Denne kilde er skrevet efter Reformationen, hvilket også er tydeligt at se i det, at præsterne intet har at bestemme under de skrevne håndfæstninger. Kun kongen, adelsmændene og rigsrådet, som også var de grupper der havde magt og indflydelse efter reformationen, er med under betingelserne. “Eftersom vort elskede Danmarks rigsråd på kronens vegne og det menige ridderskab ved deres fuldmægtige har kejset, kåret og udvalgt Os til at være herre og konge over Danmarks og Norges riger”. 
Hele kilden er skrevet på vegne af de tre vigtigste embeder og kongen, som kan ses, da de skriver “Vi Frederik den Trejde”. I lov 45 i håndfæstningen bliver der skrevet, hvordan landet afhænger af kongen, og han ikke kan lede det på egen hånd, så skal kongen altid have en rigshofmester, en kansler og en rigsmarks, som er de tre vigtigste embedsmænd under kongen, og derfor dem der er med under håndfæstningen. 
Kildens brugbarhed er generelt god, hvis man tager højde for før og efter reformationen, og hvem der havde magten. I denne håndfæstning er det tydeligt at se, hvordan kongen havde stormagten fremfor før reformationen, hvor præsten og kirken havde meget at sige.  Hvorvidt håndfæstningen havde nogen virkning i praksis, kan diskuteres. Nogengange havde kongen nok magt til at undersige håndfæstningen. Som f.eks. går han ind i 30 års krige, selvom rigsrådet var imod det. Når kongen har en god magtposition, kan han undsiges..

Kongeloven (1965) Kildekritik Den givende kilde blev forfattede i 1665 for Frederik den 3. Det blev skrevet som en enevældens forfatning. Loven gav alt magt til kongen og overflødiggjorde stænderne. 

Begge kilder kan bruges som levn til at se på samtiden og datidens samfund og forstå overgangen fra middelalderens feudalsamfund til enevældens tidsalder. 

Den første kilde beskriver samfundets daværende opbygning, hvor man havde Gud som lederen. 

Den anden kilde beskriver samfundsfundets daværende opbygning, som var et feudalsamfundet. Der var altså en hierarkisk samfundsopbygning med bønnerne nederst og kongen øverst med den højeste magt, hvilket er beskrevet i linjerne: "Skal derfor også kongen alene have højeste magt og myndighed til at gøre love og forordninger efter sin egen gode vilje, at forklare, forandre, formere, formindske, ja og slet af ophæve forrige af ham selv eller hans forfædre udgive love" Dette citat beskriver ganske vidst hvor