Forklaringer:

• Stammesamfund har ikke samme udgangspunkt som Europæiske stater’

• De økonomiske omkostninger ved infrastrukturel ubyggelse har ikke været tilgængelig. Det skyldes fraværet af den type kokurrance som tvang europæiske stormagter til at udvikle  deres tekonologi

• Geografiske forhold har gjort at afrikanske stammer, byområder og bystater har haft for store landmæssige afstande, som har afholdt dem fra krig, og gjort det umuligt at samle stater. 

• Artiklen fremhæver at det er svært for en stat at opretholde magt over store ubeboede områder, da der hverken er interesser eller midler til at skabe infrastruktur i disse områder

• Forskere tillægger ofte den eurocentriske koloniseringsperiode for stor skyld for Afrikas manglende statsdannelse. Artiklen argumenterer for at

Fukuyama beskriver, hvorfor flere teorier tager fejl om statsdannelse. Hvad er hans teori og hvad skal der til for at danne en stat?

I statsdannelses processen, skal disse faktorer være i spil;

1. Ressourceoverskud: Der skal være nok ressourcer til at skabe et overskud udover det der kræves til overlevelse. Dette kan enten være naturens rigdom, teknologi eller landbrug.

2. Stor befolkning: Befolkningen skal være stor nok til at fordele arbejdsopgaver og danne en magtfuld elite

3. Fysisk begrænsning: Befolkningen skal ikke kunne flygte

4. Motivation til at underkaste sig en statslig autoritet.
   - særligt drevet af trussel mod eget liv. 

Han kritiserer Hobbes teori, fordi han synes han forsimpler teorien om statsdannelse, og hvordan de fungerer, bla;

• Hobbes fokuserer på statens magtmonopol (voldsmonopolet), men tager ikke højde for institutionernes betydning, fx. den sikkerhed og stabilitet en retsstat gør for et samfund

• Kritiserer ham for et forsimplet menneskesyn, som ikke tager højde for faktorer som religion, normer og værdier, som han mener også spiller en meget stor rolle i statens samhørighed

Hobbes’ teori er fejlagtig, fordi “Such a state of primordial individualism never existed; human beings are social by nature […]” (s. 151).

Hvordan er det forskelligt fra Herbst og Tilly?

Han mener, at der indgår mange flere faktorer i statsdannelse og at andre teoretikere har forsimplet årsagen til en dannelse af stater. 

Charles Tilly: Krig skaber statsdannelse og handlen med andre lande forstærker statsdannelse

“War made the state and state made the war”

• Staten opstod fordi magthaverne førte krig og havde brug for ressourser 

Sammenholdt med Fukuyama: Tilly har mere fokus på krig, og fokuserer mere på hvordan de ydre 

1. Hvordan bliver magtens tredeling beskrevet i Grundloven? Er den fuldkommen?

Paragraf 3: “Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene”

• Ikke tidssvarende

• Grundloven tilskriver kongen mere magt end han reelt har i dag. 

2. Hvilken rolle spiller partierne, og hvordan fremgår det af grundloven?

Partier nævnes ikke direkte i Grundloven 

 § 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.

3. Undersøg hvilke midler Folketinget kan anvende til at kontrollere regeringen (se evt. pensum til timen)

Paragraf 15: Stk. 1.” "Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham.”

• Stk. 2. Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse.

Paragraf 16: “Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse

anlagte sager.”

“ § 19. Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.”

Folketinget har en række parlamentariske kontrolinstrumenter til at kontrollere regeringen:

• §20 Spørgsmål til regeringen. Hvis Folketinget anvender et §20 spørgsmål, har regeringen krav på at svare inden for et givet tidspunkt. 

   § 32. Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges for fire år.

