<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Sigmund Freud by Mette Nørgaard Muusfeldt</title>
      <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4</link>
      <description>Netaktivitet`s opgave uge 38</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2016-09-20 12:27:29 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2016-09-20 13:54:44 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title></title>
         <author>mette_muus</author>
         <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125039205</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://tse2.mm.bing.net/th?id=OIP.M9a8ab761bed13ceb6324eebcd55af5c8o0&amp;pid=15.1&amp;P=0&amp;w=300&amp;h=300" />
         <pubDate>2016-09-20 12:34:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125039205</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>mette_muus</author>
         <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125039576</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://tse2.mm.bing.net/th?id=OIP.Mccdd5e6cffd04bb82e1e9b3b7ecb9dc5o2&amp;pid=15.1&amp;P=0&amp;w=300&amp;h=300" />
         <pubDate>2016-09-20 12:35:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125039576</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Stamoplysninger</title>
         <author>mette_muus</author>
         <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125040709</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><br>Sigmund Freud</strong> (oprindeligt <strong>Sigismund Schlomo Freud</strong>, men skiftede navn omkring <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1875">1875</a>) er født <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/6._maj">6. maj</a> <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1856">1856</a> i <a href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=P%C5%99%C3%ADbor&amp;action=edit&amp;redlink=1">Freiberg</a> (i dag Příbor) i <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Tjekkiet">Tjekkiet</a>. Han døde <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/23._september">23. september</a> <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1939">1939</a> i <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/London">London</a>. Freud var en <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98strig">østrigsk</a><a href="https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%A6ge">læge</a> af <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8disk">jødisk</a> familie, som blev kendt som skaber af <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Psykoanalyse">psykoanalysen</a> og <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Religionskritik">religionskritiker</a>. Han anses for at være en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige tænkere.<br><br></div><div><br>Han levede 80 år af sit liv i <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Wien">Wien</a>, hvor han studerede <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%A6gevidenskab">medicin</a> fra <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1873">1873</a> og tog <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Embedseksamen">embedseksamen</a> i <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1881">1881</a>. Ved Østrigs besættelse i <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1938">1938</a> flygtede han til England.<br><br></div><div><br>Han var optaget af <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Hypnose">hypnose</a>, med <a href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jean_Charcot&amp;action=edit&amp;redlink=1">Jean Charcot</a> som en inspirationskilde. I fortsættelse heraf begyndte han at arbejde med analyse af <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Psyke">psyken</a>, hvor han af wienerlægen <a href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Joseph_Breuer&amp;action=edit&amp;redlink=1">Joseph Breuer</a> lærte om terapiens <a href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Katarsis&amp;action=edit&amp;redlink=1">katartiske</a>effekter.<br><br></div><div><br>Et af hans første store værker var "<em>Drømmetydning</em>", der udkom i <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1900">1900</a>.<br><br></div><div><br>Han skrev også <a href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hverdagslivets_Psykopatologi&amp;action=edit&amp;redlink=1"><em>Hverdagslivets Psykopatologi</em></a> (<a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1904">1904</a>) og <a href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Indf%C3%B8ring_i_Psykoanalysen_1-2&amp;action=edit&amp;redlink=1"><em>Indføring i Psykoanalysen 1-2</em></a> (<a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1916">1916</a>-<a href="https://da.wikipedia.org/wiki/1917">1917</a>)<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-20 12:39:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125040709</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Freuds personlighedsmodel / Ægget       DET</title>
         <author>mette_muus</author>
         <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125041185</link>
         <description><![CDATA[<div>DET´et er det ubevidste/fortrængte/drifterne og det før-bevidste. DET`et kan beskrives som dyret i os. Det er blandt andet styringen af vores basale behov for eksempelvis sult, søvn og sex. DET`et er altså styret af impulser&nbsp; (kan sammenlignes lidt med en form for habitus).<br>DET´et rummer også vores forsvarsmekanismer.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-20 12:40:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125041185</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Freuds personlighedsmodel/Ægget       JEG</title>
         <author>mette_muus</author>
         <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125044311</link>
         <description><![CDATA[<div>JEG`et er vores fornuft, vores personlighed (der af også ordet EGO) og dermed er JEG`et bevist. JEG`et er den vi er i os selv og JEG`et er den del af os som holder styr på vores drifter (DET). Eksempelvis at vi kan udskyde vores behov som sult, fordi det er/vil være fornuftigt at gøre i en given situation. JEG`et er en vigtig del af vores personlighed, da det også er den der eksempelvis sørger for at vi ikke yder voldtægt eller anden belastning på andre mennesker, selvom vores drifter (DET`et måtte have lyst til dette).<br>JEG´ets opgave er af opnå lysten af vores drifter (DET), men samtidig indenfor OVER-JEG´ets normer og idealer.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-20 12:48:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125044311</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Freuds personlighedsmodel/Ægget      OVER-JEG</title>
