Kroisos, konge af Lyderne, havde et spørgsmål som han ville havde besvaret. Det var yderste tydeligt at manden, som er dummere end stenene som Athen er blevet bygget af, ville havde et svar som tilfredsstillede hans billede af ham selv. Hans spørgsmål lød: ’Nu har jeg da fået lyst at spørge dig, om der blandt alle de mennesker, du har set indtil nu, har været nogen, du kunne kalde den lykkeligste?’ hvortil mit svar var simpelt! Tellos af Athen er den lykkeligste mand som jeg hidtil har mødt, men Kroisos var ikke tidfreds med denne tanke, for Kroisos ville havde at den lykkeligste mand var ham selv, men lykken kan ikke vises før end døden har ramt mennesket. Det kunne Kroisos ikke forstå, trods hans lille hjerne havde jeg forventet mere af den magtfulde man, men hans ate forblindende ham ind i hans hybris. Således befalede han at jeg forlod Sardes. 

I dag havde jeg den udsøgte ære at møde Kroisos. Han er en konge ligesom mange andre før ham. Meget bestemt og vidste hvad han ville med sit liv. Vi snakkede om lykke. Han spurgte mig om hvem der var den lykkeligste. Til det gav jeg ham ikke det svar han søgte. Jeg fortalte ham at Tellos var den lykkeligste og Kleobis og Biton var de næst lykkeligste. Det svar var han mildes talt ikke glad for at høre. Han troede selv at han var den lykkeligste. For i følge ham så var han jo rig og derfor også den lykkeligste. Det kunne jeg desværre ikke give ham ret i. Jeg forsøgte at fortælle ham at penge ikke er alt. Det blev han meget sur over og sendte mig væk. Jeg er trist over at jeg ikke kunne give det svar han søgte, men jeg er jo en ærlig mand. 

Det var lidt fra mit besøg hos Kroisos. Jeg skriver igen i morgen. 

 

Din Solon. 

Efter min samtale med Solon i dag, blev jeg klar over, at det kun er mig selv, jeg kan stole på. Jeg spurgte om, hvem den lykkeligste var i håb om, at jeg selv var svaret, men hertil svarer Solon så at det ikke er mig. Jeg prøver derfor igen med, hvem som er den 2. lykkeligste og igen bliver mit navn glemt. Jeg er den lykkeligeste. Jeg magler intet, og jeg lever mit liv som jeg ønsker og vil. Den tåbelige Solon skal ikke fortælle mig om jeg er lykkelig eller ej, og han skal da slet ikke stå og sige, at min død er den som beslutter og bestemmer min lykke. Bare fordi de andre har en masse hybris og dermed er død med ære, betyder det da ikke, at de er lykkeligere end jeg er. 

Solon

Jeg har lige forladt Kroisos hus, det var en mindeværdig dag. Solon havde spurgt mig om at forklare hvem den lykkeligste person i verden var i håb om at jeg ville sige ham. Det gjorde jeg dog ikke da han ikke er den lykkeligste. Der er mange andre der er mere lykkelige også selvom de ikke er lige så rige som ham. Han er afhængig af sine penge til at føle lykke hvorimod andre oplever ægte lykke fordi de kæmper for noget der står dem nært.

Símera écho páei stis Sárdeis. Edó eícha ti chará na synantithó me ton Vasiliá ton Lydíon, Kroḯso. Stin pragmatikótita tha apéfevga na grápso óti ítan apólafsi, allá ótan eísai sti Mikrá Asía, ypárchoun trópoi. O Kroḯsos den ítan ánthropos me pollés gnóseis, faínetai polý charoúmenos gia ton eaftó tou kai apopnéei éna eídos egoismoú. Epétrepse ston eaftó tou na rotísei poios ítan o pio eftychisménos ánthropos ston kósmo. Apántisa, fysiká, ston Téllo tis Athínas. O Téllos eínai ísos to kalýtero parádeigma tis kalís zoís pou ypárchei stin Elláda. O Kroḯsos profanós perímene mia diaforetikí apántisi kai epélexe na rotísei állous anthrópous pou tha boroúsan na theorithoún os oi pio eftychisménoi ántres ston kósmo. O Kroḯsos perímene na akoúsei to ónomá tou, allá ótan tou exígisa óti stin Elláda o thánatos échei kápoia simasía sti zoí tou, apogoitéftike kai apogoitéftike kápos kai me diétaxe na diatáxo tis Sárdes. Kathós perpatoúsa, den boroúsa pará na aisthanthó mia ývri kai mia ekthamvotikí morfí pou ton étroge.

