-       I glas 1 er der ikke sket noget, fordi der ikke er blevet tilsat et enzym Lipase , som kan spalte fedtsyrerne og dermed gør fløden syrlig, og derfor skifter indikatoren ikke farve, da den forbliver basisk. 

-       I glas 2 er der både tilsat galdesalte og enzymet lipase, som gør at lipase hurtigere spalter fedtsyren. Galdesalte deler ét fedtsyre til mange mindre fedtsyrer, som gør, at der bliver et større overfladeareal for enzymet til at spalte fedtsyren, og derfor går processen hurtigere, når der er tilføjet galdesalte. 

-       I glas 3 er der tilsat enzymet lipase og ingen galdesalte - det giver derfor god mening at farven var langsommere om at skifte end i glas to, fordi ezymet var langsommere om at nedbryde store triglycerid end mange små. 

3.Hvad er der sket i de glas, der bliver gule?
- Lipaseopløsningen har spaltet fedtmolekylet triglycerid til glycerol + 3 fede syrer (fedtsyrer)
- På den måde går fedtet fra at være neutralt til at være spaltet/nedbrudt, og de 3 fede syrer gør nu blandingen mere sur. Det gør de fordi (COOH-gruppen) syregruppen nu er fri og det gør fedtsyren sur. 
(den har fået H’et som før var koblet til et andet C, og derfor var det ikke en rigtig syregruppe ”COO”) 

4.Hvilken betydning har lipasen for fedtfordøjelsen?
- Når først lipasen har nedbrudt/spaltet (triglyceriden til glycerol og 3 fedtsyrer) kan det ikke nedbrydes/spaltes mere, og derfor kan det nu optages. 

5. Hvilken betydning har galdesalte for fedtfordøjelsen (inddrag resultater)?
- Galdesalte gør den store fedtdråbe til mindre fedtdråber, så lipasen bedre kan nedbryde/spalte triglyceriden.