MODERNE SAMFUND - GÅRDMANDSFAMILIEN by Anne Lea Christensen

Valg af ægtefælle

2015-09-17 11:05:41 UTC

De unge blev mere opmærksomme på deres følelser og kærlighed og forelskelse blev et acceptere grundlag for ægteskab. Man fandt typisk sin fremtidskone/mand blandt sin egen. Hvis et gårdmandsbarn ønskede at gifte sig med landarbejderbarn, ville der opstå modstand fra forældrene. Hvis drengen var udset til at skulle arve gården, kunne familien blive bekymret, om hvorvidt pigen kunne finde ud af at føre hus på gården, når hun ikke havde lært det hjemmefra, og hvis det handlede om et af de andre børn, ville det betyde et fttigere ægteskab, også ville der ikke v ære to hold forældre til at hjælpe de unge på vej.

Højskolerne.

2015-09-17 11:07:30 UTC

Højskolerne blev oprettet af folk i det grundtvigianske miljø for bedre at kunne udnytte de muligheder som samfunds udviklingen gav.

Højskolerne bidraget til børnenes opdragelse så de blev bedre udrustet til at møde den nye tids krav.

Skolen tilbød lære om kunst, historie og filosofi. Børnene opdaget følelser de ikke vidste de havde og de begyndte at opfatte sig som individuelle personligheder med mulighed for at gå andre veje end deres forældre.

Gårdmandsfamilien

2015-09-29 09:13:51 UTC

Gårdmandsfamilien - Efter børnenes 7 obligatoriske år i skolen, blev de konfirmeret og derefter sat ud på arbejdsmarkedet (gården), det afhang dog om antallet af søskende og gårdens størrelse - Kunne børnene bruges i hjemmet arbejdsmæssigt, så blev de brugt, det var almindeligt dengang at man arbejde hos og for forældrene, til de blev gift el. Til de selv overtog gården - Dengang skulle den ældste søn typisk overtage gården, mens pigerne gerne skulle giftes væk til en anden gårdsfamilie - Kun de mest velstillede gårdmandsbørn kunne evt. Læse til en anden uddannelse end landbrug, man skulle nødigt undvære de unges arbejdskraft (1920’erne) - De forskellige gårdsfamilier havde sammenhold og fælleskab, div. Idrætsforeninger osv.