Konkurrencestaten er en form for statslige systemer, hvor konkurrence og konkurrenceevne er centrale principper for organisationen af samfundet, herunder spiller den også en rolle indenfor uddannelsessystemet og økonomien. I en konkurrencestat er der en stærk fokus på at konkurrere på det globale marked, både økonomisk og politisk.

I en konkurrencestat er nøgleprincipperne tydelige og omfatter økonomisk, politisk samt social og kulturel konkurrence. Økonomisk konkurrenceevne står centralt, hvilket indebærer en dedikeret indsats for at forbedre produktiviteten og effektiviteten af økonomien med henblik på at kunne konkurrere effektivt på det globale marked. Samtidig er der politisk konkurrence, hvor politiske institutioner og aktører stræber efter magt og ressourcer, både på nationalt og internationalt plan. Endelig er der en uophørlig konkurrence om menneskelige ressourcer, uddannelse, innovation og kulturel kapital, alt sammen med det formål at opnå en konkurrencefordel i en stadig mere globaliseret verden. Disse tre dimensioner udgør grundlaget for den konkurrenceprægede tilgang, som præger samfundet og dets aktører i en konkurrencestat.

De tre mål for folkeskolen:

https://skolereformgreve2014.files.wordpress.com/2014/06/miniguide-reform.pdf

• folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 

• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater

• Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 
  

Formålparagraf: 

https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/om-folkeskolen-og-folkeskolens-formaal/folkeskolens-formaal

“Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” 

Konkurrencestaten passer godt til det Samfund vi har i Danmark i dag,

fordi samfundet ønsker at unge skal hurtigere og hurtigere igennem uddannelse, så de kan komme ud og yde på arbejdsmarkedet.

Der er forskellige syn på konkurrencestaten og om den gavner eller ej. Mange danske unge lever i dag efter Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet.

I accelerationssamfundet føler de unge hele tiden at de skal udvikle sig og hele tiden blive bedre, hurtigere og hurtigere.

Anders Petersen teori om præstationssamfundet at unge hele tiden føler de skal præstere godt.

Kravet om målrettet selvdisciplin og evnen til at motivere sig selv til livslang uddannelse er kommet for at blive.” Dette udtaler Ove Kaj Pedersen professor ved CBS i artiklen

Ove Kaj Pedersen udtaler også at konkurrencestaten er ved at erstatte velfærdsstaten. Motivation er det nye dannelsesideal og er medført af konkurrencestaten. 

social kontrol kan have en positiv indvirkning på folks selvmotivation. 

Dannelsesidealet har forskellige perspektiver

Men en vigtig pointe er, at konkurrencestaten er også en velfærdsstat i Danmark. Den her best of both worlds <3333 xoxo

"Opdrager eleverne til at være »soldater i konkurrencestaten" Ove Kaj Pedersen, CBS

"Vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem gode sociale kompetencer" Laura Gilliam

Folkeskolens formål:

"Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater." ---> "Men klassen er stadig et sted, hvor man mødes på kryds og tværs af samfundet og individuelle forskelle, danner venskaber og lærer, hvordan man skal opføre sig over for folk, man ikke selv har valgt at være sammen med. Klassen bliver på den måde et billede på samfundet og de demokratiske normer for god adfærd i Danmark" Laura Gilliam

-->"Der kan også ske det, at man splitter klassen op og danner hold efter for eksempel fagligt niveau eller interesse. I de tilfælde ser man ikke den opdragelse til fællesskab, som ligger i, at man skal kunne fungere i en klasse" Laura Gilliam (En modsætning til konkurrrencestaten)

"lærerene brugte alle anledninger til at træne sociale færdigheder" Gilliam (Modsat konkurrencestaten hvor det sociale i opdragelsen ikke prioriteres)

Det sociale skal være i orden, før man kan arbejde med det faglige. Eleverne vælger ikke selv, hvem de bliver sat i klasse med. Det tvinger dem til at acceptere deres medmennesker - på trods af individuelle forskelligheder. Hvilket også er et krav i folkeskolensformålsparagraf 1.

Samarbejde og at tage hensyn til andre er helt fundamentale for at kunne begå sig i samfundet. Skolen fungerer som et minisamfund, der afspejler det store samfund.

