Psykisk: Vi skal observere ham i forhold til reaktionsfasen og chok fasen (Johan Cullbergs kriseteori) efter hans styrt på cyklen, og vi skal være opmærksomme på at give ham noget rum hvor han kan komme af med sine følelser, og vi skal være opmærksomme på at han får noget at spise og drikke. Vi skal have Kurt til at åbne sig op og fortælle hvorfor han reagere så voldsomt.

Vi skal observere Kurt i forhold til at han altid har været meget aktiv, så vi skal holde øje med at han ikke går hen og bliver meget deprimeret.

Socialt: Kurt er gift med Yrsa, som det formodes, at han bor sammen med. Ydermere er Kurt mekaniker og arbejder inden for dette felt til daglig.

Affektive reaktioner

-Depression

-Angst

-Frygt

-Skræk

-Vrede

-Irritabilitet

-Ensomhed

Vi skal forbygge forværring for Kurts hjernerystelse, ved at skærme ham fra kraftigt lys og lyde.

Vi skal forebygge hjerte-kar-sygdomme, så Kurt han skal lave nogle bevægelser trods hans brækkede lårben.

Det er vigtigt Kurt kommer ud af sengen og begynder at gå langsomt rundt så snart smerterne tillader det.

Efter noget tid kan Kurt få lavet et genoptrænings program af en fysioterapeut, som skal laves hver dag.

Punkter, som kan lindre:

Kommunikation: Vi må være klare i kommunikationen, så der er mindst mulig risiko for misforståelse eller tvivl om det sagte.

Tillid: det vi siger er det vi gør, og er på den måde troværdige samarbejdspartnere. ydermere lytter vi til kurt og opfylder hans ønsker i videst mulig omfang.

Forberedelse: Inden vi udfører interventioner med kurt, sørger vi for at forberede ham på hvad som skal ske, og giver mulighed for at stille spørgsmål.

omsorg: omsorgen er med til at skabe tryghed i relationen, hvorfor det er vigtig at udvise denne overfor Kurt. I takt med at Kurt ser, at vi kun vil ham det godt og han bliver tryg, vil der komme mere ro i relationen.

Hensynstagen: Vi er lyttende og forstående overfor Kurt så vi viser at vi tager hensyn til ham.

Immobilitet har en negativ indvirkning på menneskers fysiske, psykiske og sociale sundhed, graden af indvirkning afhænger af hvor længe mennesket er immobil.

Inaktivitet er når et menneske bevæger sig så lidt at det udgør en sundhedsmæssig risiko, inaktivitet skyldes ikke at man ikke er i stand til at bevæge sig, men er fordi mennesket vælger ikke at gøre det.

Derfor er forskellen at immobilitet er når man ikke kan bevæge sig pga. enten operation eller indlæggelse, og inaktivitet er når man vælger ikke at bevæge sig.

Risikoen ved immobilitet afhænger af hvor længe mennesket er immobil, nu længere tid der går med immobilitet vil mennesket bliver svagere og miste mere og mere muskelmasse, man vil også begynde at tabe sig, man vil miste knoglemasse, og deraf vil der være risiko for fraktur (knoglebrud) ved fald, og der er øget risiko for osteoporose (knogleskørhed).

Hvis det er angst Kurt har for at skulle ud at gå, skal vi snakke med Kurt om det, og forsikrer ham om at vi er ved hans side og hjælper ham, og forklare ham de komplikationer der kan opstå nu længere tid Kurt bliver i sengen.

Nu hurtigere Kurt kommer ud af sengen og begynder at gå det kroppen tillader nu færre komplikationer vil Kurt få.

Muskelmasse: hvis ikke musklerne bruges i samme grad, som ellers, vil man tabe muskelmasse. i takt med tid vil man tabe mere og mere muskelmasse, hvis man fortsat er immobil. Typisk vil man kunne se et vægttab, da muskelvæv vejer omtrent det dobbelte af fedtvæv.

Muskelstyrke: Muskelstyrken vil ikke blive opretholdt, hvis ikke musklen bliver brugt kontinuerligt. i det øjeblik en muskel ikke længere bliver brugt, vil den tabe styrke - Bare inden for den første uge er tabet rigtig stort.

Kondition: Ligesom i det ovennævnte, så sker der et markant fald i konditionen allerede inden for den første uge - Hvorfor skulle hjertet opretholde en pumpefunktion, hvis ikke der er behov for det? Men har en patient været immobil og skal i gang igen, så vil patienten opleve, at dette er rigtig hårdt - derfor er det vigtigt, at opretholde konditionen ved at være aktivt.

