Spørgsmål-Louise

•       Hvor kan I genkende trækkene fra EUP Impulsiv eller Borderline type?

•       Impulsiv og uoverlagt, usikker på sig selv, reagere med stærke følelser, humørsvingninger, sort/hvid tankegang

•       Hvordan kan i forstille jer, at de her træk ved personligheden skaber problemer for borgeren/ patienten?

•       Familie/ parforhold:

•       Usikkerhed omkring hvad man kan sige. Hårdt at være sammen med dem. Bange for at gøre noget forkert (begge parter). Energidrænene.

•       Job/ uddannelse:

•       Svære at fastholde, da de er impulsstyret. Frygt for at få et ”udbrud” på job/undervisningen. Søger ny stimuli.

•       Venskaber:

•       Svært ved at lukke folk ind. Kan komme til at fornærme folk, uden at det er hensigten.

•       •Relationerne til andre er intense og ustabile (holder sjældent længe)

•       Samarbejde med personale/SSA?:

•       Splittelse. Bange for at blive forladt. Knytte stærke bånd.

Spørgsmål-Nicolaj

•       Hvor kan I genkende trækkene fra den dyssociale personligheds struktur?

•       Lav frustrationstolerance og lav aggressionstærskel

•       Grov ligegyldighed over for andres følelser

•       Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser

•       Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, inklusive straf

•       Bortforklarings- og udadprojektionstendens

•       Hvordan kan i forstille jer, at de her træk ved personligheden skaber problemer for borgeren/ patienten?

Familie/parforhold:

•       energi drænende, svære at holde nære relationer.

Job/ uddannelse

•       Mennesker med en svær personlighedsforstyrrelse har ofte problemer med at indgå i sociale fællesskaber som fx på uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser, da deres grundlæggende evne til at mentalisere (se sig selv udefra og andre indefra) er påvirket.

•       Manglende udholdenhed og svært ved at gøre ting færdige

Venskaber:

•       Mangel på empati, så svært ved at få venner. Det er okay at lyve og snyde. Man kan ikke regne med at man er venner. Mangel på respekt

Samarbejde med personale/SSA?

•       Spilles ud mod hinanden (splitting). Den ene dag er man den bedste, og dagen efter er man den værste.

Opgave

•       Lav en case hvor I som SSA og en person med EUP er med.

•       Emma på 24 med Borderline.

•       Vi kommer hos Emma for at lytte og støtte op om daglige opgaver.

•       Vi bliver mødt af en Emma der er dybt ulykkelig, da hun inderligt gerne vil have en hundehvalp, men dette må hun ikke ifølge hendes lejekontrakt.

•       Emma synes det er uretfærdigt, da hun betaler for husleje, og har en lille have. Hun mener at når hun betaler for et hjem, så skulle det ved lov også være hende der bestemte i hendes hjem. Hun har prøvet at kontakte sin udlejer, hvor hun havde fået en forklaring på hvorfor. Dette kan Emma ikke indfinde sig med, da hun ikke lider af allergi. Og kunne få stedet rengjort inden hun skulle fraflytte. Det giver ingen mening for Emma, og hun er både ked af det og meget vred.

•       Lav en case hvor I som SSA og en person med Dyssocial personlighedsforstyrrelse er med.

•       Benjamin på 28 med Dyssocial personlighedsforstyrrelse.

•       Vi kommer hos Benjamin for at lytte og støtte op om daglige opgaver.

•       Vi bliver mødt af en Benjamin der er meget vred, da han vil have en hund, men dette må han ikke ifølge hans lejekontrakt.

•       Benjamin synes det er uretfærdigt, da han betaler for husleje, og har en lille have. Han mener at når han betaler for et hjem, så skulle det ved lov også være ham der bestemte i hans hjem. Han har prøvet at kontakte sin udlejer, hvor han havde fået en forklaring på hvorfor. Dette kan Benjamin ikke indfinde sig med, så han valgte at begynde at råbe af sin udlejer.

•       Da SSA spørger ind til hvad han har tænkt sig nu, forklare Benjamin at han har bestilt en pitbull, så kan udlejer jo ikke komme og smide ham ud.

