Eleven kan selvstændigt understøtte børn, unge og voksnes identitetsdannelse og evne til at indgå i relationer og fællesskaber ud fra viden om socialpsykologi.

Eleven kan inddrage relevant viden om udviklings- og neuropsykologi herunder tilknytningsteori til at understøtte børn, unge og voksnes trivsel, læring og udvikling

Målarbejde

Øvelse: Hvilke teorier får I øje på når I læser mål til faget?

– noter kort teorien og begrundelsen i padlet herunder.

1.  Start med at repetere Stern, Eriksen og Bowlby, socialisering og dobbeltsocialisering som grundlag for at kunne tale om barnets udvikling og barnets relationsdannelse fra kap. 15. Hvad kan i huske? I grove træk!

2. Tal med hinanden om hvorfor det er vigtigt for jer at vide?

3. Har I erfaringer med nogle af begreberne fra praksis?

Vi ser film: "daginstitutioner bag facaden" (49 min) sammen og imens noterer grupperne pointer ud fra flg. opdeling -

Gruppe 1: Stern

Gruppe 2: Erikson

Gruppe 3: Bowlby

Gruppe 4: Socialisering og dobbeltsocialisering

Derefter taler I sammen i gruppen om hvad I hver især har observeret og reflekteret over og skriver sammen hovedpunkter ind i padlet.

Hvad siger Piaget og adfærdspsykologien –

Skriv i hovedpunkter grundantagelser i de to retninger- skriv ind i padlet og fortæl hovedpunkterne for os andre.

Gruppe 1 og 2: Adfærdspsykologi

Gruppe 3 og 4: Piaget

Imens tager i noter med fokus på

læringsrum, læringsprocesser, adfærdspsykologi.

Jeres case skal danne grundlag for relevante indsatser, der inddrager begrebet relationer, udvikling og læring.

I skal nemlig i mål med at give eksempler på hvordan I kan inddrage disse begreber.

Man kan lave planlagte aktiviteter, eller man kan tage udgangspunkt i rutiner og strukturer.

I kan spørge jer selv om flg:

Hvordan kan jeg som PA støtte børnene/ den unge/ borgeren i læringsprocesser for at understøtte trivsel, læring og udvikling?

Måske finder i på flere spørgsmål:

1. Hvordan er min relation med barnet den voksne, den unge og hvorfor?

2. Hvilken udvikling vil jeg understøtte hos barnet, den voksne, den unge og hvordan?

3. Hvordan skaber jeg læring i situationen, hvilken læreproces er i gang og hvordan skal jeg handle?

4. Hvordan kan trivsel indgå som et vigtigt parameter i situationen.

5. Hvilke udfordringer kan der opstå i situationen ift. relation, læring og udvikling og hvilke handlemuligheder har jeg? (Differentiering – NUZO)

Tag kun udgangspunkt i en enkelt udviklingsteoretiker – eks. Stern eller Bowlby.

Giv eksempler på både adfærdspsykologien og Piaget når I beskriver læringssituationer.

I skal fortælle om 2 eksempler på situationer ud fra jeres case arbejde. I skal koble relevant teori på. I må gerne være kreative!

Hver gruppe har 10 min. til at formidle og vi går i gang kl. 12.00 og slutter af kl. 13.00.

Det vi bemærker er at børnene oplever en negativ socialisering og at der ikke er nogle omsorgspersoner til at guide dem socialt - børnene bliver overladt en del til sig selv og opbygger derfor deres egne regler og normer - de mødes ofte med negativ kontakt og irettesættelse - Børnene bliver påvirket af de andre børn men også voksnes normer - det er både de skrevne og uskrevne retningslinjer om hvordan man er i det social spillerum.

Dobbeltsocialisering:

Dobbelt socialisering handler om at børnene færde i 2 areaner - hjemme og institutionen .

Begge steder skal dog være et trygt sted for børnene hvor de skal kunne tilegne sig de sociale spilleregler også selvom der kan være forskellige regler og normer..

