1400 f.Kr. tyder på at de blev brugt som en bitter drik og den drik blev også brugt ved cermonier. Det var først efter spaniens erobring at kakaoen/chokoladen kunne importeres til Europa, men det var kun de meget fine folk (hofferne), der fik lov / havde råd til at få chokolade. Men sådan var det ikke i England, der var det nemlig alle rige mennesker, der kunne få chokolade. Den første Chokoladecafé åbnede i London i 1657. For at kunne opretholde deres forretning som kakaosælgere, begyndte den spanske hær at gøre mesoamerikanerne til slaver for at producere nok kakao, til alle de rige folk. I over 100 år forblev chokoladen det samme, men så kom den industrielle revolution, der bragte mange forandringer til chokoladen, og det har gjort det til det chokolade vi kender i dag. i 1700-tallet blev der opfundet møller, som kværnerede kakaosmørret, og det fremstillede holdbar chokolade, men det var først under industrialiseringen, at der kom flere og flere fabrikker. Inden længe begyndte firmaer at reklamere for alle de forskellige chokoladedelikatesser, som vi kender i dag.

Kakaobønner blev brugt som betalingsmiddel i det præ-columbianske Mellemamerika fx aztekerne brugte et system, hvor en kalkun kostede 100 bønner, og en frisk avocado var 3 bønner værd. I nogle områder, fx Yucatán og Costa Rica, blev de stadig brugt som penge helt op til 1840'erne.

Kakaotræerne er 4-8 meter høje. Træet er meget krævende ift. temperatur og nedbør. temperaturen i kakaodyrkningsområdet skal ligge imellem 24-28 °C. Temperaturen må aldrig kommer under 16 °C. Grænsen for vækst ligger på 500-100m over havets overfalde.

For at kakaotræet vokser og dermed også overlever, har det brug for at blive dyrket i et fugtigt klima, hvor det regner regelmæssigt. Træet kræver ca. 1000mm regn årligt, og er skyggekrævende. Kakaotræet blade er ca. 10-40cm lang og 5-20cm brede.

Dens blomster gror i grupper på stammen eller på ældre grene. de er 1-2cm i diameter. Frugten bliver kaldt for en kakaobælg og den er ægformet. Kakaobælget er 15-30cm lang og 8-10 cm bred, og modner fra gul til orange. Når frugten er moden vejer den ca. 500g. Hver frugt indeholder 20-60 frø. Frøene bliver ofte kaldt for bønner, og ligger i hvidt frugtkød. Hvert frø indeholder en del mængde fedt (40-50% som kakaosmør). Bønnerne indeholder mange stoffer, der har en virkning på mennesker. en af dem er fks. Theobromine, der minder meget om koffein.

Den mest typisk dyrket kakaobønne er Forastero, der sandsynligvis stammer fra Amazonbækkenet. Den afrikanske årshøst består kun af Forastero, der er meget mere modstandsdygtig og laver flere kakaobønner end Criollo. Det er størstedelen af den chokolade der bliver solgt i dag, og har en stærkere kakaosmag, men det varer ikke længe, og den er ikke støttet af "andenkarakterer", så derfor giver det en mildere chokolade

Så er der den sidste hovedsort, Trinitario, der er en naturlig blanding af Criollo og Forastero. Trinitario stammer fra Trinidad, efter at Forastero blev indblandet i den lokale Criollohøst. Næsten alt kakao, der er blevet produceret de sidste 50 år er fra Forastero- eller Trinitario-sorten.

Generelt gælder det for en kakao ceremoni, at du ikke kan gøre det forkert. Det handler om at være tilstede i rummet, lade dig føre med og åbne dit sind og dit hjerte. En kakao ceremoni er altså en selvkærlig praksis, hvor du giver dig selv ro og rum til at mærke efter. Ro til at åbne op for og lytte til, hvad dit hjerte fortæller dig.

At kakaoplanten besidder helt specielle egenskaber, er ikke nyt for mennesker, da den i flere tusind år er blevet brugt til plantemedicin og rituelle ceremonier.

I dag benytter vi den ceremonielle kakao til at give et åndehul i en stresset hverdag. Eller som en kraftfuld hjælper i selvudviklingsarbejde, hvor kakaoen  faciliterer en forbindelse både ind i os selv men også ud til mennesker omkring os. Den hjælper os med at finde ro, være nærværende og møde os selv, hvor vi er lige nu og finde ud af, hvad vi har brug for i dette øjeblik.

Det er individuelt, hvordan man helt præcis bliver påvirket af den ceremonielle kakao, men under kakao ceremonien vil du typisk opleve, at du:

• får skærpet fokus, opmærksomhed og åbenhed

• forbedrer din hukommelse og kreativitet

• føler dig mere forbundet både med dig selv og andre mennesker

• er mere afklaret og har fået ny indsigt i dine ønsker og behov

• bliver rolig, afslappet og nærværende

• føler en lethed i kroppen og en større forbindelse med dit hjerte

• får større indsigt i og forståelse for, hvilke følelser eller overbevisninger, der begrænser dig

Den ceremonielle kakao har derfor en bærende hovedrolle i kakao ceremonien, da den med alle sine gavnlige egenskaber faciliterer den enkelte deltagers proces.
- https://detsundesind.dk/kakaoceremoni/

Efter de er blevet opdelt efter sort, bliver de ristet i store roterende ovne ved omkring 100-150°C. de bliver så ristet i 30-120min. de bliver ristet, fordi det giver mere smag og aroma og det tørrer og farver bønnerne mørke.

Efter de er blevet ristet bliver de yderste skaller fjernet, så der til sidst kun er kakaobønnerne tilbage, også kaldet "nibs". Nibs bliver også brugt af folk som et alternativ til kaffe, da de indeholder koffein, dog i mindre mængde end kaffe.

Bønnerne bliver knust og tilbage er der nu en tyk pasta og det kan nu blive til chokolade, kakao eller ennda som en del af medicin

For at lave kakaopulver, bliver pastaen kørt igennem en stor hydraulisk presse, der presser alt fedtet ud af pastaen. nu er der kun det tørre tilabge og det bliver knust til kakaopulver, som vi bruger til daglig i køkkenet.

Den del af pastaen, der blev presset ud af bønnen tilsætter man sukker, smør, vanilje og mælk. Derefter bliver den kørt igennem en masse stålruller, der forfiner teksturen af chokolademassen, så den ikke er grynet og kornet. For yderligere at forfine teksturen, og for virkelig at bringe smagsstofferne frem bliver blandingen derefter “concheret.” Det vil sige, det kører gennem en maskine, der blander og lufter chokoladen. På dette tidspunkt vil fabrikken sandsynligvis tilføje noget mere kakaosmør og måske noget soja lecitin – dette vil give chokoladen sin silkeagtig glatte tekstur. Conching kan vare et par timer for billigere chokolade, og op til seks dage for det dyrere chokolade. 

Chokoladen vil derefter blive hærdet ved omrøring, man lader det afkøle, varmer den op igen langsomt, og gentager processen flere gange. Dette vil give chokoladen, et glossy udseende, og det vil gøre det smelter ordentligt.

Og det er sådan man laver chokolade!