I Danmark anslår vi, at godt 96.000 mennesker på 65 eller derover lever med demens. Antallet forventes at vokse til mere end 134.000 mennesker i 2035 som følge af en stigende ældrebefolkning.

Over tid er der som følge af den stigende middellevetid og en aldrende befolkning sket en stigning i antallet af personer med demens.

Alzheimer Europe estimerer på bagrund befolkningsundersøgelser, at det reelle antal personer med demens er langt større. Således vurderes det, at der i 2023 er godt 96.000 personer med demens. Et tal der skønnes at stige til ca.134.000 personer med demens på 65 år eller derover i 2035.

Høj alder er den største risiko for at få Alzheimers sygdom. Andre risikofaktorer er de, der også kan lede til hjertekarsygdomme:

1. Fedme.

2. Forhøjet blodtryk.

3. Diabetes.

4. Rygning og alkoholisme.

5. Stillesiddende livsstil.

6. Gentagne og ubehandlede depressioner.

7. Lav skolegang i barndommen.

8. Lav social kontakt.

   
   

Nysgerrighed:

1. Samt visse gener såsom Downs syndrom og høretab.

2. Traumatiske hjerneskader.

En hverdag med Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom kan ikke helbredes, men der findes lægemidler, der kan dæmpe symptomerne. De hyppigst anvendte lægemidler bremser nedbrydninger af acetylkolin i hjernen, som er det stof, der gør det muligt for hjernecellerne at kommunikere med hinanden.

Det har indflydelse på korttidshukommelse, koncentration, overblik og sproget.

Medicinen virker ikke på alle mennesker, og sygdommen stopper ikke med at udvikle sig, selvom man tager medicinen.

Lever I med Alzheimers sygdom i familien, er der nogle ting, I kan være opmærksomme på, og som kan være med til, at I får en bedre hverdag:

• Struktur i hverdagen

• Aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse

• Socialt samvær

• God kost og drikke

• Medicin til tiden

• Aflastning af pårørende.

Hvor mange får Alzheimers sygdom?

Alzheimers Sygdom forekommer hos cirka fem procent af ældre over 65 år. Det anslås, at over 50.000 ældre danskere har Alzheimers sygdom i ren form.

Cirka 8.500 har en blandingsform af demens, hvor Alzheimer-forandringer  altså er en del af sygdommen.

10.000 nye tilfælde af Alzheimers sygdom kommer til årligt, men på grund af høj dødelighed blandt de ældste aldersgrupper er den årlige nettotilvækst af personer med Alzheimers mindre end 1.000.

www.aeldresagen.dk

Hvad sker der i kroppen når har demens

Når man har demens påvirker det hjernens evne til at fungere korrekt. Det indebærer tab af hukommelse kognitiv funktion og evnen til at udføre daglige aktiviteter. Specifikke ændringer i hjernen inkluderer dannelse af unormale proteiner og tab af forbindelser mellem nerveceller. Det er kompleks tilstand med varierende symptomer afhængigt af typen af demens.

Kommunikationsmetoder og opretholdelse af

sociale forbindelser.Pårørende og plejpersonale spiller en vigtig rolle ved at være tålmodige forstående og engagerede i at støtte personen med demens.Det er også vigtigt at fremme fysisk aktivitet og mentale stimuleringer for at bevare funktionsevnen så længe som muligt.

Danskere over 80år lever demenssygdom

Lars: Hvem er du?

LD: Far! Det er mig! Jeg er din datter.

Lars: Nej! Min datter er en lille barn. Hvor er mor?

LD: Far, mor er døde. Hun er døde for 15 år siden.

Lars: Nej, du lyver!

LD: Far, lyt til mig! Du har det ikke godt. og du har brug for hjælp.

Datters veninde: Hej Lars. Mit navn er Timnit, og jeg er SSH. Din datter er meget bekymret for dig.

Lars: Jeg har det godt, og hun er ikke min datter. Min datter er en lille pige.

DV: Lars, hvornår har du sidst spist eller været i bad?

Lars: Det ved jeg ikke! Min kone tager sig af disse ting! Hvor er hun?

DV: Lars, jeg vil gerne have, at du taler med en meget god læge. Det vil være godt for dig at få professionel hjælp.

LD: Far, se på mig. Du skal se en læge. Være søde og kom med os.

Lars: Vil din mor være der?

LD: Ja, far. Mor vil være der.

Lars: Du er en god datter. Du ligner så meget din mor. Jeg savner hende. Hun var en god kone.

LD: Jeg ved det, far! Jeg savner hende også.

Lars: Ok lader gå og se lægen.

De observerende patienternes neuropsykologiske tilstand og bemærkede for eksempel, at niveauet af angst og depression blev reduceret med musik.

Som følge heraf blev der observeret en signifikant forbedring i hukommelse, vrangforestillinger, hallucinationer, agitation og irritabilitet hos patienter i milde og moderate stadier i musikterapisessioner.

Som et eksempel har vi en danser med Alzheimers, som ved at høre klassisk musik huskede sine dansebevægelser.

Ifølge tal fra de danske sundhedsregistre steg antallet af registrerede demenstilfælde blandt personer på 65 år og derover fra ca. 29.600 i 2010 til ca. 38.675 i 2022. En fremskrivningsmodel baseret på disse tal estimerer, at der i 2035 vil være godt 51.000 personer registreret med demens.

