· Hvornår og hvor længe holder vi pause? (de små pauser uden om pauserne)

Vi snakker løbende om hvornår vi holder pauser

· Hvad er vores politik i forhold til telefoner og sociale medier, mens vi arbejder?

vi kan godt brug vores telefoner efter behov.

· Hvad gør vi i teamet når man melder sig syg?

vi skal skrive sms til vores gruppen og informere dem at vi er syge.

· Hvad er vores styrker? Hvad er vores svagheder? Og hvordan hjælper vi hinanden bedst? (Fortæl hver især).

• vi skal samarbejde og hjælpe hinden , hvis vi har det svært med opgaverne.

· Hvordan løser vi uenigheder i teamet?

vi kan godt drøfte med hinanden.

· Hvordan ønsker vi at kommunikerer i teamet?

-Anerkender kommunikation.

· Hvordan sørger vi for, at alle i teamet byder ind på arbejdsopgaverne?

-Vi skal åbner for hindanden ,og komme og sprøg.

· Få en snak om hvordan i rummer at i er på forskelligt niveau m.h.t. it-kundskaber? (hjælpe hinanden, spørge hvis man er i tvivl) osv. Hvordan og hvor gemmer vi vores arbejde, så alle har adgang til det?

· Andet i synes skal drøftes

Det er også forvirrende og generende med visuelle hallucinationer men ofte er man selv klar over man ser syner.

Desuden kan de under søvn blive urolige og udadreagerende der gør de har risiko for at komme til skade eller falde ud af sengen. REM sleep behavior disorder (RBD)

For os som SSH kan det være svært da borgeren kan få en adfærd der er svær at forstå som kan føre til de kan være udadreagerende og vrede.

Det kan være vores faglighed ikke slår til og der opstår ondsindet socialpsykologi (uhensigtsmæssig adfærd)

Det er vigtigt vi har tålmodighed når vi arbejder med en der har demens og husker vores professionelle faglighed og udvider vores faglighed inden for demens

For de pårørende kan det være svært at have en forståelse for sygdommen da de ikke har nok information om den, det kan være svært at acceptere de vaner og adfærdsmønstre de kender fra livet med den demente nu er forandret, det er mange tab de går igennem og de er ofte udmattet.

Men ingen helbredende behandling.

Behandling består af:

• Stimulerende aktiviteter, for krop og sind, med fokus på Sanser.

• Medicinsk behandling kan forbedre funktionsevne for en periode, og forsinke sygdommens fremadskridende proces.

• Fysisk vedligeholdelses træning, med fokus på stryke, balance, gangfunktion.

1-Fluktuerende kognition og opmærksomhed .

2-Tilbagevendende levende visuelle hallucinationer, ofte detaljerede og realistiske .

3-Bevægelsesproblemer såsom langsom bevægelse, rysten og stivhed, der ligner Parkinsons sygdom .

4-Søvnforstyrrelser og livlige drømme.

5-Ændringer i adfærd, humør og autonome funktioner som blodtrykskontrol .

Symptomerne kan variere i sværhedsgrad og kan variere meget blandt personer med LBD. Tidlig og præcis diagnose er afgørende for at håndtere symptomer effektivt

Civil: Kone 83 år, bor sammen i et-planshus. Økonomisk godt stillet.

Tidligere maler. 3 døtre, 7 børnebørn 3 oldebørn.

Fodbold interesseret.

Bjarne er 180 cm høj, 83 kg. BMI=25,62, overvægtig.

Har moderat Lewy body demens Funktionsevne er derfor nedsat i form af:

• Har brug for forflytning. af 2 personale

• Personlighyg.

• Guidning ernæring. (primært kone der hjælper.)

• Medicin adm.

• Psykisk støtte. (hjælp til at trække sig i sociale sammenhænge og hjælpe med at lytte til Bjarne og være talerør til familie.)

  (funktionsniveau 3, svære begrænsninger men kan støtte på benene )

• Kørestol bruger

  
  

Tværfagligt samarbejde:

• Fysioterapeut. (Træning)

• SSA (Medicin adm.)

• Sygeplejen kommer ved behov.

• Egen læge. Hold tilsyn ift. Demens medicin.

