Jeg hedder Anne, jeg læser meritlærer. Min baggrund er, at jeg er forhistorisk arkæolog’

Til dagligt arbejder jeg på Rudeskov skole, hvor jeg underviser i hds 6 og 7 klasse. 

Jeg har taget en ting med, som hænger i min stue, en kombination af metal og papir.

Det er papirsblomster, lavet i tykt crepepapir

Jeg kan godt lide at arbejde i papir, især crepe, som er et tykt og meget formbart materiale

De er lavet i inspiration fra naturtro blomster, og nogle er mere fiktive i form og farve

Jeg finder gerne stor inspiration i naturen, som skønhed og ro. Jeg har bla to store haver med mange staudebede.

Jeg kan godt lide at arbejde i stærke farver og gerne i kontraster. 

Designproces:

Den første opgave var projekt logo, men her kan jeg kun forholde mig til den første øvelse, da den praktiske del blev misforstået og et andet produkt blev produceret. Derfor lavede jeg ikke en graf over designprocessen. Kort kan jeg tilføje, at processen ville have startet lavt ud, da opgave og forløb var ukendt og jeg følte mig usikker fra start. Det gav mig dog en stor mestringserfaring at kunne håndtere dekupørsaven, men samtidig en skuffelse over ikke at have udført opgaven korrekt.

Projekt skammel er gennemgående lav i motivation. Jeg er på udebane ift teknikker og materialer. De gode ideer jeg havde ift brug og udformning står mine tekniske kompetencer  ikke til. Det betød at jeg måtte gå på kompromis med udformning og det føltes ærgerligt. Noget som fik grafen til at falde meget var udførelsen, hvor jeg begik mange begynderfejl. Der hvor motivationen igen stiger er fx udskæring af træ, hvor jeg også har en del erfaring fra tidligere.Det er helt tydeligt, at når jeg har erfaring indenfor noget, så bliver udførelsen bedre og dermed stiger min motivation. Projekt pung er derfor generelt højere end ved skamlen, da jeg allerede kender til at sy. Her ville jeg ønske at jeg havde udfordret mig selv lidt mere.

Projekt Patchwork er lidt et blandingsfelt ift motivation. Opgaven udfordrede min tekniske kunnen på symaskine, da jeg skulle sy i forskellige materialer fx jersey. Hele mit billede blev trukket skævt og det gav mig en dårlig motivationsfølelse og ærgrelse. 

Sidste opgave var udarbejdelse af en instruktionsvideo.  Her var opgaven meget svær at forstå, da jeg ikke havde været tilstede til forberedelsegangen. En konstatering er, at det er meget svært at forstå ting, hvis man har misset nogle undervisningsgange. Selve videoen blev udmærket, og jeg ser en stor mulighed for at arbejde videre med lignende til konkret egen undervisning. Dette gør motivationen stor ift flere ideer og videre udarbejdelse.

Gennemgående for alle projekter er, at min motivation falder når selve produktet er under udarbejdelse. Når jeg endnu ikke besidder kompetencerne for udførsel og udtryk, og det derved ikke bliver som ønsket/tilfredsstillende, dér dykker min motivation. Jeg har været nødsaget til at se mine processer som læring og ikke kun produktmål. Dette giver mig en større mental støtte og forståelse i og for mine processer. Jeg har fundet det meget tilfredsstillende at inkorporere de ting vi har arbejdet med i egen skolepraksis. Det opbygger mine kompetencer og gør egen læringsproces mere motivationsdrevet og værdifuld, da jeg således kan lære den fra mig.

Logo - Det er gennemgående, at vores mestringsfølelse startede lavt ud ved denne opgave, da vi følte, at opgaven var vanskelig at afkode og tilgå. Undervejs havde vi forskellige opture i vores humør, når vi oplevede at mestre et bestemt skill – eksempelvis når vi fik lavet flot tekstiltryk eller lykkedes med at bruge dekupørsaven.

Skammel - Når vi blev udfordret på vores færdigheder og kompetencer, så faldt vores motivation, fordi vi oplevede at have svært ved at lykkes med at imødekomme egne forventninger til resultat – og i første omgang overhovedet at komme i gang med opgaven. Følelsen af mestring gik lidt op og ned, men steg for os alle overordnet gennem opgaven i takt med, at vi gjorde os erfaringer i træværkstedet, fik overblik over processen og fik sparring og feedback fra Lars og andre studerende.

Pung – Denne opgave var lettere for os alle at tilgå, og vores humør var som følge deraf generelt højere, fordi vi havde følelsen af at mestre og kunne være frie og kreative i processen. Internt i gruppen har vi fortsat forskellige sy-kompetencer, og det er også synligt af vores grafer. Når vi udfordredes af eksempelvis teknik, så påvirkede det vores følelse af mestring og attitude i forhold til opgaven.

Didaktisk model – Foruden de pointer, som er fremkommet under de øvrige produkter, så erfarer vi ved denne opgave, at vores humør stiger, når vi føler, at de projekter, vi laver, inspirerer os og kan gavne os uden for det konkrete læringsrum.

Patchwork – Ligesom ved syning af pungen, var vores følelse af mestring generelt ok høj i denne opgave, fordi vi har en grundlæggende følelse af at mestre syning. Dog var denne opgave mere abstrakt i sin instruktion end syningen af pungen, og dette påvirkede vores mestringsfølelse.

Samlet set har vi erfaret, at man med fordel kan formulere præcise, lettilgængelige og afgrænsede opgaver, som det er muligt for eleverne at lykkes med for at holde deres gejst og motivation høj. Når opgaverne bliver abstrakte eller for vagt formuleret, så har vi svært ved at se processen for os, og så har vi erfaret, at vi har svært ved at være i de kreative processer og fokusere på at lære og nyde.

I de kreative tilblivelsesprocesser har vi erfaret, at selvom det er vigtigt, at det er sjovt at være i processen, så betyder det endelig produkt også meget for vores humør undervejs, hvorfor det er vigtigt at stille opgaver, som kan lykkes succesfuldt. Man kan med fordel starte med at lære teknikker gennem ikke-komplicerede processer, for efterfølgende at løsne rammerne for opgaven op og give eleverne mulighed for at slå sig løs med deres nyligt tillærte skills. Det er desuden vigtigt at føle sig tryg undervejs i processen, hvilket præcise instruktioner kan bidrage til.