• Kommunikation mellem SSA, sygeplejerske og afdelingen på sygehuset.

  • Vedrørene udskrivelse af borger.

  • Medicinændring

  • Hjælpemidler

  • Pårørende

  • Sygdomsforløb/rehabilitering

  • Hygiejne/pleje/sårpleje

• Mål 2: Styrket indsats for kronikere og ældre patienter.

  • SSA skal være opmærksom på medicinliste (Antipsykotika)

  • Tæt samarbejde med borgeren og pårørende(borgeren i øjenhøjde)

  • Demens nøgle person/ generelt kursus

  • Samarbejde med Lægen

  • Dokumentationer og observationer

• Mål 3: Forbedret overlevelse og patientsikkerhed

  • SSA skal forbygge smittespredning

  • Håndhygiejne

  • Grundig personlig pleje

  • Værnemidler

  • Væske, væske, væske

  • Genopfriskning af hygiejne retningslinjer

• Mål 4: behandling af høj kvalitet

  • SSA skal have god relation til borgeren.

  • Inddrage borgeren i forskellige gøremål

  • Forbygge konflikter (magtanvendelse)

  • Tværfagligt samarbejde (snakker ens)

• Mål 5: Hurtig udredning og behandling

  • SSA har ansvaret for at snakke med afdelingen på sygehuset.

  • Spørgsmål som afdelingen ikke kan svare på kan sygeplejerske kontaktes.

  • Jo hurtigere vi reagere jo hurtigere er vi i gang med behandlingen.

  • Observationer

  • Måle værdier

• Mål 6: Øget patientinddragelse

  • SSA skal virke imødekommende og rolig

  • Trykhed

  • Uddyb hvad der skal ske, roligt og tydeligt

  • Borgeren i øjenhøjde

  • Vis forståelse

• Mål 7: Flere sunde leveår

  • SSA skal forbygge ensomhed og sygdomme

  • Rehabilitering

  • Dagcenter

  • Kost og motion

  • Mestring af eget liv (motivere)

  • KRAM (S)

• Mål 8: Mere effektivt sundhedsvæsen

  • SSA skal forbedre kvaliteten af livet for borgeren.

  • Faglig viden skal bruges korrekt

  • Mere ansvar

  • Uddannet personale

  • Kurser

  • Mere handling mindre tanke eller give bolden videre.

  • Teknologi

  • Mindre stress

  • SSA og SSH er fundamentet for borgernes ve og vel.

• Kost og ernæring grundet obistation

  • Kost ændring (7 kostråd)

• Medicinliste (bivirkninger)

• Cirkulation (værdier)

  • EKG

  • Blodprøver

  • Blodtryk/puls

  • Væske i kroppen

  • Temp.

  • Faste undersøgelser

• Skabe en god relation

• Aktivitetsplan

  • Forbygge isolation og depression

  • Motion

  • Motivation til aktiviteter

  • Livskvalitet

• Hjælpemidler

• Personligpleje

  • Nedre hygiejne

  • Mundhygiejne

  • Bad

• Søvn

• Mestring i hendes ADL

• Rengøring af huset.

• Godt samarbejde med pårørende og evt. snak om ældrebolig.

Tager udgangspunkt i socialkontruktivismen som betyder

• Der er mange sandheder

• Mange virkeligheder

• Erfaring og kultur

Vi skal have borgeren til at se situationer fra en helt anden vinkel og nyt perspektiv

Stil gerne HV spørgsmål

• hvordan kan det være

• Hvilken følelse

• hvordan kunne det ellers se ud.

Ingen tænker ens, alle kommer fra forskellige miljøer, og derfor ikke har samme holdning som dig.

Derfor når vi stille spørgsmål skal det ikke være fra vores eget synspunkt, men fra et bredder, for at kunne få borgeren til at se det anderledes.

Formål - at opstille tydelig mål

De kan være ledende eller korrigerende,

dialog og refleksion bremses - denne måde at spørge på bliver dominerende.

fx HVAD ER NÆSTE SKRID?

Vil du høre hvad jeg synes?

Vil du høre hvad mine erfaringer er?

Eks : Hvornår har du sidst spist?

Hvilken form for bevægelse fungerer bedst for dig?

Lineære sprøgsmål hjælper dig med at få konkrete svar.

Det handler om at afklare fakta eller begivenheder og problemstillinger , der eksisterer eller allerede er sket.

Eks:

• Hvad skete der?

• Hvordan skete det?

• Hvornår skete det?

• Hvem var til stede?

Man må sige at det handler om baggrund og detektiven.

