I Emma Holten-casen kan vi se at hun bærer præg af et negativt udfald af den 5. fase, da Emma under identitetsdannelsen retter fokus mod alle de egenskaber som hun ikke ønsker at have, fremfor at basere identitetsdannelsen på hvad og hvem hun gerne vil være. Desuden er det også problematisk for hende at etablere tætte personlige relationer, idet evnen til at kunne stole på andre og åbne op er blevet skadet i den 5. fase. 

Emma Holten gør brug af flere af Sigmund Freuds begreber om forsvarsmekanismer. Hun gør f.eks. brug af den mere positive form for forsvarsmekanisme, som sublimering, da hun forsvarer sine “følelser” og sin “sikkerhed”, gennem at holde taler om sin oplevelse til andre, altså ved at være produktiv. Emma gør også brug af nogle af de mere negative former for forsvarsmekanismer, såsom projektion, hvor hun generaliserer for at beskytte sig selv  (“alle mænd er klamme”) og rationalisering, hvor hun rationaliserer sit valg for at kunne forsvare sig mod andres kommentarer.

Ifølge Goffmans teori om “livet som en scene”, spiller alle en rolle hver dag, selv over for dem selv til tider. Teorien går ud på at når man er backstage, kan de omgivelser man har omkring sig, ikke påvirke ens handlemønster og man kan “være sig selv”. Man vil oftest være backstage, når man er privat, f.eks. når man er hjemme med familie eller nære venner. 

Når man er frontstage, er man ude i offentligheden, hvor man her vil opretholde en facade, som man mener forventes af andre tilstedeværende individer. 
Efter man har fået diverse sociale medier, er udtrykkene front front stage og back back stage også opstået. Man er ikke længere nødvendivis backstage, når man er hjemme, for der er stadig mulighed for at være social. Først når man ikke har sociale medier tilgængeligt, som f.eks. på sin mobil eller computer, er man back back stage. 

Allerede i løbet af de første fire måneder af år 2016, er der blevet anmeldt 49 tilfælde af seksuel krænkelse på internettet. De anmeldte sager omhandler alt fra afpresning af nøgenbilleder til videoer af samleje, hvor den ene part ikke har givet sit samtykke til offentliggørelsen - hvad der før var en del af ens private sfære, kan pludselig delt på forskellige hjemmesider. I takt med de sociale mediers udbredelse, er hvad der før var ens backstage blevet mere offentlig, og man er pludselig i stand til at følge med i alt, uden egentlig at have fysisk kontakt med nogen. 

Har du en mistanke om at en bekendt har et problem på internettet, kan du længere nede i artiklen få råd og redskaber til, hvordan du hjælper personen til at komme videre. 

Analyse: 

Hvis du er bekendt med nogen hvis adfærd tyder på privatlivskrænkelse på internettet kan du kigge efter de her tegn:

Gode råd:

Efter min mening er straffelovens bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred ikke tilstrækkelig, da dette bliver nødt til at blive tilpasset til vores senmoderne samfund, hvor vi alle er online og vores nye offentlighed er på internettet i forhold til den gamle fysiske offentlighed. Dette fører til at ting som hævnporno når helt andre dimensioner i tid og rum.

Når ens private billeder fx bliver lagt ud på nettet til offentlig skue, så har man ikke længere magt til at vælge hvordan fremstilles. De sociale medier er ment til at være steder hvor man kan iscenesætte sig som man vil, og en stor del af de unges identitet ligger på nettet. Frontstage og backstage bliver blandet sammen, når ens privatliv bliver krænket, fordi det som man vil have skal være privat bliver hevet frem i lyset. 

Politiets råd til dette er at de unge bare skal “slukke for deres computer” men er dette en løsning? Efter min mening så nej, det er en realitet at unge i det senmoderne samfund har en online identitet og at facebook er et stort socialt fællesskab, hvilket man ikke bare kan bede de unge om at melde sig ud af. Problemet opstår ikke fordi de unge er på de sociale medier, men fordi nogen tager hævn og krænker andres privatliv. Forældrene kan heller ikke altid se at deres børn er ofre for hævnporno. De unge skjuler det overgreb, der er sket på dem. De føler sig presset af omverdnen og stemplet som “billige” fordi de teknisk set selv har taget billederne. Ubevidst kan de benytte forsvarsmekanismer som humor eller rationalisering for at beskytte sig mod angsten.