Hvem drog størst fordel af disse liberale reformer og på bekostning af hvem? 

Bonus-spørgsmål:
- Hvad fortæller det om samtidens opfattelse af dronningen, at mange mener, hun skulle have sagt "lad dem spise kage" i forbindelse med kvindemarchen?

- Underskrev kong Louis d. 16 denne forfatning af 1791 frivilligt? Hvis nej, hvordan forsøgte han så at undgå at underskrive den?

- Hvordan beskrives den folkemængde, der har stormet slottet af Francois de Rochefoucauld? (Kilde nr. 6).

- Beskriv stemningen i Paris i denne periode med 3-5 stikord

- Hvilke politiske ændringer sker i denne periode? 

- Hvad gjorde Robespierre, for at sikre revolutionens overlevelse?

- Hvad tænker I om disse initiativer for at sikre revolutionens overlevelse? Er de udtryk for de liberale tanker, som blev udtrykt i menneskerettighedserklæringen fra 1789?

- Stikord:

Frankrig erklærede krig mod Østrig, og formålet var at udbrede den franske revolution.

Den østrigske kejser og preussiske konge ville gribe ind med militær magt for at genoprette monarkiet i Frankrig. Et fransk nederlag ville føre til genindførelse af enevælden

Hæren:

I november 1792 lovede regeringen våbenhjælp til revolutionære bevægelser, der ville styrte deres fyrster. Med henrettelsen af Ludvig d. 16. blev Frankrigs mere og mere isoleret og de europæiske lande fandt sammen i en forenet front (bestående af bl.a. England, Spanien, Nederlandene og Østrig). I stedet for at blive bange, valgte Frankrig at søge krigen endnu mere aktivt, og gik derfor i alliance med franske emigranter, der ønskede at genoprette monarkiet.

1795-1799 → direktorieperioden → velstående borgerskab var ved magten. Der var et ønske om, at bevare den republikanske samfundsordning og holde underklassen uden for indflydelse. Regeringen støttede militæret, som blev brugt til at nedkæmpe uroligheder og opstande. 

Imens blev der ført meget krig i Europa. Her var Napoleon med og viste sine evner som hærfører. Han tilhørte en elite, som havde afløst det gamle adelige officerskorps. Som 27-årig blev han feltherre for de franske hære i Norditalien og tvang derefter Østrig til at slutte fred i 1797. Så fik han igangsat et felttog mod Ægypten for at true englændernes position i Indien, men det gik ikke så godt. 

Der var internt i Frankrig en politisk krise og Napoleon så det som en god mulighed for, at lige lave nogle tricks. I forståelse med de ledende kræfter i direktorieregeringen tog Napoleon magten ved et militærkup d. 9. november 1799. Nu var han altså en militærdiktator. Der kom en ny forfatning, men den havde ikke nogen funktion. Magten var Napoleons, og fem år senere, i 1804, gjorde han sig til kejser