Alle kilderne er fra Pax Romana, 41 e.v.t.- 181 e.v.t. Derfor er kilderne repræsentative for sin tid. der var en tendens i denne tid for at tale romerriget meget op.

fælles for billederne er at der er ingen af dem der ligger inden for romerrigets grænser, dette vil normalt betyde at man har fremgang i landet. 

Sveton er ligesom nutidens BT, og beretter om datidens kendte og hvordan deres mentale helbred var. Sveton kan derfor ikke være helt troværdig, da nogle ting bare er en god historie.

Tacitus var historieskriver og politiker, og hans synspunkter kan derfor være præget af en vis tendens. Han roser agricola til skyerne, da dette også gavner hans politik. Tacitus er derfor troværdig i et vis omfang, dog med 20% af alt det overflødige valgkampagne ros.

Aristides var en græske taler, i vores kilder forholder han sig forholdsvis objektivt med sin tale til rom, han forklarer hvordan at befolkningen alle priser de øverstkommanderende, men pålægger ikke hans egne holdninger.

Tacitus’ svigerfar var med til at at erobrer Britannien og det er derfor han i særdeleshed stræber efter at tale godt om dette. “Resultatet var, at Britannerne, som kort forinden havde afvist romersk sprog, nu tragtede efter romersk veltalenhed. derfor kom også vor klædedragt på mode og togaen blev almindelig.” Dette er med stor sandsynlighed en overdrivelse i et forsøg på at få svigerfaren, og dermed sig selv, i godt lys. Badeanstalterne og den stigende velstand er dog til at se i bl.a. den sydengelske by Bath. “Alt dette kaldte de i deres troskyldighed civilisation, skønt det var en del af deres trældom.” Tacitus mener at indbyggerne i provinserne fungerer en som slaver eftersom de har afgivet deres kultur og identitet for at blive romere, men da de får en masse goder, er de ligeglade. Aristides støtter ligeledes denne opfattelse af et Romerrige i ro og fremgang. “Ligesom ét sammenhængende land og ét folk, adlyder hele verden i ro.” Kejseren sørger for ro og orden i hele kejserriget. Dette er det modsatte af hvad Sveton beskriver i sine skildringer af kejserne.

Ifølge Svetons beskrivelse af Caligulas. Han bliver beskrevet som en person, der havde mange personlige problemer og sygdomme. Han bliver beskrevet som en sindssyg person og sammenlignede ham med en ged “Hans helbred var usikkert på på legeme og sjæl. som dreng havde han epilepsi; i sin ungdom kunne han nok tåle strabadser, men undertiden svigtede kræfterne ham pludselig, så han dårligt kunne gå eller stå eller tage sig sammen og overhovedet holder sig oppe; sin sindssygdom havde han selv bemærket, og han og han tænkte flere på at tage til et kursted og gennemgå en hjertekur. Sveton beskrev om også som en grusom person som var blodtørstig. Sveton fik det til at lyde som om at rom gik ind i en periode med en kejser som ikke vidste hvordan man var kejser. 

Tacitus som var svigersøn af agricola der sammen erobrere britannien hvor de opbyggede badstuer og fik britannien til at betragte romersk veltalenhed. Tacitus fik romerriget til at lyde som et rige med masser af penge da de kunne bygge store badstuer.

 

 

Det er nok en blanding af det hele. Hvis man tager “gennemsnittet” af samtlige kilder, får man et Romerrige i velstand og med ro, dog med et par lidt besynderlige kejsere.

Claudius var lidt vild med gladiatorkampe og der var derfor voldsomt under hans regeringstid. “Han gav mange slags gladiatorkampe, og på forskellige steder”. Claudius plyndrede og erobrede en by, da han var på Marsmarken. 

Agricola: Begyndte privat at opmuntre folket fordi de skulle vænne sig til deres frihed. 
 

Civilisation (britannien) - de gik i togaer og havde samme sprog, dem som ikke adlød fx britannerne var ikke en del af denne civilisation. 

