I denne fremstår Gud mere menneskelig en før set. Guds vrede over menneskets onde tendenser fører til syndfloden, og det virker næsten som om han angre valget om syndfloden efterfølgende. Gud føler sig ansvarlig overfor mennesket - det er op til ham at destruere menneskets ondskab.  Gud har altså tydelige følelser, og handler ud fra disse. I slutningen af ”historien” laver Gud en pagt med Noah og menneskene:    ”Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden. ” Når en regnbue viser sig, vil Gud mindes dette løfte. 

 

Gud i Jobs bog er mere magtfuld og altafgørende. Der gøres meget ud af, at Gud er i alt, og at der ingen lige er til Gud. I denne straffes Job og hans bedrevidende venner, og Gud sætter Job på plads, ved at vise store fantastiske naturbilleder og dyr. I denne virker Gud næsten fornærmet og/eller stødet, over Jobs vaklende troskab. I denne fremgår det også, at Gud indgår en aftale med Satan. Job bliver derfor, på trods af et liv med ubrydeligt troskab til Gud, straffet og afprøvet. Her sætter læseren spørgsmålstegn ved Guds handlinger, budskabet kan derfor være, at Guds handlinger ikke nødvendigvis er retfærdige, men hans ord er lov. 

 

I denne fremstår Gud som sønnernes far. Han er tilgivende og åbner sine arme for den hjemvendte søn. Her sætter man spørgsmål ved Guds bevæggrunde for ikke at gøre det samme for den søn, der altid har været der. Som i Jobs bog, skal Guds handlinger ikke sættes spørgsmålstegn ved. 

Syndflodsberetningen:
I "syndflodsberetningen" fra det gamle testamente, karakteriseres Gud som både hård men retfærdig. Menneskerne synder og handler bevidst ondt, og derfor skal de straffes. Dog, vælger gud en Mand ved navn Noa som er godsindet. Noa for til opgave at redde ét par af alle levende væsener, og bringe dem i sikkerhed fra døden på en flåde. Dette adskiller gud som kynisk og hård, og gør ham mere tilgivende - måske har han ikke mistet alt tro på mennesket alligevel? Da Noa har klaret opgaven velsignes han og alle væsnerne fra arket med en pagt der lyder på; "vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende". Der er dermed skabt en god relation mellem mennesket og gud, og Gud har igen fået kærlighed for mennesket.

Jobs bog:
Jobs bog var svær at fortolke og måske også at forstå hvorfor Gud gør som han gør, og hvad det er han ønsker fra menneskene. Historien minder mig på mange måder om sokrates berømte citat: klogest er den der ved hvad hun/han ikke ved. Historien taler om perspektiv, og omkring hvordan alt er meget større end os. Det kan virke som om Gud er utrolig uretfærdig i denne historie, men den siger måske også noget om at ud af smerte gror der noget godt. Den fremhæver Gud som den mest almægtige på jord, usammenlignelig med os mennesker. Det synes jeg er en lidt uhyggelig tanke. Gud og satan mødes i himlen hvor Satan starter en diskussion med Gud om hvorhvidt Job kun er god og from, fordi han har det så nemt i livet. Gud er ikke enig men går med til at udsætte job for nogle prøvelser - voldsomme prøvelser bl.a. dør alle hans børn. Pointen i Jobs bog er, at lidelsen ikke skyldes, at han har gjort noget forkert. Det er ikke en straf, men nogle gange rammes mennesker af tab, lidelse og sorg uden det hverken er deres egen eller andres skyld. Det forklarer Jobs bog os. Mennesket kan ikke altid gennemskue alt, det er desværre ikke altid det går den onde ondt og den gode godt. Men hvorfor er det så vigtigt at handle godt?