Osteoporose: Ved immobilitet vil vi tabe knoglemasse, da denne kun opretholdes hvis vi er oppegående. Herved øges risikoen for frakturer - dette er vel at mærke uden at man nødvendigvis falder.

Fald herunder risiko for frakturer: Som følge af reduceret muskelmasse vil balancen blive dårligere. dette øger naturligvis risikoen for fald. Hvis knoglemassen ligeledes er reduceret, vil dette øge risikoen for frakturer. Derfor er det enormt vigtigt, at være opmærksom på svækkelse, især hos ældre.

Obstipation: mange som er sengeliggende, kan komme til før eller siden, at lide af obstipation. Dette sker fordi, at peristaltikken i tarmen påvirkes af vores aktivitet og øges i forbindelse med aktivitet. Obstipation kan være ganske smertefuldt og faktisk kan det ende med en udskillelse ved emesis.

Urininkontinens: urininkontinens opstår som følge af kronisk sygdom eller immobilitet. når der er tale om urininkontinens som følge af immobilitet, skyldes det, at muskulaturen styrken i og omkring urinvejene er reduceret. Dette kan forebygges ved fysisk træning.

Pneumoni: hos patienter, som er sengeliggende er der en øget disponering for pneumoni samt lungeødem. i særdeleshed, hvis patienten har relaterede sygdomme. Det er grundet, at muskulaturen bliver mindre, samt at vejrtrækningsdybden reduceres.

Dyb venetrombose: Dyb venetrombose opstår som oftest i de store vener i underekstremiteterne, som følge af immobilitet. Dette opstår som følge af manglende aktivering af venepumpesystemet. vi har venepumper i overekstremiteter, underekstremiteter samt diafragma. For at forebygge DVT er aktiv mobilisering den bedste løsning - dog er passiv mobilisering også forebyggende i tilfælde, hvor mulighederne ikke er andre.

Decubitus: Decubitus opstår som oftest hos sengeliggende, som ikke er i stand til at mobilisere sig selv. dette opstår som følge af, at vævet trykkes sammen og hermed bliver blod- og iltgennemstrømningen nedsat. Når ikke vævet bliver forsynet med det nødvendige, så vil vævet dø, og det kommer sig til udtryk ved et tryksår. Tryksår opstår som oftest på kroppens tyngdepunkter, eller ved knoglefremspring.

Der til vil vi snakke KRAM med Kurt i forhold til hans livsstil og vaner, og da Kurt nu ikke kan være aktiv på samme måde som før er det vigtigt at Kurt spiser sundt og nærende, også i forhold til helingsprocessen, samt at Kurt laver de øvelser som der bliver lavet til Kurt i forhold til hans collum femoris fraktur.

De 12 sygeplejefaglige problemområder:

Funktionsniveau : Kurts ADL er udfordret efter hans operation, det skal der være fokus på.

Bevægeapparat : Kurt er immobil lige pt. pga. collum femoris fraktur, og dette skal genoptrænes.

Ernæring og væske : Kurt er overvægtig og har været glad for god dansk mad, samt at helingsprocessen har brug for en sund og proteinrig kost.

Hud og slimhinder : Kurts hud skal hele efter operationen i sin cicatrice (operationssår), og det skal vi være ekstra obs. på for at undgå infektion.

Psykosociale forhold : Kurt har været ude for en ulykke og har vist tegn første dag på at han var i en choktilstand, dette skal være vi være opmærksomme på at det ikke sætter sig til et traume fra at begynde at cykle og være aktiv igen.

Respiration og cirkulation : Da Kurt er ny opereret skal vi være obs. på hans cirkulation i kroppen for at undgå ødemer, og at hans operationssår kan hele på den rigtige måde.

Smerte og sanseindtryk : Da Kurt lige har pådraget sig en collum femoris fraktur, skal vi have opmærksomhed på Kurts smerter, Da Kurt skal så hurtigt i gang igen med at komme ud og gå og komme i gang med sin genoptræning.

Udskillelser og affaldsstoffer : Vi skal have fokus på om Kurt er obstiperet eller har problemer med vandladning, da dette kan komme som grund af at Kurt er immobil pt. derfor er det også vigtigt at Kurt kommer tilbage til at begynde at komme ud af sengen.

i sidste ende er det lægens afgørelse, om Kurt får en genoptræningsplan. Det er lægefagligt begrundet og vurderet, at Kurt skal have genoptræning efter udskrivelsen fra sygehuset. Man kan sige, meget forenklet, at kurt har fået en lægehenvisning til kommunen, som er ansvarshavende for at den genoptræningsplan Kurt har fået lavet, bliver iværksat efter hjemkomst.

