I et selvbestemmelses perspektiv opfattes barnet/borgeren i en pædagogisk institution derimod som udgangspunkt lige fra starten som del af en helhed, individ i en socialt kontekst,  subjekt i et handlefællesskab med andre børn /borgere og voksne. Det har konsekvenser for hvordan man handler i pædagogisk praksis i hverdagen og på mere overordnet niveau.

Der er med andre ord i selvbestemmelse en nødvendig forbundethed og potential konstruktiv forbindelse mellem den enkelte og det fælles, både menneskeligt og pædagogisk. Det, som barnet / borgeren gør påvirker direkte eller indirekte andre og andet. 

2) hvornår må du anvende magtanvelselse, og hvad skal du fortage dig når du har været nødsaget til at anvende magt ?
Magtanvendelse må anvendes hvis det vurderes at personen ikke er i stand til at træffe rationelle beslutninger og ikke forstår konsekvensen af egne valg. Det vil oftest være mennekser der er udviklingshæmmet, demente, hjerneskadede eller svært multihandicappede personer.

Det kan kun tillades i enkelte situationer ex.vis når det handler om beboernes værdighed, sociale relationer og sundhedstilstand. ex.vis hygiejne hvor man må fastholde dem ved tandbørstning, klipning , fjernelse af madrester m.m.
Hvis man har fået tilladelse må man som pædagagoisk personale holde beboeren fast men man må ikke bruge hjælpemiddler  - det må alså ikke være et fysisk overgreb.

Alle former for vagtanvendelse skal indberettes til forvaltningen i kommunen. Også hvis magten er med tilladelse. En sådan registrering er en måde at sikre beboernes rettigheder på. Beboerne og de pårørende har dermed også klagemuligheder.

3) I hvilken lov kan du finde viden om regler for magtanvendelse ?
Det findes i Serviceloven.

4) beskriv mindsteindgrebsprincippet
Man skal overveje forskellige muligheder der kan være i den eksakte situation man står i.
Man skal overveje fordele og ulemper.
Udgangspunktet skal altid være hvad der bedst for beboeren og valg af det som er mindst indgribende og krænkende - alså middels princip.

ex. kunne være at en beboer er overvægtig og har sukkersyge samt overspiser. Han forstå ikke sammenhængen med sygdommen, overvægten, mad og motion. Man kunne stræbe efter motivere ham til at dyrke motion, cykle, gå tur, spille bold m.m. så han måske kunne tabe sig.
5) skal personer over 18 år, der er umyndiggjort have stemmeret ? ( argumenter med henvisning til relevant lovgivning og konventioner for din holdning ).

I 2016 blev loven ændretog gav umyndiggjorte personer mulighed for at stemme til kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg.

Højesteret stadfæstede i januar en dom om, at det ikke var i strid med hverken grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN’s Handicapkonvention, da fire psykisk handicappede, som var under værgemål, blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.

Selv politikkerne fra de forskellige partier i folketinget er meget uenige om dette spørgsmål og der er både for og imod. 

Jeg syntes også det er svært at sige direkte for eller imod og det
kan diskuteres meget frem og tilbage da demokrati er en alvorlig sag med rettigheder og pligter.

-----------------------------------------------------------

Vi er alle ligeværdige, men ikke ligestillede hvad kan der ligge i den sætning?: 
------------------------------------
Opgave til fredag den 6.4.2018:
Se case nedenfor om sprog/sprogstimulering/ sprogproblemer/ to sprogsproblematikker etc.

Problemstillinger:
Kræver ekstra stor opmærksomhed og tid på grund af traumer fra deres hjemland:
Pigerne vil formentlig kræve ekstra opmærksomhed og det er derfor vigtigt, at sætte sig ind i det enkelte barns sitation.

 

Pigerne behøver ikke at have oplevet ting selv, men kan blive påvirket af forældrenes reaktioner. Det kaldes sekundær traumatisering. 

 

Grundlæggende er det derfor meget vigtigt, at skabe et trygt og tillidsfuldt forhold til barnet. 

Den svenske børnelæge Lars Gustafsson har udviklet en model, som beskriver hvilken støtte et traumatiseret barn har brug for  fra pædagogisk personela

 

S= struktur

T= Tale og tid

R= ritualer

O= organiseret leg

F = forældre samarbejde. 

