Kapitel 12. Jeg-funktioner og jeg-støttende sygepleje

Kapitel 26. Personlighedsforstyrrelser

Ved personlighedsforstyrrelser generelt skal personlighedstrækkene:

• være gennemgribende unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige

• gå ud over en selv eller omgivelserne

• have varet siden barndom eller ungdom

• ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom eller misbrug

• være til stede på mindst to af følgende områder:

• erkendelser og holdninger

• følelser

• evne til at kunne kontrollere impulsive handlinger og udskyde tilfredsstillelse af behov

• relationer til andre.

Kvinder, flest med: den ængstelige personlighedsforstyrrelse og emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse af borderlinetypen.

Mænd, flest med: den dyssociale og den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse.

• Affektregulering

• Angst

• Tomhedsfølelser

Mennesker med EUP, impulsiv type skal først opfylde de generelle kriterier for en personlighedsforstyrrelse og desuden have følgende karaktertræk for at få diagnosen EUP, impulsiv type:

• Være stridslysten og reagere aggressivt, ikke mindst hvis man bliver forhindret i at følge sine impulser.
  

• Mindst to af følgende karaktertræk:

  • Have en tendens til at handle impulsivt og uoverlagt.

  • Reagere stærkt følelsesmæssigt og eksplosivt, dvs. at man let går amok.

  • Mangle udholdenhed, dvs. at man har problemer med at gøre tingene færdige.

  • Have et ustabilt og lunefuldt humør.

• Usikker og forstyrret identitetsfølelse

(optimistisk og selvovervurdere egne evner og karaktertræk /devaluere sig selv og føle sig helt værdiløs)

• Relationer til andre

(tendens til enten at idyllisere eller devaluere deres pårørende og andre omkring dem)

For at opfylde kriterierne for EUP, borderlinetype skal man både opfylde de generelle kriterier for en personlighedsforstyrrelse og desuden kriterierne for EUP, impulsiv type.

Derudover skal man have mindst to af følgende karaktertræk:

• Være usikker og forstyrret i sin identitetsfølelse, dvs. at man ikke rigtigt ved, hvem man er, og man har ikke dannet sine egne meninger og holdninger.

• Have intense og ustabile relationer til andre mennesker, dvs. at de er meget tætte, men sjældent holder ret længe.

• Gøre sig store anstrengelser for at undgå at blive alene og forladt.

• Have en tendens til at gøre skade på sig selv.

• Have en kronisk følelse af indre tomhed.

For specifikt at få diagnosen dyssocial personlighedsforstyrrelse skal personen derudover have mindst tre af følgende træk:

• grov ligegyldighed over for andres følelser

• manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser

• manglende evne til at fastholde forbindelser med andre mennesker

• lav frustrationstolerance og lav aggressionstærskel

• manglende evne til at føle skyld eller til at lære af erfaringer eller straf

• tendens til bortforklaringer og til at være udadprojicerende.

Årsager til dyssocial personlighedsforstyrrelse

Det er ikke afklaret, hvilke årsager der er til dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Noget tyder på

...en arvelig komponent.

...nogle former for hjerneskader

...en negativ familieatmosfære

Så mange har dyssocial personlighedsstruktur

Mænd: 3-5 % af befolkningen

Kvinder: 1 %. af befolkningen

Kapitel 27. Selvskade og selvskadende adfærd

• At opnå en følelse af kontrol.

• At kommunikere, at noget er galt.

• At straffe sig selv ved selvhad.

• At udtrykke vrede.

• At gøre psykisk smerte til fysisk smerte.

• At mærke, at man lever, og overvinde tomheden.

• At forsvinde for en tid.

• At det dårlige kommer ud, når det bløder.

En række af kombinerede belastninger kan tilsammen udløse selvskade, fx:

Biologisk sårbarhed og psykiske vanskeligheder som personlighedsforstyrrelser (specielt EUP), depression, angst, posttraumatisk stresssyndrom og spiseforstyrrelser.

Isolation. Ensomhed, udelukkelse, mobning, følelse af at være anderledes, mindreværd, distanceret forhold til andre.

Belastninger, fx tidligt voksenliv, hash eller forbrug af andre stoffer, tidlig start med alkohol eller sex, forskellige former for grænseoverskridende/uhensigtsmæssig adfærd.

Svigt. Omsorgssvigt, vold, psykiske lidelser i familien, alkoholmisbrug i familien, seksuelle overgreb.

Blandt unge er der ca. 15 %, som skader sig selv mere end én gang. Størstedelen af dem er piger, og mange stopper af sig selv igen efter en kortere periode.

Blandt patienter indlagt med psykisk sygdom er tallet langt højere.

