Gruppe- og projektarbejde

Gruppe 2.

Lone, Valentina, Anders

Deadline Vi skal være færdige til når vi skal være færdige (lidt uklart)

Alle får læst lektier, man møder forberedt og klar på at arbejde.

Deling. Gruppe padlet "Storyboard gruppe 2"

Ambitionsniveau. Vi går ind med højt ambitionsniveau. Friskt syn på de stillede opgaver.

Styrker og svagheder. Hvad er vores styrker - God til at få lavet vores ting, Strukturering, respekterer måden vi arbejder forskelligt på. Få samlet gruppen.

Svagheder Følge den røde tråd, ikke overgøre det. Fokus på opgaven.

Vi hjælper hinanden bedst ved at holde fokus på opgaven.

Vi skal have fokus på det professionelle, tjekke ind med hinanden, så vi løfter i flok.

Pauser. Vi overholder skolens pauser, men hvis vi skal strække ben er det okay.

Telefon politik Vi administrere selv telefon behov, da vi er voksne mennesker.

Teams gruppe, hvis man er syg melder man det ind, kan man bidrage er det fint men gruppen forventer det ikke.

Uenigheder, italesætter det. og forsøger at løse problemet selv.

Tone og tale Vi taler til hinanden og ikke om hinanden. Med mindre det er positivt. Vi taler i en ordentlig tone, vi er på arbejde :)

Arbejdsmæssige forhold. Vi sikre at alle byder ind med de kompetencer de har. Og hjælper hinanden så godt vi kan, så alle er med og lære noget af de enkelte opgaver.

"Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Alle borgere skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis det giver mening for borgeren

De centrale punkter i rehabilitering

Målrettet og tidsbestemt, Målrettet, det skal være tydeligt for borger, pårørende og fagpersonale inden for en foruddefineret tidsramme.

Samarbejdsproces

Ingen enkeltelementer eller fagpersoner kan stå alene. Kendetegn: Fagfolk, borger og pårørende er ligeværdige partere i processen.

Forebyggelse

"Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv". For øje ikke at at lave ringe i vandet.

Borgerens selvbestemmelse

Rehabilitering skal være fra borgerens perspektiv, mål for rehabilitering skal sættes af borger med støtte fra SSA, det skal give mening for borgeren, ellers er det nytteløst

Fra hjemmepleje til sygehus:

Funktionsniveau: Jørgen fortæller, at han ikke kommer ud og spiser.

Bevægeapparat: Jørgen føler sig usikker i hans gang.

Ernæring: Jørgens datter kommer med mad til ham, da han ikke ønsker mad fra byens køkken. Der arbejdes på en mere permanent løsning.

Hud- og slim: Sår på læbe ikke helet. Der observeres rødme omkring såret.

Kommunikation: Jørgen fortæller, at han ikke har lyst til kontakt med andre.

Psykosocialt: Jørgen oplever stor støtte fra familien. Jørgen giver udtryk for, at han har mindelser fra naturkatastrofen fra Haiti. Jørgen giver udtryk for, at han er mere trist til mode.

Smerter/sanseindtryk: Jørgen oplever hovedpine. Han tager smertestillende piller dagligt. Hovedpine opstår efter anstrengelser f.eks. ved påklædning. Oplever ikke smerter i rolig tilstand.

Søvn og hvile: Jørgen er mere træt og er begyndt at tage en lur midt på dagen.

Fra sygehus til hjemmepleje:

• Henvisning til faldklinik (balance)

• Antibiotika i forhold til infektion ved læben

• Henvisning til smerteklinik (hovedpine)

Alle der arbejder der under sundhedsloven og med sundhedsfaglige opgaver skal dokumentere deres arbejde.

Dokumentationen skal være:

• Entydig

• Systematisk

• Forståelig

• Fremstå overskuelig

Hvad skal journalføres?

• Afvigelser fra normalen

• Planer

• Hvis borger afviser hjælp

kom med forslag til hvordan man kan sikre godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Tage gerne udgangspunkt i hvad du tidligere har af oplevelser der har haft betydning for dit arbejdsmiljø

• Åbenhed

• Tillid

• Kommunikation

• Gode hjælpemidler - ergonomiske

• Samarbejde

• Gode fysiske rammer omkring arbejdet - at arbejdsredskaber er sikre at bruge, æstetik

• Humor

• Klare retningslinjer og procedurer og forventninger

• Feedback fra arbejdsgiver - værdsættelse, læg vægt på de positive ting.

• Arbejdets tilrettelæggelse - at der er variation i arbejdet, at det giver mening og at det gør en forskel.