         <author>mette_muus</author>
         <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125048425</link>
         <description><![CDATA[<div>OVER-JEG også kaldet SUPER-EGO er alle de rammer vi personligt skal forholde os til. Altså er OVER-JEG vores samvittighed, normer og idealer. OVER-JEG`et er den vurderende og tænkende del af vores personlighed, hvilket skal forstås således at den kan overskygge/overtrumfe de to andre dele. Eksempelvis hvis vi bliver truet, så vil vores drifter reagerer med adrenalin og forsvar/angreb, men vores fornuft (JEG) vil måske fortælle os at det er en dårlig idè da situationen kan blive værre- her kan vores OVER-JEG så vurderer om vi alligevel vil gå til angreb, måske fordi vores venner gør det (normer). Resultatet af dette vil kunne mærkes som dårlig samvittighed, da vi har handlet imod vores fornuft, da andre værdier i situationen blev vægtet højere af vores OVER-JEG`et. Eller omvendt hvis vores fornuft (JEG) siger os at vi skal stikke af og vi så gør det, vil vi måske føle skam senere, over ikke at leve op til vores eget ideal om at være en "sej fyr" (OVER-JEG)</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-20 12:58:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125048425</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Psykoanalyse</title>
         <author>mette_muus</author>
         <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125058846</link>
         <description><![CDATA[<div><br>Freud`s medicinske uddannelse ledte til hans interesse for psyken og psykiske lidelser. Da han var meget optaget af menneskets underbevidste dimension (DET), studerede han en kort overgang <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Hypnose">hypnose</a>.<br><br></div><div>Freud udførte samtaleterapi med sine neurotiske patienter. Han havde særlig interesse for deres <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Dr%C3%B8m">drømme</a> og deres barndomserindringer. Efterhånden udviklede han en teori om psykens udformning og virkemåde, og i årene omkring år 1900 grundlagde Freud psykoanalysen.<br><br></div><div><br>Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i DET Ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Neurose">neuroser</a>. Hans interesse for det lille barns udvikling hang sammen med hans syn på menneskets seksualdrift (libido) og dennes manifestation gennem de barneseksuelle faser (<a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Den_orale_fase">den orale fase</a>, <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Den_anale_fase">den anale fase</a> og <a href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Den_Falliske/%C3%98dipale_fase&amp;action=edit&amp;redlink=1">den Falliske/Ødipale fase</a>), der har betydning for udviklingen af den voksnes personlighed og psykiske liv .</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-20 13:21:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125058846</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Lille påfundet CASE  psykoanalysen og Freuds personlighedsmodel</title>
         <author>mette_muus</author>
         <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125059843</link>
         <description><![CDATA[<div>Jeg har lige opfundet en lille "CASE", til at belyse hvordan man kan arbejde med Freud`s teori og anvendeligheden af hans tanker perspektiveret til nutiden.<br><br>Tina er en kvinde på 23 år der lider af BED (Tvangsoverspisning). Hun har været til lægen vedr. sin overvægt og bliver sendt videre til en diætist. Trods diverse skemaer om hvad hun må spise og ikke må, kan Tina simpelthen ikke lader være med at overspise. Nogen gange når det har væren en rigtig hård dag på arbejdet, planlægger hun endda at overspise om aftenen. Det hjælper hende til at slappe af og have en kort fornemmelse af velværen, inden hun så bliver ramt af den dårlige samvittighed og selvhad. Tinas veninder kalder det trøstespisning. Tinas mor havde en svær depression da Tina var lille, og da hendes far ikke ønskede at være en del af deres liv, havde Tina kun sin mor. KONLUSION:<br>Grundet morens depressions og dermed manglende overskud, har Tina ikke fået imødekommet og opfyldt sine behov som lille. Hun er derfor blevet fikseret i den orale fase. Tina benytter derfor stadig&nbsp;sin mund og læber til at føle og give hende tryghed som voksen. Det er Tinas DET der ligger til grund for dette behov.  Tinas OVER-JEG fortæller hende at hun er for tyk og svag, fordi hun ikke bare kan lade være med at spise hele tiden og dermed kan hun ikke leve op til sit eget ideal om hvordan man skal se ud og være som menneske. Det er Tinas JEG der har til opgave at skelne mellem disse to behov, men da Tinas mangel på kærlighed og selvværd ligger så dybt i hende, overgiver hendes JEG sig til drifterne DET`et der søger lysten opnået oralt, og dermed kommer hun i konflikt med hendes OVER-JEG der vil fylde hende med dårlig samvittighed og negative tanker om hende selv.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-20 13:23:19 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125059843</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den orale fase</title>
         <author>mette_muus</author>
         <link>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125065417</link>
         <description><![CDATA[<div>Aldersperioden 0-18 måneder. Begrebet <a href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Oral&amp;action=edit&amp;redlink=1">oral</a> referer til munden, og i den første fase af barnets liv er munden det centrale element. Den tidligste form for lyst og tilfredsstillelse knytter sig til mund, læber og tunge. I denne fase er barnet hjælpeløst og derfor afhængig af sin mors omsorg og pleje. Hvis barnet får hvad det har brug for, vil det lære, at verden er tryg og god. Men hvis barnet ikke får nok fysisk og psykisk omsorg vil det fikseres altså fastlåses i sine orale tilfredstillelsesformer og gennem livet hungre efter kærlighed</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-09-20 13:34:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/mette_muus/j0pjrcgwfff4/wish/125065417</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