  
  

• til de pårørende skal vi søger for de vil få en god viden med hvordan det er at være pårørende til en med dement, og hvordan det er for den demente at være i sin sygdom. vi skal være støttende over for de pårørende i hjemmet, det er vigtigt vi lytter til dem og vi skal kunne gribe dem i deres sorg.

  de ting vi kan informer dem omkring er aflastning, kurser og hjemmesider med viden om demens plus demensapp

• Til den demente skal vi arbejde med guidning, low arrowsel, være lyttende og forstående med kend kendelighed, vi skal sætte den enkelte borgere behov i centrum, vi skal have god tålmodighed.

SSH

Elev

Kone

Starten.

Forklaring om borger.

SSH og elev samtale omkring genkendelighed, manglende medicin og at Bjarne har set syner i løbet af natten.

Medicin håndtering.

Genkendlighed.

Samtale med Vir.

Konfliktrappen.

Ved morgenpleje er Bjarne vred og udadreagerende, manglende søvn i løbet af natten.

Grundet RBD ( REM sleep behavior disorder (RBD) ønsker borger at komme op fra sengene og i kørestol.

Vred på vir, da hun ikke kan være behjælpelig med forflytning.

Oplever at personale har været der hele natten, men ikke ønsker at hjælpe ham, Vir forklare at personalet ikke er tilstede, hvilket udløse konflikt.

Vi kan læse via nexus, medicin ikke er givet til nat.

Det fremgår at dette er en vikar der ikke kender hjemmet.

I skal nu øve forflytning af borger i komplekssituation.

1. Brainstorm over hvilke væsentlige faktorer der er i spil når man taler forflytning af borger med demens i en komplekssituation

· Tips at tænke over, find selv på mere:

· Hvilke begrænsninger og ressourcer er der relateret til forflytning?

· Tænk både fysisk, psykisk og kognitivt

· Relevante samarbejdspartnere

· Kommunikation

2. Se på jeres case og vurder væsentlige faktorer I skal forholde jer til i jeres case

· Benspænd: Borger har været faldet derhjemme og er lige kommet hjem fra sygehuset efter en hoftefraktur eller en ramusfraktur (bækkenfraktur - uden restriktioner)

· Obs smerter ved bevægelse/mobilisering

3. Demonstrer viden og færdigheder i grupper

· Alle i gruppen skal prøve alle roller · Inspiration kan evt. findes her https://www.forflyt.dk/forflytning

· I skal som minimum prøve følgende forflytninger:

· Længere op i sengen

· Om på siden

· Op at sidde på sengekanten

· Forflytning fra seng til lænestol/kørestol

· Derudover: relevante forflytninger ift. caseborger

4. Benspænd: Jeres borger klager over ømhed bag på og I opdager et stort rødt mærke.

· Hvilke opgaver har du som SSH?

· Giver det anledning til at samarbejde med andre?

· hvem og hvordan

· Hvad vil I dokumentere?

• Observere og vurdere borgerens tryksår og det røde mærke bagpå og hvis det vokser.

• Forebygge forværring ved at sikre, at borgeren ikke ligger for længe i samme stilling.

• Afhjælpe smerte og ubehag ved at støtte borgeren i at skifte stilling og bruge trykaflastende hjælpemidler.

• Dokumentere mine observationer i borgerens journalen.

Samarbejde med andre faggrupper:

• Sygeplejerske /SSA– for at vurdere sårets alvorlighed og iværksætte eventuel behandling.

• Ergoterapeut/Fysioterapeut – for at vurdere behov for trykaflastende hjælpemidler og hjælp til bevægelse,og træning.

  
  

Hvordan samarbejder jeg ?

• Informer sygeplejersken eller SSA mundtligt eller via dokumentation.

• Kommuniker med borgeren om smerter og velvære.

• Sørg for god forflytningsteknik i -samarbejde med personale og eventuelle terapeuter.

  -brug hjælpemidler .

Dokumentation:

• Placering og udseende og størrelse af det røde mærke.

• Borgerens egen oplevelse af smerte og ømhed.

• Hvilke tiltag jeg har foretaget (fx lejring, aflastning, smertehåndtering).

• Hvem der er informeret, og hvad der er aftalt af videre tiltag.

Dokumentationen skal være objektiv og præcis, så andre fagpersoner kan følge med i borgerens tilstand og behandling.