Den anden part i samtalen skal føle sig hørt, set og at vedkommende bliver taget alvorlig.

Som professionel er det vores ansvar, at samarbejdet fungerer og ikke modparten.

Modparten skal efterfølgende kunne se/mærke at du også handler ud fra hvad vedkommende fortæller.

Anerkendelse handler ikke om altid at give borgeren ret, men om at lytte og tage ønsker og tanker med i dine overvejelser.

For at kunne arbejde anerkendende må du kunne leve dig ind i et andet menneskes oplevelse af situationer og i det andet menneskes følelser. Du må altså udvise empati (at være i stand til at forstå at reagere følelsesmæssigt i relation til andre mennesker).

Det anbefaler ikke at stille mange ledende spørgsmål, hvor de kan være forstyr og forvirrer, da de har svært ved omformulering. 

 Fx. Vil du vel med at se fodbold? Kunne det ikke være rart at tage et bad?  

Borgeren skal føle sig i centrum og have mulighed for selv at se evt. løsninger der føles rigtige i den givne situation.

Verbal kommunikation ændrer sig, i forhold til hvem du snakker med. Som SSA møder vi mange mennesker. Ældre mennesker og deres pårørende har et andet ordforråd end vi.
Med vores kollegaer har vi vores verbale faglige sprog, som ikke bare mindsker risikoen for misforståelser internt, men også hjælper os med at forblive neutrale i situationer.

Måderne vi kan kommunikere på, er at vi kan bruge vores 

-       Kroppen 

-       Tale 

-       Skrive sammen

-       Digitalt

 

På tonefaldet af ordne kan vi som oftest tyde hvilken mening der er bag ordene.
Vi kan bruge mange toner; Ironisk, Sjov/drillende, seriøs, osv.

Når vi kommunikere over skrift har vi ikke mulighed for at høre tonefaldet, og der kan derfor opstå misforståelser.

 

Ved hjælp af trykfordelingen kan sætninger få en anden betydning end ellers.

Jeg dræbte ikke manden i går.
Jeg dræbte ikke manden i går.

Jeg dræbte ikke manden i går.

Jeg dræbte ikke manden i går.

Jeg dræbte ikke manden i går.

 

Måden vi bevæger os på under samtale.

Ved hjælp af fx armbevægelser kan vi signalere forskellige ting, som hvor stor fisken vi fangede i går var, eller ved at tydeliggøre betydningen af andre, som fx `stop´

 

Ved hjælp af mimikken kan vi aflæse hinanden. Vi kan se om personen er ked, bekymret, glad osv. 

Når vi kommunikerer med personer, kan vi også se om de forstår betydningen, eller om de bliver forvirret over noget vi har sagt. Her har vi som ´afsender´ mulighed for at gå ind og give en yderligere forklaring for at forebygge misforståelser.

 

Vi danner alle en førstehåndsindtryk af en person, baseret på personens udseende. 
Som SSA skal vi være opmærksomme på hvordan vi præsentere os selv, som de professionelle vi skal være. Vi bruger derfor de forudbestemte påklædningsretningslinjer, når vi skal på arbejde.

Observation:
*Komfuret står tændt.
*Borger har ofte jakke på.
*Borger beder om mere mad kort tid efter hun siger hun er mæt.
* Borger siger ofte at datter kommer senere.


Faglig argumentation: Beskriv og uddyb alle faglige emner der kan have indflydelse på borgers problemstilling.
*

Handlinger: Hvilke handlinger skal du som sosufaglig foretage dig? (Feks. om du skal kontakte andre faggrupper i forhold til hvilken tiltag din valgte borger har brug for)

Dokumentation: kom med et eksempel på hvordan du ville dokumentere i et dokumentationssystem.

Da Ut. var hjemme ved borger observere jeg at Komfuret
__________________________________________
Vi har observeret at borger har tændt komfuret, da hun tror hun skal lave mad.
Vi har aftalt med datter, at vi har trykket ledningen ud, så komfuret ikke kan udgøre en fare for borger.
________________________________________
Vi observere at borger sidder inde i stuen med jakke på. Når vi tilspørg borger, fortæller hun, at hun skal ud og købe mad da datter kommer i morgen. 
Efter samtale

I skal filme en praksisvisning, hvor der opstår en konflikt med borgeren, som I nedtrapper

Se konflikttrappen på http://konflikthaandtering.bar-kontor.dk/undervisningsmateriale