·      Forældrenes kan muligvis være en del af skylden/grundet af Frederikkes angst ved at overbeskytte hende i tidligere barndom

Hvilke refleksioner gør I jer om kæresten og hans rolle (”hvem siger at det behøver at være det -et almindeligt forhold”, hente og bringe i bil, begrænset frihed, tilgængelig pr tlf?)

·      Påtaget forældrerolle

·      Frivillig frihedsberøvet

·      En af dem bliver trætte af det

Hvilken diagnose og symptomer ser I?

·      Panikangst

·      Socialangst

·      Hyper ventilering

·      Besvimelser

·      Grådlabil

Hvilke begrænsninger stiller sygdommen og symptomerne i hendes hverdagsliv?

·      Begrænser hendes frihed.

·      Begrænser socialt liv

·      Følelsen af at være til besvær

·      Skal have støtte til det meste

·      Afhængig af andre

Hvordan kan man som SSA støtte Frederikke?

•       Ved at lytte og støtte

•       Være opmuntrende og motiverende

Er Frederikke ”en klods om benet”?

·      Nej. De mennesker der vælger at være i Frederikkes liv, ser mennesket bag sygdommen.

·      De mennesker der er i hendes liv, har valgt af være der for personen bag, og ikke for sygdommen.

·      De mennesker der er der, er der af deres frie vilje.

Hvad er psykisk førstehjælp?

Psykisk førstehjælp er en kortvarig og akut hjælp, hvor formålet er at give den berørte følelsesmæssig ro, skabe tryghed, hjælpe med basale behov, støtte personen til at håndtere sin situation og forbinde til social støtte og anden hjælp.

I psykisk førstehjælp indgår:

• Hjælp til at støtte mennesker i krise og ved stærke stressreaktioner

• Kortvarig og akut hjælp

• At skabe tryghed og sikkerhed

• At give følelsesmæssig ro

• At hjælp med basale og praktiske behov

• Støtte til at håndtere situationen

• Hjælpe med oplysninger og information

• Forbinde til social støtte, netværk og anden hjælp

Søren er 36 år diagnosticeret med PTSD.

Barndom: Søren er vokset op med en far der drak meget, og ofte kørte fra tingene når det blev for meget. Søren har 2 ældre søskende, som tog sig af ham, da deres mor valgte at tage sit liv da Søren var 5. Dette var grunden til farens drikkeri.

Da Søren ikke har haft en ordentlig forældrefigur i sin barndom, og tit var overladt til sig selv, begyndte han at hænge ud med de hårde typer i skolen. Dette endte hurtigt i misbrug, og forsømmelse af skolen, hvilket medførte en bortvisning.

Her valgte Søren at stikke af med nogle af gutterne, og begyndte at sælge stoffer. Men da Søren selv var hyppig bruger, endte han i en kæmpe gæld til nogle bander.

Efter flere overfald og gentagende mislykkedes forsøg på at finde penge til banden, endte Søren ud med et groft overfald, hvor 3 fingre blev klippet af led efter led, forsøgt druknet i et toilet og flere brækkede ribben, hvorefter han blev hasteindlagt på traumeafdelingen. Efter udskrivelsen søger han hjælp, da han er bange for at komme ud og blive fundet igen, og bliver henvist til et krisecenter for mænd. Her får han anbefalet at skifte navn, og hjælp til at komme ud af sit misbrug.

Efter 6 måneder er Sørens navn blevet ændret til Jens Hansen. Han er ude af sit misbrug, men uden noget netværk. Han er flyttet til Læsø, og prøver at få sig et arbejde. Dog er han plaget af minderne. Han sover ikke om natten, og hver gang han lukker øjnende, er han tilbage med hovedet nede i toilettet. Han vågner i kæmpe skrig badet i sved med trykken for brystet med følelsen af ikke at kunne få vejret. Selvom han ved at han er langt fra hans gamle slæng, er han altid bange for at gå ud ad døren derhjemme.