     Stk. 2. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted

Hvilke ændringsforslag fremsætter Christensen (1999)

• Hovedpointe: Der er ikke et akut behov for ændring, dog kan det være smart at gøre sproget mere alment forståeligt (s. 42, 43n)

• Problematisk ift. suverænitetsafgivelse (Fx EU)

- Afskaffelse af ⅚ dels kravet (s. 35, nederst)

- "Skal grundloven ændres på dette punkt, er det måske mest nærliggende at afskaffe fem sjettedelskravet og i stedet gøre det til et ufravigeligt krav, at der gennemføres en bindende folkeafstemning”

• Procedure ift. ændringer i Grundloven (s. 42)

• Hvad lovgivningsmagten kan blande sig i

- Præcisering: ift. tvindlov og 2. verdenskrig med greven  (s. 37)

- “Nogen præcis grænse for, hvad lovgivningsmagten kan blande sig i, sætte grundlovens §3 imidlertid ikke. Det er heller ikke let, men der kunne ifm. en grundlovsændring være grund til at overveje, om der kan trækkes en mere præcis grænse end i dag.”

“Grundlovens § 3 om magtens tredeling har været særligt fremme (”

i de seneste års debat om diverse »særlove«, navnlig Tvindloven.

Har I selv forslag til ændringer af Grundloven? 

• enige med Christensen: sproget er mærkeligt, eks. ordet konge (§1-89)

• paragraffer ift. kirke, separation af kirke og stat (§4)  

• konkretisering af, hvordan en regering skal skabes, nedskrive formaliteterne 

• Juridisk adskillelse af kongehus og regering (Nævnes 47 gange)

• 
  

Er Grundloven en tidssvarende ramme om det danske folkestyre, og hvorfor / hvorfor ikke? 

• Ikke ift. sprog 

• Ift. andre internationale aktører såsom EU 

• Tidssvarende ift. demokratiet som ideologi

Christensen (1999) fremlægger forslag om følgende grundlovsændringer:

1. - Han forslår at fjerne opløsningsretten, ved ændringer paragraf 15 og 32, og dermed udskiftning af negativ parlamentarisme med positiv

   - Christensen (1999) argumenterer videre at reglerne om suverænitetsafgivelse, paragraf 20, bør ændres til folkeafstemninger. Dette vil gøres for at give mere suverænitet til folketinget, gennem folkeafstemninger, specifik i forbindelse med EU-lovgivning

   -

   - Desuden er et kritikpunkt, det at domstolene ikke kan efterprøve, hvorvidt den lovgivende magt holder sin inden for grundlovens rammer -> Potentielt et hul i tredelingen af magten

   
   

   Konkluderende, kan det siges at Christensen (1999) dels kalder grundloven for utilgængeligt formuleret, og at man bør ændre på proceduren for grundlovsændringer til det nemmere -> Konkret vil han afskaffe 5/6 del reglen, og lade grundlovsændringer være op til folkeafstemninger

2. Det ville være oplagt, at præcisere monarkiets position, med udgangspunkt i den praktiske virkelighed -> Dette ville medføre ændringer i paragraf 3, paragraf 5, paragraf 14 mfl. Videre er vi enige i Christensens (1999) pointe om, at sproget bør oversættes til mere tilgængelige, og nyfortolkede formuleringer, for at involvere flere i grundloven. En anden pointe, er at en konge bør have samme rettigheder som sit folk, og dermed børn man afskaffe paragraf ("§ 6 kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.")

3. Primært qua kongens juridiske rettigheder, mener vi ikke, at den svarende til virkeligheden. Dog vil en ændring være så betydelig, og praktiske er kongens rettighed som sådan ikke udeomratiske, og derfor er vi enige med Christensen(1999) om at det ikke er en hastesag

§31, stk 2: sikring af ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgere fastsætter valgmåden

§32, stk 1: folketingets medlemmer vælges for fire år.

§34: Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller firhed, enhver, der udsteder eller adlyder noget dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi (Mette ciao dukke gate)

hvad er forskellen mellem delegate og trustee:

delegate: De repræsenterede uddelegerer kontrollen/magten til en repræsentant. Delegaten tænker ikke for dem selv, men handler udelukkende på de repræsenteredes vegne og efter de repræsenteredes overbevisninger. (hvis de ikke handler direkte efter folkets ønsker, kan delegaten straffes/sanktioneres).

trustee: de repræsenterede overgiver noget af deres reelle magt/kontrol til særligt udvalgte (højtuddannede, erfarne, højt begavede) repræsentanter i tillid til, at repræsentanten fortsat vil handle i folkets interesse (man kan ik sikre sig at denne trustee så rent faktisk gør det. Man kan ik regne helt med dem).

