1.     Hvad er inaktivitet? 

a.     bevæger sig så lidt, at det medfører en sundhedsrisiko. Skyldes ikke, at man ikke kan – man gør det bare ikke 

 

2.     Hvad er immobilitet? 

a.     manglende evne til at kunne bevæge og udfolde sig frit – det er som regel en følge af sygdom eller indlæggelse 

 

 

3.     Forklar forløbet fra graden af fysisk aktivitet til total lammelse? 

a.     sammenhængen mellem højt fysisk aktivitetsniveau og total lammelse illustreret som en glidende overgang.

4.     Hvad kan være årsager til inaktivitet på et generelt plan? 

a.     NÅR EN INAKTIV PERSON BLIVER SYG, VIL DER IKKE GÅ RET LANG TID FØR VEDKOMMENDE ER IMMOBIL ELLER I STOR RISIKO FOR AT BLIVE DET.

ÅRSAGERNE & SYGDOMME DER KAN MEDFØRE IMMOBILTET ER MANGE:

                                                    i.     Organforandringer eller forandringer i bevægeapparatet (led, muskler, knogler og sener).

                                                   ii.     Forstyrrelser i hjerne- og nervesystemet (apopleksi, sklerose, Parkinsons sygdom og demens).

                                                 iii.     Sygdomme i kredsløbets funktion (f.eks. Åreforkalkning).

                                                 iv.     Psykiske og sociale forhold, fx mangel på motivation til at bevæge sig

 

5.     Hvilke fordele er der ved at være fysisk aktiv?

a.     At du har mindsker muligheden for at udvikle eller forvære kroniske syygdomme

6.     Skal børn, voksne og ældre dyrke lige meget fysisk aktivitet for at opretholde en god fysisk form? Hvorfor/hvorfor ikke? Begrund, og forklar, dit svar.

a.     Børn 30min hverdag

b.     Voksen 2 gange om uge 2min hver gang

7.     Hvad kan være årsager til immobilitet generelt?

a.     ÅRSAGERNE & SYGDOMME DER KAN MEDFØRE IMMOBILTET ER MANGE:

b.     Organforandringer eller forandringer i bevægeapparatet (led, muskler, knogler og sener).

c.     Forstyrrelser i hjerne- og nervesystemet (apopleksi, sklerose, Parkinsons sygdom og demens).

d.     Sygdomme i kredsløbets funktion (f.eks. Åreforkalkning).

e.     Psykiske og sociale forhold, fx mangel på motivation til at bevæge sig

 

8.     Hvordan definerer Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi immobilitet?

a.     DEFINERER IMMOBILITET UD FRA 3 KRITERIER:

b.     OM MAN ER I STAND TIL AT GÅ 400 M UDEN AT HVILE

c.     OM MAN KAN GÅ OP OG NED AD TRAPPER UDEN AT HVILE

d.     OM MAN KAN BÆRE 5 KG, FX EN INDKØBSPOSE

e.      

9.     Hvis man vurderes som immobil kan man så slet ikke bevæge sig?

a.     EN PERSON ER IMMOBIL, HVIS HAN ”IKKE HAR EVNEN TIL AT KUNNE BEVÆGE ELLER UDFOLDE SIG FRIT” 

 

10. Forklar skrøbelighedscirklen s. 263 i kap 13. 

a.     Skrøbelighedscirklen viser, hvordan en kronisk sygdom kan føre til en generel fysisk svækkelse. Et godt billede på, hvor hurtigt kronisk sygdom kan føre til fysisk svækkelse, ses af skrøbeligheds cirklen.

Ø  Borgeren oplever, åndenød og træthed ved fysisk aktivitet, og lader vær med at bevæge sig” nedsat fysisk aktivitet”, oplever igen åndenød, nedsætter aktiviteten igen osv. I en cirkel

11. Hvilke komplikationer kan udvikles hos en borger som er immobil? 

12. Hvorfor udvikles disse komplikationer?

a.     Det er pga. manglene bevægelse og motion.

13. Hvad sker der med konditionen ved inaktivitet og immobilitet?

a.     Den minskes mere og mere

14. Hvis man gerne vil nedsætte risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, hvilke fysiske træningsaktiviteter ville da være passende at introducere en borger for?

a.     dyrke en halv times motion daglig ved moderat tempo. Det kan være en rask gåtur, en lille løbetur eller en cykeltur. Svømning er også godt, ligesom mange gymnastikformer

15. Hvis man ønsker at opretholde eller øge ens funktionsevne, hvilke fysiske aktiviteter ville da være passende? 

a.     arbejde med muskelstyrke, kondition og balance

16. Hvor lang tid vil der typisk gå før man, via træning med høj belastning, vil kunne se og mærke en forbedring?

a.     

17. Hvorfor vil det være en god idé at informere en borger om tidshorisonten for resultater af træning? Begrund/Forklar dit svar.

a.     Ja, for det kan give borger en idé om, hvorfor de ikke bemærke noget efter kort tid.

18. Hvordan kan man som SSA forebygge immobilitet som en del af de daglige rutiner, herunder ADL aktiviteter?

a.     varetager eget morgentoilette, går på toilettet i løbet af dagen (i stedet for at få rullet en bækkenstol ind), går med ud til madvognen og selv finder mad og går ture hen til dagligstuen. Hvis patienten kan, er det også godt at inddrage trapperne på sygehuset og træne både at gå op og ned.

19. Beskriv forskellen på aktiv og passiv mobilisering

a.     Hvis du er aktiv kan du selv bevæge dig og passiv skal du have hjælp.