Vores oplevelse var ikke at de forskellige institutioner som vi fik vist ikke var et trygt rum hvor der var nærværende omsorgspersoner til at guide og støtte børnene i det sociale rum men ej heller i de sociale spille regler, normer eller ens retningslinjer - det fremstod for os som meget ustruktureret og som om at omsorgspersonerne mere var til stede for at slukke ildebrænde og praktiske opgaver frem for at være nærværende og støttende overfor børnene.

Børnene udvikler ikke tillid til deres omsorgsperson. De udvikler mistillid fordi de ikke får udviklet deres basale behov.

Hun viser det ængstelige og afvisende tilknytningsmønster. Hun har måske ikke tillid til, at der bliver reageret, hvis hun søger omsorg hos personalet.

Pigen i vuggestuen, der lige er startet.

Hun viser ængstelig-ambivalent tilknytningsmønster.

Hun viser separationsangst og bliver ked af det og prøver desperat at få opmærksomhed og omsorg.

Personalet er ikke opmærksomme på hendes behov og er stærkt afvisende.

Drengen i BH uden sprog.

Han søger ikke omsorgspersoner, han holder sig for sig selv. Han opsøger ikke hjælp, når han bliver slået og drillet.

Han skal have hjælp til at lære at søge hjælp.

Fælles for alle 3 børn er, at de ikke har en sikker base i institutionen.

• Vi skal have skabt nogle indre skemaer, som vi kan erfare verden ud fra.

• Det er muligt at støtte og påvirke andres læring, hvis vi ønsker det. Dvs. at der er en social del af læringen.

• Læring er en indre proces i mennesket.

Piagets teori er meget aktuel i den pædagogiske praksis, da den pædagogiske opgave netop er at støtte andres indre læringsprocesser via anerkendende relationer.

Vi erfarer verden og skaber nogle kognitive skemaer. Det vi erfarer, putter vi i skemaer i hjernen for at skabe en vis systematik i det. Piaget mener, at skemaerne skabes via læring.

Piaget bruger 3 læringsformer til at beskrive læringen:

• Kumulativ læring: skabes når barnet ikke allerede har skabt et kognitivt skema, og bliver nødt til at skabe det første nye skema omkring et emne. Det er især i de første leveår, hvor grundlaget for mentale skemaer udvikles.

• Assimilativ læring: skabes når man lægger noget til det, man allerede ved. Man tilføjer det lærte til allerede eksisterende, kognitive skemaer. Fx har man en bold i et eksisterende kognitivt skema og finder ud af, at der findes mange andre typer bolde. Den viden bliver lagt i det skema.

• Akkomodativ læring: kræver at vi omstrukturerer vores kognitive skemaer for at tilføje nye ting. Barnet må ændre et skema fordi et plastikæble ligner et æble, men det smager ikke som et æble og kan ikke spises.

Der er 4 fremtrædende tænkere inden for adfærdspsykologien:

Klassisk betingning

• -John D Watson

• -Ivan Pavlov

Klassisk betingning er en ubevidst form for indlæring hvor en neutral stimulus bliver i stand til at fremkalde en respons, fordi den er blevet associeret med en stimulus, der allerede udløser denne respons automatisk.

Operant betingning

• - Burrhus F. Skinner

• -Edward Thorndike

Operant betingning handler om, at adfærd styres og ændres gennem de konsekvenser, den medfører. Belønning øger sandsynligheden for, at en adfærd gentages, mens straf mindsker den.

I adfærdspsykologien arbejder man ud fra, at en bestemt påvirkning (stimulus) kan medføre en bestemt reaktion (respons).

• Klassisk betingning

John D. Watson, som grundlagde adfærdspsykologien er inspireret af Ivan Pavlovs forsøg med hunde. Ivan Pavlov var en russisk psykolog. Forsøget viste at man ved en påvirkning (stimulus) kan frembringe nogle bestemte reaktioner (respons). Dette kaldes klassisk Betingning.