Når Jens er hjemme, er døren altid låst. Han har flere flugtudgange, som reb i vinduet, knive under sengen, baseballbat bag døren. Han har altid gardinerne trukket for, og overvågning af hele grunden.

Efter flere måneder hvor frygten bliver mere og mere overvældende, tager Jens kontakt til Akutlinjen. De får Jens indlagt, og her bliver han diagnosticeret med PTSD. Han begynder at få antidepressiv og angstdæmpende medicin. Men grundet tidligere misbrug og ustabilitet, er der behov for at Jens får udleveret sin medicin af fagpersoner hver dag. Jens får tildelt en SSA samt en bostøtte, som skal hjælpe ham tilbage til en meningsfuld hverdag. Derudover begynder Jens at gå i terapi.

2.       Hvad case personens udfordring/er består af.

3.       Terapi til case person.

4.       Hvilken metode, behandling eller tilgang er i spil.

5.       Fakta om Nervøse og stress-relaterede tilstande.

6.       Refleksioner om kommunikation og relations dannelse.

7.       I må gerne være kreative I jeres fremstilling

8-10 min hver gruppe – Alle i gruppen skal præsentere og præsentation skal indeholde ovenstående men også være mere uddybende.

Der er metodefrihed indenfor ovenstående rammer😊

·       Hvilke 3 gode råd fik du som pårørende?

o   At opsøge viden om sygdommen.

o   At være kilde til viden mellem patient og behandler.

o   At passe på sig selv samt at stille krav til behandlerne.

·       Hvilke refleksioner har du gjort dig?

o   At medicinsk behandling er meget vigtigt.

o   Ikke at miste håbet.

o   Der faktisk er en mulighed for at komme sig og få et godt, værdifuldt og meningsfuldt liv.

Tina fik skizofreni

·       Hvordan er Tina blevet stærkere?

o   Hun har gennem terapi lært at acceptere sygdommen og sig selv. At omverdenen er blevet mere åben og opmærksom på psykiske sygdomme, har også været med til at styrke hende.

·       Hvilken drøm har hun realiseret?

o   Hun kan realisere sin drøm om at lave kunst og være en del af det miljø

·       Hvordan passer hun mere på nu?

o   I dag fortæller Tina ikke længere vidt og bredt om sine psykiske udfordringer. Både fordi hun synes, hun er så meget andet end en diagnose, men også fordi hun er kommet videre og fungerer godt. Men også fordi hun ikke vil stemples. "Jeg passer mere på nu, for der er stadig mange fordomme. Men jeg synes ikke, det er et udtryk for selvstigmatisering. Jeg synes, det er at være realistisk”

Filmen Rose

Brug fagudtryk fra undervisningen, når i besvare nedenstående spørgsmål

·       Hvilke symptomer på skizofreni ser i hos Inger?

o    

·       Hvordan påvirker Ingers sindslidelse, Ingers pårørende?

o    

·       Hvilken rolle har Ingers mor Gudrun, og hvilken betydning har Gudrun for Inger?

o    

·       Hvilken mestringsstrategier bruger Inger?

o    

·       Hvilken mestringsstrategier bruger Ellen og Vagn?

o    

VR Challenge

·       Beskriv hvad projektet går ud på?

o   CHALLENGE er et forskningsprojekt af en ny behandlingsmetode til stemmehøring ved psykotiske lidelser.

o  
I CHALLENGE bruges virtual reality til at skabe et simuleret miljø, hvor deltageren kan tale med sine stemmer i et trygt miljø i samarbejde med psykologen.

·       Hvem udvikler?

o   En styregruppe, en brugerkonsulent, Region Hovedstaden, Nordjylland og Syddanmark samt KHORA virtual reality og Innovationsgruppen.

·       Hvem er det rettet til?

o   I forskningsprojektet er det kun patienter tilknyttet psykose-ambulatorier i henholdsvis København, Aalborg og Esbjerg, der kan deltage.