Eksempler på repræsentation i vores daglige liv

– DK: Reel mulighed for at blive valgt - billige mandater. Men i hvor høj grad er reel præsentation muligt? Karinas model om over/underrepræsentation i indkomst, etnicitet og køn i kommunalbestyrelserne - danske kommunalbestyrelser består af rige, gamle, højtuddannede mænd. Meget kommunalt arbejde er dårligt lønnet. Hvem har muligheden for at tage dette ansvar på sig?

• EU: Demokratisk underskud??? Kun direkte valg til en af EU's tre institutioner (EP). På den anden side er kommisærer og ministre vel også folkevalgt... gennem folkevalgte. Er det repræsentation??? Ved ik

Alle ovennævnte institutioner påvirker vores daglige liv (ville vi personligt mene)

§ 31, stk. 1

“Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.”

§32, stk 2 

“Folketingets medlemmer vælges for fire år”

Forsamlingens suverænitet

     § 56. “Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.”

Magtens tredeling

§ 3

“Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.”

Regeringens ansvar

§ 12

“Kongen har den højeste myndighed over rigets anliggender, og denne myndighed udøves gennem ministrene.”

§ 13

“Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.”

§ 14

“Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.”

§ 15, stk. 1

“Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham.”

Domstolenes uafhængighed

§ 64

“Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven.”

§ 62

“Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Undtagelsesdomstole kan ikke nedsættes.”

§ 63, stk. 1

“Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.”

2. Der ville ske en degradering af mangfoldighed i FT. I valget i 2022, havde S flest antal stemmer i alle valgkredse på nær 8. De resterende ville fordeles ligeligt mellem V og Ø. Derfor ville der være en enorm skævhed i fordeling og repræsentation.

3. Partierne ville fokusere deres valgkamp på områder, i hvilke de på forhånd vidste, de var populære. Mange mindre partier ville formentlig give op.

⮚ Hvad ville der ske, hvis DK (gen)indførte flertalsvalg i enkeltmandskreds til næste valg?

• Det kommer lidt an på, hvilke kredse man vil anvende, er det storkredse, mindre kredse, amst?

• De ekstreme/små partier vil nok stå udenfor indflydelse.

• Der vil være partisammenlægninger (to store partier i hhv. rød og blå blok)

⮚ Hvordan tror I folketinget ville se ud?

• Der vil være to store blokke, og en et-partiregering

• Folketinget vil dermed blive styret af et parti af gangen i en flertalsregering.

⮚ Hvilken betydning ville det have for, hvordan partierne går til valgkamp?

• De to store blokke vil fokusere på “svingkredse”, og ikke fører valgkamp, hvor de ved de taber.

• Blå blok vil ikke føre valgkamp i de store byer

• Rød blok vil ikke føre valgkamp i "udkants Danmark” eller det onde tunger kalder “den rådne banan”

Litteraturliste:

Heywood, Andrew (2019) Politics. London: Red Globe Press, side 224-239. 

• Problemet med D'Hondt i følge Kjær og Elklit, at: D'Hondt favoriserer større partier, mens St. Laguë er mere neutral og repræsentativ.

• De demokratiske implikationer er bl.a at: Valgforbund kan undergrave, ved at skabe en 'manufactored ranking order' altså en forudbestemt og ikke flertalsbestemt repræsentation. Der opstår en dobbelt D'Hondt, hvor de små partier først potentielt mister mandater (qua D'Hondt) i valgforbundet, og efterfølgende potentielt mister mandater i den samlede mandatfordeling. Kort sagt (citeret af Gustav) 'dobbelt røvrendes' de små partier i det nuværende system.

• Argumenter for at beholde D'Hondt og valgforbund: (selvkonstrueret) Kan holde små (og evt ekstreme) partier ude af regering.

  Valgforbund kan mindske stemmespild

Organisatorisk svækkelse af
forsamlingen og udbygning af staten

https://ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Billeder/Forskning/Forskningsprojekter/Magtudredning/Essays/Tema2/Mortensen___Pedersen__Tema_2_.pdf

https://cepos.dk/wp-content/uploads/2024/08/folketinget-haster-lovgivning-igennem.pdf

● Hvordan kan I på baggrund af Magtudredningens essay se en lignende tendens til at udbygningen af staten svækker Folketingets magt?