 

Denne model tror jeg vil være god at bruge i arbejdet med pigerne. 

Hvordan kan jeg få dem til at snakke dansk?: Her ville jeg bruge sprogstimulering. Man kan træne børnesprog bevidst og systematisk og dermed øge deres indlæring så meget, at det de normalt ville være mere end 9 måneder om at lære  - lære de nu på 6 måneder med målrettet sprogtræning. 

Sprogstimulerende aktiviteter kan laves med pigerne selv som en leg. 

Det er vigtigt, at jeg taler med dem og stiller spørgsmål. 

Fanger deres interesse og inddrager dem i samtalen. 

Udvider deres ordforråd ved at bruge de ord de kender i forskellige sammenhænge. 

Give pigerne adgang til sprogstimulerende aktiviteter, blandt andet ved spil, computer, sprogkasser piktugram m.m

Ex. På sprogstimulerende aktiviteter: 

Bogstavleg

Sange/sanglege

Højtlæsning

Dialogisk læsning

Emner om forskellige ting – ex.vis kroppen 

Ture ud af huset – opleve nyt, snakke om det. 

 

Dialogisk læsning er en af de effektive metoder til sprog-stimulering. Det er højtlæsning, hvor man sprogstimulere mens man læser højt for børnene. 

Dialogisk læsning kan deles op i 3 dele: før læsning, under læsning og efter læsning. 

 

Kommunikation og samarbejdet med forældrene:
Forældresamarbejdet har stor betydning for pigernes oplevelse af hverdagen i børnehaven. Hvis pigerne fornemmer at personalet og forældre har tillid og en god relation til hinanden vil pigerne også opleve tryghed.  Det er derfor vigtigt at skabe en god relation til forældrene om dette. Pigernes udvikling og sprog skabes både i familien og i børnehaven = dobbeltsocialisering. 

 

Det er derfor vigtigt, at have en tæt samarbejde og gensidig forventnings-afstemning. 

 

På første møde med tolken der er det vigtigt, at fortælle om børnehavens rytme og rutiner. 

Her kunne man snakke om, hvor vigtigt det er for pigerne, at der er rimelige faste aflevering- og hente tidspunkter, så de kommer ind i de daglige rytmer. 

 

Måske også snakke om, at mor eller far godt må blive længere i institutionen i en indkøringsperioden. 

 

Jeg vil få lavet en folder til forældrene på deres sprog, om børnehavens handlingsplan, rytme, regler m.m.

 

Jeg vil også i min kommunikation med forældrene være klar i det jeg fortæller og måske skal det gøres kort og klart i forhold til at forældrene heller ikke taler dansk. 

 

Jeg vil på mødet med tolken  få lavet en handlingsplan for hvad vi arbejder / laver af aktiviteter og sprogstimulering m.m med pigerne i børnehaven  for at de kan falde til, blive trygge, få sociale relationer, bliver inkluderet og lære det danske sprog bedre og bedre. 

 

Dette er vigtig, så forældrene også ved hvad der sker, så de kan spørge ind til det derhjemme og snakke med pigerne om det. 

 

Og ikke mindst meget vigtigt, at snakke med forældrene om, at det er vigtigt at de støtter op om det vi planlægger for pigerne, så de kan blive effektueret. Alså at de for eksempelvis afleveres og hentes nogenlunde, så de kan komme ind i rytmen, være med at spise m.m.

 

Så vil jeg lave opfølgningsmøder med tolk hver måned (i hvertilfald til at starte  med) , for at fortælle forældrene hvordan pigerne trives, hvordan de udvikler sig, høre hvordan de oplever det, og vi kan sammen snakke om der er nogle ting der skal ændres, gøres anderledes m.m. Og de kan også få gjort opmærksom på, hvis de har nogle ting til os. Altså se om handlingsplanen følges / holder. 

 

Piktugrammet som jeg ville lave til pigerne om børnehavens rytme kan også bruges til forældrene, så de kan se rytmen i børnehaven, tiderne for de forskellige ting m.m. i dagligdagen. 

 

Jeg vil hver dag når de henter forsøge ( trods sprogbarriere) at fortælle via piktugrammet og billeder  og vise dem tingene hvad pigerne har lavet og hvordan de har haft det ( glade, kede af det m.m).  