Både lærere, forældre og politkere ser trivsel og dannelse af gode mennesker og fællesskaber som det centrale for skolen. I folkeskolereformen kommer de bløde værdier først, herefter er der fokus på det faglige. Derfor er det tydeligt, at det er det de bløde værdier der er vigtigst.

Laura Gilliam mener, at hvis man ser på hvordan lærerne arbejder med børn i skolen i dag. Det handler blandt andet om, at skolens struktur og rutiner understøtter værdier om samarbejde, hensyn til andre og hjælpsomhed, grundlæggende for velfærdsstatens principper. Det handler om at være sammen på en sådan måde, der passer til det gamle velfærdssamfunds værdier (god adfærd, gode fællesskaber). 

Det handler om, for eleverne at de skal lære, hvordan man opfører sig og bliver en del af et fællesskab.

Velfærdsstat:

• "Lærere arbejder med børn i en klasse, opdrager de dem stadig til at være sammen på en måde, der passer til det gamle danske velfærdssamfunds værdier omkring god adfærd og gode fællesskaber." - Laura Gilliam

• 
  

• "Samarbejde, hensyn til andre, at give plads og hjælpe er normer, som er helt fundamentale i den opdragelse." - Laura Gilliam

Social opdragelse:

• "For langt de fleste lærere er det helt indgroet, at det sociale skal være i orden, før man kan arbejde med det faglige." - Laura Gilliam

• 
  

• "Politikerne selv er rundet af de samme fællesskabsværdier, som lærere og forældre fremhæver." - Laura Gilliam

Civilisering af børnene:

• "Klassen bliver på den måde et billede på samfundet og de demokratiske normer for god adfærd i Danmark." - Laura Gilliam

• De tre mål for folkeskolen

• Dannelse er et grundlag for faglighed

• Den åbne skole

• Lektiehjælp

Man skal bekæmpe tab af elever. De skal ikke ekskluderes, men inkluderes.

Hvis en folkeskole kun formår at sende 85% videre til en videregående uddannelse, ses det som en fiasko at potentialet af 15% af eleverne tabes. Skolen som institution skal ikke blot danne eleverne til at lade sig integrere som medborgere i et deltagende demokrati, skolen skal tilstræbe, at så mange som muligt inkluderes, og ikke ekskluderes fra arbejdsmarkederne. 

mobilisering af  de potentielle produktionsfaktorer 

(især arbejdskraften) med det formål at øge de offentlige indtægter og mindske de offentlige udgifter. → Ved at øge de offentlige indtægter vil der være flere midler til eksempelvis god undervisning.

Målstyring og standardiserede tests: Skolesystemet er i stigende grad blevet målstyret og evalueret gennem standardiserede tests og præstationsmålinger. Dette skaber en konkurrencebaseret kultur, hvor elever og skoler vurderes og rangeres ud fra deres præstationer i forhold til fastlagte mål. Dette afspejler konkurrencestatens fokus på kvantificerbare resultater og effektivitet.

Økonomisk effektivitet:
Hvis vi sammenligner tiden under krisen i 1970-80’erne med 00’erne, ses det tydeligt at udfaldet er økonomisk positivt. Danmarks reform er en af de mest succesrige i den vestlige verden.

En af de helt store fordele ved modellen konkurrencestat er løftet af Danmarks økonomiske vækst. Jo bedre vi bliver til at dygtiggøre vores medborgere i form af uddannelser, jo mere kompetente borgere får vi. Et land med høj uddannelses rate medfører dygtigere arbejdskraft, det gælder både: kvalitet, innovation, optimering af diverse job, og mm.

I Danmark er konkurrencestaten stadig en velfærdsstat. Værdier som lige økonomisk mulighed, ligeværdighed og lige muligheder anses som værende vigtige for at øge vores konkurrencemuligheder. Det er de fleste politiske partier der har den holdning.

Globalisering:

Forberedelse til det globale marked: I en tid med globalisering og økonomisk konkurrence er skolen under pres for at producere arbejdskraft, der er konkurrencedygtig på det globale marked. Dette kan føre til en skærpelse af fokus på faglig ekspertise, her kan der henvises til folkeskolens reform: Tidligere fremmedsprog: Engelsk fra 1. klasse, 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra 5. klasse og mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag i 7. klasse. Fordi fremmedsprogene er vigtige for at kunne begå sig i det globale samfund.  og tekniske færdigheder på bekostning af kreativitet, kritisk tænkning og samfundsengagement.