·       Foreløbige resultater?

o   “Jeg har fået et helt nyt liv.”
”Stemmer tager energi, jeg får udrettet noget nu.”
”Et farvel er et farvel. Stemmerne er fortid”                                                  

“Min virkelighed er blevet til andres virkelighed.”
“Der er blevet mere og mere plads til mig”

Skizofreni test

·       Hvad tænker du om testen?

o   Kan virke upræcis pga.

o   Symptomerne kan være en anden lidelse eller sygdom aspekt det er derfor muligt at man rammer Skizofreni point men har en anden psykisk sygdom/lidelse.

·       Svarer deltagerne ærligt?

o   Ikke hvis man er bange for resultatet.

o   Dog er den anonym, så ingen behøver at vide man har taget den.  

Om det at være indlagt

·       Hvilken viden tager du med dig om at være indlagt?

o   Det er helt normalt og ufarligt at blive indlagt.

o    Vi skal se indlæggelse som et samfundstilbud til dem, der har brug for det.

o   At være indlagt er ikke sort/hvidt. Det er ikke som en dørtærskel, som du træder over, og så er du indlagt.

o   Nogle er i akutmodtagelsen i et par timer, og så tager de hjem. Andre bliver der i længere tid

Om at bo på bosted

·       Hvad er outsideren?

o   Foreningen Outsiderens formål er at forbedre livsvilkårene, give stemme til og skabe netværk for mennesker med egne erfaringer med psykiatri og/eller psykisk sårbarhed. Vi har aktiviteter og medlemmer over hele landet.

·       Hvilke fordele ser Ida ved at bo på bosted?

o   Jeg havde ikke den fjerneste idé om, hvad licens egentlig var, hvordan skatter fungerede, og hvad der blev forventet af en, der boede for sig selv. Jeg kan kalde nok så meget på min moar, når jeg er sulten – men til hvad nytte? Det lærer man på et bosted. Men på en måde, hvor det ikke bliver overvældende. For – let’s face it – det er generelt et stort skridt at flytte hjemmefra eller i egen bolig. Hvis man så i forvejen ikke har det store overskud, kan det være en næsten umulig kamp at handle ind hver dag. Tag mig på ordet – på et bosted får du de succesoplevelser, du har brug for.

·       En skal fortælle om en oplevelse/situation, vedkommende havde i går – bare en helt almindelig hverdagsting.

·       En skal være aktivt lyttende og spørge nysgerrigt ind til oplevelsen/situationen.

·       En skal agere stemme – vedkommende skal stå bag ved den aktivt lyttende og hviske/tale helt tæt ved øret. Vedkommende skal tale nedsættende, fx: ”Du skal ikke svare ham/hende, hun vil bruge det mod dig”, ”Kig hende ikke i øjnene, hun vil ha din sjæl – kig ned i bordet, kig ned i bordet, kig ned i bordet, kig ned i bordet”, ”Han/hun smiler til dig, hun griner af dig, hun gør nar af dig”, ”Svar hende/ham ikke, lyt til mig, lyt til mig, lyt til mig, lyt til mig”, ”Du skal sige nej, du skal sige nej, du skal sige nej, du skal sige nej.”

Byt roller, så du og dine elevkammerater prøver at spille alle roller.

Drøft herefter følgende spørgsmål:

1.       Hvordan var det at fortælle om en oplevelse/situation til en person, som havde en stemme, der talte nedsættende?

2.       Hvordan var det at skulle lytte til en oplevelse/situation med en stemme, der hele tiden talte nedsættende?

3.       Hvad kan I bruge denne oplevelse til i jeres arbejde som social- og sundhedsassistenter?

At eleverne får mulighed for at opleve en situation omkring en indlæggelse set fra de pårørendes side.

Laves i grupper.

1.      se filmen (881) Indlæggelsen - YouTube

2.      Vælg nu om I vil gå videre med scene 1, 2 eller 3.

3.      Vælg efterfølgende hvilket af spørgsmål(ene) I vil diskutere og fortælle om til en anden gruppe.

Scene 1:

Interview med forældrene Scenariet udspiller sig i kantinen på en psykiatrisk afdeling. Forældrene sætter sig ved et bord i kantinen, hvor der i forvejen sidder en person. De fortæller om oplevelsen med deres datters Cecilies tvangsindlæggelse.