 

Jeg skriver efter mit seneste møde med Kroisos. Vi fik drøftet mange ting blandt andet forstod Kroisos ikke at jeg ikke konkluderer ham som den lykkeligste i byen. Jeg prøvede at forklare ham at lykke kan forekomme af mange ting, ikke kun penge og ens rigdom. Ja for godt nok er han Lydiens rigeste mand, men mange andre i byen besidder en større lykkefølelse end han gør. Inders inde kan man blive ked over folk ikke finder lykke i andet end penge. 

 Solon. 

I dag har jeg været i Sardes. Her har jeg haft fornøjelsen af at møde med Kongen af lydierne, Kroisos. Jeg ville egentlig underlade at skrive at det var en fornøjelse, men når man er i lilleasien hører der vist manerer til. Kroisos var ikke en mand af megen viden, han virker for glad for sig selv og udstråler en vis form for egoisme. Han tillod sig selv at spørge hvem den lykkeligeste mand i verden var. Jeg svarede naturligvis Tellos af Athen. Tellos er måske det bedste eksempel på det gode liv der er at finde i Grækenland. Kroisos havde tydeligvis forventet et andet svar og valgte at spørge ind til andre personer som kunne ses som de lykkeligeste mænd i verden. Kroisos havde forventet at høre sit eget navn, men da jeg forklarede ham at I Grækenland holder døden en vis betydning på ens liv, blev han skuffet og en del frustreret og beordrede mig til at befale Sardes. Som jeg gik kunne jeg ikke lade være med at fornemme en vis hybris og en forblændelse i form ate som omkransede ham.

I dag er jeg ankommet til Sardes. Ved min ankomst blev jeg mødt af Kroisos kongeborgen. Kroisos gav mig en rundvisning, hvor han viste mig hvad der var stort og kostbart. Derefter spurgte Kroisos mig ind til min lange rejse og om jeg havde mødt nogle på rejsen, som jeg kunne kalde den lykkeligste. Her vidste jeg godt, hvad Kroisos hentydet til. Men jeg holdt mig til sandheden og svarede. Jeg fortalte ham om Tellos, hans familie og hans historie samt hvorfor jeg synes han er den lykkeligste mand jeg hidtil har mødt. Da jeg ikke kunne tilfredsstille ham med dette svar, spurgte han igen - hvem er den næst lykkeligste? Men igen holdt jeg mig til sandheden og gav ham ikke det svar han fiskede efter. Jeg for ham om de to brødre Kleobis og Biton og om deres liv uden bekymring og besiddelse af stor styrke. Derudover havde de begge vundet idrætslege - hvilket i mine øjne er lykke. For mig er det jo også vigtigt at kæmpe for det man elsker og lykken viser sig ikke før den sidste dag. 

I dag havde jeg en snak med filosoffen Solon. Da jeg spurgte indtil lykke påstod han at jeg ikke var den lykkeligste i landet her. SIKKE NOGET VRØVL! Hvad ved han om lykke!!! Har han ikke set mit rige og alt hvad jeg ejer!? Han påstod at lykken kommer fra hvad man gør, og ikke hvad man ejer. Men med alt den magt jeg har over dette land, kan det umuligt passe at jeg ikke også er den lykkeligste. Hvem tror han at han er, siden han mener at han kan bestemme hvem der er lykkelig og hvem der ikke er? Sikke en møg dag!

Kroisos.    

I dag har jeg snakket med Solon. 

På trods af hans titel som sofist og hans omdømme som vis, er han en tåbelig mand. Han forstår hverken lykke eller rigdom. Han er af den forstand at hver mand kan være lykkelig. Hvad han ikke forstår er, at jeg er succesfuld. Han tror han har nok så meget sofrosyne, men forstår ikke at guderne er med mig.

Jeg er den største hersker som har underkastet al land vest for Halys. Jeg er stratetiger og forstår hvornår jeg blot skal have gæstevenner. Guderne tilsmiler min familie og glædes over mine bedrifter. Min moira er storhed.

Jeg er den lykkeligste mand. Jeg bliver æret af mit folk og folket underkastes af min befalinger. Jeg er rig og har magt. 

Dette gør mig til den lykkeligste mand. Jeg er den største hersker. 

Kh din kroisos