Født i Assens, han er enkemand, efter 47 års ægteskab med hustru som døde af sygdom.

Det er 3 år siden efter længere tids cancer..

Han er tidligere maskinarbejder. har været aktiv inden for idrætslivet, hovedsagelig gymnastik. Har været med i en kortklub, og mødes stadig med et par kammerater en gang om ugen.

Funktionsvurdering:
Funktionsniveau 1
står selv op af sengen
bruger rollator
får hjælp til nedre hygiejne
klarer selv øvre med lidt støtte

Mål og plan:
Få styr på sårene under foden 

Holde styr på blodtrykket, så den ikke svinger i forhold til hvor meget insulin der skal gives pr. gang. 

bevarer den fysiske aktivitet ved selv at kunne gå.

Sygeplejefaglig vurdering:
Han har diabetes 1. - insulin (mål blodtryk)

Sårpleje under foden

Støttestrømper 

Han har kateter 

Døgnrytmeplan:
Kateterpleje i sengen inden han kommer op + nedre hygiejne.

Støtte ved øvre hygiejne

Sårpleje hver anden dag men observere hver dag 

Spiser selv (fuldkorn, saftevand uden sukker) 

Får insulin morgen og aften, udføres af ssa.

Får tjekket blodtryk morgen og aften. udføres af ssh. (fortæller ssa hvor højt eller lavt blodtrykket er) 

Øvrige:
Musik og bevægelse en gang om ugen.

Redigeret af Charlotte, lavet af hele gruppen sammen den første dag.

Borgere i ældreplejen er tit i risiko for at få tryksår, som er et område på kroppen, hvor huden er beskadiget på grund af et langvarigt tryk. Det kan eksempelvis være, fordi borgeren ligger meget ned i sin seng, har forkert fodtøj på eller sidder i en kørestol i lange perioder. Tryksår kan i yderste konsekvens medføre i knoglebetændelse og blodforgiftning. 

Fordi vores borger fik tryksår er når han sover ligger han meget på ryggen, og tryksåret er på hælen, så derfor har der været et langvarigt tryk der. 

At vores borger får en blød madras, som hedder vekselstrykmadras, og en af vores mål er også at tjekke hver dag at hud, underlag, stillingsskifte og kost er iorden. 

Motivere Hans til selv at være aktiv og bevæge sig. 

Hjælpe Hans med at skifte stilling i sengen eller i stolen. 

Skaffe hjælpemidler eller bruge de hjælpemidler, som borgeren har.

Lave et vendeskema, så Hans bliver vendt mindst hver 2. time hele døgnet, hvis Hans er meget immobil og ikke har en trykaflastende madras.

Dem vi skal samarbejde med er sygeplejere og ergoterapeuter 

Hold huden hel, ren og tør. God hudpleje forebygger, at der går hul på huden. Man kan hjælpe borgeren med at blive vasket tit og være omhyggelig med at tørre huden bagefter. For at bevare huden hel skal du også undgå, at der bliver for varmt og fugtigt i sengen, fx pga. plastikunderlag. Eller at der er krummer i sengen, der kan ”gnave” hul på huden. Og at der ikke er tykke sømme eller knapper i tøjet, som borgeren ligger på. Sørger for lagnet ikke er krøllet, så der er mange folder. 

Rigtig kost, det er vigtigt, at Hans får en ernæringsrigtig kost, dvs. en kost, der indeholder den mængde proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. En ernæringsrigtig kost styrker kroppens immunforsvar og cellernes evne til at reparere sig selv, hvis de bliver skadet.

Rigeligt at drikke hvis Hans ikke drikker nok, bliver huden tør og mere skrøbelig, og der kan lettere gå hul på den. Du skal derfor støtte og vejlede borgeren til at drikke mindst 1½ l væske om dagen, og det kan evt. være nødvendigt at føre væskeskema.

Når Hans har tryksår dokumentere man sine observationer, dvs. at du skriver ned, hvad du har observeret, og du beskriver de handlinger, du har foretaget dig. 

Jeres borger har tegn på decubitus: 

• Hvorfor lige hos jeres borger? 

