Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for andre. Mine daglige valg har konsekvenser for masser af mennesker over hele verden. Pligtetikken tager udgangspunkt i, at det enkelt menneskes handlinger har konsekvenser for andre mennesker. Den grundlæggende idé er, at fornuften er det redskab, det enkelte menneske skal bruge til at finde ud af, om en handling er etisk og moralsk korrekt.

Eksempel: Man må ikke lyve, selvom det ville gøre gavn for personen der måtte lyve.

Man må ikke give aktiv dødshjælp, da det er det samme som at slå ihjel i nogle religioner, hvilket ikke er tiladt

Der er et punkt, hvor alle religionerne ligner hinanden, og det er, når det gælder forholdet til medmennesket. Alle religioner har en form for etik, som man kalder den gyldne regel. Den gyldne regel er, at vi skal behandle andre mennesker, som vi gerne selv vil behandles. “Du må ikke stjæle”, “du må ikke slå ihjel”, “du må ikke lyve”.

Fremprovokeret about, når man ikke har lyst til at have et barn, og gerne bare vil have en abort.

så vil man ifølge nytteetikken lade personen dø, da de ikke er til særlig meget nytte for samfundet. 

Eksempel: Skal man rede en læge frem for en lille pige? Ja, da lægen er til mere nytte for samfundet

Skal man lade en syg og gammel person dø? Ja, da personen bruger mange af samfundets resurser, og alligevel snart ville dø

medicin, som vil medføre døden.

Hvordan ser religionerne på dødshjælp?

I  de  tre  monoteistiske  religioner ( kristendom, jødedom og islam ) bliver dødshjælp

afvist. Kun smertelindring, som befrier den døende for sine lidelser, kan, hvis det nødvendigt, accepteres i fx kristendommen.

I hinduismen ses der også negativt på dødshjælp, fordi det er uværdigt og dermed skadeligt for den døendes karma. 

Det er også negativt for personen, der hjælper døden på vej, da de også bliver ramt af karma. 

• Abort

• Dødsstraf

• Genmanipulation

• Kloning