Vi vil tage hver sit stof og undersøge, hvor det kommer fra, den udløsende faktor og hvilken effekt stoffet har.

Dorthe undersøger Endorfiner

Anita undersøger Oxytocin

Tine undersøger Dopamin

Vi vil i løbet af dagen holde mindst et møde på Messenger, hvor vi vil orienterer hinanden og holde rådslagning om det videre forløb.

Endorfiner er en type af peptidhormoner, som produceres naturligt af vores krop, de dannes i visse nerveceller i hjernen og i det perifere nervesystem samt i hormonproducerende celler i hypofysen og mave-tarm-kanalen. 

Endorfiner er kroppens egne morfinstoffer, der bindes til de samme modtagemolekyler (receptorer) i celleoverfladen som morfin og morfinlignende medikamenter. Endorfiner nedsætter smertesansningen ved at hæmme aktiviteten i smerteførende nerver til og i hjernen. Under intensivt muskelarbejde frisættes store mængder endorfiner til blodet.  

Ordet endorfin er sammensat af to ord: endogen og morfin, idet endorfiner er endogene (de dannes af kroppen selv) og har lidt den samme virkning som det smertestillende stof, morfin. 

Endorfiners primære effekt er at nedregulere kroppens respons på smerte. Når vi udsættes for noget som gør ondt, udsender vores nerver et stof kaldet substans P. Substans P er med til at fortælle hjernen, at det gør ondt, hvis vi for eksempel skærer os i fingeren. Substans P frigøres i store mængder ved skade på vævet og samtidig frigives endorfiner fra hypofysen. 

Endorfinerne nedregulerer altså substans P, så kroppen ikke bliver overvældet af smerte. Endorfiner sørger blandt andet også for at få frigjort dopamin i hjernen, hvilket giver en følelse af eufori, som også kan finde sted ved indtagelse af chokolade, seksuelt samvær og fysisk aktivitet. 

Hvad hvis man mangler endorfiner? 

Mangel på endorfiner kan føre til nedsat humør og hovedpine. Nogle mennesker oplever mangel på endorfiner efter ekstensiv træning og kan blive afhængige af hårdere og længere træningsperioder, da man søger at opnå den samme eufori, som er følt tidligere. Der findes ikke nogen umiddelbare sygdomme relateret til manglen på endorfiner, men der menes at være en sammenhæng mellem endorfiner og depression og andre psykiske sygdomme. 

Hvordan kan vi øge vores produktion af endorfiner? 

Der er mange måder at øge vores naturlige produktion af endorfiner på. Nogle af de mest effektive metoder inkluderer: 

Motion og fysisk aktivitet 

Motion og fysisk aktivitet er en af de mest effektive måder at øge vores produktion af endorfiner på. Når vi træner, frigiver vores krop endorfiner, som kan reducere vores opfattelse af smerte og stress og samtidig øge vores følelse af lykke og velvære. Det er vigtigt at finde en motionsform, som man finder sjov og motiverende, for at opretholde en regelmæssig træningsrutine. 

Sociale interaktioner 

Sociale interaktioner kan også øge vores produktion af endorfiner. Når vi interagerer positivt med andre mennesker, frigiver vores krop endorfiner, som kan øge vores følelse af lykke og velvære. Det er vigtigt at opbygge og vedligeholde sunde og positive relationer med andre mennesker. 

Musik og kunst 

At lytte til musik eller udføre kunstneriske aktiviteter kan også øge vores produktion af endorfiner. Musik kan påvirke vores humør og følelser på en positiv måde, mens kunstneriske aktiviteter kan give os en følelse af mening og formål. 

Kost 

En sund og varieret kost kan også bidrage til at øge vores produktion af endorfiner. Fødevarer, som er rige på protein, omega-3-fedtsyrer og antioxidanter såsom laks, valnødder og mørk chokolade, kan hjælpe med at øge vores produktion af endorfiner. 

Meditation og mindfulness 

Meditation og mindfulness-praksis kan også øge vores produktion af endorfiner. Disse praksisser kan hjælpe os med at reducere vores stressniveau og øge vores følelse af ro og afslapning. 

Sollys 

Solstråler kan også hjælpe med at øge vores produktion af endorfiner. Når vi udsættes for sollys, frigiver vores krop endorfiner, som kan hjælpe med at øge vores humør og følelse af velvære.  