Lignelsen om den fortabte søn:
I lignelsen "den fortabte søn" fra det nye testamente, finder man gud i en stedfortrædelse hos faren. Faren har 2 sønner der hver halvdelen af en sum penge. Den ældste søn følger normerne og bliver på gården, hjælper faren og klarer sig rigtig godt. Den yngste søn rejser langt bort, hvor han ikke bruger sine penge fornuftigt, og der går ikke lang tid før han er fallit og mærker sult og nød. Han må arbejde for overlevelsen og her indser han at han har syndet og at hans far ikke længere burde velsigne ham. Men tværtimod er velsignelse lige hvad den yngste søn modtager der han hjemvender, og det er fordi han har syndet og erkendt det. Det belønner "gud/faren" ham for, og den anden bror bør ikke være misundelig, for alt kan ikke altid måles op i penge, anderkendelse af ens egen fejl, kan være utroligt meget værd.

I skal lave opgave 4 (side 14) om Guds væsen.

Skriv her om karakteristika ved:

-Syndflodsberetningen

-Jobs bog

-Lignelsen om den fortabte søn

Til senest d. 7.3.

I historien om job indgår Gud direkte ind i handlingen, han er ikke erstattet med en form for ‘metafor’, man høre både hans tanker og handlinger.

‘Historien’ tror jeg handler om perspektiv, eller synsvinkel. 

Job bliver testet af Gud, da Satan siger at Job kun tilbeder ham fordi han har det så let i livet, og hvis Gud tager det gode væk, så tror han ikke længere på ham. 

Altså at mennesket nogle gange vil lide, selvom der ikke er en grund til det, mennesket kan ikke vide alt. Og da Job så vil have en grund, så ‘slår Gud ned på det’, fordi at han på en måde sammenligner sig selv med Gud - men Gud er den højeste karakter, han er den mægtigste. 

Gennem denne lignelse er det Guds/Jesus rolle er at fortælle, at man skal have næstekærlighed også til dem, som måske ikke har fortjent det. 

Det er Guds rolle at straffe den, som har “forrådt” ham, fordi han er SKABEREN

Gud startede Syndfloden fordi at menneskerne troede på andre guder og fordi de snød, løj, dræb…

Syndfloden handler om at gud som oversvømmer jorden hvor det vil regne i 40 dag.

Men gud vil dræber ikke alle mennesker. Så Gud gave et menneske med navnet Noa en båd (Noras ark) til ham og hans familie. Noa samle 2 af været dyr ombord på båden.

Noa og hans familie og alle dyrene sejlede i 5 måneder før Noras ark rammet Arafats bjerg i Tyrkiet. Efter nogle flere uger kom der flere bjerg til syne og der sendte han først en rav afsted og senere en due ud for at se om syndfloden var over.

Et år efter syndfloden start forladte Noa og hans familie og alle dyrene Noras ark og gik på land. Efter syndfloden lavet Gud en regnbue som tegn på sin nye pagt

 

(Pagt er et af de vigtigste begreber til forståelse af Israels retsopfattelse og gudsforhold i jødisk og kristen teologi. Pagt bruges i den hebræiske bibel om en højtidelig overenskomst, hvor to parter gensidigt indgår en række forpligtelser over for hinanden. Enhver pagt laves for at et venskabeligt forhold mellem parter enten ved at indstifte et nyt forhold eller ved at give et allerede eksisterende forhold en etisk, sakral og retslig binding. Oftest knyttes der også et pagtstegn til der skal vidne om det løfte, der er givet.)

I denne lignelse hører man om en mand hvis yngste søn tager ud i verden, men han ender med at bruge alle sine penge. Herefter søger sønnen tilbage til faderen, men ønsker ikke at være hans søn efter alt det han har gjort. I stedet for at straffe sønnen, vælger faderen at slagte fedekalven, og holde fest. 

Denne lignelse skal måske sige at gud er ham der har hjulpet den yngste søn ved at give ham fornuft. Her fremstilles gud som en rar mand, der hjælper sønnen tilbage på rette vej. 

 

jobs bog handler om Guds “kreative retfærdighed”, herrens “der blive lys” over for kaos og mørke. skriftet  handler om tvivl, udtrykt som spørgsmål - Gud spørger satan der var med at stille spørgsmål til Gud.