Scener hvor det bygger op til noget, og så skifter til en ny scene. En bølge model om man vil. 

Producenter: David Heymann, Shannon Mclntosh, Quentin Tarantino

Filmen foregår i Hollywood i 1969 og følger Leonardo DiCaprio i hovedrollen som Rick Dalton, en skuespiller som ikke er tilfreds med sin nuværende karriere. Brad Pitt spiller Rick Daltons stuntmand, Cliff Booth. 

Konflikten er at Rick ikke er tilfred med sin karriere, det går generelt ikke godt i hans karrierer. Senere finder han så ud af at det er selvforskyldt. Han for at vide at når en god skuespiller falder af pinden bliver man i sat rollen som (gorilla) - Skurken. Han indser at den roller er han begyndt at påtage sig mere og mere. Dette giver et dyk i hans karriere og han føler ikke han er god nok til at være i branchen. Han for efterfølgende en snak med en pige der spiller med i hans film og hun formår at vende hans synspunkt.   

Den følger ikke berettermodellen. Tarantino opbygger hele tiden spændinger, som måske ikke altid bliver til noget. Det gør at vi bliver siddende til filmen, da man føler at der hele tiden skal til at ske noget. 

Filmen er opbygget på de filmiske virkemidler og den generelle opbygning af spænding. Han leger med séren da opbygningen af spænding ikke blive brudt af handling. Antiklimaks bliver brugt flere gange i filmen, som er skuffende men fængende.  

Vores hovedroller er Rick Dalton (Leonardo) & Cliff Booth (Brad Pitt), som har et rigtigt nært venskab. 

Genretræk er meget blandet da man kører forskellige film og scener i gennem filmen. Dramedy, Komedie, Mystik & Drama.  

INSTRUKTØREN:

Han har de der sort/hvid scener. 

Han opbygger hele noget spænding som ikke så ofte bliver til klimax.