Urinrøret er ca 4cm langt ved kvinder og ved mænd ca 20cm.

1-1 1/2 liter urin i døgnet.

Det er urinvejenes funktion at

rense blodet for giftstoffer, medicin, affaldsstoffer.

De danner urin samt udskiller affaldsstoffer og væske via urinen.

de danner hormoner, som har betydning for dannelsen af røde blodlegemer blodtryk og d-vitamin. samt sørge for den rette mængde vand og saltindhold.

Vi har to nyrer (men kan leve med en) de er kroppens rensningsanlæg. de består af en masse ´minifiltre´. når blodet løber igennem dem dannes urin og affaldsstofferne kommer ud sammen med urinen. De arbejder hele døgnet.

Blæren vil minde os om at gå på toilettet når der er 2-300ml i.

Det løber gennem blæren, via urinrøret ud gennem urinrørs åbningen. i urinrøret har vi en lukke muskel som vi selv styrer.

Gennemsigtig gul væske, hvis urin er mørk kan det være tegn på for lidt væske.

Vores led er kroppens hængsler.

Led opdeles i :

- Kugleled
- Hængselled
- Drejeled
- Glideled

Vi har både uægte og ægte led.

Et ægte led har meget bevægelighed. Og her er mindst en ledhule.

Kugleled kan bevæges i mange retninger

Hængselled kan bevæges i 2 retninger

Drejeled kan lave drejebevægelser

Glideled, hvor der er små glidebevægelser.

I det ægte led sidder brusken på knogle enderne

Et uægte led har mindre bevægelighed fordi der som regel er brusk, en bruskskive eller bindevæv mellem knogleenderne.

Vi har uægte led imellem kranieknoglerne og skambenet samt i ryghvirvlerne. 

Ledbånd

beskytter ledende fra at blive overstrukket eller gå af led

Ilten kommer ind, når man trækker vejret og er nødvendig for cellernes stofskifte.

Kuldioxid,  er affaldsstoffet der kommer fra forbrændingsprocessen i cellerne. det  kommer man af med, når man ånder ud.

Man har ca. 14-16 vejrtrækninger i minuttet i hvile. Jo mere aktiv man er, jo flere vejrtrækninger, da musklerne skal bruge ilten for at arbejde.

Luftvejene består af:

Øvre luftveje - næse/næsehulen, mundhulen/svælget, struben.

Nedre luftveje - luftrøret, bronkier, bronkioler, lungeblærerne.

Når man trækker vejret ind gennem næsen, løber luften videre gennem næsehulen, svælget, struben, luftrøret, bronkierne og ender i lungeblærerne.

I lungeblærerne går ilten fra luften over i blodbanen, og når på den måde rundt i alle kroppens celler. Og kuldioxiden går fra blodet og over i lungeblærerne.

Bronkierne er den del af luftvejene der fortsætter efter luftrøret.

Bronkioler er små bronkier, de forgrener sig ud i hele lungen. De ligner grene på et træ.

Lungeblærer/alveoler er udposninger der ligger for enden af bronkierne. De ligner en klase vindruer og er elastiske.

Fimrehår er små fine hår på indersiden af luftvejene. De forhindre mikroorganismer/urenheder at komme ned i lungerne. De fanger og skubber urenhederne op i munden, hvor de synkes med spyttet.

Lungefunktionen begynder at falde når man er omkring 25 år fordi lungeblærerne bliver mindre elastiske og brystkassen bliver stivere.

Når først lungefunktionen er faldet drastisk/ødelagt (pga rygning, forurening, sygdom) kan den ikke genvindes. 

Der er størrelsesforskel på lungerne. Den højre lunge er en anelse større end den venstre, da hjertet sidder lidt mod venstre og derfor er der knap så meget plads til lungen.

Kredsløbet består af blodkarrene, blodet, hjertet og lymfe systemet. kredsløbet opgave er at pumpe blodet rundt i kroppen. Det sørger også for at transportere ilt og næringsstoffer ud til cellerne og kuldioxid og affaldsstoffer fra cellerne.

Blodkarrene: Vi har 3 forskellige slags blodkar som danner et net af rør der findes overalt i kroppen.

Pulsårer: er blodkar som blodet løber i når det forlader hjertet og skal ud til alle kroppens celler med ilt og nærringstoffer.

Vener: er blodkar som tager blodet tilbage til hjertet efter at det har været rundt i hele kroppen.