• Social kapital

• Man kan benytte sin AMR og AMO

2) Jørgen har mange store og tunge møbler i lejlighed og det er svært at komme rundt- men tæpper og møbler må ikke fjernes siger Jørgen.

Hvad kan man bruge en APV til i forhold til Jørgens hjem ?

I tilfælde af, at der er arbejdsopgaver, der ikke kan udføres som følge af Jørgens indretning i hjemmet, kan man udfylde en APV, hvor man gør opmærksom på de arbejdsforhold, der påvirker arbejdet.

Jørgen har kraftigt frabedt sig en madordning- men har Jørgen ret til det ?-Diskuter problematikken i gruppen

Borgerens selvbestemmelse ctr. omsorgspligten:

Vi ville tage kontakt til Jørgens datter og bruge hende som en ressource i forhold til at Jørgen får en evt. privat ordning med levering af mad - med andre ord tage udgangspunkt i Jørgens ønsker.

Hvorfor er det vigtigt i forhold til Jørgens situation at der igangsættes en rehabiliterende indsats?

2.   Hvilke faggrupper tænker I kunne være relevante i Jørgens situation? Begrund gerne hvorfor.

• Fysioterapeuter

• Ergoterapeut

• Sygeplejerske

• Læge

 3.     Hvad er SSAens særlige opgave i et rehabiliteringsforløb? -

• Koordinerende - Da vi er tættest på Jørgen

• Skabe sammenhæng for Jørgen i hverdagen

og hvor ser I at dette kan komme i spil i Jørgens forløb?

• F.eks. kontakt til fysioterapeuter

• Kontakt til læge vedr. henvisning til faldklinik

  
  

 4.    Beskriv, hvorfor borgerens hverdagsliv er så vigtigt. Hvilke meningsfulde aktiviteter vil I lægge vægt på I jeres samarbejde med Jørgen? Begrund jeres besvarelse.

• Vi afventer svar....

 5.    Hvilke udfordringer kan det give i organisationen, at indsatsen skal være koordineret mht. Jørgens ønsker og hverdagsliv i øvrigt?

• At Jørgen skal indordne sig under "åbningstider" i sundhedssektoren, f.eks at fysioterapeuten har tid til Jørgen mellem 9-10, og Jørgen først er klar til det efter middag.

 6.    Beskriv, hvordan du ser din rolle som social- og sundhedsassistent i forhold til, at Jørgen oplever sit rehabiliteringsforløb som sammenhængende.

At vi får forløbet til at forløbe så gnidningsfrit som muligt, aftaler overholdes, og Jørgen informeres om planer, personer og tidspunkter.

7.    Beskriv hvordan I ser de fire faser ift. Jørgens rehabiliteringsproces: (Fig. 14.8)

·       Stabilisering 1

·       Reorientering 

·       Reintegration 

Fase 2: Udforskning af umiddelbare følgevirkninger i forbindelse med sygdommen og af muligheder for at vende tilbage til et meningsfyldt liv

8. I skal, skabe et overblik over alle de forskellige rehabiliterende indsatser der er sat i gang i Jørgens liv, ved at sætte tiltagene op på en linje.

   
   

1. Hvorfor er det strafbart at smide journalerne ud på denne måde? 

   Fordi de er omfattet af databeskyttelsesloven, vedr. personfølsomme data. Personfølsomme oplysninger skal makuleres og opbevares forsvarligt.

   
   Er der andre end læge, der har tavshedspligt, som også var involveret og som burde straffes?

   
   

2. En borger har ikke noget sprog, men har afgivet et stiltiende samtykke. Kan du, som SSA bruge dette til at videregive helbredsoplysninger? Samtykket skal være udtrykkeligt, dvs. mundtligt eller skriftligt. Dog kan det godt være stiltiende, hvis det er helt sikkert, at borgeren er enig i behandlingen.

   Hvis det nødvendigt/har relevans for behandling, til relevante faggrupper i sundhedssystemet

   
   

3. Borgeren har fået igangsat en behandling af den praktiserende læge og lægen vil gerne vide om hvorledes den videre behandling forløber. Må du fortælle det til lægen? Vi har pligt til at oplyse lægen om hvordan den videre behandling forløber.

   
   

4. En borger skal indlægges på sygehuset, men kan ikke afgive samtykke. Kan sygehuset få information fra plejecentret om forløbet, inden indlæggelsen? Hvis der har fundet en interesseafvejning sted, dvs. at personalet vurderer, at det er til borgerens eget bedste eller af hensyn til de pårørende.

