Emne: Totalsmerte modellen/total pain

Egne kommentar:

Cicely Saunders - teoretiker.

Palliation - betyder lindring.

Helhedsorienteret tilgang. Fysisk, psykologiske, sociale, åndelige/ekstentielle.

Smertelindring - efter behov/afhængighed er en skrøne, når en borger er døende.

Den fysiske dimension af totalsmerte - det limbiske system/følelser.

Etniske smerter - forskellen i reaktion/mere "hysterisk", smerte er en subjektiv vurdering.

Den psykiske dimension af smerte - Følelsesmæssig reaktion, frustration (angst, depression). Følelsen af sygdom.

Sociale dimension - påvirker sociale interaktioner, relationer, dagligdag. Arbejde, familieliv, sociale aktiviteter. Økonomi/selvværd.

Åndelige dimension - kstentielle og åndelig aspekt af smerte, svært at definere, mening om smerte, tro, håb, åndelige støtte. Knytter sig til det indre liv, egen opfattelse af det at være menneske.

Dokumentar: Det gode råd - Solveig har smerter.

Solveig' smerter:

Identificere de 4 dimensioner ud fra filmen.

Solveig - 34, mand + 2 børn. 2016 efter andet barn, opereret. Frisør, mange konkurrencer, livsstil.

Fysisk - Kroniske smerte, nervesmerter/neuropatiske, ben, summen i ben, 2 diskusprolaps, fibromyalgi, daglige smerter. Vågner med smerter forskellige. Smerter i UE/OE/ryg. Brændende/summende smerter.

Psykisk - træthed, sorg/skyld, frustreret, frygter alt bliver værre, modløshed, utilstrækkelig

Socialt - kan ikke løfte sine børn, begrænset legeaftaler. Frisør, har følt sig tvunget til at stoppe. SoMe aktiv, føler sig en utilstrækkelig. Social tilbagetrækning. veninde/kone, modløs som familie økonomisk, materielle goder/økonomi/begrænsninger.

Åndeligt - Mor rollen. mistet identitet, bryde fordomme. Livsomlægning, føler noget er taget fra hende, kan ikke give det samme igen. Kristen, føler hun får et kram i en kirke.

Nedsat livskvalitet.

Husk alt det farmakologiske/bivirkninger.

Al behandling kommer med en pris.

Finde accept i sine livsvilkår.

Nogle kan have svært ved at finde den, mange tab.

Præst - Skal vi kunne acceptere alt? Jo mere vi ikke kan, jo mere lidelse. Trøst i fællesskab, der kan rumme Solveigs afmagt,det kan fremme håb.

Asatroende - ikke alle har samme værdi i den almindelige kristne tro, det har de i den asatroende. Kan man ikke ændre sygdommen skal man acceptere vilkårene, rum til sorgen/tabet. Ændre sin egen identitet, fokus på det hun kan.

Frikirke - accept puttes i en kasse, for hurtigt. Gud kan rumme alle følelser, det er okay at være vred. Fra vrede er der vej til andre følelser. I afmagt kan man ikke føle skyld, der ligger styrke i afmagt.

Film - Fear of rain:

Om en ung pige med skizofreni, der har svært ved at realitetsorientere. Meget fangende og giver et skræmmende billede af hvor svært det må være, hun oplever stor social smerte og hvordan man kan blive stigmatiseret. Det kan være svært for omverdenen at forstå og sætte sig ind hvad den syge oplever/føler.

Efterrefleksion: så filmen senere med min datter, der prøvede jeg at være mere observerende, i forhold til naboen, moren, den nye dreng. der var mange ting jeg havde misset første gang jeg så filmen.

Sammenligning af Solveig og Rain: Accept, usynlig smerte. Smerterne er subjektive. De er begge unge.

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Kroniske smerter blev i 2019 en officielt diagonose, før var det en tilstand (en tilstand er mere diffus). Kroniske smerter skal have været tilstede i mere end 6 måneder i følge sundhedsstyrelsen, ICD-11 3 måneder eller mere.

Smerter fysiologisk

Den internationale definition på smerte er ”En ubehagelig sanse- og følelsesmæssig oplevelse forbundet med, eller som ligner den forbundet med, aktuel eller mulig vævsskade”. Definition på en konkret fysisk smerte, begrænset og kan behandles.