Den impulsstyrede selvskadende adfærd opstår derimod pludseligt, og når trangen til selvskade vokser, kan personen ikke modstå den. Når den selvskadende adfærd er udført, vil personen opleve en midlertidig lettelse.

(selvskaden som en mestringsstrategi)

Tankerne kan konstant kredse om selvskade

(og tage magten fra personen)

Fysisk afhængighed

(smertedæmpende og lystfremmende stoffer, bl.a. endorfiner. Afhængighed af kroppens egne morfinlignende stoffer kaldes auto-afhængighed.)

Abstinenser

(øget indre uro, kvalme og svede- og rysteture)

Udvikling af tolerans

Selvom selvskade ikke er ment som selvmordsforsøg, kan der derfor opstå risiko for, at selvskade kan udvikle sig til selvmord.

→ Læs evt. mere om kognitiv tilgang i kapitel 11

Medicinsk behandling

I nogle tilfælde vil psykiateren ordinere medicin til mennesker med selvskadende adfærd. Der vil da ofte være tale om antidepressiva.

• løbe eller på anden måde motionere (det udløser også endorfiner)

• tage et (tilpas) varmt bad

• høre høj musik

• spille/chatte på computeren

• pakke en dyne tæt omkring sig, evt. en kædedyne

• distrahere sig selv (tæl evt. ned fra 100 til 7)

• ringe til en ven eller støtteperson og bede om hjælp til at blive afledt (der skal på forhånd være lavet en aftale om, at opringning i de situationer er ok)

• holde isterninger i hånden et stykke tid (giver smerte, men ingen skade)

• påføre sig selv smerte ved at trække i en elastik, som sidder om håndleddet (ikke så ofte, at det giver skade)

• tegne med rød tusch på armen i stedet for at skære sig.

På Ådalen bor 20 yngre beboere, og der er pædagoger, to psykologer, to social- og sundhedsassistenter og en sygeplejerske ansat. På bostedet er der fokus på recovery og på kost og motion. Louise har, siden hun flyttede ind, taget alt for mange kilo på.

Louise har haft problemer i mange år. Hun har fagligt klaret sig nogenlunde, men har samtidig ofte haft følelsen af at være tom, mislykket, ensom og i vejen. Louise har altid haft svært ved at begå sig i grupper, som skal præstere noget, og synes, at der altid er for mange konflikter. Louise startede tidligt med at bide negle, og i de tidlige teenageår bredte det sig til, at hun også bed sig i fingre og hænder, så huden ofte var rød og revnet. Louise startede tidligt med fester og alkohol og havde meget svært ved at overholde aftalerne i hjemmet. Det gav anledning til voldsomme konflikter med forældrene, og Louises oplevelse var ofte, at hun slet ikke passede ind. Louise tog i håbløshed flere gange Panodiler i medicinskabet og spiste hele håndfulde ad gangen. Når forældrene spurgte til det, benægtede Louise, men følte sig samtidig svigtet ved, at de alligevel ikke opdagede det.

Da Louise startede i gymnasiet, begyndte hun at skære sig selv på armene og lårene, og hun droppede ud, da det blev meget svært at skjule. Louise havde mange skiftende kærester, men da Louises veninde også fik en kæreste, oplevede Louise det som et stort svigt. Da Louise fyldte 18 år, flyttede hun hjemmefra til et klubværelse og fik et stort, dagligt alkoholforbrug. Hun fik forskellige småjob, som startede godt, men hurtigt endte. Som regel havde Louise alt for mange sygedage, og nogle steder syntes de, at hun gik for udfordrende klædt.

Louise har et stort ønske om at udrette noget med livet og vil snart være det ene, så det andet. Samtidig forstår hun ikke selv, hvorfor hun ikke tør give sig i kast med sine drømme. Jo tættere på at hun skal noget, hun synes, er vigtigt, jo sværere får hun ved at møde op.

Evnen til at kunne regulere egne følelser og kontrollere sin adfærd i forbindelse med sine følelser.

b.      hvad betyder stemningsleje og hvad vil det sige at have et ustabilt stemningsleje.

Svingende humør og følelser

c.       Hvad betyder lav angsttolerance, og hvad er konsekvensen af lav angsttolerance?

At der ikke skal så meget til for at angstniveauet stiger, - og at det kan stige meget hurtigt.

d.      Hvad vil det sige at lide af tomhedsfølelse?

En oplevelse af meningstab - at alt er ligegyldigt og ikke betyder noget. Medfører ensomhed, manglende glæde og lyst til aktiviteter (hvilket giver god mening, hvis alt alligevel er meningsløst og ligegyldigt).

e.      Hvad betyder impulskontrol, og hvad er konsekvensen af at have svag impulskontrol?