(hvad nu hvis), ved at stille borgeren denne spørgsmål kan du støtte borgeren i at tænke på en nye måde.

Forhøjet blodtryk øger risikoen for en række sygdomme som apopleksi, akut myokardieinfarkt, hjertesvigt, arterielle aneurysmer og kronisk nyresvigt.

Faktorer som øger risikoen for hypertension

• Manglende motion

• Overvægt

• Søvnapnoe

• Højt alkoholforbrug

• Stort saltindtag

• Specifikke lægemidler

Risikovurdering

• Alder

• Køn

• Arv - forekomst af hjerte- og karsygdom i familien?

  • Forekomst af højt blodtryk, nyresygdom, hjerte- og karsygdom, diabetes - fortrinsvis hos 1. gradspårørende

• Totalkolesterol, jfr. supplerende undersøgelser

• Rygning

• Diabetes, jfr. supplerende undersøgelser.

Når blodet passerer ud af hjertet, udøver det et tryk mod arterievæggene. Dette kaldes blodtrykket. Blodtrykket bruges til at bedømme kraften og mængden af blod, som pumpes ud af hjertet, samt fleksibiliteten af arterierne og deres tilstand.

Der er to dele i blodtryksmålingen. Den første er det systoliske tryk, som måles, når blodtrykket er på sit højeste under sammentrækningen af venstre ventrikel. Den anden del er det diastoliske tryk. Denne måling udføres, når blodtrykket er på sit laveste, mens hjertet hviler mellem slagene.

Den kombinerede måling læses som det systoliske tryk over det diastoliske tryk.

Det systoliske tryk, som viser trykket, når hjertekamrene trækker sig sammen. Det kan fx være på 130 mmHg.

Det diastoliske tryk, som viser trykket, når hjertet slapper af. Det kan fx være 80 mmHg.

Puls

Når hjertet trækker sig sammen, sender det en bølge af blod gennem blodårerne ud i kroppen, så de udvider sig kortvarigt. Det er netop denne bølge, man mærker som pulsen. Pulsen måles i antal pr. minut, og dermed bliver pulsen et udtryk for, hvor hurtigt hjertet slår.

I hvile ligger pulsen normal på omkring 70 for kvinder. Hvis pulsen er over 100 slag i minuttet, kaldes det for hurtig hjerterytme eller takykardi. En puls på under 50 slag i minuttet kaldes derimod for langsom hjerterytme eller bradykardi.

I forhold til Margrethe og hendes hjertesygdomme , vi skal være opmærksom på at hun få det rigtige medicin for hendes højtblodtryk og at værdierne bliver i det normale.

1. blodet fra kroppen i højre side af hjertet

2. højre forkammer

3. højre hjerte kammer

4. fra højre hjerte kammer kommer blodet op i en stor åre som deles i to, (venstre og højre lunge)

5. dette kaldes for det lillekredsløb, her kommer af iltet blod ind i lungerne som bliver iltet, det betyder at det af iltet blod bliver iltet, giver energi til næringsstofferne som bruges sener i kroppen.

6. blodet kommer tilbage i højre og venstre åre ved hjertet, til venstre forkammer

7. blodet presses vider til venstre hjerte kammer

8. blodet bliver presset vider i den største åre med mange grene blodet skal ud i hele kroppen,(ud i den stor kredsløb)

9. den stor kredsløb er det iltet blod og næringsstofferne kommer rundt i kroppen

10. hjertet er vigtig for at hele kroppen kan funger.

Det 7 kost råd

• Det 7 kost råd er vigtig for vores fordøjelse.

• Når vi spiser og drikker kommer det ned i mavesækken. Mavesækken er fyldt med mavesyre som dræber bakterier

• maden kommer vider i tolvfingertarmen.

• vider til tyndtarmen. Her bliver maden fordelt op til proteiner, fedt, kulhydrater, glukose som bliver sendt vider ud i blodbaner. Fiber og affaldsstoffer (det vi ikke skal bruge) går vider til tyktarmen.

• madrester arbejder sig ud fra tyktarmen, og væsken bliver trukket ud i kroppen, da kroppen bruger meget væske, jo mindre man drikker, jo mindre er der at kroppen kan trække ud og derfor er der støre risiko for at få hårdt afføring.

1. Hun er en norsk sygeplejerske og sygeplejefilosof. Født i 1943. Hun har især fokus på omsorg og tillid.

2. Kari Martinsens teori om omsorg bygger på et kristent og kollektivistisk menneskesyn , dvs. at tanken om fælleskabet er det primære grundlag.

3. Vækstomsorg - forventning at borgeren bliver mere selv hjulpen.

   Vedligeholdelsesomsorg- ingen forventninger om, at borgeren bliver selvhjulpen.

