Han kigger på Leander og siger: "Skal vi prøve at se, om vandet kan komme igennem hullet?"

Han tænder for vandhanen og vandet løber igennem hullet på hænderne. Leander og Anton griner sammen.

• Fyrtårnet laver prøvehandling med børne fra egen stue.

• Fyrtårnet formidler arket "6 tegn på Science" til kollega i vuggestuen samt kollega i børnehaven. De to skal hver især herefter skrive en lille praksisfortælling hvor de oplever science i hverdagen.

mini-version af Science eksperimentet med dåserne. Alle medarbejdere er delt op i hold og involveres aktivt i legen.

Dette med udgangspunkt i, at få konkretiseret begrebet science og hvordan vi gennem leg kan berige vores børn med

ny viden.

Alle medarbejdere skal frem til næste møde medbringe en lille praksisfortællng, omhandlende hvor de hver især får øje på: børns eksperimenterende virkelighed/ understøtter/ igangsætter.

W henter vand og hælder ned i hullet. De ser det forsvinder. E siger til W henter mere vand. Det gør han og vandet forsvinder igen

Pædagogisk leder formidlede til medarbejder, der var syg ved 1. Workshop, hvad det handler om og gav opgaven videre ift at se tage på science.

Pædagogisk leder har italesat de tegn på science, der ses personalet sætter i gang og det der ses børnene selv tager initiativ til.

Kopi af arket med de 6 tegn på science er hængt op i personalestuen.

Der er behov for at dagsordensætte de mange indsatser vi har gang i, over året.

Således at vi fordyber os i et tema ad gangen og så vi arbejder løbende med at holde os på sporet. Indsatser/udvikling sker ikke af sig selv, der er brug for ledelsesmæssug bevågenhed og stillingtagen til hvordan, vi får det til at leve derude.

S tager en sten og kaster ud i vandet. Han så der opstod nogle bølger. Så tog han en lille sten gjorde det samme igen, og så det samme ske.

Så prøvede S med 2 sten på samme tid, og iagttog igen.

Han prøvede flere gang med store sten og sand

Bygge bål

Vi skal lave et bål, som vi kan bruge til at lave noget mad. Børnene er med i processen, og vi hjælpes ad med at kløve brænde. Efterhånden begynder vi at tælle for hver gang børnene kløver et stykke brænde.
Antallet bliver større og større, men samtidig med det, bliver nogle af stykkerne kløvet til mindre stykker, da de skal bruges til at starte bålet med. Derfor begynder vi at sortere i de forskellige størrelser som vi skal bygge bålet op i. Vi starter med de små og tynde stykker, som ilden skal få fat i, efterfølgende kommer mellemstørrelsen, som giver bålet mere varme og efter det, de store stykker som til sidst kan give de gode gløder vi skal bruge.

Vi får gang i bålet, og jeg stiller så spørgsmålet: ”Hvorfor er det egentlig vi bruger de små og tynde stykker brænde først, når vi skal tænde bålet?”
Vi tager derfor nogle store stykker, der ikke er blevet kløvet, og forsøger at tænde dem med en tændblok. Til at starte med brænder det, men børnene pointerer at der er langt større flammer på det første bål, med de tynde stykker. Og til sidst går bålet, med de store stykker, ud.

En uges tid senere, kommer et barn og hiver mig i jakken, da han gerne vil vise mig noget. Jeg kommer hen og ser, at barnet selv har bygget et ”bål” på legepladsen. Bålet er bygget op på de samme principper, med brændet i forskellige størrelser, som da vi lavede det for en uges tid siden.

Drengene begynder at eksperimentere med hvad der kan være i spanden. Vand OG kastanjer, sand m.m. De svinger rundt og rundt. Flere børn ser det og prøver også. Det ender med at de står og hælder vand ud over deres hætter.

Min kollega sætter en løbekonkurrence i gang, med en mindre gruppe børn. Der bliver aftalt en rute på legepladsen, som går rundt om et hus. Hver gang et barn havde løbet en omgang, fik det af vide hvor hurtig det var løbet. For nogle børn blev det vigtigt hvor mange gange rundt de havde løbet. For andre var det meget motiverende om de havde fået en bedre tid. Hvem der kom først var ikke vigtigt.

Refleksion:

Myrerne virker travle og farer afsted mod et mål. Måske deres tue eller noget spiseligt? Eller noget helt tredje?

Overstående spørgsmål var noget jeg selv havde i hovedet under vores fælles observation. Det blev dog ikke til megen snak for udover et par få “myre” ytringer var vi meget stille og fokuserede i vores iver efter at følge dem. Jeg nød helt bestemt seancen og vores fælles opmærksomhed, men var det en spildt mulighed?

Vi havde lavet kartoffelfælder, som vi havde placeret forskellige steder i skoven. Vi tjekkede fælderne efter en uge for at undersøge hvilke dyr, der godt kan lide kartofler.

Børnene hjalp med at kerne smør. Vi havde nogle syltetøjsglas, og lagt en lille ting ned i, som hjalp med at kerne smørret.

Produktive spørgsmål:

Før:

• Hvad tror I der sker når vi ryster/pisker fløden?

• Hvilken form tror du, fløden vil have til sidst?

Under:

• Hvad mærker du/I nu, når fløden er blevet rystet - Hvad har ændret sig (Lyd, udseende)

• Kan I se noget andet i fløden nu, som I ikke kunne se før?

Efter:

• Hvordan smager smørret, og hvordan smager det sammenlignet med fløden?

• Hvad hvis vi brugte mælk i stedet for fløde?

• Hvad ville der ske hvis fløden var varm?

Vi har lagt én fasan på jorden, én har vi spændt fast til et træ med reb, og duen har vi gravet ned.

Produktive spørgsmål:

• Hvad tror I der vil ske med fasanerne over tid?

• Hvilke dyr tror I, kan finde fasanerne og hvad vil de gøre ved dem? - Hvad med duen?

• Hvordan lugter/ser fasanerne ud over tid? Er der forskel på fasanerne der ligger oven på jorden og på duen der er gravet ned?

Spørgsmål.

• Kan vi finde noget i jorden?

• Hvad kunne man finde?

• Hvad kan vi bruge til at grave med?

• Kan vi finde insekter andre steder end i jorden?

Vi får øje på en bule der ligger under træerne, hvad er mon det?

Vi stopper og undersøger det nærmere - de to små piger smager lidt på det - det er blade fra træet, de er ikke grønne mere, men gule, orange og brune. Hvorfor er de ikke grønne mere og hvorfor er de faldet af træet?

Wilfred fortæller at det er da fordi det er efterår og så blæser de ned på jorden, så vi kan lege med dem.

Vi snakker videre om, at der kommer nye blade på træet, når det bliver forår og varmt igen. Indtil da leger vi med de gamle blade, kaster dem op i luften og begraver hinanden i bunken 😊