I slutningen af Tertiær spredte indlandsisen sig på den nordlige halvkugle. Det var også i Teritær at Grønland og Nordeuropa begyndte at bevæge sig væk fra hinanden og Alperne og Himalaya blev dannet ved sammenstød af kontinentalplader. Kvartær er den tid vi lever i nu. Den er kendetegnet ved et koldere klima og flere istider.

Dette emne handler om Kameozoikum. Kamæozoikum er et overordnet navn for Tertiær- og kvartærtiden samlet. Kamæozoikum er den tid vi har nu og begyndte for 65 mio. år siden. Altså lige efter katastofen hvor dinosaurne uddøde og jorden begyndte at blive koldere igen. Det er derfor at emnet hedder "Jorden bliver koldere".

Efter katastrofen som gjorde at dinosaurne uddøde, blev jorden koldere og livet blomstrede igen. Men nu var det pattedyrene som dominerede dyrelivet. Denne tid blev kaldt tertiærtiden. Nu da dinosaurerne ikke længere holdt skovvæksten nede ved fx at vælte træerne med deres tunge vægt, opstod der skove med tæt bevoksning, mens der andre steder spredte græsarealer. Her udvikledes der forskellige former for planteædere sig, som fx heste, kameler, elefanter osv. Fugle og insekter tilpassede sig også alle mulige forskellige miljøer.

Opsplitningen af Pangæa som var et superkontinent i Kridt-tiden. Medførte at dyr og planter fik sværere ved at spredes fra et kontinent til et andet, fordi der lå et hav imellem. Livet på kontinenterne har derfor udviklet sig forskelligt selv om der har været samme betingelser med hensyn til klima og plantevækst. For eksempel lever der kun kænguruer i Australien og lamaer i Sydamerika, eller kun pandaer i Kina.

I tertiærtiden løsrev  Australien sig også fra Antarktis. Derved blev den varme havstrøm fra nordøst erstattet med en kold, vestlig strøm og skabte den nuværende Antarktis vi har idag. I slutningen af tertiærtiden bredte indlandsisen sig på den nordlige halvkugle.

I Tertiærtiden stødte den afrikanske plade sammen med den eurasiske plade i Europa. Derved skete der en bjergkædefoldning der dannede Alperne. Den indiske plade stødte også sammen med den eurasiske plade i Asien og dannede Himalaya bjergkæden.

Kvartærtiden er den tid vi lever i nu og begyndte for 2,6 mio år siden og er den tid vi lever i nu. Den startede begrund af at der startede en istid. Istiderne varede omkring 100.000 år. Imellem hver istid var der en mellemistid hvor det meste af isen smeltede, og hvor der var lige så høje temperaturer som i dag. En mellemistid varede mellem 10.000 og 30.000 år. Lige nu er vi i 11.000 år inden i en mellemistid.  

 

 Vejret var varmer i tertiærtiden, og nordpolen havde ca. sammen klima som Danmark har i dag. I slutningen af tertiærtiden kom indlandsisen til den nordlige halvkugle Alperne blev dannet i Tertiærtiden fordi den afrikanske og den europæiske plade stødte sammen. 

Kvartærtiden er den tid vi lever i dag. Istiden kom fordi jordens bane blev forandret omkring solen. Danmark har været hel dækket af is. Istiderne var omkring 100.000 år imellem istiderne er der en mellem istid som er på mellem 10000 og 30000 år. Der kom mange dyr til og forskerne mente at menneskerne jagede dyrene væk. Andre mener at de ikke kunne tilpasse sig ordenligt til klimaet.

 

I begyndelsen af Teritiærtiden kom en ny dyregruppe. Her var det pattedyrene der dominerede. Efter dinosaurerne døde voksede skove og andre græsarealer. 

Opslplitningen af Pangæa medførte at dyrene udviklede sig forskelligt på grund af Evulotion. Selvom at de havde samme klima og plantevækst. 

 

I Teritiærtiden var klimaet meget varmere end i dag. Men fra midten af perioden faldt temperaturen kraftigt, og der blev dannet is på sydpolen. teritiærtiden blev Atlanterhavet, Himalaya bjergene og alperne dannet. 

I slutningen Teritiærtiden bredte indlandsisen sig på den nordlige halvkugle, som førte til istid. Den næst sidste istid kaldet Saale-istiden og den sidste istid Weichsel-istiden. http://ixplore-geografi9.geografforlaget.dk/media/3441784/jorden-koldere-istid.jpg?width= (Se billede)

Kvartærtiden begyndte for 2,6mio år siden og det er den som vi lever i endnu. Den er kendt for et koldt klima, med lange perioder hvor isen bredte sig ned over Europa og Nordamerika. Gruden til istiderne er forandringer i jordens baner rundt om solen, og jordens hældning. Istiderne varede omkring 100.000 år. Imellem hver istid var der en mellemistid hvor det meste af isen smeltede og hvor der var ligeså høje temperaturer som i dag. En mellemistid varer mellem 10.000 og 30.000 år. Danmark har været af is i 3 istider.

Da Australien og Antarktis blev splittet fra hinanden, skiftede strømmene retning, og der kom indlandsis på Antarktis. Da Grønland og Nordeuropa begyndte at bevæge sig fra hinanden blev der dannet en konstruktiv pladerand, som rejste sig pga vulkanisme