Kurt oplever formegentlig at hans forløb er gået meget hurtigt fra han styrter, til han er indlagt og bliver opereret og nu igen skal udskrives. Det har ikke været trygt, og Kurt har været noget forvirret i hele processen.

I denne forbindelse er det enormt vigtigt at anerkende Kurt i hans oplevelse og følelser i forbindelse hermed. Derudover kan det skabe ro, at normalisere følelser og bekymrede tanker om det at skulle udskrives.

I kommunikationen med Kurt vil det være nødvendigt at styrke hans selvfølelse. Dette vil skabe en følelse af mestring og selvaccept. Ligeledes kan det være gavnligt at bringe Kurts livssituation før styrtet ind i samtalen. Kurt havde inden styrtet en tryg livssituation, som han sagtens kan komme tilbage til igen, og at han jo vil få hjælp til at opnå dette igen, når han er blevet udskrevet.

I bund og grund kommer Kurts bekymringer af utryghed, og vores fornemmeste opgave er, at skabe tryghed i de nye omstændigheder.

Hensigten med planen er at sikre borgeren en effektiv genoptræning, en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af sektorer, samt at det sundhedspersonale, som skal varetage en faglig relevant genoptræningsindsats, har den fornødne information til at varetage opgaven.

For Kurt vil dette betyde, at han kan genoprette sin mobilitet samt livskvalitet. Dog vil dette kun være tilfældet, hvis Kurt tager aktiv deltagelse i planen, hvorfor det vil være nødvendigt at indgå kommunikation herom. I kommunikationen vil det være relevant at tale om motivationsfaktorer. Indre motivation, er den motivationsform, som har størst "succesrate", hvorfor vi i kommunikationen må forsøge, at finde de indre motivationsfaktorer hos Kurt, og bringe disse i i spil i kommunikationen.

Samt at observere Kurt for smerter, og bruge VAS til at fastslå hvor stor en smerte Kurt oplever.

Det er vigtigt at bruge de 3 hvor:

Hvor er der smerte

Hvordan er smerten

Hvor stærk er smerten.

Det er vigtigt at snakke med Kurt omkring hans medicin, og sørge for Kurt har en overskuelig medicin liste med hjem.

Samtidig skal der også være en klar plan til hjemmeplejen om at de skal komme og sørge for at der bliver doseret medicin til Kurt og sørge for at Kurt overholder de tidsintervaller der er for indtagelsen af hans medicin, hvis Kurt oplever enten forbedring eller forværring i hans smerter er det vigtigt at der bliver taget kontakt til egen læge som tager stilling til hvad om der enten skal seponeres eller øges i medicin.

Dette gøres ved hjælp af funktionsevnetilstande samt helbredstilstande. Som oftest er det kun de relevante, som beskrives og medsendes i udskrivningsadvis.

På den måde kender de som skal viderebehandle Kurt, til alle de tilstande som bringer udfordringer med sig for Kurt.

I journalen skal følgende være beskrevet om patientkontakten:

• årsag til henvendelsen eller kontakten dato for kontakten, observationer af patienten og patientens tilstand

• planlagte handlinger og den udførte pleje og behandling, herunder opgaver udført på delegation, så det er muligt at melde tilbage til den ordinerende læge

• information og undervisning af patienten

• aftaler med patienten, pårørende og/eller samarbejdspartnere.

• kontakt til hjemmeplejen, udskrivningadvis.

• Kontakt pårørende og informer om udskrivelse samt videre forløb (samtykke)

• Kurts egendele pakkes sammen inkl. medicin

• Ajourført medicinliste printes

• udskrivningspapirer klargøres

• Genoptræningsplan udleveres

• relevante pjecer og kontaktinformation til afdelingen udleveres.

følgende vurderes:

• funktionsniveau før og efter indlæggelse

• øget behov for hjælp i hjemmet

• nye bevillinger eller hjælpemidler

Lige nu mestre Kurt ikke den situation han er i. Dels fordi han er forvirret herom, og dels fordi han ikke oplever den støtte, som han har behov for, for at mestre sin situation.

Vi vil rigtig gerne opnå problemfokuseret mestring hos Kurt.