   
   

   Må borger overhoved behandles, hvis han ikke kan samtykke til det?  Ja, som udgangspunkt skal vi påbegynde behandling med det samme hvis det gælder liv eller død.

   
   

5. I forbindelse med arbejde i en udekørende gruppe observerer du, som SSA, at et barns tarv er tilsidesat.Kan du underrette om det uden samtykke fra barnet forældre? Vi har underretningspligt både som privatperson og sundhedsperson

1. En SSA-elev vil gerne fortælle om sine praktikoplevelser, men har ikke fået samtykke. Kan det lade sig gøre uden at bryde tavshedspligten? Nej, det må man som udgangspunkt ikke. Det kan godt lade sig gøre ved at du anonymisere borger

Det er fysioterapeut og ergoterapeut der udarbejder genoptræningsplanen - det er KUN genoptræningen.

1.     Du skal læse og forstå indholdet af udskrivelsesrapporten og genoptræningsplanen, så du kan uddrage de relevante informationer du skal bruge i dit samarbejde med Jørgen?

• Hvilke skader Jørgen har pådraget sig.

• At han har brug hjælp til at støtte sig ved mobilisering.

• Hjælpe med at motivere Jørgen til at spise.

  
  

2.     Hvad er vigtig viden for jer når I modtager en borger i hjemmet efter en udskrivelse?

• Hvornår borger kommer hjem?

• Funktionsevne?

• De 12 sygeplejefaglige problemområder

• Opdatering i FMK.

• Diagnose?

• Hvilke hjælpemidler der er behov for?

• Hvilken hjælp har Jørgen behov for

• Overblik over fysiske rammer

• Hvad Jørgen får af smertestillende

  
  

3.     I skal give eksempler på forslag til, hvordan I kan være med til støtte Jørgen i hans hverdagsrehabilitering?

• At vi støtter Jørgen i at få en så almindelig hverdag som muligt med ved at give ham mindst mulig hjælp og hellere guidning

• Personlig pleje, soignering, af- og påklædning, mobilisering

• Nattebesøg - pga let delir (vi taler med Jørgen om han ønsker det)

• Opmuntres til aktivitet, komme fra det ene rum til det andet rum

• Observere sår ikke udvikler sig til en infektion.

• Observere hele tilstanden på Jørgen (psykisk/fysisk, vide hvilke områder af de 12 sygeplejeråd vi har med at gøre)

4.     Hvilke velfærdsteknologiske løsninger vil der med fordel kunne implementeres – og hvordan giver de Jøren livskvalitet?

• Rollator

• Plejeseng

• Kørestol

• Talerstol

• Bækkenstol

• Bord til henover stol

• PEP-fløjte

5.     Hvilke samarbejdspartner vil i inddrage og hvorfor?

• Fysioterapeut - Bevægeapparatet/genoptræning

• Sygehus Læge - Tjek ved ambulatorium

• Praktiserende læge - Ved akutte problemstillinger

• Ergoterapeut - Guidning

• Sygeplejerske - Sårbehandling/sting

• Pårørende - Madlavning / indkøb

• SOSU (H/A) - observering og hjælp, mobilisering

• Psykolog - i fht. traumer

  
  

Som forberedelse til forløbet har I aftalt, at du indsamler viden om Jørgens livshistorie, interesser, netværk, livsfase & former, sundhedsopfattelse mv.

I skal komme med bud på meningsfulde aktiviteter ud fra Jørgens livskvalitet.

• Træning med Fysioterapeut

• Gåtur med datter eller søn

• Læse, høre musik, skrive, se film

  
  

Hvilke faktorer har indflydelse på Jørgens døgnrytme før og efter Jørgens fald?

Står senere op, fordi flg irriterer ham:

• På- og afklædning

• Alting går irriterende langsomt

• Mobiliteten

• Om aftenen er han levende men træt

• Alt går langsommere

Det påvirker ham at han nu er "underlagt" sosu-mødetider, så han ikke længere selv bestemmer hvornår og hvorfor.

Hvordan påvirker det jeres møde med Jørgen?

• Tålmodig, vi undgår smalltalk, vi ordner det vi skal og gemmer smalltalk til senere

  
  

Hvilke overvejelser gør du dig ift. at skulle samarbejde med Jørgen? (kommunikation og relationer)

• Vi spørger ind til Jørgen, vi gætter os IKKE til hvad vil være bedst for Jørgen

• Vi holder os i vores professionelle, da det er vigtig for Jørgen at blive behandlet som Jørgen og ikke som den kendis han er.

