<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Psykologiske problemstillinger - valghold by Mathilde Biørn Madsen</title>
      <link>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd</link>
      <description>Lavet af mine yndlingselever</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-02-20 12:08:31 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2019-02-28 09:57:14 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Clara Olivia og Nicoline - Sara blev misbrugt seksuelt af sin psykolog: Jeg har mareridt om ham hver nat</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336307241</link>
         <description><![CDATA[<div>Problemstilling(er): <br>Hvordan påvirkes man af tidligere misbrug og hvordan spiller det ind senere i livet?<br><br>Hvilket problem kan forekomme ved at psykologer har så stor autoritet?<br><br><br><br>Hun har omsorgsvigt i barndommen, hvor der er nogle seksuelle overgreb, noget vanrøgt. (Står i teksten ”meget belastet opvækst”). Seksuelle overgreb i voksenlivet mht. Hendes mand, der udsatte hende for meget alvorlige fysiske overgreb. Hun er i en risikogruppe, da der har været noget kaotisk familie miljø og noget begrænset stabilitet i familien samt omsorgsvigt. Hun har udviklet psykiske forstyrrelser, hvilket tyder på at hun ikke har resiliens. </div><div> </div><div>Hun er en forsigtig type, da hun er på vagt overfor især mænd og er meget forsigtig. Hun har tilknytningsproblemer pga. seksuelle overgreb. Hun har delvis OAS da hun vil tage fat i problemet ved at snakke med en psykolog og på den måde håndtere hendes problem. Da hun har dårlige erfaringer med mænd og tilknytning, så er hendes selvtillid i bund (social –kognitiv læringsteori). Kapital kan vi ikke sige så meget om, da det ikke står i artiklen om de har haft adgang til resurser eller ej. </div><div> </div><div><a href="https://www.dr.dk/nyheder/indland/sara-blev-misbrugt-seksuelt-af-sin-psykolog-jeg-har-mareridt-om-ham-hver-nat">https://www.dr.dk/nyheder/indland/sara-blev-misbrugt-seksuelt-af-sin-psykolog-jeg-har-mareridt-om-ham-hver-nat</a></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-28 09:24:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336307241</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Amalie, Christine og Arsalen-Kontroversielt råd: dræb din stress med tv-serier  
</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336307438</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Problemstilling:</strong> <br>Kan tv-serier være terapi mod stress? <br><strong>Behandling:<br>- </strong>Copingstrategier (Problemfokuseret/ Emotionsfokuseret)  <br>-  Stressfaktor <br>-  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-28 09:24:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336307438</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Arthur - Det kan du gøre ved lavt selvværd</title>
         <author>arthurrum</author>
         <link>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336308924</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Problestilling:<br></strong>Hvordan kan man forbedre sit selvværd?<br><br>"Kernen i lavt selvværd er negative tanker, vi har om os selv. Men man kan ændre sine tankemønstre og selv forbedre sit selvværd"<br> - Dårligt selvværd kan stamme fra negative succesoplevelser. Oplevelser af nederlag, i tilstrækkelige mængder, kan få en til at tænke dårlige tanker om sig selv, som: jeg er ikke god nok, jeg er dårlig til alting, ingen kan lide mig fordi jeg er dårlig til ___. osv. <br>Derimod man positive succesoplevelser resultere i de modsatte tanker om sig selv. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-28 09:29:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336308924</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Rosa &amp; Andreas 
Frederiks hverdag blev dræbt af angst: redningen var en ikonisk tv-serie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336310132</link>
         <description><![CDATA[<div><br>Problemstilling:<br>Hvordan håndterer man angst uden hjælp fra andre mennesker?<br><br>Emotionsfokuseret coping<br>Tilknytningsforstyrrelser<br>Omsorgssvigt<br>Resilliens<br>Forklaringsstil<br>OAS<br>Self-efficacy<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-28 09:33:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336310132</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ali, Sebastian
Pårørende til demensramte risikerer stress og depression</title>
         <author>sebastian_a_hansen</author>
         <link>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336310134</link>
         <description><![CDATA[<div>Problemstilling:<strong><br>Hvorfor er de at pårørende, til demensramte personer, selv bliver syge?<br></strong>Behandling:<br>- Livsforandringer<br>- De emotionelle krav<br>- Udbrændthed<br>- OAS<br>- OSN</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-28 09:33:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336310134</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jon, Christian og David.
Kan spiseforstyrrelser arves? </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336316441</link>
         <description><![CDATA[<div><a href="https://www.dr.dk/levnu/psykologi/danielle-var-spiseforstyrret-i-18-aar-jeg-er-panisk-angst-det-kan-ske-min-datter">https://www.dr.dk/levnu/psykologi/danielle-var-spiseforstyrret-i-18-aar-jeg-er-panisk-angst-det-kan-ske-min-datter</a></div><div>Kort resume:<br>Daniélle udviklede som 12 årig spiseforstyrrelse og slap først rigtigt af med den som 30 årig. Hun husker selv at hendes mor konstant var på <strong>slankekure</strong>, og at man blev <strong>mobbet </strong>i skolen hvis man var tyk, derudover mindes hun at hun var <strong>perfektionist </strong>tilbage i tiden. <br>Nu frygter hun for at hendes nyfødte datter engang i fremtiden kan udvikle en <strong>spiseforstyrrelse</strong>. Og hvordan tiden har ændret sig siden hendes tid. (Leder lidt over til hvordan samfundet i dag måske leder mere til en spiseforstyrrelse end dengang →  <strong>sociale medier</strong>)<br><br><br></div><div><br></div><div>Emner, spørgsmål og relevante områder</div><ul><li>Kan psykiske adfærdsændringer arves?</li><li>Social arv</li><li>Indre faktorer</li><li>Forklaringsstil</li><li>Self-efficacy</li><li>Kapital og habitus</li><li>Dobbelt Socialisering</li><li>(Moren har ikke kontrol over barnets dannelse på den sekundære socialisering)</li><li>Hvad skal hver part komme med</li><li>Social psykologi</li><li>Krav</li><li>Normer</li><li>Man skal være slank</li><li>mm.</li><li>Perspektivering.</li><li>Hvordan er det i dag?</li><li>Hvad er der i samfundet som leder mod det?(Dårlig påvirkning)</li><li>Sociale medier, farlige skønhedsidealer.</li><li>Hvad gør man for at kæmpe imod det? (God påvirkning)</li><li>Real size barbie dukker, moderne catwalk.</li><li>Generel ting, hvordan forhindre man i at overføre ens dårlige mønstre til ens egne børn?</li><li>Sociale arenaer</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-28 09:55:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mabm1/jf8yekm3l7wd/wish/336316441</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