Smertelindring kan foregår både farmakologisk (analgetika, hovedgruppe N) og non-farmakologisk.

Hvad er smerte:

Smerter er en subjektiv følelse. Det kan sætte nogle begrænsninger i livskvalitet og adl, alt efter omfanget og accepten af smerterne.

Smerter kan også være kulturelle, hvad er vi opdraget til, hvordan er vores nationale kultur, hvad accepteres inden for vores normer, tidligere oplevelser med smerter.

Der er 2 typer smerte: first (kortvarig, akutte) and second (længerevarende, kroniske) pain. Det autonome nervesystem bliver påvirket: øget puls, øget BT og øget RF.

Mange faktorer der kan påvirke smerteoplevelsen. se fig. 32.2.

God kommunikation med patienter, så smerteoplevelsen og reaktion afklares, med respekt og accept for det borgeren oplyser, samt være observerende om borgeren tilbageholder følelser, eks. af frygt for eventuelle opioider. Har borgeren fysiologisk og psykisk tilpasset sig, så de måske ikke lægger mærke til hvad kroppen fortæller. Se figur 32.4.

Antonovsky' model sammenhæng, meningsfuldhed og begribelighed, kan bruges i kommunikationen med patienten. Hvor der kan være åbenhed omkring fysiske og sociale smerter, hvor de psykiske og åndelige kan være tabubelagt.

Det er vigtigt for mig at være lyttende og nærværende, fremfor at tænke over hvad jeg skal give af svar.

Fagmål 1, 5 og 6.

Forskellige stationer med enten mindfulness, musikterapi og lejringer.

Vi startede med mindfulness, jeg har før gået meget til mindfulness. Tiden der var til introduktion til mindfulness, synes jeg var for kort, det er fint med baggrundsviden omkring det, hvis man gerne vil læse mere op på det, da mindfulness kan være et super fantastisk hjælpemiddel til at få ro på en stresset krop/hoved, synes bare ikke at tiden gav en mulighed til at få den oplevelse af det.

Musikterapi synes jeg var fantastisk, med en mega god formidling er hvad det, kan og gør. Jeg har set det fra en anden side, hos en pårørende der fik vanvittig meget ud af musikterapi på Svangevig. Igen var der noget med tiden, det ville have været en super god oplevelse, hvis Musik Hanne havde lavet guidet meditation med hendes kalimba, den smule hun lavede var meget behagelig.

Det var godt at få prøvet forskellige lejringer, det er rart at at kunne "lege" med og mærke på egen krop, hvor stor effekt en lille ændring kan gøre.

Åndelig/eksistentiel smerte:

Død Scenarier:

1. Kroppen er klar - hovedet er ikke

2. Kroppen er klar - hovedet er klar

3. Kroppen er ikke klar - hovedet er klar

4. Kroppen er ikke - hovedet er ikke klar

   
   

- Besøg af præst Lill

Sorggrupper: Efterladte, mistet til selvmord, mistet forældre, mistet ægtefælle. Snak, sang (minder), samtalekort ect.

Sjælesorgssamtaler- oftest når et menneske, føler der ikke er lang tid til deres død.

Husbesøg: vores samarbejdspartner, der kan borger tale med en præst.

Tro, tab og traumer - på tværs af religion. Omfatter alle trosretninger. Hvordan forholder man sig til: hvad er livet?

Du skal være mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig. Vi skal være gode ved hinanden, vi skal kunne tage vare på hinanden. Alle væsener er værdige til liv.

Filsofistisk (dogme) tilgang.

Det gamle testamente blev Gud brugt som en straf, eks de 10 bud.

Sygdom kan for mange følelse som en straf, når man føler man har gjort alt rigtigt, efter biblen.

Eksistensberettigelsen ligger i eksistens, ikke i hvilke værdi bidrager individet med. Vi glemmer at livet er en gave. Vi glemmer at nyde livet og nuet (mindfulness). Små øjeblikke, er vigtige vores i liv. Vores liv er ikke kun succes og fiasko. Når søger mening med livet, der følger det dømmende også med, da vi dømmer ud fra hvad vi forstår som det rigtige.

Guds ord: Du er mit barn. Kan give et tilhørsforhold og én mener "jeg" er god nok, hvis man er i krise.

Skyld kan ramme, da vi som mennesker kan have svært ved at stå ved/acceptere, det vi har gjort forkert. Gud er med alle. Mennesket formår ikke at give slip, og udføre ufine gerninger.