Folketinget har formel magt (lovforslag vedtages i FT + de skal godkende dagsorden). Men de har ikke ressourcer til at skrive lovforslag – det har kun regeringen, som har et embedsværk, der kan stå for det administrative og juridiske. Magten er centraliseret, og udarbejdelsen af lovforslag foregår i praksis i ministerierne. FT-medlemmer kan dog foreslå beslutningsforslag, som er i mere simpel form.

"Medlemmer er udfordrede i håndteringen af det store materiale og den omfattende information, som ligger til grund for beslutninger om lovgivning eller

kontrol med regeringen. Stigningen i Folketingets ressourcer har ikke matchet stigningen i antallet af ansatte i centraladministrationen."

Teknokratisk styre, mindre fokus på demokratisk samtale (Hal Koch would not be happy).

● Hvilken betydning har den korte behandlingstid for
Folketingets organisering i udvalg (Analysen fra CEPOS og
magtudredningens essay)?

FT-medlemmer kan have svært ved at nå at håndtere den store mængde materiale, fordi lovbehandlingen går meget hurtigt. Regeringen presser på ift. at fremskynde lovforslag, bruger hastebehandlinger mv.

Fra 81,7 dage i 2005 til 46,4 dage i 2022. SVM-regeringen er endnu kortere = 32,6. Tiden mellem fremsættelse og 1. behandling er også halveret.

Kan være en demokratisk udfordring. FT-medlemmer og borgere får mindre mulighed for at stille spørgsmål. Mindre "tid til omtanke".

● Hvordan kan man organisatorisk styrke Folketinget?

Give FT et slags "embedsværk"

Yderligere specialisering inden for partierne, så hvert enkelt medlem skal læse færre, men kan læse grundigere

Indkalde til møder i god tid, kende materialet på forhånd mv.

Jf. grundlovens §56 er folketingsmedlemmerne udelukkende bundet af deres egen overbevisning.

Pia K mener i modsætning til grundloven at, partimedlemmerne altid bør stemme i overnestemmelse med partilinjen. Hun ser partierne som primær aktør og argumenterer for at det er mere demokratisk når partierne ikke fritstiller deres medlemmer. Dette begrunder hun med at mange vælgere ikke tager stilling til kandidat men stemmer på partierne direkte.

Hvordan kan fritstilling af politikerne siges at svække/styrke Folketinget?

• Øget arbejdsbelastning på folketingets medlemmer og dermed potentielt dårligere gennemarbejdet policy.

• Magtkampen (ift. proportionalitet) mellem partierne bliver ligegyldig.

1. De påpeger, at partihop er sjældne, men siger også, at tendensen til partiskift er stigende. 

Det ses også på tabellen, hvor der efterfølgende har været en stor stigning i partiskift i perioden fra 2019-2022. 

En forklaring kunne være, at der er oprettet flere partier i perioden 2019-2022, hvor artiklen ellers siger, at tendensen til nye partier faldende. 

2. Det er et ultimativt brud med partidisciplinen. Den handler ofte om konflikt med partiet, politiske uenigheder eller personligt; hvem får ordførerskabet, ledelsesposterne, kan føle sig forbigået. Kan komme af mange forskellige årsager. 

Løsgængeres skift relateres ofte til “personlige problematiske sager”. 

Eksempler fra virkeligheden: 

Inger Støjberg, grundet interne stridigheder med partiets ledelse og ønsket om en anden retning (starter nyt parti). 

3. Partihop kan være en demokratisk styrke ved, at man herved kan opnå identifikation og dynamisk ideologi, som læner sig op ad nutiden.
   
   

• Kan argumenteres for det svækker demokratiet, idet vælgeren ikke alene stemmer på en kandidat, men som oftest ud fra et parti eller har en forventning til, at repræsentanterne overholder en vis partidisciplin.

• Artiklen peger på, at det skal ses som en demokratisk styrke, da det skal kunne være muligt at løsrive sig, hvis man er uenig med partiets politiske linjer, ledelse etc. Ikke bøje under. Uenigheder gør demokratiet stærkt - det står også i Grundloven (paragraf 56), at man er bundet af egen overbevisning.