Stråling er en form for overførsel af energi. Ioniserende stråling kan være både naturlig og menneskeskabt, og omfatter radioaktive stoffer

Radioaktiv: Radioaktivitet er betegnelsen for ioniserende stråling fra ustabile former af grundstoffer.

At stråling ioniserer, betyder at den slår elektroner ud af atomer og molekyler, hvilket ændrer deres kemiske egenskaber. Hvis dette sker i levende organismer, kan det føre til skader på dna-niveau. Derfor kan ioniserende stråling være skadeligt for mennesker.

der findes flere forskellige ioniserende stråling.

Gamma, Beta og alfa.

Alfapartikler er lette at stoppe. Et stykke papir er tilstrækkeligt. - to protoner og to neutroner det er heliumkerner.

Beta-partikler passerer uhindret gennem et stykke papir. Men en fysikbog eller en tynd aluminiumplade stopper partiklerne - elektroner.

Gamma-partikler trænger næsten uhindret gennem mange materialer. Hverken bøger eller aluminium stopper dem. Tykke blyplader er dog i stand til at standse dem. - energirige fotoner

elektromagnetisk: Elektromagnetisk stråling er en bølge af skiftevis magnetiske og elektriske felter, der bevæger sig gennem rummet.

380 - 700 nanometer synligt lys er et lille område af elektromagnetisk stråling

Hvad er forskellen på ioniserende og ikke-ioniserende stråling?

ioniserende stråling: Stråling med så høj energi, at den kan slå elektroner af atomer eller molekyler og dermed danne ioner.

fx

Radiobølger

Mikrobølger

Infrarød stråling (varmestråling)

Synligt lys

De fleste typer UV-stråling (de lavenergetiske)

ikke-ioniserende stråling: Stråling med for lav energi til at ionisere atomer. Den kan sætte molekyler i bevægelse (f.eks. vibrationer eller rotation), men ikke rive elektroner løs.

fx

Kommunikation (radio, mobiltelefoner, WiFi)

Mikrobølgeovne

Lasere og fjernbetjeninger

Solarier og almindeligt sollys

Hvordan er stråling årsag til kræft?

Ioniserende stråling kan give kræft, fordi den skader DNA og forårsager mutationer

Hvis atomer i en celle ioniseres, kan der opstå skader på cellens DNA. Hvis cellen ikke kan reparere dem, kan skaderne føre til, at cellen dør eller, i et længere perspektiv, udvikler sig til en kræftcelle. For et menneske betyder det, at udsættelse for ioniserende stråling øger risikoen for kræft senere i livet.

En gennemsnitsdansker udsættes kun for meget små doser ioniserende (radioaktiv) stråling igennem livet, så risikoen for at få kræft af ioniserende stråler er meget lille.

Hvordan bruges stråling til at behandle kræft?

Ved almindelig strålebehandling anvendes ioniserende stråling, som regel i form af højdosis røntgenstråler. Når strålerne rammer cellerne i kroppen, skader de dna’et i cellerne, og det kan i sidste ende slå cellerne ihjel. Strålerne ødelægger især kræftceller, da de er mere følsomme over for stråler end normale celler.

Halvdelen af alle kræftpatienter vil på et tidspunkt i deres sygdomsforløb få brug for strålebehandling. Strålebehandling er en effektiv metode til at slå kræftceller ihjel. Med nøje planlægning og moderne stråleudstyr er det muligt at ramme kræftcellerne meget præcist og skåne det raske væv mest muligt.

Kroppen består af milliarder af celler. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. På den måde kan sår heles, blod, hud og slimhinder gendannes og hele organismen fungere. Hele processen bliver nøje styret af cellernes arveanlæg (generne).

Når der sker en fejl i en celle, vil den først prøve at reparere sig selv ved hjælp af specielle reparationsenzymer. Hvis cellen ikke kan reparere sig selv, er den programmeret til at ødelægge sig selv. Man siger, at den begår selvmord.

Hvad er en celle? ordet celle kommer fra latin og betyder "lille rum". En celle er et lille rum med en cellemembran rundt om. inde i cellen findes alle de dele, der gør, at cellen kan udføre sit arbejde - de kaldes for cellens organeller

arbejdet styres fra cellens kerne, som indeholder cellens gener. generne ligger i en lang streng, som kaldes DNA. hvert gen rummer koden til et protein, som cellen kan lave, hvis der bliver brug for det. Proteinet sammensættes uden for kernen, hvor de mange ribosomer fungerer som proteinfabrikker. ribosomerne ligger ude i celleslimen, hvor også cellens energifabrikker findes - de kaldes for mitokondrier. mitokondrier omdanner sukker til vand, kuldioxid og energi 

En celle er et lille rum med en cellemembran rundt om. inden i cellen findes alle de dele, der gør at cellen kan udføre sit arbejde - de kaldes for cellens organeller.