4. Kari Martinsen mener desuden, at tillid er en grundlæggende værdi imellem mennesker.

5. Den professionelle omsorg der handler om at vi yder den uden at forvente at få noget igen.

6. Vi opfatter med vore sanser. Kari Martinsen beskriver sansernes betydning i sygeplejen og betydningen af, at vi opøver dem. Det gælder syn, hørelse, smag, lugt og berøring. Hun skriver:

   ''Når en sans engageres, følger de andre sanser med på afstand. Dette sansende samspil bør være noget centralt i sygeplejen, sammen med bevægelse og håndelag. Efter min opfattelse dokumenteres sygeplejen slet og ret i sin sanselige tilstedeværelse gennem sygeplejerskens færdigheder. Det er aldeles ikke nogen 'tavs viden' i betydningen 'Endnu ikke sat på ord'. Den er synlig og lader sig i høj grad dokumentere gennem færdigheder, håndelag og sansning.''

7. Kari Martinsen er kritisk over for den magt, som evidens og kliniske standarder m. m. har i det daglige arbejde.

   Hun er ikke imod evidens i sygeplejen , men hun mener ikke , at vi kan yde omsorg udelukkende ud fra fastsatte regler, men at vi derimod må bruge det sygefaglige skøn i omsorgsarbejdet.

   
   

vi oplever ødemer i benene hos Margrethe

• SSA tager billeder af benene, ved at trykke på læggen og se hvor tydeligt det ses.

• SSA tager mål af benene for at se om hævelsen bliver værre.

• Tjekker hudens farve, temperatur og er huden spændt. huden skal være varm og tør og samme farve som resten af huden.

• Tager hendes blodtryk

Snakker med Margrethe omkring

• Venepulstræning

• Væske indtag

• Ikke for fed og satinholdig kost

• Kom op og bevæge sig.

IDENTIFIKATIONSFASE

spørg ind til Margrethes

• Humør

• Lave nye billeder og opmåling

• Væske og bevægelse

• Medicinliste (bivirkninger)

• Tager hendes blodtryk

Vi samler data ind og analyser det.

PLANLÆGNINGSFASE.

Sammen med Margrethe vil lave en plan over 1. uge. (kortsigtet mål)

• Venepulstræning 3 gange dagligt.

• Mere bevægelse ved evt. gå en tur eller i huset.

UDFØRELSESFASEN

Her vil vi vurder data fra de sidste 7 dage, samtidige vurder vi ny observationer .

EVALUERINGSFASE.

Efter den uges observationer evaluer vi på Margrethes situation.

• Mål?

• evt. nye mål

• Nyt medicin

• Dagerbind/støttestrømper

• De rigtige hjælpemidler og Møbler

• Ældre sagen

• socialkompas

• Plejehjemmene

• Røde kors

• Solstråler

• Tidligere medarbejder

• Pensionister

• 16 frivillig huse i Odense

• osv.

  • Du søger om at blive frivillig på Odense kommunens hjemmeside eller på andre frivillige sider. her bliver du godkendt som frivillig.

Hvad tilbyder de:

• Bankospil

• Sang og musik

• Motion rehabiliteringscenter

• Gå tur

• Besøgsven

• Bagning

• Tur til læge/ tandlæge eller lignende

• Krea

• Indkøb

• Tur udenfor hjemmet

  • Cafebesøg

  • Rosengårdscenter besøg

  • Strandture

Hvad er forudsætningerne for at kunne gennemføre aktiviteterne:

• Borgerens ressourcer

• Hjælpermiddel

• Trafik - Bus, flextrafik, taxi, bil, gå

• Økonomi i form af egenbetaling eller hvad de frivillige kan tilbyde

• Borgeres fysiske og psykiske tilstand

• Kan borger rumme de sociale omgivelser

Margrethe har brug for:

• Fast frivillig der kommer for at motivere Margrethe i hendes daglig rutine.

• Den frivillige skal hjælpe hende med ikke at være alene og føle sig ensom. En der kan give trykhed og nærvær.

• Den frivillige kan tage Margrethe med ud på cafeture eller lign.

• Psykiatrisk hjælp: Regionens psykiatriske tilbud omfatter både ambulante og indlagte behandlingsforløb for personer med psykiske lidelser.

• Hospitalsbehandling og genoptræning: Tilbud om hospitalsbehandling samt genoptræning og rehabilitering af borgere, der har behov for det efter sygdom eller operation.

• Region Syddanmark har 3 forskellige kørsel.

