for at blive tryg. Datteren oplever at Bertha bliver angst, når hun er ved bevidsthed, og når Bertha udskrives oplever datteren at der er mange vigtige informationer som går tabt. 

 

2· Eleven kan anvende viden om udvikling af demenssygdomme til at vejlede kollegaer og skabe forståelse for borgerens særlige situation i indlæggelsesforløbet med henblik på at understøtte integriteten hos borgere med demens. 

 

3· Eleven kan anvende viden om demenssygdomme til at understøtte og aflaste de pårørende,       så de kan indgå som ressource i forbindelse med indlæggelse af borgere med demens. 

 

4· Eleven kan anvende viden om tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge, herunder nødvendige data og dokumentation, til at varetage opgaver i relation til udskrivningsforløbet. 

 

5· Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogiske tilgange, professionel kommunikation og konflikthåndtering til at håndtere udadreagerende adfærd og nedbringe magtanvendelse hos den indlagte borger/patient med demens. 

 

Demens er en Psykisk lidelser, man har støre sandsynlighed for og få demens vis man har været ude for Ulykker, sygdomme i hjernen, degenerative forandringer, hjernesvulst eller svær epelipsi.

Hvad er symptomerne?

Demens har tit svært ved og huske, problemer med koncentration, organisere sig, mangler det sociale liv, manglende forståelse, uføre ADL formerne, utrygge, forvirrende, personligforstyrelser, hukommelsestab. Kan reagere uroligt, vredt eller aggressiv.

De syv stadier af Alzheimers

En amerikansk overlæge har skrevet de syv stadier som er et sceeningsinstrument til at diffinere forskellige grader af demens kan give patienten korgnitive funktionsniveue

Hjælpemidler

Her ville jeg hjælpe bertha til og få den bedste oplevelse ved indlæggelse ved hjælp af hjælpemidler (HMI). Fokus på og skabe tryghed og omsorg for bertha.

Talerkort:

 

Hvordan: 
Sige det højt at patienten er demente. 
Berthas døgnrytmeplanen ska med i indlæggelse
Sygehuset: ingen adgang til nexus.
Printe den ud.

 

Hvorfor er det vigtigt? Fordi det er vores redskab som sundhedspersonale om hvordan vi kan skabe et professionel forhold mellem patienten og os. Og har det rigtigt adgang hvordan kan vi støtte Bertha og
Bevare  hendes integritet og
Behandle med respekt.
På den måde kan Bertha føler sig tryg og sikker under indlæggelsen... Og hvis vi gør det....

Forebygge forvirring under indlæggelse: 
Ved hjælpe det viden om Bertha og hendes sygdom kan vi forebygge:

Angst eller forvirret= føler sig trykke
Forvirring i UVI= Personlige pleje: kan samarbejde: nedre hygiejne, bleskiftning.
taber sig=Udfordre til at spise
dehydreret= nemmere at  støtte hende at drikke masser af væske
Tage medicin= kan samarbejde under behandling.
Og hvis sundhedspersonaler på sygehuset har det rigtigt viden om Bertha og hendes sygdom. Kan vi forebygge at Bertha stikke igen fra sygehuset.

 

Non-verbal: berøring, mimik, øjenkontakt, tavshed. 

Kitwood blomsteori  

 Her tage man først i trøst. Når man starter med trøst, er det fordi at vi oplever at den demensramte ofte, mangle en høj grad nærvær, tryghed og forståelse for deres situation. Denne mangel kan ofte føre til frustration og mistrivsel ved borgeren, og være med til at forstærke den udadreagerende adfærd. 
Hvis vu bruge god kommunikation, kan vi undgå konflikten.
Som SSA-elev skal jeg vurdere om hvornår give man berøring eller omsorg eller hvornår holde man afstand. 

Anerkende hele tiden borgernes følelser. Men anerkende hvor de er i forhold til deres følelser. På den måde nedtrapper vi konflikten.  Og hvis der er ikke konflikten, nedbringe vi også magtanvendelse

Forebyggemagt:
Pædagogiske tilgang
God kommunikation