<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Undavndringen til Amerirka i 1800 tallet. by Planteged123</title>
      <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew</link>
      <description>Lavet af Frederikke</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2023-04-18 10:32:09 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-10-24 23:40:14 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet.net/icons/png/1f6a2.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Push and pull</title>
         <author>0ifzc6azcb</author>
         <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558391076</link>
         <description><![CDATA[<div><em>"Push and pull" </em>et et begreb som beskriver hvilke ting der fik folket, til at flytte til Amerika. Det består af ordet <em>push</em> som beskriver hvordan folket blev skubbet ud af Danmark. Og ordet <em>pull</em> som beskriver hvordan folket blev tiltrukket af Amerika.<br><br><strong>Push</strong>&nbsp;</div><ul><li>Folk måtte ikke være gift med flere på en gang, i Danmark. Det var meget svært at komme op i samfundet hvis man fx. var bonde. Mange havde heller ikke stemmeret.&nbsp;<br><br></li></ul><div><strong>Pull</strong></div><ul><li>Der var billig jord i usa, og bedre arbejdsforhold. Man havde ogå stemmeret.&nbsp;</li><li>Der var forskellige plakater som blev hængt op i byerne, som beskrev hvordan Amerika var.</li></ul><div><br></div><div><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://images.mydoorsign.com/img/lg/S/pull-push-metalized-plastic-decal-s-0995.png" />
         <pubDate>2023-04-18 10:36:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558391076</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tidsperiode og mængle af folk der rejste</title>
         <author>0ifzc6azcb</author>
         <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558391761</link>
         <description><![CDATA[<div>Tidsperioden varede fra ca. 1820-1930. Omkring 336.000 Danskere der immigrerede til Amerika.&nbsp;<br>De fleste rejste uden at vide særlig meget om det land de drog til, og mange havde aldrig været udenfor Danmarks grænser.<br>Globalt var der ca. 38 mio. mennesker der drog til Danmark.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-04-18 10:36:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558391761</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Vigtige steder</title>
         <author>0ifzc6azcb</author>
         <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558391954</link>
         <description><![CDATA[<div>Nogle vigtige steder i forhold til udvandringen til Amerika er:<br><br>Ellies Island<br>Ellies Island var en ø i New York, hvor immigranter blev tjekket for sygdomme og blev registreret.&nbsp;Den blev <br>Man kunne godt blive afvist hvis man fx. var meget syg, med en farlig virus, men det skete næsten ikke. Det var kun 2% af dem der kom til Ellies Island som blev afvist.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.statueofliberty.org/wp-content/uploads/2020/04/Old-Ellis-Island-shot-CROP.jpg" />
         <pubDate>2023-04-18 10:37:06 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558391954</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ukendt kilde</title>
         <author>0ifzc6azcb</author>
         <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558392089</link>
         <description><![CDATA[<div>Det her et et billede af en inspektion seddel fra Ellies Island, hvor man kan se hvor de rejste fra, hvor mange dage de havde været der, om de havde nogle sygdomme, og meget andet, som blev tjekket når man kom derind.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.statueofliberty.org/wp-content/uploads/2020/04/Inspection-card-730x964.jpg" />
         <pubDate>2023-04-18 10:37:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558392089</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvorfor er det universelt?</title>
         <author>0ifzc6azcb</author>
         <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558392350</link>
         <description><![CDATA[<div>Mit bud på hvorfor at det er universelt, er at det ændrede på hvordan man levede i Danmark. Jeg tror at efter så mange immigrerede, begyndte den danske regering at indse at de blev nødt til at lave nogle love om, sådan at folk ville blive i Danmark.&nbsp;<br>Og grunden til det så er vigtigt at vide, er fordi at man begyndte at ændre det danske samfund på bagrund af det.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://cdn.pixabay.com/photo/2022/01/14/13/21/flowers-6937262_1280.png" />
         <pubDate>2023-04-18 10:37:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558392350</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3 Problemstillinger</title>
         <author>0ifzc6azcb</author>
         <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558392730</link>
         <description><![CDATA[<div>Hvad var grunden til at så mange danskere immigrerede til Amerika, og hvordan kom de derover?<br><br>Hvordan klarede danskerne sig da de kom til Amerika, og var der nogle forløb man skulle igennem inden man kom til Amerika?<br><br>Var der nogle risikoer ved at rejse til Amerika, og hvad var de risikoer?</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-04-18 10:37:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558392730</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvordan rejste man?</title>
         <author>0ifzc6azcb</author>
         <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558392995</link>
         <description><![CDATA[<div>De fleste rejste med skib, og tog. Mange mennesker havde aldrig prøver at tage ud af den landsby de boede i, da de rejste. Så mange have aldrig prøvet at køre i tog, og da slet ikke at sejle med et skib.&nbsp;<br><br>Skibsrejserne<br>En skibsrejse kunne vare omkring 14-28 dage og i nogle tilfælde flere. Skibsrejserne var hårde og mange døde undervejs, på grund af dårlige forhold eller sygdom ombord på skibet. Der var også mange der blev søsyge fordi bådene sejlede vildere dengang. Men trods alt det var der også god stemning på bådene. Der blev spillet musik og danset under meget af turen. <br>Normalt var der også et pitstop ved lande som fx. Frankrig hvor der blev fyldt kul på skibene fordi at det var bådenes "benzin" dengang.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://media.istockphoto.com/id/1306702763/photo/warship-sailing-the-sea-during-a-storm.jpg?s=612x612&amp;w=0&amp;k=20&amp;c=pAssLlHnZYCiaHjnyMDrEoWw8LrJm_9eGrWyXm1x3Sg=" />
         <pubDate>2023-04-18 10:38:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2558392995</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ellies Island i dag</title>
         <author>0ifzc6azcb</author>
         <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2575017648</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://cdn.britannica.com/79/82679-050-CA3D3DAD/Ellis-Island.jpg" />
         <pubDate>2023-05-02 10:56:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2575017648</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>0ifzc6azcb</author>
         <link>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2575717024</link>
         <description><![CDATA[<div>En plakat der blev brugt som en "pull" for at folk til at rejse til Amerika. Den fortæller blandt andet om hvor lave priserne på jord, er i Amerika.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/_processed_/csm_Plakat-udbud-af-jord-Library-of-Congress_9b0163607a.jpg" />
         <pubDate>2023-05-02 19:58:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/0ifzc6azcb/j7ill2awfjgkklew/wish/2575717024</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