Hårkarnet: er nogle små og meget tynde blodkar som forbinder pulsårerne med vener. det er i hårkarnettet at ilten og nærringstoffer kan gå ud ad blodbanen og over i cellerne.

Næringsstofferne i maden består af protein, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler.

De bruges bl.a. til at danne nye celler og andre vigtige stoffer som vores krop har brug for. Fx hormoner.

Fra vi indtager vores mad til at kroppen skiller sig af med det den ikke kan bruge, vil forlade kroppen gennem endetarmen som afføring går der ca. 6-12 timer og selve vejen er ca 10 m lang.

Mange ældre mennesker vil opleve forstoppelse fordi deres fordøjelsessystem bliver påvirket af for lidt motion, for lidt væske og mad.

Fordøjelsen er vigtig for vores velbefindende, og derfor vigtigt med vand, fiber og motion for bedste funktion

Fordøjelsessystemets rækkefølge :

Mund- når maden tykkes hjælper spyttet med at nedbryde kulhydrat.

Spiserør- transporterer maden ned i mavesækken via peristaltik (bølgebevægelser)

Mavesæk- ælter mad, og nedbryder protein. samt tilsætter saltsyre som er bakteriedræbene.

Tolvfingertarm- der tilsættes galde og bugspyt, så både fedt protein og kulhydrat nedbrydes.

Tyndtarmen- Nu er maden i så små stykker det kan komme fra tarm til leveren via en blodåre (portåren)

Tyktarmen- holder på vand, salt og enzymer så kan lave blød afføring

Endetarmen- hvis vi holder os vil afføring glide tilbage i tyktarm om vil så risikere og blive hård og knoldet

Hvis man har stomi i tyndtarmen er det tit tyndt og ildelugtende, hvorimod ved tyktarmen, mere almindelig afføring og "normal" lugt. 

Leveren- danner galde, nedbryder medicin og alkohol samt opbygger flere celler.

Galdeblæren- opsamler galden

Bugspytkirtlen- danner bugspyt der indeholder fordøjelsesenzymer og nedbryder næringsstofferne

Skelettet består af 206 knogler.

Der findes 3 slags knogler:

De flade knogler -ex. brystben, ribben, skulderblad
Rørknoglerne - ex. de knogler i arme og ben.
De ureglmæssige knogler - ex. ryghvirvlerne og knoglerne i hånd og fodrod.

Knoglerne er omgivet af en benhinde. I benhinden er der mange blodkar og nerver og den sørger for ilt og næringsstoffer til knoglevævet .Inde i knoglerne er knoglemarven, som er med til at danne de røde blodlegemer.

De knogler der ender i et led (ex. overarmsknoglen, lårbenet) er enderne beklædt med ledbrusk.

Fra 40 års alderen bliver øjets linse mindre elastisk.

Høresansen: Vi kan få hørenedsættelse med alderen fordi  antal af høreceller bliver nedsat. Og derfor have brug for høreapparat. OBS på risiko for mere ørevoks i øregangen.

Knogler: Knoglevævet bliver med alderen lettere og mere sprød, og det øger risikoen for for knoglebrud.

Sener:

Muskel-led-sansen: bliver med alderen generelt svækket, og her bliver et behov for at bruge synet til at kompensere eller udligne.

De ældre kan derfor få en ændret kropsopfattelse eller kropsbevidsthed og dette risikere at de nemmere falder.

Generelt vil vores muskler, sener, led, sanser mm. ændres med alderen. De er ikke så aktive og derfor svækkes de.

Mange ældre mennesker laver mindre og mindre med alderen og derfor oplever man dårligere balance, dårligere syn, nedsat hørelse, dårligere koordinations.

Cellerne som vedligeholder ledbånd og sener bliver mindre aktive og derfor en længere helingsproces.

Urinvejene :

Mange ældre mennesker får en form for medicin, og måske for 10 år siden fik fru Jensen 1 morfin om dagen pga smerter, men idag fordi hendes nyrer ikke er et ligeså effektivt

" renseanlæg " så skal der nedjusteres i hendes medicin  da hun ellers vil ophobe den her medicin og det kan give en overdosis.

Urinveje hos kvinder : kan få problemer med at holde på vandet, også kaldet inkontinens fordi nyrerens evne til at udskille affaldsstoffer bliver dårligere.

Hos mænd kan det blive sværere at komme af med vandet fordi den her kirtel/ blærehalskirtlen eller prostata vokser med alderen og derved klemmer på urinrøret.