  
  

For at få mere viden om hvordan kultur og sundhed hænger sammen - skal I nu undersøge følgende spørgsmål:

.         

Hvilken betydning tror du, at Jørgens baggrund og kultur har for hans opfattelse af sundhed?

Vi tænker at han arbejder mere med begrebet livskvalitet frem for sundhed

Hvordan kan forskellige kulturer have indflydelse på opfattelsen af sygdom?

I Danmark bruges der mange midler på forebyggende kampagner og det gør befolkningen oplyst, og vi følger disse råd efter bedste evne og med OK succes. I Rumænien bruger man ikke fænomenet stress og depression, man er ikke syg man er træt. Hvis man er syg er man på sygehuset.

Mænd og kvinder kan have forskellige opfattelser af, hvornår man er syg. Opfattelse af, hvornår man er syg kan være meget individuel på tværs af etnicitet, alder og køn.

Begrund hvorfor ud fra figur 12.1 s. 248 og figur 12.2 s. 250

 Hvilke sammenhænge er der mellem livsstilssygdomme og kultur? i Norden, fylder øget vægt, hjerteproblemer, livsstilssygdomme, grundet god økonomi, meget i forhold til livsstilssygdomme. Vores arbejdskultur bærer præg af, at gå fra fysisk arbejde til mere stillesiddende arbejde for en stor dels vedkommende. Madkulturen ændrede sig også i 70'erne og 80'erne. Fast food kom ind i danskernes hverdag og ændrede i nogen grad vores madkultur. I vores samfund har vi fokus på sund mad, vi har f.eks. de officielle kostråd.

Hvordan sætter kommunerne fokus på livsstilssygdomme for borgere med anden etnisk baggrund?

Indsatsen 'Sundhed på dit sprog' har fokus på livsstilssygdomme for borgere med ikke vestlig baggrund. Der anvendes tolk, så sproget ikke opleves som en barriere. Her er emnerne bl.a.:

• Mad

• Motion

• Rygning

• Fysisk og psykisk sundhed

• Sundhedsvæsenets opbygning

Hvad betyder begrebet sundhedsopfattelse?

Der findes forskellige opfattelser af hvordan man definerer sundhed. WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed således:

Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende, og ikke kun fravær af sygdom og svækkelse.

Andre opfattelser af sundhed:

• Sundhed som fravær af sygdom

• Sundhed som rigtig sundhedsadfærd

• Sundhed som livskvalitet

• Sundhed som sundhedsisme

• Sundhed som resource

Se link: https://sundhedspaedagogikforpraktikere-4udg.digi.munksgaard.dk/?id=142

Hvilke konsekvenser kan det have for borgeren, hvis han/ hun ikke har forståelse af sin sygdom og behandling?

Hvis en borger ikke forstår sin sygdom eller behandling kan han/hun føle sig forkert eller misforstået. Han eller hun vil måske fravælge sundhedsvæsenets ydelser.

Forskellige opfattelser af sundhed kan også spille ind i forhold til borgerens egen oplevelse af sygdom. En person med en anderledes kulturel baggrund opfatter det måske ikke som en sygdom, mens du som som en sundhedsfaglig professionel har en videnskabelig tilgang til dit syn på personens helbred. Konsekvensen kan blive, at personen ikke bliver behandlet. Eller lever videre med 'sygdommen'.

Hvordan kan du anvende Teach-back-metoden (s. 259) i dit samarbejde med Jørgen?

Man kan bruge Teach-back-metoden i forhold til at borgeren kan italesætte f.eks. hvilke øvelser han/hun skal huske at gøre. Måske kan man bruge det i forhold til Jørgen. At han fortæller, hvorfor det er vigtigt at han pedaltræner. Man skal nok være sig meget bevidst, hvordan man spørger ham: Jørgen, jeg har glemt, hvorfor du bruger pedaltræneren? Så han kan være den kloge i samtalen. En rolle han er vant til.

Kom med eksempler på hvordan du generelt kan anvende Teach-back-metoden i dit virke som SSA'er

En borger er blevet instrueret i, hvordan man bruger en rollator. På det efterfølgende besøg kan man f.eks. formulere et spørgsmål: Hov, hvad laver den rollator der?

Måden man kommunikerer på, afhænger i høj grad af borgeren og dennes væsen.

Hvis man skal smøre creme på et slidsår, kan man spørge: Hvorfor er det nu, vi skal have creme på?