  1)Handicapkørsel

  Som svært bevægelseshæmmet, blind eller svagtseende kan man få adgang til kollektiv trafik, når man eksempelvis skal besøge familie eller til fritidsaktiviteter.

  2)Kommunal Kørsel

  Kørselsordning er for de personer som skal til læge, speciallæge eller genoptræning mv.

  Kommunal kørsel er kørselsordninger , som skal til læge, speciallæge eller genoptræning mv., og som ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik.

  3)Patient befordring

  Kørselsordning det er for de ældre der skal til undersøgelse eller behandling på et sygehus.

Dagligdagen og aktiviteter

Dagen starter med, at brugerne samt personalet mødes til en kop kaffe/te, hvor vi i fællesskab skaber en rar stemning, så en god dag kan begynde.

Her er et bredt udsnit af aktiviteter. Lige fra håndarbejdssysler, sang og musik samt ture ud af huset. Derudover er der fokus på traditioner og højtider. Dette ud fra de ønsker, brugerne af Ældreløkken har. Tilbuddene er en blanding af aktiviteter, der vedligeholder fysiske og psykiske færdigheder, giver oplevelser og underholder.

TOBS er forkortelse af tidlig opsporing af begyndende sygdom, TOBS anvendes til sundhedsfaglig kvalifikationer af hverdagen, og til at iværksætte hurtig behandling, for at vi kan undgå indlæggelse. TOBS anvendes i primærsektor som, plejecenter.

TOBS skema:

(1) Agitest (urolig)

(0) Habituel (orienteret)

(1) Reager kun på tiltale

(2) Reager kun på smerte

(3) Ingen reaktion

Der er 5 værdier vi tjekker:

Temperatur

Respiration

Satuation (SAT)

Blodtryk (BT)

Puls (P)

Når du oplever borger har ændret adfærd (Træt, desorienteret, konfus, u kontaktbar osv.) tager vi TOBS værdier.

Det er vigtigt vi kigger på de forskellige værdier individuelt, men også på den score du for i sidste ende.

TOKS-

TOKS er forkortelse af tidlig opsporing af kritiske sygdom

bruges på sygehuse.

• Rehabiliteringsforløb med borgeren

• Gå tur med borgeren

  HVAD ER P-ADL OG I-ADL:

• P-ADL OG I-ADL er med til vise borgerens hverdagsliv.

  HVAD ER ICF-MODELLEN:

• modellen viser eksempelvis at hvis der sker en forværring i helbredstilstand, gå det udover det fem faktor i modellen

  KOM MED EKS. PÅ HVORDAN KAN DEN BRUGES SOM REDSKAB I VORES ARBEJES SOM SSA.

• Margrethes sygdom gøre at hun har forværring i kroppens funktion, derfor har hun sværte ved at deltage i (aktivitet/bad), omgivelserne samt sygdom omkring Margrethe gøre at hun har sværte ved at få luften, og det gøre at hun ikke kan deltage i bad.

• SSA kan hjælpe med til finde en løsning på aktivitet ved bruge af hjælpemiddeller eller, ved at mestre hendes nedsat funktion.

  HVAD ER FORMÅLT MED MOHO

• MOHO er en modelle for menneskelige aktivitet, som bruges i praksis. elementerne er Motivation, vilje, vaner, udførelseskapacitet.

• vilje, følelse er at man kan udføre aktivitet (elleres gøre man det ikke)

• vaner, mønstre, rutiner, gentagelser, ensartet omstændigheder, svært at bryde vaner

• udførelseskapacitet, funktionsevne

• aktivitet udøvelsen, afhængig af funktionsevne

  KOM MED EKS. HVORDAN VI FREMME OG HÆMMER REHABILITERINGFORLØB.

• vilje- vi fremme forløbet ved at vise borgerne hvad det kan, ved en god relation og anerkendekommunikation,

• vi hæmmer ved at vi kaster borgeren ud i noget som de ikke har forståelse for.

• vaner- fastholder det god vaner ved borgeren

• hammer når vi bryder borgerens rutiner

• udførelseskapacitet gik på borgeren funktionsniveau

• hæmmer ved at vi presser borgeren mere end, hvad borgerens funktionsevne kan

• Vi juster på tidsbestemmelse, det er hverdag vi evaluer (gåtur)

MOHO

• udførselskapacitet: vi har valg en aktivitet som Margrethe kan klar

• vilje: vi skal have Margrethe til at tror mere på sig selv

• vane: gå turen bliver til vane hverdag

inddragelse af fagpersoner i aktiviteter

• SSA/SSH

• SYGEPLEJSKE

• FYSIOTERPUET