Fordøjelsessystemet:  Mange ældre mennesker vil opleve forstoppelse fordi deres fordøjelsessystem bliver påvirket af for lidt motion, for lidt væske og mad.

Hjertet: Vores hjertemuskel svækkes med alderen og derfor pumper det ikke så godt som i vores unge dage.

Derfor bliver ældre hurtigere trætte og forpustede når de er fysisk aktive. Vores pulsåre forkalkes med alderen. Dette kan give for højt blodtryk, væske i benene mm.

Det er derfor vigtigt at vi holder os i form og er fysisk aktive for at styrke hjertemusklen og optagelsen af ilt.

Huden: Vores hud bliver med alderen mindre elastisk, tyndere og mere rynket. Den bliver ofte tør, da sved og talg produktionen aftager. Man får brune mærker (leverpletter) og har nemmere ved at få blå mærker.

Nervesystemet: Vores evne til at opfatte, lære, handle og reagere bliver svækket, da nervesystemet reagerer langsommere.

Rygraden: De almindelige aldersforandringer, i ryggen, sker i bruskskiver, knogler, ledbånd og facetled. Alderforandringerne sker gradvist, over en periode på mange år. Forandringerne er ufarlige og det er meget sjælden at de medfører invaliderende smerter.

Luftvejene: Fra 25 års alderen begynder vores lungefunktion allerede at falde, fordi lungeblæren bliver mindre elastisk og vores brystkasse stivere.

Vi har en stor reservekapacitet, så vi mærker ikke til det før mange år senere.

Hvis man dyrker en del fysisk træning forbedres konditionen, musklernes styrke og udholdenhed. Men hvis man ryger, eller anden forurening og lungerne allerede har taget skade kan det ikke genvindes.

Kirtler og hormoner:

Huden: Med alderen bliver vores hud mindre elastisk, da vi allerede fra 25-30 års alderen begynder og danne mindre collagen i kroppen. Med alderen bliver huden rynket, tyndere og da vores sved og talgkirtlers produktion aftager kan huden blive mere tør og der kan opstå hudkløe. Samt nemmere ved blå mærker og skrammer.

Type 2 diabetes

Psykiske lidelser

KOL

Knogleskørhed

Muskel og skelet lidelser

Overfølsomhedssygdomme

Forebyggelige kræftformer

Hjerte-kar-sygdomme er en fællesbetegnelse for sygdomme i hjertet eller blodårer som kan kaldes blodkar.

Det kan være blodprop, forhøjet blodtryk, hjerneblødning og hjertesvigt.

De kan være arvelige, komme fra vores livsstil og nogle gange finder man ikke årsagen til det.

Din kost, alkohol, rygning og motion har stor betydning om du risikere og får livsstil relateret hjerte-kar-lidelse.

Jo ældre vi bliver, jo mere fedt bliver aflejret på indersiden af vores blodkar. og med alderen bliver det hårdt. det kaldes åreforkalkning.

det bevirker at der kommer ekstra tryk i pulsårerne som gør vi har forhøjet blodtryk.

hvis en fedt aflejring river sig løs kan det blokere i pulsårene og det gør at man får en blodprop.

Man kan få blodprop alle steder i kroppen men er særligt farlig i hjertet eller hjernen.

Kronisk betyder uhelbredelig.

Obstruktiv betyder forsnævrende.

Altså er KOL en forsnævring af luftvejene i lungerne og er uhelbredelig.

KOL kan forårsages af irritation af støv og røg (rygning, miljøforurening)

Kroppen optager ilten gennem lungernes elastiske væv. Når dette bliver ødelagt af forurening, bliver lungerne dårligere til at optage ilten.

Det ødelagte lungevæv kan ikke gendannes, men man kan stoppe nedbrydningen af lungevævet - derfor er det vigtigt at stoppe med at ryge/udsætte lungerne for forurening.

Motion kan forbedre kroppens evne til at optage ilt.

Osteoporose udvikles af at knoglerne afkalkes så meget at de bliver porøse/skøre

Det er en naturlig del af aldringen, at knoglerne afkalkes, dette begynder ved 25-30 års alderen. Tempoet på afkalkningen afhænger af om man er fysisk aktiv, om man får nok kalk og D-vitamin. Hvis man har været meget fysisk aktiv som ung, er der mere kalk i knoglerne, inden afkalkningen begynder og risikoen for at udvikle osteoporose er mindre.