Problemfokuseret mestring er kendetegnet ved, at vi kan ændre på belastningen vi er bragt i. Vi benytter problemfokuseret mestring når vi oplever at vi har resurserne til at ændre, eller når vi oplever at støtten er tilstrækkelig stor til at ændre på belastningen.

Kurt har på nuværende tidspunkt ikke resurserne selv til at ændre belastningen som han oplever, og derved opnå mestring. Derfor må vi gå ind og være hans støtte, i en tilstrækkelig stor grad til, at Kurt i et samarbejde med os kan opnå mestring.

I mødet med Kurt vil det være nødvendigt at stille opklarende spørgsmål til hans situation samt stille undrende spørgsmål til den adfærd han har. Det vil give lejlighed til at klarlægge hvilke restrektioner der fagligt begrundet, og hvilke restrektioner han selv har "skabt". Dette vil kunne lede os ind i en dialog om hvordan Kurt oplever sin situation, og hvordan han selv bliver nød til at være aktivt deltagende i genoptræningen, for at genvinde sit tidligere funktionsniveau og herved opnå livskvalitet.

Med fordel kan vi gennemgå Kurts genoptræningsplan sammen med ham og udføre øvelserne, så han har forståelse af hvad han skal samt hvordan han benytter hjælpemidlerne, som han er blevet tildelt, korrekt.

På den måde gør vi os selv til gæster i Kurts liv, og han får selv lov at fortælle og eventuelt begrunde hvad der ligger forud for livsstilen. på den måde hører vi Kurts narrative fortælling.

Vi bringer som udgangspunkt ikke vores forhåndsviden med, men stiller opklarende spørgsmål og kan på den måde styre samtalen i en bestemt retning.

Vi ved, at Kurt ryger ca. 15 cigaretter om dagen samt, at han har et alkoholforbrug på 25 genstande ugentligt. ligeledes lever han af god gammeldags dansk mad. Dette har stået på "i mange år" efter hans eget udsagn, hvorfor han var begyndt at cykle.

I samtalen med Kurt stiller vi ikke KRAMS-modellen synligt op for ham, men kommer omkring dens indhold inddirekte. Meget tyder på, at Kurt i forvejen er bevidst om, at livsstilen som han har udlevet i mange år, ikke har været af særlig sund karakter, eftersom han på denne baggrund er begyndt at motionere i form af cykling.

Det kan være ganske fordelagtigt at have Yrsa med i samtalen, da de to bor sammen. Yrsa kan være med til at ændre nogle af de livsstilsvaner, som de to har tilegnet sig, samtidig med, at hun kan være en god støtte for Kurt.

Vi må forsøge at kortlægge, i hvilken grad parret har ressurser og motivation til at lægge deres livsstil om, og derudfra vurdere, hvor hurtigt vi skal gå frem.

Dog er det væsentligt, at vigtigheden af livsstilsændringer kommer til udtryk, særligt med det ønske han har om, at genoprette sin arbejdsevne. Det er i denne forbindelse også vigtigt, at det i samtalen kommer til udtryk, at der ikke er en forventning om, at det hele sker på en og samme tid.

Yrsa kan også støtte i hans rehabilitering ved de øvelser Kurt skal lave derhjemme.

Yrsa kan også være en motivation for Kurt, da han måske kan ønske at kunne komme ud og gå en tur sammen med Yrsa, for Yrsas liv fortsætter og Kurt er sat lidt tilbage efter sin operation.

Kurt han har Yrsa som hans meget tætte relation, det gør for Kurt at han ikke føler sig ensom, og det giver ham trykhed, han mindsker os behovet for at bede om hjælp hos andre.

Kurts fysiske funktion har lige nu betydning for ham og hans sociale relationer, det er vigtigt for Kurt at han kan komme tilbage til han gamle jeg, så han igen kan cykle frem og tilbage på arbejde, og genopbygge hans netværk på arbejdet.

Tilbuddene i vordingborg kommune er faktisk i fåtal - i hvert fald hvis man skal kigge på deres relevans for Kurt. De tilbud der er, er meget bestemt på specifikke sygdomme, som ingen er nogle Kurt lider af.

Det som er særlig relevant for Kurt er, at kommunen tilbyder genoptræning og rehabilitering efter operation på sygehuset og han kan komme med på oplevelsesture for mennesker i hans aldersgruppe. Det sidstnævnte tilbud er gratis, så man møder bare op. typisk går den fremmødte gruppe en tur på 2-4 km, én gang om ugen.