Endorfiner er kroppens naturlige lykkehormoner, som kan frigives gennem fysisk aktivitet, sociale interaktioner og andre positive stimuli. Ved at tage en aktiv rolle i at øge vores produktion af endorfiner kan vi forbedre vores humør, reducere stress og opbygge positive relationer med andre mennesker. 

Dopamin et hormon. Det dannes i hjernen af aminosyren Tyrosin. Det er en neurotransmitter. Det vil sige, at det er et kemisk stof i hjernen, som gør det muligt for hjernecellerne (neuronerne) at kommunikere. Dopamin udskilles af specialiserede nerveceller flere steder i hjernen og kan overføre signaler fra dybtliggende centre i hjernen til andre dele af hjernen.

Dopamin styrer lystfølelse og begejstring. Det er en del af hjernens belønningssystem. Når vi har gjort noget, vi er stolte af eller glade for, så er vi det, fordi hjernen belønner os med dopamin.

Når narkotika virker og gør os afhængige, så er det fordi det udløser dopamin i hjernen.

Ved skizofreni vil der ofte blive udløst for meget dopamin og mange af de præparater, man behandler sygdommen med, er dopaminhæmmende.

Ved Parkinsons syge er det omvendt; dopaminproduktionen nedsættes gradvist og denne mangeltilstand giver en ubalance i hjernen.

Man kan ikke måle produktionen af dopamin med en blodprøve, det kan kun gøres ved en hjerneskanning.

Hvordan opstår Dopamin?

Inde i midthjernen,- Mesencephalon, ligger to grupper dopaminproducerende nerveceller: Det ventrale tegmentale område = VTA og Substantia Nigra = Sort substans.

De to grupper dækker hver deres område af hjernen og sørger for at forsyne dele af hjernen med dopamin. Produktionen af dopamin er en kompliceret kemisk proces. Dopamin er en forløber for dannelsen af både noradrenalin og adrenalin. Noradrenalin er et signalstof i andre nerveceller både i hjernen og i den øvrige krop. Adrenalin er et signalstof i hjernen og det dannes som hormon i binyremarven, der findes i centrum af binyrerne.

Hvordan udløses dopamin?

VTA sender udløbere ud i flere områder i hjernen, hvor de udskiller Dopamin. Først og fremmest i nucleus accumbens og til hjernebarken i pandelappen. Nucleus accumbens er et område i hjernen, som man endnu ikke ved så meget om, dog ved man, at det styrer motivation og det aktiverer de mest følelsesmæssigt betydningsfulde handlinger og bevægelser. Når den bliver påvirket af dopamin, giver det en følelse af dyb tilfredshed, som forstærker trangen til at fortsætte den aktivitet, der udløste dopaminen. Den er således en vigtig del af hjernens lærings- og belønningssystem.

Hjernebarken er vigtig for vores evner til at styre vores adfærd, blandt andet vores koncentrationsevne. Vi skal kunne koncentrere os om af færdiggøre en opgave uden at lade os distrahere. Koncentrationsevne og opmærksomhed er afhængige af at VTA udskiller dopamin i hjernebarken.

Nervecellerne i Den sorte substans sender også dopamin-udskillende udløbere ud i hjernen. Det gælder populært sagt alle de områder, som VTA ikke forsyner: Centralt i bunden af hjernen ligger nucleus caudatus og putamen. Nucleus caudatus styrer motivation og målrettet adfærd. Putamen deltager i reguleringen af muskelaktivitet. Begge dele reguleres ved udskillelse af dopamin fra Den sorte Substans. Øvrige områder, der forsynes eller påvirkes af dopamin fra Den sorte Substans er f.eks. Hypotalamus, Lugtelapperne på hjernens underside, hjernens kvalme- og opkastcenter på hjernestammen. Der produceres i øvrigt også dopamin i mindre målestok i nyrerne, blodkar og mave - tarmkanalen.

Hvilken effekt har Dopamin?

