Den er udgivet i 1685, hvilket er lige før selve begivenheden finder sted.
Formålet er at få huguenotterne ud af Frankrig, så det bliver et katolsk land. Det er en førstehåndskilde, da Ludvig selv har oplevet begivenheden. Det er en subjektiv kilde,da han beskriver sin egen holdning. "...Ser vi nu med den rette taknemlighed, som vi skylder Gud..." (s. 1 spalte 2 l. 16-18). Kilden er offenlig, da den går ud til den franske befolkning, som resulterede i at protestanterne flygtede til nabolandene og England.
Formålet med kilden er at opretholde orden i riget og for at formindske det modsætningsforhold der var mellem tilhængere af de to religioner. Formålet er også at føre dem tilbage til kirken som så let havde løsrevet sig (s. 1 spalte 1-2 linje 36-43). Tendens i kilden er katolsk fordi konge var modstander af hugugenotter (franske protestanter)

Finder kilden ikke sted samtidig med begivenheden? Hvordan vil i mene at synsvinkel er fra Ludvig 14. side, hvis den er skrevet før? 
- Man kan samligne kilden med en regl, reglen kommer før udfaldet, derfor mener vi at kilden er lige før selve begivenheden finder sted

Gode punkter, i er kommet godt rundt om det vigtige/  væsentlige. 

Kildens afsender er Ludvig den 14, som er skrevet samtidig med begivenheden (1685). Kilden virker troværdig i forbindelsen med begivenheden, dermed er dette en førstehånds primærkilde, da det er den første kilde som omhandler begivenheden. Dette er en subjektiv kilde, da Ludvig 14. ser det fra hans egen synsvinkel (hans holdninger). Tendensen er for katolicismen fordi det er noget han går ind for og mod protestantismen da det er den forkerte tro i hans øjne. Dette er en offentlig kilde, da dette er en meddelelse til Huguenotterne om at konverterer til Katolikker eller forlade landet. 
I kilden udtrykker Ludvig den 14. hvordan han ophæver sin farfars religionsfrihed, og dermed hvordan Ludvig den 14. nu "forviser" alle Huguenotter fra landet, og truer med død til huguenotter som ikke gør som nævnt dette kan ses i teksten bl.a. på side 233 spalte 2 linje 22-30. i teksten på side 234 spalte 2 linje 9-20 ses det hvordan Ludvig fratager hugenotterne alle deres rettigheder.

Kommentar:  
- Fin brug af begreberne.
- En smule uddybelse bl.a. med omtalen af troværdighed.
- Ellers kort og præcist.

Subjektiv kilde fordi det er Ludvig 14. som føler sig stærk nok til at afskaffe religionsfriheden, som Henrik 4. havde skænket det franske folk. 

Tendensen bæger præg af Ludvig 14. holdning, da han betegner RPR som sine undersåtter. "Formålet er fuldstændig at udslette erindringen om den ufred, den forvirring og de ulykker, som denne falske religions fremgang har forårsaget i vort rige," Dermed viser det, hvordan Ludvig 14. ser på protestantisme og hvordan han kæmper for at bibeholde sin magt og position. Han er samtidig bange for den fremmede religion og hvilke konsekvenser den vil føre med sig. Vil hele befolkningen omvende sig til denne religion og han dermed vil få mindre magt? Dette hænger sammen med forbyddelsen af samlinger af flere mennesker, da det i sådanne møder vil være nemt at planlægge et oprør mod den enevældige konge. "Vi forbyder vore undersåtter som tilhører RPR for fremtiden at samle sig for at udøve den nævnte religion på noget sted eller i noget privat hus," Her skildres det tydeligt at Ludvig 14. ser RPR som en meget stor trussel for det franske samfund og dets styreform - dermed ham selv.  
Huguenotternes "indtrængen" i det franske samfund, fungerer på en måde som kulturmøde blandt de franske borgere, hvilket også er skildret i kilden da protestantismen er betegnet som "Den fremmede religion". Tilgangen til den fremmede religion, set fra en katoliks perspektiv, er ikke særlig åbent og dermed skal de sammen med deres religion afskaffes. Dette er kun muligt ved at ophæve religionsfriheden.  