Om man udvikler osteoporose afhænger af flere ting.

Livsstil har en stor betydning

Rygning påvirker knogleopbygningen, så den bliver svagere. Kosten hvis ikke man får nok kalk og D-vitamin.

Alkohol hæmmer dannelsen af nyt knoglevæv og knogletætheden bliver lavere.

Mangel på motion gør at knoglerne ikke vedligeholder sig selv særligt godt.

Andre risikofaktorer

Arvelighed hvis der er knogleskørhed i den tætte familie.

Overgangsalder hvis den kommer før de 45 år.

Medicin hvis man har fået binyrebarkhormon i mere end 3 mdr.

Kropsvægt undervægtig (BMI under 19)

Sygdomme ex. hormonsygdomme, bindevævssygdomme, kronisk nyresvigt, sygdom i knoglemarven, nedsat funktion i kønsorganet (fjernet æggestokke)

Kredsløbet

• Hjertet er en muskel som svækkes med alderen, hvilket betyder at hjertet mister hvor effektivt det trækker sig sammen og tømmer sig ved hvert slag,

• Aldringen betyder at man bliver mere følsom for slitageforandringer, f.eks. åreforkalkning, som reducerer forsyningen af blod til hjerte og til hjerne med risiko for skade på organerne,

• Mange mennesker har ingen gener fra åreforkalkning. Det skyldes, at åreforkalkningen udvikles meget langsomt, fra vi er unge. Hos nogle udvikles den dog hurtigere. Disse personer får symptomer fra eksempelvis hjertet i form af smerter i brystet eller smerter i benene når de går

• Når vi er hos lægen og får målt vores blodtryk er normalen 120/80. Tallet 120 refererer til det systoliske tryk som er det tryk, der opstår når hjertet trækker sig sammen for at presse blodet ud i kroppen. Tallet 80 svarer til det diastoliske tryk ,som er det tryk ,der er i pulsslagene mellem at hjertet trækker sig sammen.

• Blodtrykkets systoliske tryk falder ca. 20 % når vi er blevet over 65 år gamle.

  Pulsens frekvens mindskes med ca. 30 %, hvilket gør at minutvolumen falder med ca. 45 %, da blodmængden er halveret.

• Blodkarrene mister deres elasticitet og bliver mere stive. og der er risiko for åreforkalkning.

• Hvilepulsen falder også med alderen.

• Blodets sammensætning ændres særligt i forbindelse med sygdomme. Fx Myelomatose som er en kræftform der gør blodet tykkere. Det er en kræftform der kan være svær at se i tide fordi symtomerne er nogle vi alle kender fx. træthed, ømhed i arme, ben og ryg.

  Blodet består af blodceller og plasma - den væske som blodcellerne flyder rundt i

  Blodcellerne består af røde blodceller, hvide blodceller og blodplader. Blodcellerne udgør cirka 45-50% resten er plasma

  Lymfesystemet er separat fra blodsystemet, men tømmer sig i blodet, så der er en konstant bevægelse.

  Forskellige sygdomme kan medføre forstyrrelser i antallet af blodceller og af sammensætningen af plasma

• Lymfeknuderne og milten kan opfattes som kroppens "politistationer", hvor meget af immunreaktionen og kroppens hukommelse overfor infektioner foregår. Alder svækker derfor vores immunforsvar.

Er de smertetilstande der kan opstå i vores muskler, knogler og led (Muskelinfiltrationer/myoser, led- og slidgigt)

Livsstilsfaktorer der har særlig betydning

Kost

Mangel på motion

Stress

Søvn

Ensidigt arbejde/bevægelser

Allergi er når vores krops immunforsvar reagere over for bestemte tin fra de omgivelser vi er i, det kan fx være tobaksrøg, støv, pollen, parfume, kemikalier eller dyrehår.

Det kan sagtens også være bestemte fødevare eller fødevare produkter vi ikke kan tåle, den allergiske reaktion fordi vores immunforsvar angriber ufarlige ting fra vores omgivelser i stedet for at angribe de bakterier og virus'er der egentlig er i vores omgivelser.

Der findes kontaktallergi, levnedmiddelallergi/madallergi og luftvejs allergi.

1. Allergisk rhinitis: Dette er bedre kendt som høfeber og er en reaktion på pollen, støv, skimmelsporer eller dyrehår. Symptomer inkluderer nyseri, kløende øjne, næseflåd og næsestop.