Reflektér over:

· Hvordan tror I, at forældrene generelt oplever situationen omkring datteren Cecilie?

· Hvad tror I, at forældrene kan have behov for i situationen, hvor deres datter netop er tvangsindlagt?

· Hvilke fordomme bliver der givet udtryk for, mens de pårørende sidder i kantinen?

Scene 2:

Samtale med Cecilie Scenariet udspiller sig på Cecilies værelse på hospitalet. Sygeplejersken spørger til Cecilies ønsker med hensyn til kontakt til mor og far, og hvad hospitalet må sige om Cecilies sygdom og behandling.

Reflektér over:

· Hvordan har Cecilie oplevet situationen, da forældrene fik indlagt hende?

· Hvilke andre følelser end vrede kan Cecilie muligvis have? Hvorfor?

Scene 3:

Faderen henvender sig Scenariet udspiller sig ved døren til den lukkede afdeling, hvor faderen møder op. Sygeplejersken informerer ham om, at hans datter Cecilie ikke ønsker at tale med ham, og at hun ifølge Cecilies ønske ikke må give oplysninger om Cecilie.

Reflektér over:

· Hvordan tror I, at faderen oplever situationen, da han ønsker at besøge Cecilie, og han bliver afvist ved døren?
- Han føler sig frustreret over han ikke må se sin datter, eller høre om hvordan hun har det.
- Han kan slet ikke forstå situationen eller sygeplejersken.

· Diskutér, om det er en god idé, at personalet fortæller Cecilie, at hendes far gerne vil tale med hende.

-          Det kunne være en ide at oplyse Cecilie om farens besøg. Så kan hun selv kan revurdere om hun ønsker at tale med ham. Også selvom hun afviste da hun havde en samtale med sygeplejersken.

· Personalet må ikke fortælle forældrene konkret om Cecilie, hvis hun ikke ønsker det. Men hvilke andre ting må de gerne fortælle Cecilies forældre om?

-          Personalet må ikke fortælle om situationen til de pårørende da de har tavshedspligt og Cecilie ikke ønsker at hendes far skal vide noget omkring situationen

-          Som pårørende har man ret til psykolog hjælp via sygesikringen de har ligeledes også ret til råd og vejledning det er ssa’s pligt at fortælle om love, regler, sygdommen og behandlingstilbud

Besvar nedenstående opgaver.

Opgave 1 må gerne laves i grupper.

Opgave 2 besvares individuelt.

Opgave 1

Se filmen Leve med skizofreni - Jeg er ikke skizofren - Jeg er Melisa”  (7.00 min)

·       Hvilken tilgang har Melisa til det at have en psykisk lidelse?

Hun kender sig selv rigtigt godt at hun overkommer al de

Fordom og stereotyper folk har om psykiske syge.

Hun er sig selv ikke sygdommen.

·       Hvad drømmer Melisa om?

At have et normal liv og et arbejde der giver mening.

·       Hvilken slags recovery synes du, at Melisa er i gang med?

Social recovery. Det er vigtigt for Melisa at have venner som hun kan taler om alt sammen med og får opbakning af for eksempel drøfter alt med hendes nære.

·       Af hvem og hvordan får Melisa hjælp og støtte?

Af sit job der bakker op på de sårbare psykiske,

Kræsten der prøver at holde forholdet helt normalt ubegrænset.

 





















Opgave 2

1.      Hvad er formålet med en recovery-proces?

Recovery stiller krav til både borgeren og personalet.

•       Handler om ”at komme sig” .

•       Mennesker med alvorlig sindslidelse kan komme sig helt eller delvist.

•       Målet er, trods begrænsninger – at skabe et meningsfuldt liv ved at genoptage personlige, sociale og erhvervsmæssige aktiviteter.

•       Recovery er en udviklingsproces.

•       Recovery stiller krav til både borgeren og personalet.

