<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Slaget om uddannelse er den nye klassekamp by Peter Fuglesang Christensen</title>
      <link>https://padlet.com/pete051a1/lgplr1g3dj0n</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-02-01 12:20:07 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2019-05-12 02:01:28 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>1. Hvilke initiativer indeholder strategien, som Simon Tøgern anbefaler?</title>
         <author>pete051a1</author>
         <link>https://padlet.com/pete051a1/lgplr1g3dj0n/wish/226994966</link>
         <description><![CDATA[<div>Simon Tøgern anbefaler, at vi fjerner SU’en til kandidatuddannelserne og bruger pengene på at indføre en voksen-SU i stedet. Voksen-SU’en skal være 125 procent af dagpengemaksimum i maks. 2 skoleår på fuldtid og 4 år på deltid til personer, der kan dokumentere 10-15 års fuldtidsbidrag til ATP. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-02-01 12:32:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete051a1/lgplr1g3dj0n/wish/226994966</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2. Hvilke samfundsfaglige begrundelser ligger der/kan der ligge bag anbefalingen?</title>
         <author>pete051a1</author>
         <link>https://padlet.com/pete051a1/lgplr1g3dj0n/wish/226995305</link>
         <description><![CDATA[<div>Udfra en socialistisk tankegang giver forslaget god mening, da omfordeling skaber større lighed hvad angår uddannelse og økonomi. Arbejderklassen vil nemmere kunne videreuddanne sig, og unge opvokset i højere socialklasser skal selv finansiere en kandidatuddannelse (en uddannelse, som giver udsigt til de højeste indkomster i samfundet). Dermed skabes både mere lighed i adgang til uddannelse og økonomisk lighed.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-02-01 12:33:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete051a1/lgplr1g3dj0n/wish/226995305</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3. Diskuter fordele og ulemper ved strategien. Anvend jeres samfundsfaglige viden og begreber i diskussion og inddrag gerne de to vedlagte bilag.						</title>
         <author>pete051a1</author>
         <link>https://padlet.com/pete051a1/lgplr1g3dj0n/wish/226995863</link>
         <description><![CDATA[<div>Fordele:&nbsp;<br>1) Forslaget vil skabe mere lighed i uddannelsesmuligheder, da det bliver lettere for arbejderklassen (den 2. mindst uddannede klasse) at uddanne sig. Derudover bliver det sværere for over- og middelklassen at uddanne sig, da de nu selv skal financiere en kandidatuddannelse.&nbsp;<br><br>2) Det vil være en økonomisk fordel, da der er ikke brug for så mange akademikere som vi i øjeblikket uddanner (viser samtlige analyser ifølge Tøgern). Derimod er der brug for flere faglærte folk og folk med korte og mellemlange uddannelser. Derfor vil det styrke økonomien at investere i dem, og også konkurrenceevnen.</div><div><br>Ulemper:<br>1) Vi ved ikke om folk vil benytte sig af muligheden for at efteruddanne sig, og hvis ingen udnytter muligheden, giver den ikke mening og bliver ikke rentabel eller styrkende for konkurrenceevnen.&nbsp;<br><br>2) Forslaget er i øjeblikket ikke muligt grundet uddannelsesløftet...<br><br>3) Der er en risiko for, at forslaget ikke har de positive udfald, som Simon Tøgern regner med. Dette kunne skyldes førstnævnte ulempe eller, at Tøgern tager fejl og, at det simpelthen ikke kan betale sig for samfundet. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-02-01 12:35:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete051a1/lgplr1g3dj0n/wish/226995863</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