Opdagelsen af, at humant papillomavirus kan forårsage livmoderhalskræft, har også vist sig at være kontroversiel, men vacciner mod infektionen redder nu tusindvis af liv. I øjeblikket vurderer forskere, at omkring 12% af alle menneskelige kræftformer er forårsaget af vira.

"Der er mange flere undersøgelser, der udføres nu sammenlignet med bare fem år siden," siger Ruth Itzhaki, professor emerita ved University of Manchester i Det Forenede Kongerige, der har brugt tre årtier på at forske i infektioners indflydelse på Alzheimers sygdom.

Hypotesen inspirerede et klinisk forsøg med et lægemiddel, der kunne bekæmpe infektionen, før den hærger hjernen, hvilket radikalt reducerer risikoen for senilitet i alderdommen. Og mange flere nye behandlinger kan dukke op snart.

Kan nogle mikrober fungere som udløsere? Dette er den centrale forudsætning for infektionshypotesen.

Itzhaki kom ud med sine tests på involvering af herpes simplex virus (HSV1), som er bedst kendt for at forårsage kræftsår på huden omkring munden. Det er vigtigt at bemærke, at denne virus er kendt for at forblive sovende i årevis, indtil tider med stress eller helbredsproblemer får den til at genaktivere - hvilket genererer et nyt udbrud af de karakteristiske blærer.

Mens det længe har været kendt, at denne virus kunne inficere hjernen - generere en farlig hævelse kendt som encephalitis, som kræver øjeblikkelig behandling - blev det antaget at være en meget sjælden begivenhed. Så i begyndelsen af 1990'erne afslørede Itzhaki's post-mortem vævsscanninger, at et overraskende antal mennesker udviste tegn på HSV1 i deres neurale væv uden at have lidt af encephalitis.

Det er vigtigt at bemærke, at virussen ikke syntes at være en risiko for mennesker, der ikke bar den genetiske variant APOE4, da de fleste af dem ikke udviklede demens. Tilstedeværelsen af APOE4 gjorde heller ikke den store forskel for folks risiko uden infektionen. Faktisk viste det sig, at det vigtige var kombinationen af begge.

Samlet set vurderer Itzhaki, at de to risikofaktorer øger en persons sandsynlighed for at udvikle Alzheimers med 12 gange sammenlignet med mennesker, der ikke har den genetiske variant eller latente infektion i hjernen.

Dr. Alzheimer spørger hende: "Hvor er du lige nu?"

Auguste svarer: "Her og alle vegne, her og nu, må du ikke tænke dårligt om mig."

Auguste siger gentagne gange: "Jeg har mistet mig selv, så at sige."

Demens kan opdeles i to hovedkategorier: Alzheimer-typen eller ikke-Alzheimer-typen. Den første type demens er defineret ved vanskeligheder relateret til hukommelse, afasi (problemer relateret til at udtrykke og/eller forstå kommunikation) eller problemer relateret til perception.

Ikke-Alzheimer-demenstilfælde påvirker frontallapperne og kan påvirke aspekter som tale, adfærd, personlighed eller evnen til at lave og udføre planer. 

Blandt de mest almindelige typer af demens er:

1) Alzheimer

Degenerativ lidelse / Funktioner

Dette er den mest almindelige form for demens og rammer generelt mennesker, der er over 65 år. Alzheimer er en kronisk neurodegenerativ sygdom, der begynder med hukommelsestab og over tid fører til nedbrydning af neuronale funktioner. De berørte mennesker mister gradvist deres fysiske og kognitive evner og ender med at blive afhængige af deres familiemedlemmer eller ejendele.

2) Vaskulær Demens

Personer, der lider af vaskulær demens har nogle problemer relateret til hukommelse, beslutningstagning eller gennemførelse af planer, der skyldes hjerneskader, der har baseret på begrænsningen af ​​blodgennemstrømningen i visse områder af hjernen. Faktorer som slagtilfælde ulykker, diabetes, forhøjet kolesterol eller blodtryk øger risikoen for at lide af denne tilstand.

3 )Parkinsons sygdom

Denne type demens påvirker hjerneregionerne, der styrer kropsbevægelser, ved at beskadige neuroner, der udskiller dopamin. Symptomer Parkinsons sygdom udvikler sig gradvist, begyndende med milde bevægelsesforstyrrelser og kan udvikle sig til det punkt, hvor patienterne er fuldstændig afhængige af den pleje, de modtager.

4)Demens med Lewy-kroppe
Begyndelsen af ​​denne neurologiske tilstand er forårsaget af dannelsen af ​​proteinaflejringer, kaldet Lewy-legemer, i de hjerneområder, der styrer hukommelsen, beslutningstagning og bevægelseskontrol. Diagnosticerede mennesker har problemer relateret til søvn, psykotiske fænomener eller adfærdsforstyrrelser.

5)Blandet demens
Hjernen hos mennesker, der lider af denne form for demens, er påvirket af to typer demens på samme tid. I disse tilfælde er Alzheimers sygdom forbundet med vaskulær demens eller demens med Lewy-legemer.

6) Frontotemporal demens
Ved denne form for demens påvirkes frontotemporallapperne, hvilket medfører vanskeligheder relateret til sprog og ændringer i personlighed og adfærd.

Gennem en tidlig diagnose og passende behandlinger kan personer, der lider af forskellige typer af demens, drage fordel af en høj livskvalitet i længere tid og kan bremse udviklingen af ​​sygdommen. Planlæg en konsultation på Neuroaxis klinikken!

Ændring i sproget

Svært ved at finde ord

Adfærdsvariation