Med Jørgen, nvil det være en god idé at begynde med, jeg ved godt det er træls, men jeg skal lige tjekke op om du er helt med på hvad du skal, så vil du gentage det for mig

Din dataindsamling dokumenteres.

1. Respiration - Observere Jørgens respiration og brug af Pepfløjte

2. Ernæring - Opmærksomhed på at Jørgen får mad og drikke.

3. Udskillelse af affaldsstoffer - Opmærksomhed på Jørgens ernæring (han skal nødes)

4. GOP igangsat. Følge op på den og observere ændringer.

5. Søvn og hvile. Opmærksomhed på Jørgens energiniveau.

6. Af- og påklædning. Moderate begrænsninger. Kan klare øvre påklædning. Hjælp til benklæder, sko og strømper.

7. Kropstemperatur/varmeregulering. Ingen bemærkninger.

8. Personlig hygiejne. Kan klare øvre hygiejne. Skal have hjælp til nedre hygiejne og bad.

9. Sikkerhed og tryghed. Ikke relevant.

10. Kommunikation. Delir om natten kan forekomme. Ellers ingen bemærkninger.

11. Livsværdier. Opmærksomhed på Jørgens sindstilstand.

12. Produktivitet. Ingen bemærkninger.

13. Adspredelse og velvære. Begrænset mobilitet under GOP.

14. Udvikling. Ingen bemærkning.

Brug sygeplejeprocessen i forhold til Jørgens sundhedsfaglige problem med læbe og mund. Samt ved vandladningsproblemerne

Orienter dig i VAR og find procedure for mundpleje og UVI

Dokumenter dine observationer og handlinger i Nexus.

Specielle mundpleje udført i henhold til VAR proceduren.

Urinprøven taget og udført i henhold til VAR proceduren.

Prøven er taget af morgenurin, sendt til undersøgelse.

Hvilken af de fire typer af motivation bliver Lindy drevet af?

Overtaget motivation

Hvilken type af motivation bliver mændene drevet af?

Identificeret motivation

Det afhænger af situationen/borgeren. Når vi interagerer med borgere det er drevet af en de positive motivationstyper. At dispensere medicin er de mindre positive, for det er påkrævet at skulle kunne.

2. Hvor har du brugt det i din oplæring/arbejde?
Giv nogle konkrete eksempler? - Se punkt 1

3. Hvad er godt at være i opmærksom på i forhold til de fire motivation typer? Hvorfor? Vi skal være opmærksomme på hvordan vi griber opgaven ad, da vi ikke motiveres af det samme. Og være åbne og aktiv lyttende.

På nogen aktiviteter som har været sat i gang af Jørgens indre lystmotivation? Gå tur ved søerne, læse, observere mennesker af lyst og så er det sidegevinst at bruge det i hans skriverier. Skrive, læse og se film.

På handlinger som Jørgen har udført, som er sat i gang af identificeret motivation? Træning med fysioterapeut

På handlinger, som Jørgen har udført ud fra overtaget motivation? - Vi har svært ved at finde konkret eksempel

På handlinger, hvor Jørgen kan have været motiveret af tvang eller udsigten til at få belønning (ydre motivation)?

Podcast og bøger - Belønningen er at mennesker fortsat interesserer sig for ham, det han kan

 Siri Ness:

·      Er aktiv: Jørgen er meget aktiv rent kognitivt. Han følger med, er interesseret i mennesker og samfund og læser og skriver.

·      Har gode mellemmenneskelige relationer: Jørgen har relationer som er vigtige for ham og som er ud fra hans præmisser.

·      Har positiv selverkendelse: Jørgen er en levemand og bevidst om egne evner. Han er forfængelig og mærker, at folk er interesseret i ham.

·      Har en grundstemning af glæde: Jørgen er grundlæggende et glad menneske. Han ser livet som en gave, en opgave, hvor man skal gøre sig umage.

 Madis Kajandi:

·      Ydre vilkår: Jørgen har rigtig gode ydre vilkår. Han mangler intet økonomisk. Han har gode steder at bo. Både i København og på Mallorca.

·      Mellemmenneskelige forhold: Han har gode venskabsrelationer og familierelationer. Nære?

·      Den indre psykologiske tilstand: Han kunne godt ønske at være mere fysisk aktiv og hans aldring sætter sine begrænsninger i forhold til at kunne udleve, hvad han kunne før. Men han har fundet nye veje til at opfylde ønsker og drømme. F.eks. podcast, skrivning, film. Han har et positivt selvbillede - han stoler på egen formåen. Han accepterer til en vis grad, at han ikke kan det samme som før. Han har grundlæggende en positiv grundstemning.