• Hvad er mål og plan? 

• Hvem skal I samarbejde med? 

• Hvordan kan I forbygge at der kommer nyt decubitus? 

• Giv eksempel på observationsnotat 

Hans har diabetes type 1, dette i sig selv er en sygdom hvor man skal være mere opmærksom på om borgeren får Decubitus. 

Når man er ældre og har diabetes, svækkes følesansen bla. i fødderne, og man opdager ikke selv om der evt. er noget som trykker og gør ondt før det er for sent. 

Hans har haft de samme sko i lang tid og har længe trængt til nye. 

Skoene har givet ham Decubitus på V hæl. 

Vores mål er at stoppe udviklingen inden det bliver for slemt. 

Vi taler med Hans om at han skal have nye sko. 

Vi laver en Observation på det vi har set, samt sender en Advis til SSA som skal kigge på det evt. i samarbejde med sygeplejersken. 

Vi skal forebygge ved at få Hans til at købe nye sko, samt få smurt med noget barriere creme. 

Evt. aflaste trykstedet når Hans er hjemme og kan undgå at have sko på. 

OBSERVATIONSNOTAT: 

SSH har i dag hos Hans, observeret et begyndende Decubitus på V hæl. 

Er blevet smurt med barrierecreme og har aftalt med Hans at han får købe nogle nye sko. Advis er sendt til SSA. Vær obs. på at han bliver smurt og observeret ved de kommende besøg. 

Tegn på decubitus under hæl. Rødme og gulligt i kanten. Underben meget tør hud. Skæller helt.

foden trykkes ned i sengen når han ligger på ryggen, madras kan overvejes at skiftes  og ved gang med rollator eller til gymnastik kan sko uden hæl anbefales eller sandal med rem, der lukkes foran. Man kan evt lægge indlæg i, med hul i, som aflaster trykket ved gang.

målet er at kontakte sygeplejersken til videre forløb og behandling, plan: at hun følger det op

mål, at kunne bruge en creme uden binyrebarkhormon, plan: bruge nu, senere fase ud.

Det gullige skal observeres dagligt for at se, om der er belæg for antibiotika eller om det kan reddes uden der opstår blålig farve og ellers må lægen kontaktes for vurdering.

Samarbejde med: assistent og sygeplejerske, sundhedsloven og de kan uddeligere opgaven til mig som elev, hvis de giver instrukser hos Hans imens vi er ved ham.

overveje skift af madras eller hæve fødderne ved søvn. Der findes hjælpemiddel som ligner en støvle der kan kommes udenpå, PREVALON petit, som kan minimere tryk og friktion.

Fodtøjet er vigtigt og når han går med rollatoren kan det aflastes ved gode sko eller indlæg i hælen med hul i, ligesom hvis man har hælspore.

Der kan smøres med creme, så huden holdes fugtig og ikke revner. Derved holdes skidt og bakterier væk og i værste tilfælde af decubitus, kan lægen ordinere antibiotika en periode.

Kosten kan indeholde proteindrik som supplement og rigeligt væske tilbydes. Derved bevarer huden sin elastiske funktion. 

Ved morgenbesøg observeret rødme og ømhed under v. hæl. 

Smerter ved tryk, ømhed under søvn.

Handling påkrævet af sygeplejerske

Indsats i en plan, smøres dagligt med momentan

Rigeligt væske tilbydes ved besøg

 ÅRSAG:

Ældre mennesker har ofte ikke en naturlig tørst og får drukket for lidt, dette gør at man ofte får en UVI.

Når man drikker for lidt, får man ikke skyllet blære godt nok igennem og der kan derved dannes bakterier.

Da Hans har kateter er der også større risiko for UVI, man skal være meget omhyggelig med den nedre hygiejne så der ikke kommer bakterier op i kateteret.

 

OBSERVATIONER
Når vi som SSH kommer ved Hans, vil vi som det første når vi kommer ind til ham (hvis vi kommer der fast hver dag) kunne lugte om der evt. er en UVI, da urinen kan være meget kraftig og ildelugtende end normalt.