Padlet spørgsmål magtanvendelse: 
1) Selvbestemmelse: Man selv kan tage vare på sig selv og træffe sin egen valgt. Medbestemmelse: Man kan råde og vejlede og man med bestemmende til det der skal laves. 

2) Jeg må foretage magtanvendelse hvis jeg står i en presset situation hvor jeg ikke kan gøre andet end at bruge magtanvendelse hvis en står med en kniv foreksempel og truer mig. 

3) Det er service loven

4) Hvis det er absolut nødvendigt med anvendelse af tvangsmæssige foranstaltninger for at undgå væsentlig personskade, så skal det altid være den mindst indgribende foranstaltning der finder anvendelse, som dog samtidig skal være en tilstrækkelig foranstaltning

5) Det synes jeg bestemt de skal da de har lige så meget at sige til samfundet som normal fungerende mennesker har. 

 

 

Privat kommunikation er følelses-mæssigt som man deler med ex.vis familie, venner, kæreste og kan være om fremtidsdrømme, byture m.m.

 

Personlig kommunikation omhandler at man deler sin personlighed. Ex.vis hvordan man er som menneske såsom humor, energi, hvor struk-tureret man er m.m.

 

Professionel kommunikation er på ens arbejdsplads. Det omhandler kommunikation med kollegaer, forældre, børn og/eller borgere ( alt efter hvad man laver).  Professionel kommunikation kan både være med kollegaer, problematikker med børn og eller forældre m.m. 

 

Det er vigtigt at man i professionel kommunikation er faglig, bevidst og velovervejet. 

 

Man skal ligeledes have empati og evne til at sætte sig ind i andres følelser. 

 

Endeligt så skal man overvejde de 3 p’er (professionel, personlig, privat). 

 

Forklar Johari vinduet. Deriblandt det kendte område, blinde pletter, det skjulte område og det det ukendte?:
Johari Vinduet handler om vores personliged i en model lavet af to amerikanske psykologer Joseph Luft og Harrington Ingham. 

 

Det er et kommunikationsvindue hvor ruderne ændre sig alt efter hvem du er sammen med og hvor godt du kender dem.Det udvider sig eller bliver mindre alt efter hvor interesseret du er i dem og hvad du ønsker de skal vide om dig. 

 

Kendte område: Den del af din personlighed som er kendt af dig selv og af de andre ( ses i modellens øverste venstre hjørne). Det er de sider af din personlighed, som du åbent viser til andre.  Størrelsen er afhængigt af hvor godt du kender dem du er sammen med. Ex.vis fakta om ens navn, uddannelse, men det kan også være følelser ex.vis at man elsker fodbold eller ens drømme. 

 

Blinde Pletter: Er den del af din personlighed som andre kan se men som du ikke selv kan se ( ses i øverste højre hjørne af modellen). Ex.vis venner kan ses hvor imoulvis eller utålmodig man er, men man er ikke selvv bevidst herom 

 

Det Skjulte område: det som man godt selv ved men som ingen andre kender til ( se i modellens nederste venstre hjørne). Ex.vis at man har et lavt selvværd men skjuler det for andre med ens væremåde eller påklædning.  

Det ukendte: det som man ikke selv er bevist om, og som andre ikke kan se ( er i modellens nederste højre hjørne). Det er her man ex.vis gemmer å traumer eller tabuer, som vi ikke selv er bevidste om, men som er en del af vores personlighed. Noget ligger lige under overfladen og andet ligger dybt begravet i personligheden. Det kan f.eks. dukke op hvis man skal holde et oplæg til personalemøde eller lign. 

 

Forklar med dine egne ord de fem principper for anerkendende kommunikation.:
1) 

Man skal tage udgangspunkt i det positive og holde fokus på ressourcerne og det der virker. God ide med fast rammer. Ved gruppearbejde og personalemøde kan man tage en runde eller have det som fast punkt med ” det der virker”

 

2) 

Man skal fortælle om det, der går godt. Fortælle andre når de gøre noget godt. Det skal være ægte anerkendelse og ikke ros, da det kan virke nedladende som ex.vis ”næhh hvor er du dygtig”. 