Der er lidt for meget punktform i starten, men i hæver det taksonomiske niveau betragtelig i den sidste del, og det er især pragtfuldt, at i nævner kulturmødet mellem Frankrig og Frankrig.

Kilden er skrevet da Ludvig d. 14 afskaffer rettigheden til at have en anden tro end katolicisme der ville være alvorlige konsekvenser hvis man bryder denne lov. Forfatter bruger "vi" dette for ham til at se vigtig ud indenfor styret da det giver en følelse af han tæt med kongen eller at han tale for kongen, kunne have været kongen som har skrevet det, ellers har havn dikteret præcis hvad der skal skrives, dette resultere i at kilden har tendens til kongens følelser og holdninger. Kilden er offentlige da det er en form for meddelelse/lovafklaring til folket, og da der er enevældig styrer er der ingen der kan bestemme kongen, så han havde 'ret' til at lave de love han lyster. Modtagerne er selvfølgelig befolkningen, da det er dem der skal til at indrette sig, efter denne nye lov kongen har befalet. Da det er selve lovafklaringen er det en primær og førstehåndskilde da den er skrevet på selve tidspunktet og af selve kongen eller hans "sekretær" 

Kilden er et uddrag af Ludvig den 14s “pressemeddelelse”, som fortæller, at han fjerner religionsfriheden i Frankrig. Som belæg derfor fortæller den, at hans bedstefar kun tillod religionsfrihed for at skabe fred og kunne omvende mange protestanter til katolicismen. Ludvig mener, at det er blevet opnået, og derfor indskrænkes retten til at udøve andre religioner. Det gøres klart, at protestantisme ikke må udføres hverken offentligt eller privat, og alle børn skal i katolske skoler. Protestantiske skoler og kirker rives alle ned. Det ønskes samtidigt, at alle protestanter skifter til den katolske tro, og beskeden kommer med et tilbud derom. 

Kilden er en førstehåndskilde, fordi den er udsendt fra Ludvig den 14. S. 233, ll 19-21: “Ludvig af Guds nåde, konge af Frankrig og Navarra; til alle nuværende og fremtidige, hilsen”. 

Kilden er en offentlig kilde, i og med at den er udsendt til hele befolkningen. Derfor kan kilden den dag i dag, stadig findes og læses.

Selve effekten og alvoren af kilden i hvert fald troværdig nok, men Ludvigs belæg kan sikkert betvivles. Det er usikkert, hvad Henrik den fjerdes sande motivationer var, eller om Ludvig overhovedet kendte dem. Det betyder i sidste ende ikke noget, da Ludvigs vilje blev gennemført. 

Det er en primær kilde i sagen, og den første offentlige, der fortæller om indskrænkelsen af religionsfriheden. Side 233 ll 73-76: “Og som følge heraf er opretholdelsen af det nanteske edikt og af alle de bestemmelser, som er blevet tilføjet til fordel for RPR, nu unyttige”. Den fortæller det som en nyhed, altså er det ikke blevet offentliggjort før nu.

Kilden er institutionel kilde, fordi den repræsenterer kongen, kirken og staten. S. 233, ll 19-21: “Ludvig af Guds nåde, konge af Frankrig og Navarra; til alle nuværende og fremtidige, hilsen”. 

I forordningen bliver lavet af Ludvig 14.. Her i  forbyder Ludvig 14. “hans undersåtter, som tilhøre RPR’s, for fremtiden at samle sig for at udøve den nævnte religion på nogen steder eller i privat hus, under hvilken påskud det end kan være, ligeså at holde gudstjenester såvel på slotte som på adelsmændenes slotte som i herredernes fristeder.” (s. 234, ll. 12-18) Ludvig forbyder desuden herremænd at holde andagter. Alle dem der er RPR’s præster, som ikke omvende sig til den katolske tro skal være ude af Frankrig en 14 dage.  Ludvig 14. vil straffe hans undersåtter hvis ikke efterkommer hans bud. Hvis kvinderne ikke efterkommer kongens bud vil franskmændene risikere tab af liv og ejendele, og mændene ville blive straffet med gajen. Det at kongen, som er Ludvig 14., kan gøre det, viser at han har stor magt. 

Meget overordnet 

Ellers fin brug af begreber - tænk på, hvad der er relevant i forhold til kilden

Dette er lidt mere en redegørelse end en analyse.