• Cellemembran: En tynd hinde, der beskytter cellen og bestemmer, hvad der kan komme ind og ud.

• Cytoplasma: En gelé-agtig væske inde i cellen, hvor mange kemiske processer sker.

• Kerne: Indeholder cellens DNA, som er instruktionerne til, hvordan cellen skal fungere og dele sig.

• Organeller: Små "organer" inde i cellen, som for eksempel mitokondrier (producerer energi) og ribosomer (bygger proteiner).

Cytoplasma: Er en geléagtig væske, der fylder cellen og rummer de forskellige organeller (de små "maskiner", som cellen bruger til at udføre opgaver).

Mitokondrie: De små dele af cellen, som omdanner sukker til vand og kuldioxid, hvorved der frigives energi

Hvordan adskiller kræftceller sig fra normale celler?

Normale celler vokser og deler sig på en kontrolleret måde, hvor væksten reguleres af kroppens behov, og de dør, når de er beskadigede eller ikke længere er nødvendige. De arbejder sammen med andre celler og følger kroppens signaler for at opretholde sund funktion.

Kræftceller adskiller sig ved, at de vokser ukontrolleret og deler sig hurtigt, ofte uden at kroppen kan stoppe dem. De undgår også celledød, selv når de er beskadigede, og kan sprede sig til andre dele af kroppen. Desuden ændrer de deres stofskifte for at få mere energi og støtte deres hurtige vækst, hvilket er anderledes end normale cellers funktion.

Hvad er væv? Disse celler har forskellig funktion og udseende, og grupperes derfor efter hvilken rolle de spiller i kroppen. Væv er altså en overordnet gruppering af celler, som har en specifik funktion i kroppen. De forskellige typer af væv inddeles i:

• Muskelvæv: består af muskelceller, som er celler der kan trække sig sammen, De udgør selvfølgelig hele kroppens muskler, men findes også i mange organer, for eksempel i mavetarmkanalen, som har indvævede muskelbånd, der trækker sig sammen og hjælper med at drive maden gennem tarmen eller i blodkarrene.

• Nervevæv: er lavet af meget store og oftest meget lange celler - nervefibre. Næsten alt i hele kroppen er forbundet med nerver, idet de varetager signalering fra hjernen til forskellige organger. Derfor er det vigtigt ikke at får overskåret nerver, da man i så fald mister eksempelvis følesans eller bliver lammet.

• Bindevæv: er en overordnet gruppe af celler, som undderstøtter andre former for væv, bindevæv inkluderer blandt andet brusk, knogler, fedt og blod.

• Epitelvæv (overfladebeklædning): er kroppens overfladebeklædning og findes på alle organer, i blodkar og på hudens overflade.

Hvad er mutationer? Mutation er en tilfældig ændring i cellens DNA. En Mutation i cellens DNA kan føre til, at rækkefølgen bliver ændret til ATTGCCC, hvilket enten kan føre til at protein A ikke bliver lavet, eller at der bliver lavet et andet protein i stedet. Dette kan have helt ufarlige følger, men kan også, i værste fald, føre til alvorlige sygdomme, Heriblandt kræft.

Hvordan er et DNA opbygget? DNA'et indeholder 4 forskellige baser. Baserne sidder mellem to strenge, som snor sig om hinanden. Dette kalder man en dobbelthelix. DNA-strengen består af sukkergrupper, som er bundet sammen af fosfatgrupper. Baserne sidder altid sammen i par: Adenin sidder sammen med Thymin, og Guanin sidder sammen med Cytosin.

Hvad er proteinsyntesen? Proteiner består af en lang kæde aminosyre. Måden som kæden af aminosyrer er foldet sammen på bestemmer proteinets funktion i kroppen. Hele processen med at folde proteinet på den rigtige måde kaldes proteinsyntesen. proteinsyntesen består af 3 trin:

1. Transskription: betyder at omskrive. I et DNA er der en mRNA streng (Messenger RNA streng). Transskriptionen foregår ved at DNA'et åbner sig op og bliver omskrevet.

2. Translation: betyder at oversætte. mRNA strenge bringer oplysninger om proteinerne fra cellekernen ud i cellen her bliver mRNA strengen aflæst i et ribosom (proteinfabrik). Det aflæses 3 baser af gangen. Aminosyrerne bliver sat sammen i en lang kæde, og mangler nu kun det sidste trin.

3. Foldning: den måde et protein kan folde sig på er at, nogen aminosyrer kan være negativt eller positivt ladet. Negativ og positivt tiltrækker hinanden. nogen er polære og upolære. Polære går ud fordi de vil i kontakt med vand, imens upolære går ind fordi de ikke ville i kontakt med vand

Hvilke andre årsager end stråling er der til kræft?