Dopamin har en opdragende effekt. Det giver en lykkefølelse og en dyb tilfredshed. Det lærer kroppen af og den får lyst til mere. Når vi bliver forsynet med dopamin får lyst til at fortsætte med den aktivitet, der udløste belønningen. Omvendt vil vi have en tilbøjelighed til ikke at udføre handlinger, der ikke belønnes. Det er selvfølgeligt både på det bevidste og det ubevidste plan, da vi ikke går og styrer og regulerer kroppens funktioner bevidst.

(kilde: Alberte Frederikke Hundahl, Stud.med Netdoktor. Store medisinske leksikon (norsk),)

Hypothalamus er en samling af kerner, der ligger i den forreste del af mellemhjernen. Den har til opgave at fx styre temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede og aktivitet rytmer.

Hormonet findes i meget lille udstrækning hos mænd. Hos kvinder findes hormonet i større mængde.

Det udskilles bl.a. ved kram på over 30 sekunder, hvorfor det kaldes kram-hormonet eller kærligheds-hormonet. Mangel på fysisk berøring kan føre til hudsult.

Hudsult er en tilstand, hvor en person mangler fysisk berøring af huden.

Fysisk berøring får hjernen til at udskille oxytocin der dæmper stress, angst, smerter og får puls og blodtryk til at falde. Det gavner også social adfærd og skaber tillid og ro. Mangel på hormonet kan fx føre til stress og depression.

Hudsult kan også kureres med massage, solbad, bruse- og karbad, svømmeture og kæledyr. Den bedste kilde til oxytocin, er fødsler, amning og sex.

Hormonet fremkalder kontraktioner i den gravide livmoder (uterus) Det er vigtigt for at sætte fødslen i gang.

Medicin: Oxytoxin "orifarm" (injektions-og infusionvæske) Vestimulerende middel, sætter fødslen i gang, forstærker veerne, standser blødning efter fødslen.

Når vi indgår i relationer privat og på arbejdspladsen med venner, familie, kolleger og borger, er det vigtigt at føle og give følelsen af at bliver set, hørt og anerkendt. Anerkendelse giver en lykkefølelse og tryghed til at modtage indlæring og udveksle og bruge viden til at øge egne kompetencer. Er man i et trygt arbejdsmiljø hvor kolleger på tværs af fagligheder og ledelsen er "medspiller" og lydhør for personligeheds typer og kan uddelegere opgaver der passer og øger kompetencerne, vil der opstå en synergi der smitter af på både borger og pårørende. Man vil pr definition have overskud og glæde ved opgaverne, møde og forstå hinanden, hjælpe og kommunikere positivt, verbal og nonverbal. Fælles for os som professionelle og private individer, kan vi benytte os af nogle tips til at træne og udløse hormonet Oxytocin: Del positive erfaringer - fysisk berøring - mindfulness - yoga - deltage i gruppeaktiviteter - lyt til musik - hold øjenkontakt - udtryk taknemlighed og venlighed.

Del og bidrag med positive erfaringer, tale faget og sundhedsvæsnet op, kom med input til udvikling, tør udtrykke bekymring til rette vedkomende, være modtagelig for fremtidig læring.

Oxytocin har en stor rolle i den følelsesmæssige bonding og social adfærd for vores generelle velvære og følelsesmæssige sundhed. Stærke sociale forbindelser og støttende relationer er forbundet med fysisk og mental sundhed. Det reducere stress, giver øget lykke og en længere levetid. Ved at forstå oxytocins rolle i kroppen, kan vi bedre tage initiativ til at pleje vores forbindelser og relationer, derved fremme vores sundhed og velbefindende.

/ Anita

Tværfaglig indsigt og forståelse samt udvikling af både det tværfaglige hold og borgeren.

Dette giver glæde, som avler overskud til at dyrke motion, spise og lave sund mad og, da det også modvirker sorger og bekymringer, giver det også grundlaget for en god nattesøvn.

Dette genererer ny energi og lyst til yderligere udvikling og tilegnelse af indsigt. Det giver igen glæde osv.

Det er anerkendt, at sund kost og motion kan have en positiv virkning på en depression.

Vi vil prøve at se nærmere ind i, hvordan samarbejde på tværs af faggrupper påvirker den enkelte kollegas arbejdsglæde, trivsel, det gernerelle arbejdsmiljø på arbejdspladsen og på hvordan det påvirker borgeren.