Kainsmærker er et beskyttende mærke, vi kan ikke se ondskab/ugerninger i andre. Vi har alle potentialet til lave handlinger der kan gå ud over andre, ligeledes omvendt, til at gøre godt for andre.

Hvordan kan jeg tackle andres sorg, smerte og ikke egne valgte voldsomme livsændringer?

Giver jeg andre magt, hvis de i deres fortælling forsøger at skræmme mig? Kan jeg forholde mig ikke dømmende?

Refleksion:

Er der en udfordring ved at tale om åndelig/eksistentiel smerte og lidelse? I så fald, hvorfor er det en udfordring?

 Det kan det være i nogle tilfælde, det kommer an på relation og tilliden. Det kan være et svært at finde den rette indgangsvinkel til at åbne op for emnet hos nogle, nogen er meget private med deres smerter og tanker.

Er der noget i dig, der gør det svært både som privatperson og fagperson?

Jeg kommer nok til at blande min privatperson for meget ind i det faglige, når det kommer til specielt til religion. Da jeg har meget lidt kendskab til eks. Islam, Jødedommen, Jehovas vidner osv. Så jeg kan godt blive usikker over min usikkerhed på religionen og om jeg får gjort/sagt noget forkert, dog synes jeg selv, at jeg er god til at få spurt ind til den pågældende religion. Jeg kan også bliver nervøs for, om de borgeren føler jeg invadere deres privatliv, eller jeg kan blive usikker på om gøre deres tanker/følelser værre ved at måske at åbne pandoras æske.

Har du mødt borgere, der enten direkte eller indirekte, gav udtryk for at have åndelige smerter? Hvad gjorde du for at imødekomme det?

Da jeg arbejde som ufaglært, var der en kvinde med demens, der havde klare øjeblikke til tider, kvinden var konverteret til Jehovas vidner. Kvinden var næsten blind, gangbesværet og havde kronisk blærebetændelse. Hun boede længst væk fra fællesstuen, som hun holdte meget af at være i. Det var svært at få et indblik i hendes religion, da hendes mand var meget tilbagetrukket. I hendes klare øjeblikke blev hun meget sorgfyldt, hun følte skam og skyld over at være konverteret, da det havde resulteret i, at hun ikke havde kontakt til sin børn, de følte sig fravalgt af hendes valg, hun følte hun blev straffet ved at miste sit syn. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare hende, så ofte fik hun lov til at tale, hvor jeg lyttede og trøstede med at holde hånd og kramme.

Ane Øland - Hørt - hverdags bønner.

Børnebibler ( Ida Jessen)

Verdens vigtigste bog - Kristian leth.

Social smerte:

Social smerte.

Føle sig som en byrde, job, roller, venskaber, påvirkning af seksualliv, tanker om sin tilstedeværelse, børn, forældre, ægtefælle, identitet (selvværd) - kan blive påvirket.

Seksuelle udfordring samarbejdspartnere: vejleder/mentor i sex, læge, sexolog.

Behandling, medicin, alder, sygdom kan påvirke potensen/kvindens underliv/lyst.

Kronisk smerte bliver ofte med stigmatisering "tag dig sammen", vi andre ser ikke hvordan en kronikker har det bag lukkede døre.

Nogle kan isolere sig.

Antonovsky - følelse af sammenhæng.

Udfordringer: Forsørgelse, bolig, arbejde, mobilitet, civilstatus, aflastning, få børn, trækker man andre med i sin sygdom.

Symptomer: smerte, kontrol, isolation, depression, identitetskrise.

Refleksion:

Kan man risikere at trække sine nærmeste med i sin sygdom, så ens børn/partner ender med en social smerte.

Er det okay at man siger fra over sociale arrangementer, andres misforstået omsorg.

Hvordan kan man komme til enighed i ens fællesskaber, så accepten er gensidig.

Kan ens værdier blive påvirket/ændret.

Social smerte i forhold til ssa: åbne op for dialog for de pårørende, afdækkende samtale med den syge.

Psykoedukation.

Samarbejdspartnere:

Læge, sygeplejerske, palliativt team, jurist (sikring/testamente/fremtidsfuldmagt), socialrådgiver, præst, fys/ergo.

Kommunikation: Niklas Luhmann og Karl Tomms.