Urinen er måske mørkere end den plejer

Vi ser på hans hud, om den føles tør og spørger ind til hvordan han har det, da man ofte er svimmel og utilpas hvis man får for lidt væske.

Hans kan evt. også bare være mere forvirret/konfus end han plejer, dette kan også være tegn på en UVI.

MÅL OG PLAN
Vores mål er at kontakte SSA for videre forløb og behandling.

Planen er at der i samarbejde med Hans laves et væske skema, som både Hans og SSH følger op på.

Målet er at Hans ikke får en UVI igen.

Der bliver planlagt hvordan vi får Hans til at drikke noget mere, vi aftaler evt. med Hans om at sætte noget frem til ham inden vi går igen efter de daglige besøg.

Der bliver efter 4 uger evalueret på om det fungerer for Hans, om han får drukket nok, og ikke er i så stor risiko for at få en UVI igen.

  |   |   | Væskeskema for Hans |   |  

 | Dato | Klokken | Givet: | ml. | Drukket:
 |   |   |   |   |  
 | 8/4-20 | 07:30 | kaffe | 150 | 150
 | 8/4-20 | 08:00 | Saft | 200 | 100
 |   |   |   |   |  
 |   |   |   |   |  
 |   |   |   |   |  
 |   |   |   |   |  
 |   | Ialt |   |   | 250

 

Det er vigtigt at vi finder ud af Hans´s vaner, så vi lettere kan hjælpe ham med at få væske nok.

Vi laver et væskeskema sammen med Hans og følger op på om han får drukket nok.

SSH kan evt. sætte drikkevarer frem til Hans, så han nemmere kan huske at han skal drikke.

Det er også vigtigt at SSH sørger for en god nedre hygiejne ved morgenplejen, da dette er meget vigtigt.

Nedre hygiejne ved Hans med kateter:

1.      Sprit hænder, tag handsker på.

2.      Træk forhuden tilbage og vask omkring urinrørsåbningen

3.      Vask kateter fra urinrør og ud 

4.      Vask kønsbehåring, pung og sidst endetarmsåbning

5.      Tag handsker af og sprit hænder

 

OBSERVATIONS NOTAT:
SSH har i dag hos Hans observeret at han var konfus, og ikke kunne samarbejde som vanlig under morgenplejen. Har spurgt ind til hvordan han havde det, og Hans klagede over smerter under vandladning.

Har stixet urinen da den var meget ildelugtende, der var tegn på forhøjede tal, så har sendt en urinprøve til lægen. Forventer svar senere i dag, så behandling kan sættes i gang hurtigst muligt. AV (aften vagt) skal være obs. på dette.

1)    Jeres borger er inkontinent og drikker for lidt eller har fået urinvejsinfektion:
- Hans har fået urinvejsinfektion, og blærebetændelse er det samme som urinvejsinfektion. Blærebetændelse er en betegnelse for infektion eller irritation i blæren, det er en meget almindelig sygdom og kvinder for den ofte end mlndre fordi at vi kvinders urinrør er kortere end mænds. 

2)    Hvad er årsagen til at netop jeres borger har fået disse sygeplejefaglige problemområder
- Årsagen til at hans har fået urinvejsinfektion er at han har drukket for lidt, og ikke har en hård vandladningen.
* hvad vil i observere
- kateterposen om urinen er grumset eller plumret, og hvordan det lugter, plus om hans er irritabel eller har feber over 38.
* hvad er mål og plan
- Målet er at hans bliver rask og at han ikke længere har en urinvejsinfektion og planen er at vi behandler urinvejsinfektioner. 

3)    Hvordan kan i forebygge at det sker igen
- For at undgå urinvejsinfektion skal man være grundig med nedre hygiejne og efter toiletbesøg. 

4)    Giv eksempel på observationsnotat 
- Ved morgenbesøg kan vi se i kateterposen at urinen er grumset eller plumret og lugten og der skal vi være obs, på urinvejsinfektion, og at hans er lidt irritabel og det er de hovedsagelig symptomer på urinvejsinfektion.