• Rygning

• Alkoholforbrug

• Dårlig kost og overvægt

• Virusinfektioner (f.eks. HPV, Hepatitis B/C)

• Arvelighed (genetiske mutationer)

• Kemikalier og forurening

• Sollys (UV-stråling)

• Fysisk inaktivitet

Ja, der er flere steder i verden, hvor folk er mere udsat for stråling, både fra naturlige og menneskeskabte kilder. I visse områder som Himalaya og Andesbjergene er folk udsat for højere kosmisk stråling, da de befinder sig på højere højder, hvor atmosfæren beskytter mindre. I nogle dele af Indien og Brasilien er der naturligt forekommende radon i jorden, hvilket giver en højere baggrundsstråling. Der er også steder som Ramsar i Iran, hvor naturlige radioaktive materialer i jorden giver en højere stråling.

Derudover er Tjernobyl i Ukraine og Fukushima i Japan kendt for at have områder med forhøjet stråling efter de tragiske atomkraftulykker i henholdsvis 1986 og 2011. Disse steder forbliver farlige på grund af de langvarige virkninger af radioaktiv forurening.

Er der forskel på kræft tilfælde i forskellige lande?

Hvis vi tager Ungarn som eksempel. Ungarn har en af de højeste kræftdødeligheder i verden. Ungarn har en høj forekomst af tarmkræft, som er en af de mest hyppige kræftformer i landet. Dette kan relateres til kostvaner, herunder et højt indtag af rødt kød og forarbejdede (at man har gjort meget ved varen) fødevarer, samt et lavt indtag af frugt og grøntsager.

DANMARK - 33,7 pct

SVERIGE - 28,7 pct

Danmark har generelt højere alkoholforbrug og rygning end Sverige, hvilket øger risikoen for flere kræftformer. Kostvaner og sundhedsvaner i Sverige er generelt sundere, hvilket kan spille en rolle i den lavere kræftrisiko i visse tilfælde.

Hormonerne dannes i kirtel, som sidder forskellige steder i kroppen. en af de vigtigste kirtler, der danner hormoner, er hypofysen. Hypofysen er på størrelse med en ært, den ligger under hjernen lige midt inde i hovedet.

Hvad er stofskifte?

Stofskifte (også kaldet metabolisme) er kroppens måde at omdanne mad og drikke til energi og byggesten, som kroppen kan bruge.

Det består af to hoveddele:

1. Opbygning (anabolisme): Kroppen bygger nye celler og væv, fx muskler.

2. Nedbrydning (katabolisme): Kroppen nedbryder mad, så den kan bruge energien.

hvad er reparationsenzymer? Reparationsenzymer er enzymer, der hjælper med at reparere DNA-skader i cellerne

hvad er variable? En variabel er her en mængde der kan variere igennem et eksperiment og mellem måledata

hvad er konstante? En konstant er et fastlåst tal; et tal der altså aldrig ændrer sig. Modsat konstanter findes variabler,

hvad er et hormon? et hormon er en budbringere, der spredes med blodet. Hormonerne giver besked til andre celler om at begynde eller stoppe med at arbejde. Hormonerne er med til at regulere fx vækst, stofskifte og kønsmodning.

(Steroidhormoner, peptidhormoner og aminhormoner)

hvad er genetiske mutationer? Mutation er en ændring i cellens DNA, som medfører varig forandring af arveanlæg

Hvad er et gen? Et gen er en lille del af DNA, som fortæller kroppen, hvordan den skal lave noget vigtigt, for eksempel et protein. Gener bestemmer, hvordan vi ser ud og hvordan kroppen virker.

hvad er kosmisk stråling? Kosmisk stråling består primært af elektrisk ladede partikler som elektroner, protoner og lette ioner med høj energi, der rammer Jorden fra verdensrummet. Jordens atmosfære svækker den kosmiske stråling. Intensiteten af den kosmiske stråling afhænger derfor af højden over havets overflade.

Kosmisk stråling er usynlige partikler og energi, der kommer fra rummet og rammer Jorden hele tiden. Det kommer fra solen og fjerne stjerner eller galakser. Det kan påvirke os lidt, men mest bliver det stoppet af Jordens atmosfære.

hvad er radon? Radon er en radioaktiv luftart, som dannes i undergrunden. Herfra bevæger den sig op gennem jorden og siver ud i atmosfæren. Hvis der siver radon op i et hus, kan det ophobe sig i inde luften. Koncentrationen af radon kan stige så meget, at det øger risikoen for at få lungekræft.

en radioaktiv gas, som dannes ved nedbrydningen af uran i jorden