Grundloven indføres by Maria Schmidt https://padlet.com/MariaSchmidt/grundloven en-us 2017-01-12 12:32:51 UTC 2023-03-29 21:30:51 UTC hello@padlet.com https://padlet-assets.s3.amazonaws.com/icons/Balance.png 2: Et kongerige? MariaSchmidt https://padlet.com/MariaSchmidt/grundloven/wish/146755143  
Christian d. 8 var enevældig monark i Danmark, kaldet kongeriget. Han var hertug i Slesvig, Holsten, og Lauenburg. Det gik ikke som smurt.
Dette havde førhen kun været et praktisk problem, men der endte med at gå politik og lidenskab i den. 
Der hvor man talte tysk var problemet ikke så stort, men der hvor dansk var det dominerende sprog talte man også dansk i skoler og i kirker, men hvis man skulle benytte myndighederne foregik det på tysk, dette voldte store problemer da man ikke vidste hvilken nationalitet man egentlig hørte til. 
 
Nationalisme er en meget stærk nationalfølelse, dette er ofte forbundet med fremmedhad, racisme og et meget stærkt militær. 
Det handler om at nationen er det bedste fællesskab, og hver nation burde have sin egen nation. Nationalisme var noget tyskerne prøvede at få gennemført, fordi der sad en dansk konge som også var hertug over Slesvig, Holsten og Lauenburg. Det var tyske embedsmænd der sad, og styret de 3 hertugdømme, fra et kontor i København. I Europa blev igennem 1800 tallet national bevidsthed, som betød man vil tilhøre et folk med et sprog. Det var man også meget optaget af at få i Tyskland, det var ikke alle der var helt med på den, nogen mente at det var lige meget, hvilket sprog eller hvilket folk du kom fra, bare du var loyal over for kongen 
 
 
 
De danske bønder var overvejende kongetro og følte sig ikke på bølgelængde med de liberale byboere med henblik på enevælden. bønderne var først og fremmest optaget af deres egne problemer. 
efter Christian VIII død begyndende der optøjer og demonstrationer både i Danmark og Europa 
 
]]> 2017-01-12 12:35:23 UTC https://padlet.com/MariaSchmidt/grundloven/wish/146755143 3: Grundloven MariaSchmidt https://padlet.com/MariaSchmidt/grundloven/wish/146755197 En grundloven er en samling af love som betragtes traditionelt som den højeste lovgivning i det danske rige. Grundloven blev underskrevet i vore herrers år 1849 d 5. juni af Frederik VII. Frederik VII blev den konstitutionel konge dette vil sige han var underlagt rigets øverste myndigheder såsom rigsdagen. Rigsdagen havde den lovgivende magt.
Grundloven erstattet enevælden som nærmest var et diktatur, hvor kongen bestemme alt i samråd med få rådgiver, da i blandt præster, læger og andre højtstående. Da grundloven trådte i kraft havde mænd på alderen 25 år og op ad valg ret. De skulle være forholdsvis rige og veluddannet og eje som minimum deres egen husstand. Kriminelle og kvinder havde ikke valgret. Regeringen bestod ikke af partier på dette tidspunkt, men derimod nogle grupperinger. Grupperinger bestod, bondevenner, konservative og nationalliberale. Bondevenner stod for sammenholdet af bønderne. Konservative går om traditionel værdier. Nationalliberale vil gerne have gang i handlen og skabe forudsætninger for det. Man kunne kun være valgbar til landstinget over 30år med egen husstand, men kun mænd over 40år med en vis indtægt var valgbar.
Kongen skulle udnævne og afskedige ministrere.



]]> 2017-01-12 12:35:40 UTC https://padlet.com/MariaSchmidt/grundloven/wish/146755197 4: 1864 MariaSchmidt https://padlet.com/MariaSchmidt/grundloven/wish/146761692  Med Novemberforfatningen oprettedes et Rigsråd med to kamre for kongerigets og Slesvigs fælles anliggender. Fra 1864 til 1866 var der derfor et "dobbeltparlament", idet Junigrundlovens Rigsdag med Folketing og Landsting vedblev at fungere for kongerigets indre anliggender ved siden af det nye Rigsråd.
Stormen på Dybbølstillingen den 18. april 1864 blev det vigtigste slag i krigen i 1864. Her udførte en preussisk styrke på over 35.000 mand et velforberedt angreb på de dårligt vedligeholdte danske forsvarsstillinger og den danske forsvarsstyrke på godt 10.000 mand. Resultatet blev et totalt dansk nederlag og et dansk tilbagetog til øen Als, der nu var den sidste del af Slesvig, der var på danske hænder. Nederlaget ved Dybbøl var for Danmark et meget dårligt udgangspunkt for de fredsforhandlinger, der påbegyndtes i London to dage senere.
Ved krigen i 1864 mistede Danmark de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen, og den dansk-tyske grænse kom stort set til at gå ved kongeåen. Grænsen ved kongeåen var gældende til 1920.
Det er ikke kun de politiske grupperinger og den nye nationale bevidsthed, der afslører, at en ny periode er begyndt. Overgangen fra oplysningstidens rationalisme og fornuftsprægede litteratur til romantikkens følelsesladede og idealistiske digtning er udtryk for et markant litterært paradigmeskifte. Litteraturens fokus flytter fra videnskab, regler og fornuft til ånd, digterisk fri form og følelse. Mens oplysningstidens idéer var baseret på empirisk tænkning og konkrete undersøgelser af virkeligheden, er romantikken mere abstrakt og spekulativ. 

]]> 2017-01-12 13:09:40 UTC https://padlet.com/MariaSchmidt/grundloven/wish/146761692 1. Stænderforsamlingerne MariaSchmidt https://padlet.com/MariaSchmidt/grundloven/wish/146984157
Stænder var de fire samfunds grupper der fandtes den gang. Stænder var folk fra hver af de fire samfunds grupper som kunne få lov til at hjælpe med at rådgive kongen, i hvordan han styrede landet. 

i 1834 vedtog Frederik d. 6, en lov om fire stænderforsamlinger i Danmark. Stænderforsamlinger havde indflydelse på politikken i Danmark. Dog kun som rådgivende rolle. De blev oprette for at folket i Danmark kunne få noget at sige i hvordan landet blev styret. De 4 stænderforsamlinger blev offentliggjort i 1831, men oprettet i 1834, og mødtes for første gang i 1835. Det var en måde for at de højtstående danskere kunne diskutere og debattere, dog var stænderforsamlingerne kun rådgivende, men de havde kongens øre.

på grund af juni-grundloven i 1849 blev stænderforsamlingen afskaffet, det gjorde at de 4 stænderforsamlinger ikke længere havde et formål, da en udvalgt del af befolkningen selv havde fået stemmeret, og derved selv kunne være med til at afgive meninger igennem demokratiet. 

man havde stemmeret i stænderforsamlingerne hvis man besiddet jord af en vis værdi på landet eller i byen.
så folk med høj økonomisk status.
Ud over jordbesiddelsen var der en række personlige kvalifikationer som vælgeren skulle besidde. Han skulle være mand, have et uplettet rygte, være fyldt 25 år, være fuldt myndig (dvs. at han ikke måtte være underlagt nogen form for værge) og have fuld råderet over sit bo (dvs. at dele af det ikke måtte være pantsat).

Stænderforsamlingen formål var at drøfte regeringens lovforslag, men da de kun var rådgivere så skulle kongen ikke følge dem. Det blev mere almindeligt for stænderforsamlingen at komme med deres egne forslag.
]]> 2017-01-13 09:10:01 UTC https://padlet.com/MariaSchmidt/grundloven/wish/146984157