• Operant betingning

Den amerikanske psykolog Edward Lee Thorndike mente, mennesket naturligt lærte via forsøg-og-fejl-læring. Burrhus Frederic Skinner, blev inspireret af Thorndike, og arbejdede videre med ideen om, at man lærer ved det som giver succes. Han påviste, at man ved at belønne en adfærd kunne fremelske den adfærd.

Kritik: Adfærdspsykologien fokuserer for lidt på indre mentale processer som tanker, følelser og motivation. Nogle mener, at behaviorismen reducerer mennesket til ''maskiner'', der bare reagerer på stimuli.

1. Hvordan er min relation med barnet den voksne, den unge og hvorfor?

   relationen med børnene bliver mere nærværende når vi deler os op i mindre grupper hvor der kun er 1 voksen til den lille gruppe. dette sikre omsorg og bedre relation til den enkelte men også som gruppe.

2. Hvilken udvikling vil jeg understøtte hos barnet, den voksne, den unge og hvordan?

   vi vil gerne understøtte, relations dannelse når vi laver disse mindre grupper. men samtidig sikre at børnene udvikler og lære optimalt igennem de aktiviteter vi tilbyder, da vi kan tilrettelægge dem så de passer til gruppen. De kan ydermere spejle sig i hinanden og skabe læring og danne nye relationer i fællesskabet.

3. Hvordan skaber jeg læring i situationen, hvilken læreproces er i gang og hvordan skal jeg handle?

   man sætter sig ind i de aktiviteter eller ting der skal foregå, men samtidig er bevidst om hvor børnene er rent udviklingsmæssigt, så man på den måde sikre at det der skal foregå er relevant og tilpasset gruppen.

   
   

4. Hvilke udfordringer kan der opstå i situationen ift. relation, læring og udvikling og hvilke handlemuligheder har jeg? (Differentiering – NUZO)

   når man deler børn op i mindre grupper, kan man bedre sørge for at børnene er inden for NUZO. hjælpe og guide dem samt støtte dem i deres udvikling. læring og relation.

Formål:
At styrke Emils sociale og kommunikative kompetencer, skabe positive erfaringer med fællesskab og understøtte hans læring gennem leg.

Aktivitetsforløb:

• Aktiviteten foregår i et afgrænset område i børnehaven, hvor der er indrettet et "bilværksted" med legetøjsbiler, værktøj.

• Emil inviteres sammen med to udvalgte børn og en voksen til at deltage i legen. Pædagogen starter med at introducere legen og fordele roller: mekaniker, kunde og chauffør.

• Pædagogen faciliterer legen ved at stille spørgsmål og hjælpe børnene med at udtrykke ønsker og behov: "Hvem vil være mekaniker i dag? Hvad skal der laves på bilen?".

• Under legen støtter pædagogen børnene i at lytte til hinanden, vente på tur og samarbejde om at løse opgaver. Hvis Emil bliver usikker, hjælper pædagogen med at sætte ord på hans følelser og behov.

• Legen afsluttes med en fælles opsamling, hvor børnene fortæller om, hvad de lavede, og hvordan de hjalp hinanden.

 Samspillets domæne

• Under selve legen arbejder Emil og de andre børn aktivt sammen om at løse opgaver – fx at reparere bilerne. Her indgår de i gensidige handlinger, hvor de skal lytte til hinanden, forhandle roller og samarbejde. Dette er kernen i samspillets domæne, hvor barnet lærer at forstå andres intentioner og afprøver sociale færdigheder.

  
  

Samforståelsens domæne

• Når vi som PA stiller spørgsmål som "Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at få bilen til at køre?", og når børnene efter legen taler om, hvad de oplevede legen, arbejder de i samforståelsens domæne. Her udvikler Emil evnen til at sætte ord på egne og andres følelser og oplevelser, og han får erfaring med at forstå og dele perspektiver med andre.