 

3)

Man skal interesser dig for den, man taler med. Være ægte interesseret i de andre mennesker. Så forstår man bedre deres motiver og deres handlinger. 

 

4) 
Man skal anerkende den andens følelser – også når man man sige nej. Man kan f.eks. siger 

” jeg kan godt forstå, at du er vred, men…”

 

5) Man skal være konkret og tydelig  sig ex.vis ” jeg vil gerne have, at du….”

 

man skal være aktivt lyttende som består både af den verbale og den nonverbale kommunikation.

 

Nonverbal kommunikation kan være øjenkontakt, små nik opmuntrende smil m.m.

 

Verbal kommunikation består i at spejle følelser, at omfurmulere, bruge nøgleord, holde pauser og stille spørgsmål. 

 

Ikke voldelig kommunikation kaldes også girafsprog. Det er en anerkendende kommunikationsform som sætter fokus på sprog og kommunikation i forbindelse med konflikters op- og nedtrapning. Man bliver på egen banehalvdel og giver udtryk for sine egne behov, holder sig til sagen og lytter til modparten med empati. 

 

Ulvesprog er det modsatte af girafsprog. Der vurderer og anklager man den anden og har svært ved at holde sig ikke til sagen samt man høre det man vil høre. 

 

Forklar med dine egne ord Transaktions analysen og beskriv hvad du kan bruge den til:
Transakationsanalysen er et redskab til at analysere relationerne mellem mennesker i en samtale.  Den ser på hvilken rolle vi indtager, når vi taler med nogen og hvordan modparten reagere på den rolle, vi har taget. 

 

Man kan bruge Transakationsanalysen til at forstå de relationer der er i kommunikation mellem mennesker, og hvilke niveauer disse relationer befinder sig på. Derudover der den også på hvad der foregår mellem mennesker når de kommunikere. Derudover bruges den ti at undersøge, forstå, hvad der er galt når vi har svært ed at tale sammen. 

 

Vi har 3 jeg-tilstande. 

F= forældrejeget, hvor man indtager forældrerollen som enten beskytter eller opdrager. 

 

B= barnejeget, som kan komme til udtryk på to måder, enten som det tilpassede barn ( TB) som føjer sig og gør hvad det får besked på. Eller som de frie barn ( FB) som gør hvad det har lyst til – det er kreativt, nysgerrigt og oprørsk. 

 

V= Voksenjeget, som er når man er fornuftig, rationel, praktisk og analytisk.  Man tænker sig om før man taler samt lader andre tin af personlighed ligge i baggrunden og lader den først komme frem, når det er hensigtsmæssigt. 

 

Der er forskellige krydsende og dobbelte transakationer 

 

Transakationsanalysem kan bruges til at holde øje med, hvor man befinder sig i en kommunikatonssituation og hvor den anden befinder sig. 

Den kan også bruges til at forklare hvorfor kommunikationen går galt ex.vis usikkerhed eller uklarhed. 

 

Deltagelse og inklusion: Hende den handicappet der ridder i starten har et kæmpe vindergen som nok driver hende til at deltage og hun elsker at træne. 

En fysisk funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse som har betydning for individets fysisk, at borgeren har besvær med at bevæge kroppen eller enkelte dele af kroppens funktioner ikke fungere optimalt. 

 

Psykisk funktionsnedsættelse: 

En psykisk funktionsnedsættelse er ofte svær at se da det er i hjernen funktionsnedsættelse forgår. Det kan eksempelvis være Autisme, ADHD eller lign. 

 

Synligt handicap: Et synligt handicap er ofte fysiske funktionsnedsættelser, men nogle fysiske handicaps er ikke altid synlige, da det kan være i perioder borgeren har besvær. Eksempelvis med sklerose er det meget forskelligt om borgeren har behov for kørestol fast, eller måske i perioder. Det kan også være et manglende ben, arm eller lign. 

 

Usynligt handicap: 

Et usynligt handicap er ofte de psykiske funktionsnedsættelser, dem du ikke nødvendigvis kan se hvad at kigge på det enkelte individ. 