Selvom kejserne var syge i hovedet var der faktisk fred i romerriget. De påvirkede måske ikke samfundet så de gjorde det samme som dem. Ingen opfordring til at gå i krig med andre eller noget. Derfor var der stadig fred selvom der var få sindssyge individer. Caligulas - “Sin sindssygdom havde han selv bemærket, og tænkte flere gange på at tage til et kursted og gennemgå hjernekur.”. 

 

Billederne: Dette er et eksempel på foræringer fra romerriget.

Det var et symbol på fred og derfor gav de dem gaver.

-

Grunden til at der er så forskellige skildringer af det romerske samfund under Pax Romana kan være grundet, at de som har skrevet teksterne har været blandt forskellige befolkningsgrupper. De befolkningsgrupper omkring provinserne har ikke umiddelbart været påvirket af vilde kejsere og har derfor oplevet denne tid som en tid i Romerriget med massere af fred, hvorimod de kejser biografier som Sveton skrev blev skrevet af Sveton imens har var i midten af alle kejserne. Derudover er det muligt at han har beskrevet Caligulas dårligere end andre havde gjort, da der var en mulighed for at han havde en affære med kejserinden og derfor havde en årsag til at sætte ham i dårligt lys.

Sveton beskriver Caligula som stærk bleg i huden, meget tyk og med en tynd hals. Hans øjne ligger dybt og hans hår var tyndt og manglede helt på issen. Han er meget uhyggelig, og øver sig foran spejlet ved at lægge ansigtet i truende og skræmmende folder. 

Afstøbningen af en buste af Caligula viser en anden mand. Her har han brune øjne og tykt hår. På statuen ser manden ikke uhyggelig ud. 

Sveton beskriver ham som meget grusom, og som om han er følelsesløs. F.eks. i gladiatorkampe og krige. 

Der er stor skildring af Rom da de forskellige historieskrivere ser forskelligt på historien , det ses eksempelvis at historieskriveren Sveton havde ry for at svælge i sladderhistorier. Dette indikerer at de forskellige historieskrivere har påvirkirket Roms historie i en forvrænget retning.

Lucius Cornelius Tacitus beskriver hvordan Britannien blev et mere civiliseret sted da det blev overtaget af romere. Der blev opført templer, bycentre og boliger. “Thi for at de indfødte … gennem fornøjelser kunne vænne sig til fred og ro, begyndte han privat - og offentligt at hjælpe dem.” Her beskrives det at Agricola selv hjælper til med at opføre nye ting i landet. Og at romerne kun hjalp de indfødte og gjorde deres land til et bedre sted. På billedet af byen bath, kan det romerske badeanlæg ses. Her bliver det bekræftet at romerne satte sit præg på Britannien og at de byggede nye ting og bl.a. indførte den nye badekultur. Det er dermed korrekt at romerne opførte nye anlæg og en ny kultur, men at de indfødte skulle være glade er nok ikke korrekt. 

Det ses tydeligt at de forskellige kilder er påvirket af forskellige synspunkter, her fremkommer altså tendensen. Hvilken skildring der er rigtig, er svært at svare på, men vi regner med at begge skildringer indeholder sandheder. Romerriget spredte civilisation og fremgang bl.a. i Britannien, Rom og Sydfrankrig, men dette var ikke en dans på røde roser. Kejserne har nok været magtliderlige og søgende efter respekt og penge. Det har resulteret i en voldsom væremåde og sandsynligvis også drab som Svetons kilder beskriver. 

 

Der blev opført templer, bycentre og boligere. Britannerne vil også vægtet lidt højere end Gallernes. Britanniens medfødte begravelse højere end Gallernes interesser.

Claudius var skildret som en meget grusom mand. Han var meget voldelig og havde intet sympati.

“sin sindssygdom havde han selv bemærket”

Han kunne ikke rigtig sove og så syner

Han holdte absurd mange gladiatorkampe, han satte også i en erobring og plyndring af en by i gang ligesom en krig.

Da ingen ville kæmpe overvejede han om han skulle dræbe dem alle i stedet

Han lod alle dem der var faldet om, selv dem af uheld slå ihjel

Rom gik fra at være sindsygt og blodtørstigt, til at være civiliseret, roligere og mere politisk.

Under Claudius’ styre var han vanvittig og blodtørstig. 