Samtalens og fortællingens domæne

• Når børnene efter legen samles og fortæller om deres oplevelser, arbejder de i samtalens og fortællingens domæne. Her styrkes Emils sproglige og narrative kompetencer, da han får mulighed for at udtrykke sig og reflektere over dagens leg sammen med andre.

  
  

RIG’er (Repræsentationer af Interaktioner i Generaliseret form)

• Gennem gentagne, positive samspil i "Bilværkstedet" danner Emil nye RIG’er – altså generaliserede erfaringer med, hvordan det er at være sammen med andre i leg. Disse erfaringer bliver grundlaget for hans forventninger til sociale situationer fremover og styrker hans mod på at deltage i fællesskabet.

Barnets ressourcer og det kompetente barn

• Stern understreger, at barnet er kompetent og har ressourcer fra starten. Ved at tage udgangspunkt i Emils interesse for biler og give ham mulighed for at indgå i meningsfulde samspil, bygger vi videre på Emils eksisterende ressourcer og styrker hans selvfornemmelse og motivation for læring.

Sammenfatning:
Sterns domæneteori hjælper med at forstå Emils sociale udvikling i legen ved at vise, hvordan han gennem forskellige typer af samspil og refleksioner udvikler sociale kompetencer, selvforståelse og evnen til at indgå i fællesskaber – og at denne udvikling kan ske i forskelligt tempo og på forskellige måder afhængigt af Emils ressourcer og behov

Hvis man kikker på Emil ud fra Piaget teori om Assimilation og akkommodation ville han mene: Hvis Emil tidligere kun har leget alene med biler, kan han i denne aktivitet opleve, at leg også kan være social. Når han oplever, at andre børn leger med på hans idéer, kan han assimilere denne erfaring i sit eksisterende skema for leg. Hvis legen udvikler sig på en ny måde, må han akkommodere og tilpasse sin forståelse af, hvad leg kan være.

Vi er udenfor på legepladsen.

Børnene har fri leg og PA' en går i gang med at finde blade til at sætte på en ståltråd. Aktiviteten forgår ved bænkene på legepladsen.

Flere børn kommer til og vil gerne være med. De bliver sendt ud på legepladsen og finde blade, hvorefter de kommer tilbage til bordet og får udleveret et stykke ståltråd, som de herefter går i gang med at sætte deres blade på.

Til sidst bliver ståltrådsenderne samlet, så de former en krans. Herefter bliver de hængt op som pynt på stuerne. Efter lidt tid får børnene dem med hjem.

Det er ifølge Skinner operant betingning, fordi børnene er aktive under læringen.

Konsekvensen er, at de oplever glæden ved at have et produkt med hjem til mor og far.

Udfordringen kan være:  Børn som sammenligner sig med andre børn og personale, og oplever at de ikke er lige så gode som de andre til at lave blad-kransen.

Piagets 3 læringsformer:

Kumulativ læring:  Nogle børn vil opleve kumulativ læring under aktiviteten.  Fx ingen kendskab til ståltråd, aktiviteten.

Eller ingen erfaring med håndværk, bruge finmotorik.

Assimilation læring: Børn som kender til aktiviteten i forvejen.

Eller kender til blade og ståltråd.

Relationer og udvikling:

Kreativitet og fantasi
Sanser og naturforståelse – børnene mærker og ser og dufter måske til bladende

Koncentration og tålmodighed

Social læring

Mål: at spise med gaffel.

Læringen i dette er, assimilativ læring, hvor børnene lærer at bruge gaflen som en forlængelse af hånden - uden at skulle ændre sin grundlæggende forståelse af måltid og madspisning.

Børnene bliver introduceret for børnegafler og man snakker om hvordan man kan bruge gafler til at stikke ned i rugbrødsmadderne. Vi navngiver mad og handlinger.

Relationer: tryghed, efterligning og nærvær.

Udvikling: finmotorik, koordination og selvhjulpenhed

Spisesituationer med jævnaldrende stimulerer imitation og motivation.

