Besvarelsen deles op i to dele:

1. Årsager til/forudsætninger for etablering af demokrati? --> dvs hvorfor blev Danmark et demokrati?

Danmark er et godt eksempel på, at de ældste demokratier kunne udvikle sig gradvist og over lang tid. Allerede før grundloven 1849 altså under enevælden, var der relativ fri debat og informationsudveksling. Allerede der tangerede det til, at borgere selv skulle have indflydelse, der kunne faktisk også godt dannes foreninger. 

Den franske revolution påvirkede tankegangen hos folket i Europa og de blev hermed opmærksomme på at de var oplyste og at folket besidder en stemme. (åndsfrihed, lighed og pluralisme) 

Til daglig siger vi, at vi fik demokrati i Danmark, da grundloven blev indført i 1849. Men da grundloven blev indført, var der en større gruppe folk, som ikke måtte stemme. Man kaldte dem de fem f'er: fruentimmere, fattige, folkehold, forbrydere og fjolser. Det vil sige kvinder, fattige, tjenestefolk, forbrydere og sindssyge.

De eneste, der måtte stemme, var voksne mænd, der ejede deres bolig. Det var meget nyt, at andre end kongen og hans udvalgte mænd skulle styre landet. Derfor var flere bange for, at valgret til for mange mennesker ville give problemer.

Men i slutningen af 1800-tallet begyndte flere folk at kæmpe for, at kvinder og tjenestefolk kunne få valgret ligesom mændene. Det fik de i 1915. Men efter 1915 kunne man stadig ikke stemme, hvis man var dømt for en forbrydelse, havde fået fattighjælp eller var psykisk syg.

I 1953 ændres valgretten, så man da kun stemme som 23 årig. Derudover parlamentariske princip: Hvis flertallet af folketingets medlemmer er imod skal regeringen træde af. 
Før havde vi to kamre landstinget og folketinget, men landstinget blev afskaffet i 1953.
Tronarvefølgen blev også ændret i 1953 så kvinder også kan arve tronen. 

I 1961 fik folk som havde modtaget fattighjælp lov til at stemme.  

 

2. Årsager til/forudsætninger for fastholdelsen af demokrati? --> dvs hvorfor er Danmark stadig et demokrati i dag?

- En stærk og suveræn stat 
- civil kontrol med militær og politi 
- etnisk, religiøs og sproglig homogenisering af befolkningen
- en relativ rig økonomisk udvikling uden meget voldsomme økonomiske tilbageslag. Klassekonstellationer, som giver rum for omfattende privathandel, et civilsamfund og muligheder for at nye velorganiserede eliter kan vokse frem, således at der ikke opstår et fasttømret reaktionært ægteskab mellem adel og statselite, herunder den militære elite. Ved siden af statseliten er der skabt et fundament for et stærkt og velorganiseret civilsamfund med stærke politiske partier (Frie bønder, der driver selvstændig handel --> privat markedsøkonomi) 
- alfabetisering af befolkning og relativt højt uddannelsesniveau 
- statens evne til at udvikle sig til et ukorrupt universalistisk og retstatsligt apparat, som skaber tillid i samfundet til myndighederne.