Det ses tydeligt i de forskellige kilder, at Sveton, som var embedsmand og sekretær under kejser Hadrian, indtil han blev fyret grundet en affære med kejserinden, mente at de romerske kejsere Caligulas og Claudius begge var vanvittige og blodtørstige. 

Sveton mente, at Caligulas havde en form for sindssygdom, da både hans sjæl og legeme var usikkert. I kilden står der, at Caligulas også selv havde opfattet sin sindssygdom, dog er kilden skrevet af Sveton. Kilden er dermed en andenhåndskilde, dermed er den ikke nær så troværdig som en eventuel førstehåndskilde skrevet af selve Caligulas.

Sveton mente, at Claudius bestod af en vis grusomhed, da han til gladiatorkampe var skyld i manges død. Ved alle gladiatorkampe, lod Claudius selv dem der var faldet omkuld omkomme ved døden, især net kæmpere, så han kunne se deres ansigter når de åndede ud.

Dette er igen en andenhåndskilde, dermed er denne kilde heller ikke nær så troværdig som en eventuel førstehåndskilde skrevet af hovedpersonen Claudius.

Romerne nået at erobre en del. De nået helt til tyskland. Derfor kan vi også se nogle af romernes arkitektur i eksempelvis Frankrig, sydengland….   

 

Caligulas var blevet gammel og svag med alderen. Han mistede langsomt forstanden af sin sindssygdom og døjede i lang tid med gangbesvær, søvnløshed og ellipse i en ung alder.

Han plejede om natten at ligge søvnløs i sengen og gå rundt i de tomme gange. Han var bange for torden og gemte sig under sengen.

 

 

Ved et søslag fik Claudius ved et uheld, sine krigere til at tro, at de var fritaget for kampen. Efter eftertanke, valgte han, i stedet for at dræbe dem, at overtale dem ved hjælp af trusler og opmuntring. Ved gladiatorkampe, nød Claudius at se hans modstandere udånde.

 

 

Tacitus var politiker og Agricola var Tacitus' svigerfar.

Erobringen af England. Det som englænderne før hadede blev nu moderne efter at romerne erobrede landet. Meget stil er inspireret af den romerske arkitektur og det romerske sprog + stil blev møde i landet. 

 

 

Aristides var græsk taler der rejste meget. Han levede i Smyrna.

Alle synger i røst. Folk holder sammen og Romerne er bundet sammen af styrke, fællesskab og lederskab. De priser og er stolte over den øverstkommanderende. De kommanderende rejser rundt for at hjælpe mennesker fra de forskellige lande.

Landet styres af demokrati og det meste kan ordnes med post. 

Caligulas bliver beskrevet som værende tyk og utrænet og bliver sammenlignet med en ged. Hans udtryk bliver beskrevet som uhyggeligt og frastødende hvilket stritter imod busten af Caligula på side 64.

Sveton skriver også Caligulas led af epilepsi. Han led derfor også af søvnløshed og overdrevne frygtagtighed.

“Sveton : om kejser Claudius’ grusomhed”

Han får hans folk til at drives af frygt. Sventon får kejser Claudius til at fremstå meget voldelig.  Bl.a. ved at arrangere gladiatorkampe. eks: 

Tacitus: Agricola (kapitel 21)

Sønnen Tacitus, beskriver i teksten sin svigerfar, Agricola, som en god person, og en person der skabte fred og ro. Hjalp det offentlige og var generelt en meget god og hjælpsom mand. 

Han roste de initiativrige og kritiserede de uvirksomme. 

De kaldte alt dette i deres troskyldighed civilisation.

Anders:
Kilden tyder på han prøvede at blive skildret på en anden måde end han var. Det ses blandt andet ved at busten af ham og svetons beskrivelse af ham er vidt forskellige. 

Gasbjerg:

Det bliver skildret meget forskelligt. I én af kilderne, bliver samfundet skildret som et civiliseret samfund, hvor i en anden kilde bliver kejseren vist som en voldelig og næsten blodtørstig mand.

HessE:

Han skabte fred og ro, hjalp det offentlige og der er tale om en periode med civilisation og fremgang. Da befolkningen også belægger det da der bliver fortalt “Alt dette kaldte de i deres troskyldighed civilisation”.