Svigermorens skyld (Da hun fortæller Johannes om drabet): Hun forlod Signe, og Johannes forstår ikke hvordan hun kunne efterlade hende alene med babyen. 

Brevet: Signe bebrejder Johannes, og mener drabet på deres lille pige var pga. hans dominans. 

Efter svigermors første møde med Signe efter hændelsen: Svigermoren bebrejder sig selv, pga. Signes barndom og fordi hun lod hende være alene med babyen. 

Svigermor: ”Jeg skulle aldrig have været gået”, men mener dog også Johannes skulle have forlangt hun blev. 

Svigerfar mener det er hans skyld, det er hans gener. 

Johannes i samtale med psykiater: 
"Hvad jeg gør i søvne, er ikke anderledes for hvad Signer har gjort i en psykose"

 Signe undskylder for drabet på Maria. (Da de er blevet gamle og glade igen)

Sidste scene: Johannes ved godt den er helt gal, og gemmer øksen væk, så han ved godt hans kone er på renden til at måske gøre noget helt frygteligt. 

Hvilken rolle spiller flashbacket om faldet på trappen i filmens argumentation omkring skyld og uskyld? (Sorg og glæde 3: Johannes’ samtale med en psykiater)

Hvem og hvor mange i filmen bliver bedømt som uskyldige? Hvem og hvor mange som skyldige?

Hvem i filmen føler skam? Hvordan reagerer Signes far i sammenligningen med Signes mor? Hvad betyder henvendelsen fra forældrene i Signes klasse for besvarelsen af dette spørgsmål?

I brevet hentyder Signe til at hun har slået Maria ihjel for at frigøre sig fra Johannes. Men under samtalen 26 år senere – siger Signe at det ikke var med vilje hun slog Maria ihjel. 

Signe hentyder også i brevet at hendes kærlighed til Johannes er dødt.  Hvor hun 26 år senere – ligger op til i samtalen hvorfor han besøgte hende hver aften hver anden år? Hvorfor gik du ikke din vej dengang? (trods det hun skrev i brevet) 

Signe skriver i brevet at det skulle have været hende der skulle have været død i stedet for Maria. Men i samtalen beskriver hun at Johannes har reddet hendes liv. 

-  Signe påpeger at hun selv er skyldig.
- Skolen siger, at Signe skulle have været sygemeldt for over en uge siden.
- Moderen har skyldfølelse, siger at hvis hun blevet var det aldrig sket.
- Johannes siger, at han skulle have passet bedre på hende
(været mere opmærksom)
- Iben spørger: har jeg nogen skyld?
- Faren mener at det er hans slægts skyld
4. skyld og skam
- forældre i klassen dømmer ikke Signe
- stiller ikke spørgsmålstegn ved Signes karakter
-

·         Hun er syg

·         Frigøre sig fra Johannes 

·         Moren fordi hun har svigtet hende som barn

·         Faren mener det er familiens forbandelse

·         Chefen føler en mindre skyld

·         Johannes da han tager pillerne fra hende

Johannes har svært ved at se hvad forskellen er på at gå i søvne og hvad man gør i en psykose. Vi mener at det her psykiateren tog beslutningen om Signes dom.

Vi mener at alle i filmen føler en form for skyld på den ene eller anden måde. 

Signes far er mere stille og han besøger hende ikke i den tid hun er indlagt. Hvor moren besøger Signe og kommer også og besøger Johannes i hans eget hjem. Men det kan være fordi moren føler en skyld da hun har svigtet Signe som barn. 

Det med at forældrene fra hendes klasse gerne vil have hende tilbage som skolelærer – og det viser at de mener at det ikke er gjort bevist men fordi hun var syg.

Læs uddraget fra kommentaren fra Line Arlien-Søborg i Ekko. Hvad er hendes opfattelse? Mener hun, at Malmros flygter fra sit ansvar? Opfatter I, at filmen peger på ’Iben’ som årsag til den tragiske hændelse? Kan Ifølge Line Arlin-Søborgs anklager i mod Malmros? (Sorg og glæde 2: Hotelværelsen i Berlin)

Niels ligger i filmen op til Iben er skudt i Niels, men Line skriver at Niels var skudt i Line. 
- Line mener at Niels ligger ansvaret over på hende. 
- Niels får Line til at være den person der spiller op til noget, som gjorde Marianne frustreret. 
- Det er påstand mod påstand, og de har måske oplevet det på forskellige måder