Kontrol over drifter, behov og pludselige indskydelser. Konsekvensen af svag impulskontrol er en tendens til at handle impulsivt og uoverlagt (- uden at overveje konsekvenserne).

f.        Hvad vil det sige at have en usikker identitetsfølelse?

At man har en usikker følelse af hvem man er som person, at man er usikker på de egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer en som individ.

Ofte ændrer en person med usikker identitetsfølelse meninger og holdninger afhængigt af omgivelserne.

g.      Hvad betyder det at have et ustabilt selvbillede og hvad vil man ofte svinge imellem?

At man har et ustabilt selvbillede, billede af sig selv, sine evner og karaktertræk (fx optimistisk og selvovervurderer egne evner og karaktertræk den ene dag og devaluerer sig selv og føler sig helt værdiløs den næste dag).

h.      Hvad betyder det at have ustabile relationer til andre og hvilke konsekvenser kan det få for personen og omgivelserne?

At man blandt andet har en tendens til enten at idyllisere eller devaluere andre omkring en, hvilket kan give ustabile relationer.

At relationer kan blive konfliktfyldte (enten er du med mig eller i mod mig, enten er du god eller ond, ...) og det kan være svært at opretholde gode relationer til andre.

På grund af et stort behov for omsorg og kontakt (der kræver en vis sårbarhed) testes om andre er til at stole på og om de vil en noget godt, hvilket kan være hårdt for omgivelserne. Trækker omgivelserne sig kan det medføre en bestyrket oplevelse af "ikke at være villet" og at de ikke er noget værd.

Problemer med affektregulering (obs selvskade)

Angst

Tomhedsfølelse

- Hvilke specifikke symptomer på en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse har Louise Nyfelt?

Usikker og forstyrret identitetsfølelse

Problematiske relationer til andre:

Eksempel: forældre og veninde (føler sig svigtet)

Have intense og ustabile relationer til andre mennesker, dvs. at de er meget tætte, men sjældent holder ret længe.

Eksempel: kærrester

Gøre sig store anstrengelser for at undgå at blive alene og forladt.

Eksempel: skiftende kærrester

Have en tendens til at gøre skade på sig selv.

Ja

Have en kronisk følelse af indre tomhed.

Ja

Være stridslysten og reagere aggressivt, ikke mindst hvis man bliver forhindret i at følge sine impulser.

Ja, voldsomme konflikter med forældrene i forbindelse med fester og alkohol

Have en tendens til at handle impulsivt og uoverlagt.

Dropper ud af gymnasium, mange skiftende kærester, udfordrende klædt, "vil snart være det ene. så det andet kan tolkes ud fra at Louise handler impulsivt og uoverlagt.

Mangle udholdenhed, dvs. at man har problemer med at gøre tingene færdige.

Louise har bla. haft flere forskellige småjob, som gik godt men hurtigt endte

Have et ustabilt og lunefuldt humør.

Lunefuld, svingende humør

"vil snart være det ene. så det andet"

Louise har bla. haft flere forskellige småjob, som gik godt men hurtigt endte. Louise ser ud til at mangle udholdenhed.

Louise handler impulsivt og uoverlagt (panodiler, dropper ud af gymnasium, mange skiftende kærester, udfordrende klædt, "vil snart være det ene. så det andet")

- Hvilke andre symptomer findes der på EUP?

- Mener I at kunne læse ud fra casen, at Louise Nyfelt har været tidligt påvirket på sin personlighed?

ja

- Hvilke personlighedstræk mener I kan være et tegn på dette?

Ængstelse

- Hvilke udfordringer tror I, at I selv ville have ved at være kontaktperson for Louise?

Det kan være hårdt at blive testet og bedømt hele tiden. Svært at følge med i luner

- Hvordan kan symptomer og adfærd ved EUP påvirke personale? Det kan være hårdt at blive testet og bedømt hele tiden. Svært at følge med i luner

Drøft i gruppen hvornår der kan være tale om en sygdom og hvornår der er tale om ”almindelig dårlig opførsel”? (generelt)

Når det skyldes en personlighedsforstyrrelse; når personen har en svag identitetsfølelse, angst og tomhedsfølelse (+) og på grund af det har den adfærd som han / hun har.