Opsummering:

Modellen konkurrencestaten giver lande utrolig mange fordele, alt lige fra: Økonomisk konkurrencedygtighed, flere uddannede borgere, konkurrencebaseret kultur, øgelse af offentlige indtægter, mindskelse af offentlige udgifter, flere midler til god undervisning. Alt dette og mere til gør konkurrencestaten den rette model for Danmark.   

Det er en katastrofe for det enkelte barn, at forlade skolen uden at kunne hverken skrive eller regne. Det sker for 10 % af alle eleverne. Disse unge har ikke nogen chancer for at få succes i livet. De vil være henvist til, lavt lønnede lorte arbejde og offentlig forsørgelse resten af livet. Det vil dermed være en katastrofe for den enkelte, men det vil også undergrave finanseringen af velfærdsstaten.

Kun 85% kommer videre til en videregående uddannelse. Dvs. vi taber 15 % af eleverne.

Vores skole er placeret i en skov der giver børnene mulighed for at være i naturen, samt give dem en naturfølelse. Vi håber det vil give børnene en følelse af at være i et med naturen.

Kernepunkter:

• Fælleskabende skole hvor der er plads til alle og et sted hvor man kan blive hørt.

• Medskabelse da det giver eleverne mulighed for at være med under beslutninger. De bliver aktive i deres egen skolegang og derved håber vi på et tidspunkt, at det vil gøre dem til aktive medborgere.

• Fokus på den enkeltes udvikling både fagligt og socialt.

• Fokus på bæredygtighed, natur og miljø.

• Slå rødder! her mener vi forbundet med traditioner og værdier samt de mennekser omkring os. Vi vil sætte tempoet ned og muliggøre kortere skoledage og færre lektier.

• FLOW:

  • F - for fælleskab

  • L - for lærering

  • O - for opmærksomhed

  • W - for world wide

Fælleskabet

Vores skole fokuserer på fællesskabet.

Alle klassetrin har en pædagog tilknyttet.

Udannede lærer og pædagoger

Eleverne skal motiveres og klædes på til samfundet, af uddannede lærer og pædagoger, som med udgangspunkt i didaktiske og pædagogiske overvejelser tilrettelægger og differentierer undervisningen med henblik på et maksimalt udbytte.

Madordning

Vores skole har madordning, hvor eleverne får et næringsrigt måltid. Dette tager højde for den sociale mobilitet (som vi sigter efter), og energien til skoledagen.

Efter spisepausen ligger de "kreative fag" samt valgfag.

Klar til samfundet

I udskolingen ligger temaugerne "klar til samfundet" som introducere eleverne til de samfund de om lidt skal være en del af. Her møder de emner som fx. Skat, Økonomi, Valg og Jobsøgning.

Vi går ind for fællesskabet og det faglige går hånd i hånd. Dannelse er et keyword, og i klassen skal man som elev kunne begå sig i forskellige typer af arenaer. I vores perfekte skole "Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater" - formål loven. Vi vil klæde eleverne på så de for en større kulturel kapital.

Åben Skole

I forlængelse af dette, er det også skolens rolle at sørge for at komme ud, åben skole princippet. Alt ansvaret ligger ikke kun fra hjemmet, da læring også kan foregå ude i samfundet. Hvis et barn ikke trives i klasserummet, er der ikke plads til at udvikle sig fagligt. Derfor er det vigtigt som lærer, at ikke overse det enkelte individ.

Plads til at alle kan dygtiggøre sig

Det er vigtigt for eleverne at de får et klasserum, hvor der er plads til demokrati. Der er plads til forskellige holdninger, i det trygge rum. Eleverne skal have mulighed for at dygtiggøre sig. "Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan." - formål loven.

Fagligt stærke undervisere

Vi går ind for underviserne er fagligt stærke, og har en uddannelse der passer bag sig. Så eleverne får det bedst mulige udbytte.

Der er for mange undervisere der er ufaglærte, og der skal være fokus på mulighed for efteruddannelse. Ved dette, giver man mulighed for at underviserne bliver opdaterede på de nyeste teorier og ideer for bedst mulig læring. Dette giver også mulighed for at de kan dygtiggøre sig, som også er det vi gerne vil have at eleverne skal kunne gøre. Give dem rummet til udvikling.