2. Fødevareallergi: Nogle mennesker kan udvikle allergiske reaktioner på specifikke fødevarer som peanuts, mælk, æg, fisk eller skaldyr. Symptomer kan variere fra milde hudreaktioner til alvorlige anafylaktiske reaktioner, der er livstruende.

3. Hudallergier: Dette kan inkludere reaktioner på planter som gift eg, insektbid, latex, og kemikalier i kosmetik eller rengøringsmidler. Symptomerne omfatter kløende udslæt, hævelse og rødme.

4. Eksem: Også kendt som atopisk dermatitis, er dette en kronisk hudlidelse, der kan forværres af allergener og resultere i tør, kløende hud og udslæt.

5. Medicinske allergier: Nogle mennesker kan udvikle allergiske reaktioner på visse lægemidler, hvilket kan medføre hududslæt, kløe, nældefeber eller mere alvorlige reaktioner.

6. Insektallergi: Bid eller stik fra insekter som bier, hvepse og myg kan udløse allergiske reaktioner, der varierer fra lokale hævelser til systemiske reaktioner.

Astma er en kronisk lungesygdom, hvor luftvejene bliver betændte og snævrer ind som reaktion på allergener, hvilket fører til åndedrætsproblemer, hoste og åndenød, men astma er også en meget almindelig sygdom i lungerne, ved astma har man en vedvarende tilstand med irritation/betændelse i luftvejene, der giver hoste og åndenød.

Ved astma bliver lungerne meget følsomme overfor kold luft, stærke lugte, infektioner, luftforureninger pollen, dyrehår mm.

I mange tilfælde kommer astma sammen med allergi og høfeber.

Astma kan ses i alle aldre, helt fra spæd til den ældre borger der er gået på pension.

Ca 80% af alle med diabetes har type 2.

Omkring en kvart million mennesker i Danmark lever med sygdommen.

Type 2-diabetes er en sygdom, hvor blodsukkeret er forhøjet, fordi kroppen enten ikke kan udnytte insulinen optimalt eller ikke producerer nok. Insulin hjælper cellerne med at optage sukkerstofferne fra den mad, vi spiser, så hvis ikke sukkerstofferne kan komme ind i cellerne, stiger blodsukkeret.

Vises oftest i voksen alderen, dog får flere yngre også diagnostiseret sygdommen.

Vores kredsløb sørger for at blodet kommer rundt i kroppen (det tager ca. 30 sekunder for blodet at komme rundt i hele kredsløbet). Det fordeler og regulerer varmen i kroppen og hjælper med væskebalancen og immunforsvaret.

Lymfesystemet fjerner den overskydende væske mellem cellerne.

Hjertet slår ca 60-70 slag i minuttet (hvile)

Det store kredsløb: fungere sådan at venstre hjertekammer pumper det friske og iltholdige blod ud i kroppen, via aorta/arterier (pulsåre) og kapillærerne, blodet forsyner cellerne med ilt & næringsstoffer, og tager affaldsstofferne og kuldioxid bort.

Blodet løber (tilbage) til hjertets højre forkammer via vener. Fra forkammeret videre til højre hjertekammer og så starter det lille kredsløb (lungekredsløbet)

Det lille kredsløb: Det iltfattige blod pumpes fra højre hjertekammer til lungerne via lungearterier og lungekapillærer. Her tilføres ilt og kuldioxiden udskilles inden det løber til hjertets venstre forkammer via lungevener og cyklus begynder på ny.

Vener er blodkar som fører blodet tilbage til hjertet. I venerne er der klapper, som sørger for at blodet ikke kan løbe den forkerte vej.

Arterier er blodårer ( pulsårer ) som fører blodet fra hjertet og ud i kroppens celler.

Kapillærer er de mindste blodkar.

Vi har ca 100.000 km blodårer i kroppen....der er 40.075 km rundt om jorden.

Vi har ca. 5 L. blod i kroppen, over halvdelen består af vand, salte og proteinstoffer, resten er blodlegemer.

Der er 3 slags blodlegemer.

Røde: indeholder stoffet hæmoglobin der binder ilten. De sørger for at transportere ilten rundt.

Hvide: Forsvarer kroppen....de "spiser" mikroorganismer og danner antistoffer, som bekæmper mikroorganismer.

Blodplader: Sørger for at blodet størkner, hvis der går hul på et blodkar.