Læring: gennem gentagelse, samspil og hverdagsrutiner.

Pædagogisk assistents rolle: Spiser roligt, bruger bestik, viser glæde ved mad

Skaber struktur og forudsigelighed ( feks. faste pladser, rutiner)

Har blik for det enkelte barns behov og tempo

Piaget siger at den akkomodative læringsproces er nemmest som barn og sværere jo ældre vi bliver.

En akkomodativ læringsproces er karakteriseret ved at at mennesket bliver nødt til at lave om på sine skemaer eller tilføje nye.

Mennesket må tilpasse sig den nye erkendelse og omstrukturere sine skemaer.

En akkomodativ læringsproces er grænseoverskridende læring og det er vigtigt at støtte barnet, den unge eller voksne i processen ved at differentiere - det er ikke gavnligt hele tiden at være i en akkomodativ læringsproces, men læringsprocessen må indeholde nogen udfordring for at skabe udvikling. For at nuancere vores forståele af verden - vores tolkning af verden. Det er en balance og her får man lyst til at nævne Zonen for Nærmeste udvikling.

Hvis vi kun er i en assimilativ læringsproces bliver ens nærmeste udviklingszone ikke aktiveret og ens skemaer vil blive begrænsede. Ens skemaer bliver så at sige bekræftede.

Hvad kendetegn er der på en akkomodativ læringsproces:

Barnet der ikke deltager

Barnet har modstand på aktiviteten - deltager ikke

Barnet deltager, men slipper aktiviteten og giver op.

Den voksne der deltager i voksenuddannelse og er meget kritisk ift. undervisningens pointer. Underviseren bekræfter ikke hans eksisterende skemaer - han må lave nye. Det skal eleven støttes i.

• Man kan være udfordret på det kropslige/sansemæssige - jeg har svært ved at løse opgaven, da jeg ikke er vant til at arbejde med mine hænder.

• På ens følelser - jeg har negative følelser omkring det

• På ens erfaringer - jeg har erfaring med at jeg ikke lykkes i disse situationer.

• Jeg har virkelig dårlige erfaringer med at gå på en uddannelse. Jeg holder fast i dette skema og har svært ved at tænke anderledes omkring det. Jeg skal omstrukturerer et skemaet: Der er nogle ting jeg lykkes med på min uddannelse - jeg er god til dansk, men dårlig til matematik.

• Jeg lykkes virkelig godt i gruppearbejde, men er knap så god til at arbejde selvstændigt.

• Min skuffe bliver udvidet med et rum og jeg tænker lidt mere nuanceret omkring mig selv og er ikke så sort/hvid

• Barnet der ikke må lege med ståltråd derhjemme, da far siger at det er farligt. Det skal blive liggende i værkstøjskassen - derfor er det grænseoverskridende for barnet pludseligt at få lov til at bruge det i børnehaven.

  
  

• Barnet er vant til at alt er ryddeligt, planlagt og ordnet - pludseligt er barnet på besøg hos nogen der er lige det modsatte! Nå, sådan kan man også gøre: lave mad uden opskrift vaske farvet tøj med hvidt osv.

  
  

• Jeg ved hvad blade og ståltråd er, men sidst jeg lavede en bladkrans gik det virkeligt dårligt og det blev grimt.

At lære nye kategorier: frugt er ikke grøntsager.

Hans faser er meget generaliserede og medtænker ikke kultur, individualitet.

Vi opbygger skemaer -

Vi erkender "noget" - noget: følelser, erfaringer og tanker

Vi bygger en kommode:

Flere og flere skuffer med relaterede rum - vi nuancerer vores forståelse af verden.

Når vi skal ændre og rykke rundt er det svært. Det er meget nemmere at bekræfte de skemaer vi har - det er en mere krævende proces at omstrukturere tanker og danne nye skemaer- øvelse - kræver kræfter:

Eks. Kognitiv terapi -hvor man via skemaer omstrukturerer sin måde at tænke på.