Hun er impulsstyret og fortæller selv hvordan hun har gjort "dumme ting" fx blevet tatoveret. Har svag identitetsfølelse, selvskader, ...

b.      Trine har til tider et stort alkoholforbrug, hvordan tror du det kan det være? Det er vel både en måde at selvmedicinere og affektregulere på

c.       Hvilke overvejelser gør du dig, når Trine på 21 år siger, at hun ikke kan tage en uddannelse og ej heller varetage et job? At det ikke er det vigtigste i livet men at være en del af et fællesskab og struktur er godt, så jeg håber at hun kommer dertil hvor hun kommer i gang med en uddannelse eller i et godt beskæftigelsestilbud.

2.      Trine er nu blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor du arbejder som social- og sundhedsassistent. Trine er indlagt efter 3 dages afrusning i psykiatrisk akutmodtagelse. Trine udviser selvskadende adfærd. Trine er vred på sin kæreste, og mener at det er kæresten der er skyld i, at hun nu er indlagt.

a.      Hvordan vil du bruge de jeg-støttende principper i sygeplejen til Trine? Anvend din viden om jeg-støttende principper, begrund dit svar

I samarbejde med Trine; bl.a. hjælpe med struktur og engagere Trine i praktiske gøremål, aktiv lytning og containing, motivere til verbalisering af følelser og oplevelser (samt bruge realitetsorientering) udforske valgmuligheder, ....

b.      Hvordan vil du skabe struktur for Trine under indlæggelsen? Kom med et konkret eksempel og begrund dit svar (hvis du fx vil lave en ugeplan, så lav en konkret ugeplan for Trine) Som den der bliver lavet i udsendelsen

c.       Lav et eksempel på en personlig sikkerhedsplan for Trine. Trines plan kunne fx indeholde "gå med hunden, musik, min kæreste" under ting der gør hende glad.

Under hvem skal jeg kontakte hvis jeg får det dårligt kunne der stå "min kæreste, mine forældre" og under professionelle nummeret til den afd. hun hører til, egen læge eller psykiatrisk skadestue.

d.      Hvordan kan du støtte Trine i en mere hensigtsmæssig mestringsstrategi, når hun har det svært?

Fx Foreslå gåture sammen med Trine

e.      Hvilke afledningsmetoder vil du anvende, når Trine udviser behov for at selvskade? Begrund dit svar

Gå en tur, høre god musik og bevæge sig (hun kan godt lide at komme ud at gå, og jeg kan se hun hører musik og danser i videoen)

3.      Lidt generelle spørgsmål

a.      Hvordan påvirker en borderline-diagnose en persons dagligdag og livskvalitet?

Livskvalitet, sundhed, relationer, ...

b.      Hvad er de største udfordringer ved at have en usynlig sygdom som borderline?

På den ene side at der er mange fordomme og på den anden side at nogen tror det er noget folk skal "tage sig sammen fra"

c.       Hvordan kan samfundet bedre støtte og forstå personer med borderline og andre usynlige sygdomme?

Ved at give et nuanceret billede og tage individuelle hensyn

d.      Hvordan kan pårørende bedst støtte en person med borderline, samtidig med at de tager vare på deres eget mentale helbred? Sørge for at være med i pårørende grupper eller lign.

e.      Hvordan kan man skabe større åbenhed og dialog omkring borderline og andre psykiske lidelser i medierne og samfundet som helhed? Være mere nuanceret i fremstillingen

f.        Hvad er nogle af de mest misforståede eller stereotype opfattelser af borderline-personlighedsforstyrrelse, og hvordan kan disse misforståelser adresseres og ændres?

At de bare kan tage sig sammen?

• Hvad du sætter særlig pris på, og hvad der giver dig overskud.

• Tegn på, at en krise er på vej, som du og andre kan lægge mærke til.

• Hvis du fik en alvorlig krise. Hvordan ville du tænke og reagere?

• Hvad du kan gøre, som virker godt for dig? Er det fx søvn eller at gå en tur.

• Ting du skal lade være med, når du mærker at en psykisk krise er på vej.

• Hvad andre kan gøre, som du føler, er en hjælp

• Hvad du har brug for, at andre tager sig af, hvis du får det rigtig skidt og evt. skal indlægges igen. Har du børn, husdyr, planter? Regninger, der skal betales eller andre forpligtigelser, der skal tages hånd om?

• Overvej – mens du har det godt – om du har særlige ønsker til din behandling, hvis du skal indlægges igen. Hvad har virket godt før? Hvad virker ikke?

• Hvordan kan andre se på dig, at du har det dårligt?

• Hvem skal have besked, hvis du bliver indlagt? Og hvem skal ikke vide det? Brug dit relationskort til at beslutte, hvem du føler er en del af din kriseplan.

•  Aftal hvem der hjælper med hvad, hvis det bliver nødvendigt – hvis du stadig er indlagt, så lav også aftaler med personalet.