Alder: 100 år

Uddannelse/tidligere beskæftigelse: Karl er uddannet automekaniker, og har haft eget værksted i 40 år.

Nuværende bolig: Karl bor i eget hjem. 

Netværk: Karls kone, Misse, er død. Han har børn.

Værdier/livsførelse: Karl træner med vægte hver dag. Han spiser ikke grøntsager. Før blodproppen klarede Karl sig uden hjælp. Han lavede sin egen mad og kørte bil.

Interesser før og nu: Karl er meget glad for biler og kortspil.

Sygdom/funktionsnedsættelse: Karl har fået diabets 2. Karl har mistet livsmodet og appetitten aefter hans kones død. Han har været på aflastning kommer han tilbage til eget hjem med hjælp og 5 daglige besøg fra hjemmeplejen, kørestol, rollator og nødkald.

En binyre består af 2 dele: den ydre del kaldet binyrebarken (cortex) og den indre del kaldet binyremarven (medulla).


Binyrebarken 

 

Binyremarven – den indre del af binyrerne – er ikke livsnødvendige, men hjælper individet med at håndtere fysisk og emotionel (følelsesmæssig) stress.

Binyremarven udskiller følgende hormoner:

 

Nedre toilette udføres efter behov minimum en gang daglig, samt ved skift af ble og uridom og før kateterisation.  

Nedre toilette skal hindre spredning af den rigelige forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier, der findes i dette område, samt undgå at påføre borgeren infektion. (Her menes oftest, at undgå at føre colibakterier ind i urinrørs- og skedeåbningen).

Arbejdsmetoden går ud på at vaske inde fra og ud efter foran. (Urinrøret opfattes som det reneste. Det betyder, at man arbejder fra urinrøret og udefter). Samt vaske ude fra og ind efter bagpå. (Fra baller og ind efter mod endetarmsåbningen, hvor colibakterierne findes).

Det er vigtigt at være opmærksom på sin egen arbejdsmetode i denne procedure. Tænk på, hvor dine hænder har været, og hvor de skal hen! Altid korrekt håndhygiejne.

Nedre toilette udføres bedst, når borgeren er liggende eller i brusebadet, hvor det kan gøres noget enklere og stadigvæk forsvarligt. Nedenstående skal ses som et forslag til en enkel fremgangsmetode.

 

Arbejdsgang:
Håndvask før samling af rekvisitter.

før samling af rekvisitter.

Rekvisitter:

Fremgangsmåde:

 

 

Sluttelig aftørres huden. Først duppes forsigtigt mellem skamlæberne og herefter tørres i samme rækkefølge, som vasken blev udført i. Herefter vendes borgeren om på siden. 

 

Man må være opmærksom på, ikke at glemme hoften borgeren ligger på. Ved inkontinens bør denne evt. også vaskes. 

Efter endt procedure kasseres handskerne, og hænderne vaskes. Borgeren klædes på, og der ryddes op på stuen.

 

Bagpå vaskes på samme måde som hos kvinder.

 

Huden er menneskets største organ og betegnes som et sanseorgan fordi den f.eks. registrerer smerte, tryk og berøring. Derudover er huden kroppens første forsvarsværk imod mikroorganismer og ydre påvirkninger fra omgivelserne og er ligeledes vigtig for kroppens evne til at regulere varme og væske. Huden er inddelt i flere lag som alle har forskellige funktioner og domineres af forskellige celletyper. 

 

DE 3 lag 

 

 

Vi gør det alle i løbet af dagen:
Vasker hænder, går i bad eller tager opvasken.
Men hvorfor kan huden blive tør af vand og sæbe?
Og er der egentlig forskel på sæber?

Her er svaret på:

Sæbe har været kendt i mange år. De første beskrivelser går helt tilbage til år 79 e.Kr. Traditionelt har sæbe været fremstillet af fedt fra for eksempel olivenolie eller dyr i kombination med noget basisk som for eksempel kalilud. Traditionel sæbe er derfor basisk, det vil sige, at den har en høj pH-værdi (modsat hudens som er lav). Sæbe gør, at fedt og vand kan nærme sig hinanden, så man derved kan vaske snavs af tøj og hud mv. Jo mere basisk en sæbe er, des mere affedtende virker den. Det var dog først i middelalderen, at man begyndte at bruge sæbe til at vaske og rengøre i. Indtil da brugte man sæbe som salve eller pomade i håret.

Din hud har en naturlig lav pH-værdi på 5,5, og det er gunstigt for de gode og nyttige mikroorganismer, der lever overalt på hudens overflade, og som er med til at opretholde en sund og naturlig beskyttelsesbarriere. Hvis pH-værdien i din hud ændres, som når du vasker og affedter huden i sæbe med en høj pH-værdi, så kan det medføre, at din hud bliver tør og irriteret. Derfor har moderne sæber, der skal anvendes på huden ofte samme lave pH-værdi som hudens egen for at undgå en for kraftig affedtning og irritation af huden.

Hvad er sæbefri sæbe?
Mange sæber på markedet er i dag blevet såkaldt sæbefri. Det vil sige, at de ikke er fremstillet som traditionel sæbe. I stedet anvender man nogle kunstigt fremstillede vaskeaktive stoffer kaldet tensider. De har samme egenskab som sæbe, nemlig at de hjælper vand og fedt med at kunne blandes. Men i modsætning til traditionel sæbe, kan man i sæbefri sæber justere pH-værdien, så den ikke er høj, men derimod lav som hudens egen. Dermed udtørrer den ikke huden som traditionelle basiske sæber gør.

Når huden ikke kan følge med
Når du vasker dig, så hjælper sæbe med at fjerne snavs og urenheder fra huden. Men hvis du vasker dig ofte - for eksempel på hænderne - så kan du opleve, at din hud bliver tør og sprukken, selvom du bruger en mild sæbefri sæbe med den rette lave pH-værdi. Det skyldes, at vand og sæbe altid vil fjerne lidt af det naturlige hudfedt, som huden danner for at beskytte sig. Og vasker du dig hyppigt, så kan huden ikke altid følge med. Er det tilfældet for dig, bør du tilføre nye fedtstoffer fra en creme, så hudens beskyttelsesbarriere hurtigere bliver intakt.

Ud over sæbe har vand også betydning for udtørring. Vand virker i sig selv udtørrende på huden. Særligt varmt vand, fordi det åbner hudens porer mere og samtidig er i stand til at opløse mere hudfedt, således at mere af din naturlige fedtbarriere bliver vasket af. Et godt råd er derfor at tage korte bade og ikke i for varmt vand. Det gælder særligt, hvis du lider af eksem, da eksemhud lettere bliver tør og irriteret, fordi den naturlige hudbarriere er i stykker. Er du i tvivl om, hvad du bør anvende af sæber og produkter til din hud, så kom ind og spørg os på dit apotek.

Hvis borgeren har en delprotese, skal du børste de resterende tænder og evt. tandbøjler på normal vis. Gummerne skal børstes med en blød tandbørste eller med en mundrensepind eller en våd engangsvaskeklud.