Nonverbal kommunikation,

Når vi kommunikerer, handler det ikke kun om, at vi siger ord og lytter til ord. Der foregår meget andet, når to eller flere mennesker taler sammen, kommunikation, som foregår med ord, kalder man verbal kommunikation. Alt det andet kalder man nonverbal kommunikation, dvs. kommunikation uden ord. Det er fx:

 

. Mimik (ansigtsudtryk)                     

. Gestik (fagter – at bruge hænderne til at understrege det, man siger)                    

. øjenkontakt                  

. Kropsholdning             

. Den måde, man er i rummet på, eller sidder på stolen på                     

. Den måde, man. siger ordene på. Fx om man taler højt eller lavt, eller hvilket tonefald man bruger, om det stiger eller falder osv.

 

Handler om det, der bliver sagt eller skrevet med ord, og det vigtigt, at du bruger nogle ord der passer til den person du tale med.

 

alle erhverv er der et fagsprog, som man lærer igennem uddannelsen. Det gælder også for den uddannelse, du er i gang med. Så når du fx taler med dine kollegaer, vil det være almindeligt, at du bruger fagsprog, men når du taler med borgerne, skal du bruge et hverdagssprog.

Som social- og sundhedshjælper eller assistent har du en professionel interesse i at lytte til borgeren – dels skal du høre, hvordan hun eller han oplever sin situation, dels skal du skabe tillid.

 

. Har jeg forstået dig rigtige, når du siger, at …?

. Det, du er vred over, er altså…?

. Dvs. at du synes, at …?

 

. Være i øjenhøjde med borgeren

. Smil og nikke undervejs i samtalen

. læne dig lidt frem mod borgerne 

. Holde kroppen åben, dvs. undlade at sidder med armene over kors 

Sympati er evnen til at sætte sig ind i andres følelser. Man kan faktisk godt være i stand til at sætte sig ind i andres, følelser uden at have sympati med dem.

Det betyder at man har pligt til at dokumenter fx utilsigtede hændelser eller ting som man SKAL dokumentere i forhold til borgeren, både så dine kolleger som måske har samme borger kan se hvad de skal være opmærksomme på, derfor har de pligt til at dokumentere.

Uoverensstemmelse er det grønne stadie, som er den mildeste form for konflikt. Det kan betragtes som en positiv konflikt eller blive starten på en udviklende konflikt. 

Det gule stadig er konflikter, som begynder at udvikle sig. Her udvikler konflikten sig således at man begynder at blive personlige og glemmer hvad man egentlig var uenige om. 

Her bliver nye problemer og gamle sager bliver taget op

Kommunikationen bliver mere upræcis og følelsesladet. Man kommunikerer ikke med hinanden, men om hinanden. Fx ved at bagtale hinanden. 

Det oprindelige problem er glemt. De to parter er modpoler. ’’De onde’’ og ’’de gode’’. Man danner alliancer med andre.

Man ønsker, at den anden må fejle. Man vil gøre den anden ondt. 

De to parter kan og vil ikke være i samme rum, hvilket resultere i geografisk adskillelse, skilsmisse osv. Der er ikke plads til begge to. 

Borgeren mødte os med åben- og nysgerrighed. Hun havde en skammel med til hendes ben. 

Inden interviewet begyndte, sad borgeren med flettet fingre, mens tommelfingrene drejede rundt om hinanden. Her snakkede vi lidt om, hvad interviewet gik ud på og her fik hun øjenkontakt med os alle, da vi hver især fortalte hvad vores forskellige opgaver var. 

Interviewer starter interviewet og borgeren svarer meget åbent. Vi begyndte med åbne spørgsmål, hvortil borgeren svarede åbent og uddybende. Borgeren holder ikke ret meget øjenkontakt med hverken interviewer eller observatørerne. Hun kiggede enten trist ned på sine hænder eller ud i luften. I de sjældne tilfælde hvor borgeren holdt øjenkontakt, var øjenkontakten meget direkte, intents og uden at blinke. Borgeren udtrykker at hun savner nogle at have dybe snakke med og her bliver hun følelsesladet og kigger ned på hendes hænder, der forsat er flettet og tommelfingrene leger. Andre gange så man borgeren flette sine fingre sammen som et puslespil. 

Af og til tog borgere en dyb vejrtrækning, som et dybt suk, hvor hun formentlig blev mindet om at hun savnede noget selskab. Borgerens sprog var meget nymoderne og var meget lig det sprog vi unge mennesker bruger i hverdagen. Vi fik et enkelt tilfælde hvor borgere besvarede et spørgsmål med humor og latter. Da interviewer spøg om borgeren har været afhængig af noget, bliver borgeren tavs og der går noget tid før hun svarer, at hun har været afhængig af cigaretter. 

Interviewer stillede åbne og lukkede spørgsmål, vores oplevelse var dog lidt anderledes end vi havde forventet. Selvom vi stillede lukkede spørgsmål, så svarede borgeren åbent og meget uddybende. Vores analyse af dette, er at borgeren har manglet nogen at snakke med og derfor har grebet muligheden da den var der. 

Borgeren så frisk ud, hendes fysiske helbred så ud til at være godt, på trods af at hun havde en skammel med til hendes ben. Hun var iført blåt tøj, da hendes yndlingsfarve er blå. Hendes hygiejne var ikke tilfredsstillede, hendes hår var uvasket og beskidt, og det kunne ses på afstand.