 

Muskelsvind: 

Muskelsvind er et fællesnavn for en række forskellige neuromuskulære sygdomme. Når du har muskelsvind, betyder det at dine muskler i kroppen svinder ind og omdanner sig til arvæv. Du derfor kan have udfordringer med at bevæge dig, tale, trække vejret med mere. I øjeblikket har man kendskab til ca. 25 forskellige muskelsvinddiagnoser. Heriblandt er sklerose én af dem. Sygdommene giver sig udslag i forskellige former for funktionsned-sættelser/handicap. 

Der er stor forskel på de enkelte diagnoser og på, hvordan de udvikler sig. Borgere med muskelsvind er udfordrede i forskellig grad, men tilfælles har de alle at de i højere eller mindre grad har besvær med at bevæge kroppen, da musklerne langsomt svinder ind. Borgerne kan have behov for hjælp til dagligdagens gøremål, så som tage tøj på, handle ind, gøre rent eller lign. da kroppen bliver hurtigt træt. Borgere med muskelsvind har udfordringer i forskelligt sværhedsgrad med at bruge kroppen fysisk. 

 

Det er meget individuelt, og kan også forekomme i perioder. 3000 mennesker har muskelsvind i Danmark, ca. 2500 i så svær grad at de har behov for hjælpe midler i form af, kørestol, respirator, hjælp til dagligdagens gøremål, med mere. 

 

Synsnedsættelse: 
Synet, er et handicap som gør så man ikke kan se særlig godt eller man også risikere at være helt blind som gør at der er en masse hverdags situationer som er svære at få gjort. 

Synsnedsættelse skyldes, at synsindtrykket bliver ændret et eller andet sted på vejen gennem øjet og synsnerven til hjernen ca. 67,8 % af danskerne bruger briller eller kontaktlinser. 

 

39 mio. verden over er blinde. 90 % af verdens blinde og svagtseende bor i udviklingslandene. Blinde og svagtsynede har oftest problemer med dagligdagens gøremål, og har brug for hjælp til praktiske ting i hverdagen. 

 

Downs: 
Downs er en sygdom som er medfødt fra barnsben. Dette er et handicap som påvirker både hjernen og ens krop. Downs er der 13% chance for at få kraft som barn. 

Downs skyldtes en kromosomfejl i hjernen. Downs er en funktions-nedsættelse og kan ikke opstå længere henne i livet. Personer med downs har sværere ved at tillærer sig viden og er ikke på udviklingstrin svarende til deres alder. Der er over 2000 mennesker i Danmark med Downs. 

 

Hjerneskadet: 
Man kan være hjerneskadet på mange måder og det kan komme på mange forskellige måder. Man kan være født med en hjerneskade men man kan også få det efter man kan have været ude og for en ulykke. eksempelvis trafik uheld, fald eller lign. 75.000 mennesker i Danmark er ramt af hjerneskade grundet apopleksi (hjerneblødning el. blodprop) ca. 47.000 grundet anden erhvervet hjerneskade. Med en hjerneskade kan det påvirke hele kroppen og lamme kroppen. 

Personer med hjerneskade har ofte problemer med deres reaktionsevne, og har svært ved at kommunikere, kan have adfærdsproblemer, eller være bevægelseshæmmede. 

Autisme: 

Mennesker med autisme har svært ved at indgå i sociale relationer, og har svært ved at vise empati. De er har en anderledes og forsinket udvikling. Autisme er medfødt og viser sig oftest indenfor de første 3 år af deres liv. Personer med Autisme har brug for meget struktur i deres hverdag, og har svært ved pludselige ændringer i hverdagen. ca. 1% af befolkningen i Danmark har Autisme. I alt ca, 40.000-50.000. 

 

Skizofreni: 
Er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Sygdommen kan være til at ændre ens hverdag og man kan komme fuldstændig ud af den på ingen tid. 

Sygdommen kan komme i perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Dette kan være vrangforestillinger og hallucinationer. Der er ca. 3500 nye tilfælde af skizofreni hvert år. ca. 30-40 tusinde personer i Danmark er ramt af skizofreni. 

 

Handicapkonventionen: 

Handicap konventionen er FN som har udformet en lovgivning som er med til at give handicappede samme rettigheder til uddannelse og levevilkår som personer uden handicap. Omsorgspligten: I social service loven står beskrevet at det offentlige har aktiv omsorgsforpligtelse over for mennesker med betydelig og varig funktionsnedsættelse.