Om natten ændres hans personlighed. Han har ingen følelser på nær begærlighed og ækelhed. Han dræber folk for at få et gys / stærke følelser. Hans drab på uskyldige mennesker forøges hele tiden, indtil han indser hvor langt ude han er (dræber politibetjente). Man kan karakteriser ham som sindssyg. Han har råd til alt og ud anset hvor meget han køber får han ingen nydelse af det.   

Hans morgenrutine er lang, og han udfører den omhyggeligt. Han bruger denne rutine som en vej til menneskelighed. Denne omhyggelighed ser vi også i begyndelsen når han myrder. Her er han også meget omhyggelig og har planlagt både lokalitet og mordvåben i forvejen. I hans morgenrutine er der også stort fokus på, hvordan han rengører sig selv. Dette ser han som en nødvendighed, da han er nødt til at vaske drabene væk, og den psykopatiske side af sig selv.

Hans morgenrutine viser os også hans forfængelighed, og hans trang til at være bedre end alle andre.

Sweet doge
I scenen med den hjemløse mand og hunden, ser vi Patrick Bateman fra en af hans mest kyniske og manipulerende sider. Hans manglende medlidenhed kommer til særligt til udtryk i denne scene, hvor han i starten påtager sig rollen som den barmhjertige samaritaner, men hurtigt skifter over til den kyniske psykopat, som han er. Bateman er i scenen tidligere lige blevet overgået af Paul Allen, hvad angår visitkort. Dette kan Bateman ikke kapere, og han føler sig derfor nødsaget til at bruge magt på en, der er svagere og lavere i samfundet end ham selv: En hjemløs.

Hans menneskelighed fejler, og han kan ikke holde en menneskelig profil i særlig lang tid, før hans blodrus tager over. Dette kommer også til udtryk i citatet.