2.      Hvilke forskellige former for recovery findes der?

Der er 3 former for recovery

·       Total recovery – at komme sig helt. – mennesker, der er kommet sig helt, har totalt fravær af symptomer på tidligere sygdom og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Det er vigtigt at være obs. På at det menneske, som er kommet sig helt, har gennemgået en udviklingsproces og derfor ikke nødvendighed bliver den samme som før. Total recovery er ikke at ”stille uret tilbage”

·       Social recovery – at komme sig socialt – når et menneske kommer sig socialt, kan der stadig være symptomer på psykisk sygdom, men de forhindrer ikke, at personen deltager i det sociale liv i egne betingelser. Social recovery handler især om økonomisk og boligmæssig uafhængighed. Mennesker med psykisk lidelse kan derfor stadig godt have symptomer og kan fortsat have brug for medicin. Ca. 50% af de mennesker, som har fået psykiatriske

·       diagnoser, opnår social recovery.

Personlig recovery eller ”at være i recovery”
- personlig recovery er en proces, hvor fokus er på, at det enkelte mennesker ændre sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Det er en måde, hvorpå man kan lære at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger, der følger med sygdommen.

1.      Hvad vil total recovery sige?
- At komme sig helt. – mennesker, der er kommet sig helt, har totalt fravær af symptomer på tidligere sygdom og er vendt tilbage til et funktionsniveau som før sygdommen. Det er vigtigt at være obs. På at det menneske, som er kommet sig helt, har gennemgået en udviklingsproces og derfor ikke nødvendighed bliver den samme som før. Total recovery er ikke at ”stille uret tilbage”

2.      Hvad menes der med, at total recovery ikke er det samme som at stille uret tilbage?
- Fordi man aldrig bliver den samme som før.

3.      Forklar personlig recovery.
- Det er en proces, hvor man har fokus på, at det enkelte menneske ændrer sine holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller. Man lærer at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med begrænsninger, der følger med sygdommen.

4.      Forklar, hvad ”personlig medicin” er.

-          Personlig medicin er behandling hvor man får hjælp ved f.eks. Genetisk information kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient

-          Personlig medicin betyder mindre unødig og virkningsløs behandling og færre bivirkninger for patienten – mennesker er ikke ens og derfor reagerer man ofte forskelligt på den samme medicin.

5.      Hvilke vigtige faktorer er der i recovery?
- Håb
- Mening og sammenhæng
- Egen indsats gennem empowerment
- Personalets tilgang – partnerskab og brugerindflydelse
- Ingen stigmatisering
- Sociale netværk og relationer
- Social inklusion, arbejde og aktiviteter

6.      Hvad er nøglen til recovery ifølge Ron Coleman?
- Mennesker som plan – og korttegnere
- Selvet
- Egne valg
- Ejerskab

7.      Beskriv de fire trædesten
Mennesker som plan – og korttegnere:
- Man har brug for kontakt og gode relationer med mennesker, som vil og kan hjælpe med at planlægge og fastholde recovery-processen.

Selvet:
- Hvis et menneske skal ændre sit liv, kræver det accept af, hvem man er, og tillid til sine egne evner.

Egne valg:
- Brugeren aktivt må vælge en anden vej end at se sig selv som et passivt offer for sin egen sygdom eller for behandlingssystemet. Egne valg indebærer også at tage ansvar for alle sine valg og acceptere fejltagelser som menneskelige og ikke nødvendigvis som et resultat af sygdommen eller tilbagefald til sygdommen.

Ejerskab:
- At tage ejerskab over egne oplevelser og erkende, at ingen andre end selv kan være ekspert på dem. Hverken sundhedspersonale, venner eller endda ens partner kan til fulde forstå ens oplevelser.

8.       Nævn de tre anbefalede teoretikere, beskriv kort hvad han/hun er kendt for. Beskriv ligeledes hvordan deres teorier ser ud og hvad essensen er, af deres teorier.

-          Patricia deegan amerikansk ekspert i recovery tidligere psykiatribruger – patricia er kendt for personlig “medicin” personlige mål og fæLes beslutninger

-          Alain topor svensk psykolog – Alain er kendt for de 7 vigtige faktorer i recovery specielt “håb”

-          Ron coleman tidligere psykiatrisk patient trædesten – Ron er kendt for de fire trædesten