For at kunne gå ind i hvordan et godt samarbejde påvirker os, er det nødvendigt at reflektere over hvad et godt samarbejde er. Det kan opleves forskelligt fra person til person så vi tager udgangspunkt i hvad et godt samarbejde er for os og hvad det gør ved os, baseret på vores forskellige erfaringer.

God kommunikation - koordinering og opdatering, sparring og villighed til fælles problemløsning er nogle af de elementer som bidrager til et godt tværfagligt samarbejde. At kunne gå til sine kolleger for hjælp, råd, sparring, vedledning og blive taget alvorligt og mødt positivt og venligt, gir en oplevelse af tryghed i teamet. Det giver også faglig anerkendelse til de involverede faggrupper og "teamspirit" når man bidrager og der i fællesskab kan nås frem til en løsning. En følelse af at kunne bidrage - "at der er brug for mig", som de fleste gerne vil mærke og som virker motiverende.

En anden gevinst er den læring som kommer ud af den vidensdeling der automatisk vil ske når forskellige faggrupper arbejder sammen og sparrer med hinanden. Viden som på sigt igennem erfaring giver dygtigere og mere selvsikre/selvstændige medarbejdere.

Faktorer som samlet set skaber glæde og motivation hos alle medarbejdere.

Her forruden vil denne positive energi smitte af på vores arbejde med borgerne, som vil opleve et større overskud fra den enkelte omsorgsperson, som følge af større arbejdsglæde.

Oftest er flere faggrupper er involveret i et rehabiliteringsforløb med borgeren og når teamet omkring borgerne er gode til at koordinere internt og opdatere hinanden kan borgeren mærke at der er styr på hans/hendes forløb og det skaber tryghed.

Når vi som kollegaer, i hverdagen, er gode til at "se hinanden", tage hensyn, tilbyde vores hjælp og hjælpe hinanden med at løse hinandens opgaver, udviser vi respekt og omsorg for hinanden. Det styrker teamet og skaber tillid, overskud og glæde som igen smitter af på vores arbejde med borgerne.

At tilbyde sin hjælp.

Det at bede om hjælp er for nogle lettere end for andre. For nogle kan det at bede om hjælp føltes som et nederlag og et udtryk for ikke at kunne "klare opgaven".

Ved at tilbyde eller give vores hjælp umotiveret til hinanden undgår vi at nogle sidder tilbage med en følelse af utilstrækkelighed.

Vi laver en fysisk aktivitet, der kræver samarbejde.

Fysisk holdaktivitet, der kræver samarbejde giver ofte anledning til et godt grin og tilfredshedfølelse, når det lykkes. Når man måske oplever, at det mislykkes, er man flere om det, og det er acceptabelt og måske ligefrem morsomt, at man ikke kan lykkes med det.

Den fælles morskab og tilfredshed ved aktiviteten udløser glædeshormoner og giver en større glæde og lykkefølelse.

Vi har valgt at lave et spor af tape, som skal følges med bind for øjnene og efter instruktion fra en kollega. Det vil kræve samarbejde at fuldføre uden at træde for mange gange udenfor sporet.

Vi har også valgt en øvelse, der hedder "vend tæppet", hvor en gruppe (op til 8) skal stå på et tæppe og ved samarbejde vende tæppet om, uden at træde udenfor tæppet.

Det nederste lag - de mest basale fysiske behov for at kunne overleve - Mad, drikke, varme, læ, tøj på kroppen, sex, søvn.

lag 2 - beskyttelse mod ydre fare, sikkerhed, tryghed, sammen er vi stærkere

lag 3 - socialt samvær med andre, meningsudveksling, samarbejde

lag 4 - Påskønnelse, anerkendelse, følelse af at have betydning for fællesskabet

lag 5 - selvrealisering

Et godt arbejdsmiljø er også kendetegnet ved at befinde sig højt oppe i pyramiden. Et godt arbejdsmiljø og samarbejde ligger i lag 3 og 4 idet, det giver samvær, meningsudveksling, samarbejde, anerkendelse og det giver mulighed for at nå lag 5 selvrealisering.

• Hvad er et godt samarbejde - hvornår og hvordan oplever vi det?

• Hvordan påvirker et godt tværfagligt samarbejde arbejdsglæde og dermed arbejdsmiljøet?