Samtale menu (google)

Film: sidste stop Forchhammersvej. 2007.

Første plejehjem for narkomaner.

Tina har skrumpelever, hiv (gav en overdosis til ham der smittede hende), alkoholiker, narkoman (hash) siden 18 årig. Har været gravid 3, tvangsabort, gravid uden for livmoderen de sidste 2 gange, ville gerne have haft børn og stiftet familie. Er blevet spået til blive 67 år. Ser ikke sin familie. Vil gerne ud af alkoholmisbrug. Skal på ferie hos i Svendborg hendes søster (marianne) bor i Svendborg, de har ikke set hinanden i 10 år, bliver meget overvældet af følelser ved gensyn med sin søster.

Jan er 52 år. Ny beboer på plejehjemmet. Lastbilchauffør langtids. Har børn på 27 og 28 år.

Hannibal har boet på mændenes hjem i 5 år. Bor i sin gamle kammerats værelse, hvor kammeraten dødede. Vil ikke brændes, vil gerne gøre det så dyrt som muligt, han vil gerne doneres til videnskab. Hans begravelse er en festdag. Har ikke kontakt til sin familie, ønsker ikke de informeres om hans død. Han er skizofren. Startede med at tage opium.Hannibal ønsker ikke at komme med på ferie.

Jan og Hannibal har socialt samvær på plejehjemmet. Sidder hos hinanden i deres lejligheder.

Peter tå amputeret. Er i stor risiko for benamputation, det endte det med, føler det som en befrielse at få fjernet den dårlig del af benet. Skød sig i lysken med narko, og der gik ild i hans fod, prøvede at slukke ilden med vodka. Fiksede i penis, fik infektion i den. Føler sig som en belastning fordi han sidder i kørestol.

Jesper 37 år. Ingen rigtige venner, mistet sin eneste ven sidste år. Har brugt besøgsvens tjeneste fr kirkens korshær, ville gerne have en på sin egen alder. Savner en at diskutere relevante emne med, føler han bliver dummere og dummere. Ville gerne være blevet adopteret som 10 årig af familie. Mistede sin far for 1 år siden. Ville ikke med til gravøl, følte ikke hans familie ville ham.

Plejehjemmet hjælper borgerne med skaffe materielle ting de mangler. Borgerne bliver budt velkommen med en blomst. Personale tager de svære samtaler med beboerne blandt andet deres sidste vilje. De er god til at tage samtaler med borgerne med det de observere.

Personalet lave arrangementer, hvor borgerne bliver inddraget, blandt andet juletræsfældning. Tumult juleaften, hvor Tina og Conny var ved at komme op og slås, personale gik imellem, samt nogle beboere.

Personalet benytter sig meget af både den jeg støttende sygepleje og tidevandsmodellen.

De bruger nada som behandling.

Nogle borgere føler de er i et åbent fængsel.

Refleksion:

Jeg synes det er blevet bedre samfundsmæssigt med opmærksomheden på den sociale smerte, selvom jeg jeg synes der stadig er en lang vej til at efterkomme, rumme og tage et aktivt valg i at være åben, nysgerrig og imødekommende og overfor den sociale smerte, om det er mennesker med kronisk smerte i form af fysisk, psykisk, socialt eller åndelig smerte. Jeg synes ofte alle grupperne kan opleve stigmatisering og uvidenhed. Der er også mange der tager afstand fra andres smerte og at den smerteramte kan have svært ved at åbne op om det deres røre sig i dem.

Jeg skal bruge min observationer, dokumentationen, mine samarbejdspartnere og den relevante sygepleje/teoretikker (eks. i kommunikation) når der er et emne jeg gerne vil tale med min borger eller dennes pårørende om, i form af den smerte kan de kan føle, samt at kunne skabe et trygt rum til dele dette i. Hvis der er noget jeg ikke føler, at jeg har kompetence til kan jeg sparre med kollegaer, leder eller andre der kan være relevante. Efteruddannelse er aldrig en dårlig ting, så det kunne helt sikkert godt være relevant. Min fremtidig drøm er at blive demenskoordinator, så det kunne det helt sikkert være relevant med viden inden for kommunikation i forhold til at svære emner.

Vi har i gruppen diskuteret hvordan vi opbygge vores case, hvad vi synes der er relevant og hvad vi ønsker at have fokus på ud fra vores mål